Varedeklarationer

1. Varedeklarationer Og lightprodukter

2. Varedeklarationer • skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket • skal indeholde • mængdeangivelse af ingredienser • varebetegnelse • ingrediensliste

3. Varedeklarationer • På færdigpakkede fødevarer skal der stå hvilken vare det drejer sig om, der må altså ikke angives et eller andet smart fantasinavn • Færdigpakkede varer der består af mere end én ingrediens, skal være påført en liste hvor ingredienserne fremgår. • Den ingrediens der er mest af skal stå først, og den der er mindst af skal stå til sidst.

4. Ingredienslisten • Hvis ingrediensen indgår i varebetegnelsen skal mængden angives. Fx kylling i ”kyllingesalat” • Er ingrediensen vist på et billede eller på anden måde fremhævet, skal mængden angives. Fx billede af asparges på en ”kyllingesalat • Mængden af en ingrediens som må forventes at være i varen. Fx kød i spegepølse

5. Ingredienslisten • Er ingrediensen væsentlig for at karakterisere varen og adskille den fra lignende varer skal den fremgå af ingredienslisten. Fx marcipan som kan indeholde varierende mængder af mandler. • Mængden skal angives med den procentdel af varen som den udgjorde på fremstillingsdatoen

6. Ingredienslisten • Hvis der er tilsætningsstoffer i varen skal disse fremgå af ingredienslisten, både hvilken kategori de tilhører, samt deres navn eller E-nummer. Det skal også fremgå, hvis der er tilsat aroma

7. Markedsføringen • “Med citronsmag” og “med vanillesmag” betyder, at produkterne ikke indeholder citron og vanille, men at produktet i stedet indeholder aroma, der smager af citron eller vanille. • “Solbærdrik”, “Hindbærdrik” osv. er betegnelser for saft, der ikke udelukkende består af rene bær, men også af aromastoffer. • “Luksus” må kun anvendes, hvis det kan dokumen- teres, hvori det luksuriøse ligger.

8. Markedsføringen • Produkter med betegnelsen “af fransk type” eller “efter engelsk opskrift” stammer ikke fra Frankrig eller England. • Børnemad må ikke mærkes “uden farvestoffer”, fordi farvestoffer altid er forbudt i børnemad i Danmark • Hvis du som forbruger oplever, at produktet ikke holder hvad det lover, f.eks. at mærkningen eller markedsføringen er vildledende, kan du rette henvendelse til den lokale Fødevareregion

9. Næringsdeklarationen • oplyser en fødevares indhold af energi og næringsstoffer • er et nyttigt redskab til at kunne sammenligne energiindholdet og den ernæringsmæssige sammensætning mellem forskellige produkter • kan være en hjælp til at kunne sammensætte en sund kost.

10. Næringsdeklarationen • Det er som udgangspunkt frivilligt at næringsdeklarere • Fremsætter producenten en ernæringsanprisning er næringsdeklarationen obligatorisk • Ved ernæringsanprisning forstås enhver angivelse på emballage eller i markedsføringen, der giver forbrugeren indtryk af, at en fødevare har en særlig ernæringsmæssig egenskab med hensyn til energi eller næringsstoffer.

11. Næringsdeklarationen • Næringsstoffer, der kan optræde i en næringsdeklaration, er: • protein • kulhydrat • sukkerarter • fedt og fedtsyrer • kostfiber • natrium • vitaminer og mineraler

12. Næringsdeklarationen • Mængden af næringsstoffer angives pr. 100 gram eller pr. 100 ml af varen • Angivelse af næringsindhold pr. portion kan evt. gives som supplerende oplysning under forudsætning af, at portionen er klart defineret.

13. Kort næringsdeklaration • Den indeholder følgende oplysninger i den givne rækkefølge: • energi • protein • kulhydrat • fedt

14. Lang næringsdeklaration • rækkefølgen er også her fastlagt: • energi • protein • kulhydrat  • heraf sukkerarter • fedt • heraf mættede fedtsyrer • kostfibre • natrium

15. Næringsdeklarationen • angivelse af indholdet af salt i produktet, er angivet i form af natrium • mængden af salt, findes ved at gange mængde af natrium med 2,5

16. Næringsdeklarationen • anpriser man sukker eller kostfiber, skal man angive den lange næringsdeklaration • Næringsdeklarationen skal være anført i tabelform, dvs. oplysningerne skal være listet under hinanden. Kun hvis dette ikke er muligt, eksempelvis på grund af pladsproblemer på etiketten, kan en angivelse i lineær form anvendes.

