Metodekursus

1. Metodekursus Valg af metode Paul Metelmann COKNæstved

2. Program – rettet mod afgangsprojektet I dag • Problemformulering • Tilrettelæggelse af et projekt / en undersøgelse • Metodevalg 2. Gang • Brug af metoder • Kvalitativ og kvantitativ 3. Gang • Rapportskrivning • Struktur og analyse • Vurdering af undersøgelsen

3. Fra problemformulering til undersøgelse

4. Tematisering • Hvorfor, hvad er formålet? • Hvad er den overordnede hensigt med at lave undersøgelsen? • Hvad skal undersøges? • Hvilke arbejdsspørgsmål har I?

6. Arbejdsspørgsmål og interviewspørgsmål

7. Øvelse: Tematisering Lav i grupper en tematisering af jeres projektideer • Hvorfor, hvad er formålet med projektet? • Hvad skal undersøges for at kunne lave projektet? Hvilke forskningsspørgsmål har I? • Hvordan vil I udføre jeres undersøgelse?

8. Hvad er metode? • Sum i et par minutter?

9. Metodefejl

10. Centrale overvejelser • Empiri – praktiske erfaringer • Dataindsamling • Den kvantitative databehandling (klassifikation) • Den kvalitative indholdsanalyse • Metodetriangulering (kombination) • Konklusion • Forholdet mellem undersøgelsens formål og undersøgelsens resultater • Validitet og reliablitet • Overensstemmelse mellem teori og empiri

11. Hvordan kan et metodeafsnit se ud? • Hvilke teorier mv. har I valgt for at belyse problemformuleringen? • Hvilke dataindsamlingsmetoder har I valgt, og hvordan vil I bruge dem? • Hvordan har I tænkt jer at bygge projektet op – afsnit for afsnit? • Efterkritik – til sidst i projektet: metodekritik: • Var valget af teorier og dataindsamlingsmetoder hensigtsmæssigt?

12. Punkter til metodeafsnittet – indsamlet teori og empiri: • Hvilke(n) teorier har I valgt? • Hvorfor har I valgt netop den/de teorier? • Argumentér for jeres valg • Hvilke(n) dataindsamlingsmetoder har I valgt? • Hvorfor har I valgt den/de dataindsamlingsmetoder? • Argumentér for jeres valg • Hvordan har I brugt metoden/metoderne? • Og hvis der er flere metoder: I hvilken rækkefølge har I brugt dem og hvorfor? • Hvem er jeres respondenter, og hvorfor har I valgt netop dem og netop det antal? • Informeret samtykke, anonymitet etc.

13. Hvad er teori? • Sum et par minutter!

14. Teori og definition • Græsk ”theoria” = betragtningsmåde • Gyldendals Fremmedordbog (1987) forklarer ordet teori på følgende måde: • ”1)systematisering af bekræftede erfaringer på et vist område af den objektive virkelighed, som den afspejler sig, og hvis forløb den kan forklare eller forudsige; 2) et fags eller en videnskabs system af læresætninger; 3) forståelsesramme, tankemæssigt kendskab til en sag (modsat praksis)” • Thomas Harboe: ”en forklaringsmodel, som hjælper til forståelse og begrebsafklaring”

15. Brug af teori • Teori anvendes på forskellig måde og i forskellige sammenhænge. • Naturvidenskabelig sammenhæng: Ved at måle og veje kan vi dokumentere en bestemt sammenhæng. Det er teorien om vands kogepunkt, som også bliver lig med den objektive virkelighed. • Humanistiske videnskaber og samfundsvidenskaber: Antagelser om, at virkeligheden hænger sammen på en bestemt måde. Antagelserne skal naturligvis kunne begrundes f.eks. gennem ”systematiserede erfaringer”.

16. Holder teorien • Hvis vi oplever f.eks. en organisationsforandring, der ikke har været succesfuld, vil vi med udgangspunkt i teorien undersøge hvad der skete i forandringsprocessen. Ved hjælp af vores teori kan vi forklare, hvorfor det ikke lykkedes. • Men vi kan også sætte os for at finde ud af, om teorien virker ved at tage den som udgangspunkt for vores forandringsproces. • Vi kan enten få bekræftet at teorien holder vand eller, at den har mangler og måske også hvilke. • Til dette skal vi indsamle empiri.

