Signs of safety

1. Signs of safety - en løsningsfokuseret metode i dagtilbud

2. Hvem er vi? • Marianne Hjord Olsen, pæd. konsulent • Dorthe Holm, støttepædagog • Tina Nielsen, souschef i Valhalla • Susanne Rønbøl, souschef Børnehaven Damgaardsvænget

3. Hvad vil vi? Vi vil give jer en kort intro og appetizer til metoden Signs of Safety, fordi: • Metoden er en måde at stille skarpt og få sat ord på det, vi ved/ser. • Metoden strukturerer samtaler og skaber fokus. • Metoden har fokus på at få opstillet konkrete handlingsmål. • Metoden styrker forældre- og det tværfaglige samarbejde. • Vores erfaringer.

4. Sign of Safety • Australsk metode • Myndighedsområdet, som et bud på en metode der: • kan pege fremad på en forventet bedre fremtid. • åbner for muligheden for at gå i dialog med dels andre professionelle og familierne – dvs. fokus på fakta i højere grad end antagelser. • var så simpel, at man kunne inddrage både forældre og i princippet også børnene i arbejde.t • Fokus på tryghed (tegn på trivsel) • Den systemiske tænkning • Den løsningsfokuserede metode

5. Grundantagelser: • At forældre vil deres børns bedste. • At alle gerne vil passe ind og derfor gør, hvad de kan for, at løse de udfordringer, de står overfor. (selv om løsningen kan virke uhensigtsmæssig) • At pædagoger kan/og gør en forskel særligt for børn som har det svært. • At pædagoger kan gøre en forskel selv om forældrene er, som de er. • At pædagoger handler/erfarer (bevidst og ubevidst) • At det er lettere at gøre mere af noget, man allerede kan end at lære nye handlemåder.

6. Derfor støtter metoden at: • Oplevelserne/ viden pakkes ud. (konkretiseres) • Fokus på kontekst og hyppighed. • Der sættes fokus på det, der virker, ressourcerne og hvordan det sker. • Ud fra en forestilling om en ønsket fremtid.

7. Bekymrer Hvad vil du se ske Bekymringer er, når barnet har en adfærd, der bekymrer dig. Konkrete handlinger og adfærd. Hvad er din be-kymring? Hvordan kommer den til udtryk? Hvad gør barnet? Hvad mere... Hyppighed Kontekst Fungerer Endemål: Mål er konkrete handlinger og adfærd, som du vil se barnet gøre. når problemet er over-vundet. Første skridt Undtagelser Undtagelser er situationer, hvor du ville forvente, at barnet gør det, der bekymrer dig, men ikke gør det. Barnets ressourcer Det du kan lide ved barnet.

8. Bekymringer Alle faggrupper har hver især deres sociale og pædagogiske begrebs ikoner Så når vi taler om problemer og bekymringer, fanges vi ofte i at beskrive børn i vage, diffuse, ukonkrete og meget generaliserende beskrivelser Barnet har svært ved at indgå i legen Barnet kan ikke indgå i sociale relationer Barnet har ingen empati overfor de andre Barnet har lavt selvværd

9. Bekymringer Med Signs of Safety prøver man at bekrive børns adfærd i handlinger – dvs. det børnene gør, når de gør den problematiske adfærd - og i modsætning til at tale om, hvad børnene er. Hvad er bekymringen – eller problematisk adfærd, der bekymrer dig? Hvordan kommer de til udtryk? Hvad er det barnet gør? Hvad mere?

10. Bekymringer Med Signs of Safety prøver man at beskrive børns adfærd i handlinger – dvs. det børnene gør, når de gør den problematiske adfærd - og i modsætning til at tale om, hvad børnene er Hvad er bekymringen – eller problematisk adfærd, der bekymrer dig? Hvordan kommer de til udtryk? Hvad er det barnet gør? Hvad mere?

11. At pakke ud (pædagogiske ikon-ord) Hvad er det konkret barnet gør, der får dig til at sige at: F.eks: han/hun mangler empati Han/hun ingen selvværd har

12. Øvelse 3 min Gå sammen med den du sidder ved siden af. Den ene af jer er interviewer Den anden tænker på et barn som han/hun er bekymret for. Find 2-3 ting, som bekymrer dig ved barnets adfærd.

