Handicap, idræt og social deltagelse

1. Handicap, idræt og social deltagelse DH-temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap 24.9.13

2. Opfattelser af sundhed • Sundhed er lig med fravær af sygdom: Undgå sygdom og søg fysisk sundhed • Sundhed er lig med rigtig sundhedsadfærd: Man bliver sund, når man lever sundt • Sundhed er lig med livskvalitet: Subjektivt og relativt. Fokus på psyken • Sundhed er en ressource: Et middel til et godt liv. Betinget af livsstil og levevilkår. Ikke kun fravær af sygdom – men også…

3. Ord og begreber • Forebyggelse: Hvad er det, vi skal forebygge? Sygdom eller tilstande, der fører til sygdom? At føle sig isoleret • Sundhedsfremme: Hvad er det vi skal fremme? Deltagelse i sociale fællesskaber

4. Deltagelse • Definition: Menneskelig handling, der finder sted under bestemte betingelser sammen med andre i en social praksis i forhold til en fælles sag (Kritisk Psykology) • Såvel en subjektiv som en objektiv oplevelse • Angår forholdet mellem individ og samfund

5. Handicap og deltagelse • Deltagelse er ikke en selvfølge • Mennesker med nedsat funktionsevne deltager i markant mindre grad i alle samfundets fællesskaber end almindeligt (Bengtsson) • Uddannelse og formelle kvalifikationer(Barnes) • Arbejdsmarkedet(Bengtsson, Barnes) • Foreninger og fritidstilbud (Sandø mfl) • Fysiske og kommunikative barrierer og negative holdninger

6. Handicap og sundhed / sygdom • En stor del af samfundets samlede sundhedsproblemer findes blandt mennesker med nedsat funktionsevne • Selvoplevet dårlig sundhed er mere end ti gange så hyppig her som blandt den øvrige befolkning • Har sammenhæng med faktorer som manglende indflydelse, økonomiske utryghed, diskriminering og manglende tilgængelighed, dvs funktionshindrende faktorer, der nedsætter livskvaliteten. • Fleste sundhedsproblemer blandt mennesker med nedsat bveægelsesevne • Arnhof, Y. (2008). Onödigohälse. Hälsolägetför personer med funktionsnedsättning. Östersund: Statens Hälsoinstitut, 2013:13.

7. Aktuel forskning • deltagelse i et idrætsfællesskab øger sandsynligheden for, at personer med funktionsnedsættelse deltager i flere sociale fællesskaber • ….eller omvendt

8. Forskningsspørgsmål • Hvordan er sammenhængen mellem deltagelse i idræt og anden fysisk aktivitet og hverdagslivet hos mennesker med nedsat funktionsevne? • Hvordan oplever mennesker med bevægelseshandicap, der regelmæssigt deltager i idræt, betydningen af dette i forhold til deres øvrige hverdagsliv?

9. Statistisk sammenhæng • Regelmæssigt idrætsaktive mennesker med handicap er med signifikant større sandsynlighed beskæftiget på arbejdsmarkedet, udfører frivilligt arbejde, er aktive i handicaporganisationer, deltager i fritidsundervisning og har et højere uddannelsesniveau end ikke-idrætsaktive • Kissow, A. & Singhammer,J. (2012).Participation in physicalactivity and everydaylife of people with disabilities. European Journal of AdaptedPhysical Activity, 5(2). 65-81

10. Oplevet / observeret sammenhæng • Idrætsudøverne er aktive i mange andre kontekster i samfundet, ud over idræt • De trækker erfaringer med fra den ene kontekst til den anden – også gennem deres livsforløb • Deltagelse i den ene sammenhæng befordrer deltagelse i den anden • Deltagelse er betinget af, at det sociale fællesskab er parat til at gøre en indsats for at deres færdigheder kan bruges i den konkrete kontekst fra den position, personen har

11. Personernes fremtræden som aktive mennesker åbner døre, da omgivelserne viser interesse for dem og ser dem som en ressource i fællesskabet • Idrætskonteksten giver muligheder for at udvikle færdigheder, der kan tages med ind i andre sammenhænge • Personen kan i idrætten ’glemme kroppen’ og dermed rette bevidstheden ud mod verden

14. Deltagelse ansporer til deltagelse • …hvis de rigtige forhold er til stede • Det handler om forholdet mellem individet og den sammenhæng, hun / han befinder sig i • At kunne se sig selv som handlende menneske inden for de konkrete betingelser • At fællesskabet kan drage nytte af personens kunnen / færdigheder og giver en hånd der, hvor det er nødvendigt • At man har et fælles forehavende

15. Udfordring af lighedstanken? • Er individuel kompensation nok, hvis man skal sikre deltagelse i sociale fællesskaber? • Er ‘lige muligheder’ noget, det er knyttet til den enkelte? • Hvordan gøres forskelle synlige, så omgivelserne / vi alle kan skabe gode rammer for forskelligartede deltagere?

16. Hvad kan vi lære af det? • Kan vi undgå følelse af isolation og fremme deltagelse i sociale fællesskaber, hvis vi flytter fokus fra individet til fokus på sociale fællesskaber? • Hvad skal der til, for at sociale fællesskaber bliver steder, hvor mennesker med forskellige forudsætninger kan udvikle deltagelse sammen?

17. Tak • Anne-Merete Kissow • Handicapidrættens Videnscenter • ak@handivid.dk • www.handivid.dk