280 likes | 392 Views
Gældskriser. Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet. Spørgsmålene. Hvad er baggrunden for krisen? Hvem har egentlig skylden? Hvad er konsekvenserne? Nu og på længere sigt , Danmark og Europa Hvad er det for noget?
E N D
Gældskriser Christian Bjørnskov Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Spørgsmålene • Hvad er baggrunden for krisen? • Hvem har egentlig skylden? • Hvad er konsekvenserne? • Nuogpålængeresigt, Danmarkog Europa • Hvad er det for noget? • Er der en ny verdensorden eller er alt ved det gamle?
Hvad taler vi om? • Grundlæggende, to problemer • Likviditet – kan man betale sine regninger nu og her? • Solvens – kan man nogensinde betale? • Hvis man bliver insolvent? • Bailout eller bankerot • Uanset hvad man kalder det, misligholdelse pga. insolvens er bankerot
Baggrunde • Forskellige grunde i forskellige lande • Krisestart i USA • Nye finansielle instrumenter og governmentfailure • Krisestart i Europa • Afsmitning og afsløring af problemer
USA • Startproblemer • Store budgetunderskud – Irakkrigen, almindelig uansvarlighed, finanspolitisk stimulus • Ejerskabspolitik skaber dårlige lån • Derivater, CDS osv. • Faciliterer hvad der synes som en adækvat risikodækning • Særligt Fannie og Freddie køber subprime lån
Europas baggrund • Nationale forhold • Vulgær-Keynesiansk finanspolitisk tænkning i Sydeuropa • Uansvarlighed – this time is different • EU-forhold • Euroen skaber en forventning om yderligere integrationogdermed moral hazard-problemer
Moral hazard • Paul Krugman (sjovt nok): • Forklaring på den asiatiske krise i 1997-98 • Implicit bailout-løfte i flere asiatiske lande • Når forventning om redning ændrer incitamenterne • Valg mellem en sikker og en risikabel investering • Normalt vil man kræve højere afkast på den risikable, men med en bailout bærer man ikke de fulde omkostninger hvis de fejler • -> mere risikoadfærd og højere kurser på risikable aktiver
Bailout – explicit og implicit • Explicit • Politikere har troværdigt lovet eller lovgivet • Implicit • Markedet forventer, at en bailout er i politikeres interesse • Frygt for systemisk kollaps • Løftestang for ønskede reformer • Hvad er troværdigt?
Troværdighed 1 • Strøm af fremtidige betalinger • Afhænger af overskud – nødvendige for at betale tilbage • Overskud kan komme fra: • Nedskæringer og skatte- og afgiftsstigninger • Økonomisk vækst – giver flere penge i kassen og mindsker det relative problem
Troværdighed 2 • Er landet en risiko? Afhænger af • Muligheden for at betale tilbage – kan man nogensinde finde pengene? • Villigheden til at betale tilbage – er det sandsynligt, at det politiske system tager de nødvendige beslutninger? • Derfor er kreditvurdering ikke kun en regnskabsøvelse • Kan sende stærkt upopulære signaler om vurderingen af et lands politikere
Obligationsrenter • Prisen for at låne / genfinansiere lån • Afhænger af risikoen og alternativinvesteringen • Alternativet er oftest tyske obligationer – men måske ikke længere? • Risikopræmien • Hvad er risikoen for at landet ikke betaler og at andreheller ikke gør
Default risiko? • Tiårs lån: Hvad betaler man i alt: • Tyskland, Danmark: 20% (renter og renters rente) • PIIGS • Portugal: 242% (64% risiko) • Irland: 97 % (38% risiko) • Italien: 93 % (37% risiko) • Grækenland: 581% (82% risiko) • Spanien: 71% (29% risiko)
Konsekvenser på længere sigt • Lande med solvensproblemer (Grækenland) • Ingen evne eller villighed til nedskæringer • Stigende udlandsgæld pga. konkurrenceevne • Eneste mulighed: Devaluering, dvs. forlade euro • Problemlande • Reformer – primært arbejdsmarked – og nedskæringer • Andre • Hvordan undgår man en transfer union i EU?
I Danmark • Flere spørgsmål • Var vi polstret godt nok? • Var bankpakkerne en god idé? • Har Finansiel Stabilitet været en god idé? • Er vi færdige med krisen?
Bankpakker og FS? • Spørgsmålet er, hvad der var sket uden dem • Det ærlige svar: • Vi ved det ikke • Muligvis nok at sikre almindelige indskud? • Har FS blot udskudt fallitter med offentlige midler? • Har bankpakkerne udskudt en restrukturering af den finansielle sektor?
En ny verdensorden? • Nej • Alt er ved det gamle – This Time is Not Different • Indtægter og udgifter skal stadig balancere • Ja • Krisen har afsløret svagheder • EU er ikke længere opdelt Øst-Vest, men Nord-Syd (igen)