17. Empiri og definition • Græsk: ”Empiria” = erfaring (det man kan erfare) • Empiri er indsamling af data (informationer) om faktiske forhold fra virkeligheden (enten jeres egen indsamling eller jeres brug af andres data) fx om sociale og kulturelle livsbetingelser eller medarbejderens/lederens/xxx praksis i fht. en målgruppe. • Empiri er materiale, der bygger på erfaring (= det indsamlede), som på den ene eller den anden måde kan analysere eller fortolke en teori • Empiri i opgaven er altså de kvantitative (mængdebestemte) eller kvalitative (få mere grundigt bearbejdede) observationer/iagttagelser (i bred forstand), som I gør jer i ”marken”, uanset hvilken dataindsamlingsmetode I gør brug af (observationer, interviews og spørgeskemaer eller dokumentarisk).

18. Forholdet mellem teori og empiri • Det er jeres data, som skal fortolkes via teorier – eller omvendt – bidrage til en yderligere opbygning/udbygning af teorierne • Indsamlede data kan naturligvis også modbevise eller ligefrem forkaste teorierne og hypoteserne • Det sidste sker dog sjældent da I har en begrænset mængde data, I kan indsamle • Indsamlet empiri danner også basis for udviklingen af teori eller for at forkaste den • Teori er en generalisering af empirien – de er hinandens forudsætninger og begge dele er nødvendige, hvis en opgave skal være troværdig og pålidelig

19. Og så er der slut for i dag…

20. Ekstra slides

21. Faser i en undersøgelse Man skal tænke faserne igennem, inden man starter: • Problemformulering • Litteraturgennemgang • Teori og metode – undersøgelsesdesign • Dataindsamling • Databearbejdning • Vurdering og konklusion

22. Problemformuleringen • Er svaret på ”hvad er det, der skal undersøges” • Svaret angiver, hvad der er det reelle formål med opgaven • Udgangspunkt er forhold, som • Undrer dig • Forekommer urimelige • Emner, du har interesse i • Emner, du ikke ved noget om

23. Giv dig selv svar på • Hvad og / eller hvem ønsker du at vide noget om? • Hvor ønsker du at undersøge tingene? • Hvordan ønsker du at undersøge det? • Hvornår vil du undersøge det? • Hvorfor ønsker du at undersøge det / få mere viden? • Hvad forstår du ved de begreber, der indgår i din problemstilling? • Hvordan hænger de begreber sammen, der indgår i problemstillingen

24. En god problemformulering • Entydig • Andre må ikke være i tvivl om, hvad du vil. Der må ikke være forskellige tolkningsmuligheder • Logisk • Der skal være tydelige sammenhænge mellem de enkelte elementer, der er i fokus i undersøgelsen • Konkret • Med en tydelig afgrænsning af, hvad der er relevant • Anvendelig • Rapporten må ikke ende med blot at være en faktisk beskrivelse af problemet. PF skal angive om rapporten skal bedømme, foreslå, forudsige eller hvad?

25. Tilrettelæggelse af et projekt • Brainstorm og problemformulering • Hvilke forestillinger har du om emnet? • Hvilken viden har du om emnet? • Hvilke problemer i dataindsamlingen kan du forudse? • Hvilke teorier forekommer relevante? • Hvorfor er emnet interessant? • Tilrettelæggelse • Muligheder og begrænsninger ved kombination af metode og design • Operationalisering

26. Hvis projektet har en problemløsende karakter • Fokuser allerede i problemformuleringen på de årsager / variable, der er mulighed for at påvirke (de strategiske variable) • Der skal være en stærk sammenhæng mellem de valgte variable og problemet • Afgræns dig fra andre variable, så du viser, du er klar over deres eksistens