13. Bekymringerne • Vælg en bekymring

14. Pak bekymringen ud 7-8 min • Hvilke bekymringer har du for barnet? • Hvordan kommer de til udtryk? • Hvad ser du barnet gøre, som gør dig bekymret? • Hvad mere gør barnet, som gør dig bekymret? (stil gerne spørgsmålet flere gange)

15. Pak bekymringerne ud 2 • Hvor tit gør barnet det, der bekymrer dig? Sker det hele tiden? Hver dag? Hver time? • Hvor gør barnet særligt de ting, der gør dig bekymret? • Sker det lige meget med alle børn/voksne?

16. Hvad er undtagelser… Situationer hvor problemet - mod forventning - ikke optrådte. Situationer, hvor der var noget der (derfor) virkede. Situationer, der er værd at gøre mere af. Løsningsfilosofi: Jo flere undtagelser, jo mindre problem… jo mere håb. (eller: Undtagelsen skal knytte sig til bekymringen)

17. Hvorfor fokus på undtagelser: Gør problemet mindre (giver pædagogerne mere håb) Belyser barnets kompetencer (hvordan gjorde hun?) Hvad kan barnet med egen hjælp? Belyser pædagogernes kompetence (hvordan bidrog de) Hvad kan barnet med pædagogens hjælp? Peger på løsninger (hvad skal der til, for at barn og pædagoger kan gøre det igen?)

18. Gå på opdagelse efter undtagelser: • Find de små succeser: • Er der tidspunkter, hvor problemet ikke er der? • Eller kommer mindre til udtryk? • 2. Forstør • - ”Hvad gjorde barnet?” – hvad mere? • - ”Hvordan gjorde hun?” • 3. Uddyb: • - ”Fortæl mig mere om, hvad der skete ...” • - ”Hvad var dit bidrag til, at det skete?” • 4. Find flere små succeser: • - ”Har der været andre gange, hvor barnet …” • - ”Hvad mere fortæller dig, at barnet er på vej …”

19. Øvelse 3-4 min Hvad gør barnet, når han hun ikke reagerer/ gør, som du kunne forvente? Er der tidspunkter hvor barnet ikke reagerer/ gør, som du kunne forvente?

20. Forstærk undtagelser • Når barnet ikke gør det, der bekymrer dig, hvad gør han/hun så? • Hvad mere gør barnet? • Hvordan gjorde barnet det? (færdigheder) • Hvad fik det evt. de andre børn til at gøre?

21. Pak undtagelsen ud • Hvad var dit/jeres bidrag til at det skete? • Hvad gjorde du/I • Hvilke af de undtagelser du har peget på, skulle barnet gøre mere af, hvis din bekymring skulle blive mindre? 

22. Hvad ønsker vi at se ske: Mål er konkrete handlinger og adfærd, som du vil se barnet gøre, når problemet er overvundet

23. Se ske - Mål Den ønskede fremtid eller forandring skabes altid 2 gange Den første gang forstiller vi os forandringen mentalt. Den anden gang er den konkrete fysiske skabelse, når vi går vejen. Kan man forstille sig og beskrive vejen i detaljer, så er vejen lettere at gå. For at kunne det, må vi arbejde med forestillings-evnen, med associationer, med fantasi og visualisering.

24. Jeg vil se ham/hende • holde op med at slå/drille/råbe/reagere uhensigtsmæssigt. • stoppe med trække sig ind i sig selv. • få mere selvværd. Men… • Hvad vil du/I se barnet gøre? • Hvordan ser det ud, når…..? • Hvad er dit bidrag?

25. Beskriv i konkrete handlinger: Hvad skal du se barnet gøre, for at kunne sige: • at du er mindre bekymret? • at problemet er overvundet? Hvad mere må du se barnet gøre? Hvis en helt anden kom og så barnet, når den bekymrende adfærd er forsvundet, hvad ville vedkommende så se, barnet gøre?

26. Yderligere viden • www. appriciate.dk • http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2010/8/31?video_id=33794 • Børneafdelingen, Nyborg Kommune mho@nyborg.dk eller 63337818

27. Spørgsmål?