17. Beregning af energi • kulhydrat (undtagen sukkeralkoholer):  17 kJ/g og 4 kcal/g • sukkeralkoholer: 10 kJ/g og 2,4 kcal/g • protein: 17 kJ/g og 4 kcal/g • fedt: 37 kJ/g og 9 kcal/g • alkohol (ethanol): 29 kJ/g og 7 kcal/g • organisk syre: 13 kJ/g og 3 kcal/g • salatrim (energireduceret fedtstof):  25 kJ/g og 6 kcal/g

18. Kims når du er sulten for sjov • Minimal PikantNæringshold pr. 100 g Energifordeling   I varen Anbefalet/dag • Energi 1950 kJ 460 kcal • Protein 6,5 g 6% 10-15% • Kulhydrat 60 g 52% 55-60%  Heraf sukkerarter 1,9 g • Fedt 22 g 42% Højst 30%  Heraf mættet fedt 9,5 g • Kostfibre 4,0 g 25-30 g • Natrium 0,81 g

19. Kims når du er sulten for sjov Saltede Peanuts Næringshold pr. 100 gEnergifordeling   I varen Anbefalet/dag • Energi 2400 kJ 570 kcal • Protein 27 g 19% 10-15% • Kulhydrat 3 g 2% 55-60%  Heraf sukkerarter 2,5 g • Fedt 51 g 79% Højst 30%  Heraf mættet fedt 11 g • Kostfibre 13 g 25-30 g • Natrium 0,16 g

20. Lightprodukter • er enten "light" pga. et lavere sukkerindhold eller et lavere fedtindhold  • Når man kalder et produkt for light eller let, så skal sammenligningen, ifølge levnedsmiddelloven, referere til et typisk produkt af lignende karakter. • En vare kan altså kaldes light eller let, hvis den indeholder 50 procent mindre fedt eller sukker i forhold til standardproduktet.

21. Lightprodukter • Hvis lightprodukterne indeholder et meget lavere antal kalorier end din tidligere kost, vil du naturligt tabe dig. • Sukkerfrit slik har som regel stadig et højt antal kalorier og fedtindholdet kan være højere end i udgaverne med sukker

22. Lightprodukter • Betegnelserne let og light kan anvendes på fedtholdige produkter, hvis: • Fedtindholdet er reduceret med minimum 50 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt • Energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt

23. Lightprodukter • Betegnelserne let og light kan anvendes på sukkerholdige produkter, som sukkersødede drikkevarer, syltetøj mv. hvis: • Både sukker- og energiindholdet er reduceret med 30 pct. i forhold til et tilsvarende standardprodukt

24. Lightprodukter • Anvender producenten betegnelsen "reduceret" eller "reduceret med x pct." skal reduktionen af indholdet af fedt eller sukker som minimum være 30 pct.

25. Lightprodukter • De hyppigst anvendte sødemidler er saccharin, aspartam, acesulfamkalium, cyclamat, sorbitol, xylitol og mannitol • Fælles for saccharin, aspartam, acesulfamkalium og cyclamat er, at det er kunstigt fremstillede stoffer • De ligner ikke almindeligt sukker kemisk. • Disse stoffer har en sød smag, der kan være flere hundrede gange kraftigere end almindeligt sukker.

26. Lightprodukter • Sødemidlet aspartam (NutraSweet) er omdiskuteret • Kan give gener som hovedpine, træthed, søvnløshed, kløe, depression og kræft • Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har konkluderet, at stoffet fortsat er sikkert i brug af fødevarer. • I Danmark går aspartam under betegnelserne: "sødestof (aspartam)" eller "sødestof (E951)".

27. Lightprodukter • Sorbitol, xylitol og mannitol er kemisk beslægtede med sukker (sukkeralkoholer) • Anvendes i blandt andet tyggegummi • De skader ikke tænderne • De omdannes til sukker i kroppen, og derfor kan diabetikere ikke tåle sødestofferne bedre end almindeligt sukker.

28. Lightprodukter • En større amerikansk undersøgelse fra 1990 forsøgte at afklare, om sødemidlerne aspartam og saccharin gjorde folk mere sultne. • Det kunne ikke bekræftes, • Derimod kan måden maden blev serveret på, være mere afgørende for appetitten

29. Gode råd • BrødFedt: max. 2 g/ 100 gKostfibre: min. 8 g/ 100 g • MorgenmadsprodukterFedt: max. 10 g/ 100 gKostfibre: min 8 g/ 100 g • Frosne færdigretterFedt: max. 5 g/ 100 g

30. Gode råd • Ost:Fedt: max. 13 g/ 100 g (svarende til 20+) • Mælk og yoghurtFedt: max. 0,5 g/ 100 gTilsat sukker: ingen • Sauce og dressing:Fedt: max. 5 g/ 100 gTilsat sukker: max. 10 g/ 100 g

31. Gode råd • Mager fiskFedt: max. 5 g/ 100 g • Fed fiskFedt: > 5 g/100 g • Kød, fjerkræ og pålægFedt: max. 6 g/100 g

32. Links • www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer • www.foedevarestyrelsen.dk/Maerkning/ • www.netdoktor.dk • www.sst.dk