27. Metodevalg – dag 2 Henriette Lungholt COK Metode COK

28. Design og metodevalg • Valg af metode bestemmes af • Problemformuleringen • Situationen • Tiden • Ressourcerne

29. Dataindsamling • Handler om, hvordan du vil belyse det, du gerne vil have svar på • F.eks. gennem • Teori • Andres undersøgelser • Notater, betænkninger, lovgivning etc. • Ved at spørge

30. Dataindsamling • Primære data • Egen indsamling og registrering • Sekundære data • Andres indsamling og registrering • Kvantitative eller kvalitative data

31. At beskrive At generalisere At forklare Bredde Intervieweren - objektiv Eks. hvor mange ryger At forstå At illustrere tendenser At forandre Dybde Intervieweren - subjektiv Eks. hvorfor de ryger Kvantitativ vs kvalitativ

32. Kvantitative data • Alle data, der kan opgøres i tal • Kan også være indsamlet via interviews og efterfølgende være kodet og klargjort til statistisk bearbejdning • Kan belyse i hvor høj grad forklarende variable påvirker problemet • Giver mulighed for krydskørsler / krydstabuleringer

33. Kvalitative data • Alle data, der ikke kan opgøres – eller er opgjort - i tal • Giver typisk et bredere billede af problemet • Sværere at behandle materialet statistisk • Hvis dele af materialet ikke kan kvantificeres – eller du ikke ønsker det, brug tekstanalyse

34. Hvad er bedst? • Påstand: • Kvalitative data er mere objektive og troværdige end kvantitative data! • Hvad er problemerne med denne påstand?

35. Dataindsamlingsteknikker Ib Andersen: Dataindsamling og spørgeteknikker, Samfundslitteratur,2006, side 25

36. Metode-triangulering, 1 ”En måte å styrke validiteten i et prospekt på er metodetriangluering. Metodisk triangulering betyr å kompensere for svakheter ved én metode ved å bruke også andre metodiske tilnærminger.......Slik triangulering kan innebære at en bruker både kvalitative og kvantitative metoder..., eller at en bruker flere ulike kvantitative eller kvalitative metoder for å analysere en problemstilling.” (Helge Østbye m.fl. (1997): "Metodebok for mediefag", s. 101)

37. Metode-triangulering, 2 • Kvantitativ før/efter kvalitativ? • Fordele ved kvantitativ først: • Nemmere at finde evt. interviewpersoner efterfølgende, stiller spørgsmål man kan efterprøve ved en kvalitativ undersøgelse • Fordele ved kvalitativ først: • Holdning, adfærd om emnet, mulighed for improvisation

38. Metode-kriterier • Reliabilitet – pålidelighed: Kan resultaterne reproduceres? Hvor sikkert og præcist er det, vi måler? Hvordan bliver undersøgelsen påvirket af tilfældigheder? • Validitet – gyldighed. Hvorvidt man måler det, man vil måle? Gyldighed og relevans. Overensstemmelse mellem teoretisk og empirisk begrebsplan • Repræsentativitet – hvor mange spørges i forhold til det, man vil undersøge?

39. Metode-overvejelser • Positivisme >< hermeneutik • Den kvalitative metode ”har overtaget” positivismens vurderingskriterier for videnskabelighed og dokumentation. Indenfor hvilken ramme/fortolkningskontekst bearbejder vi vores empiri/data - den kvalitative metodes kriterier for videnskabelighed og dokumentation (bl.a. diskurs og socialkonstruktivisme)

40. Hvorfor kvalitative metoder? • Omhandler den interviewedes livsverden • Skal forstå meningen med det, der siges • Skal få kvalitative og nuancerede beskrivelser frem • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed), det tilstræbes at være åben • Det kan være flertydigt • Der kan ske en forandring under interviewet, nye erkendelser m.m. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt”)

41. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Enkelt Interviews • Fuldt struktureret • Semi-struktureret • Åbent / Dynamisk Fuldt struktureret Spørgeskemaet som det ekstreme tilfælde. Små datamængder Meget målrettet Semi-struktureret Det klassiske interview. Store datamængder. Kræver erfaring. Dynamisk Samtalen som det ekstreme tilfælde. Enorme datamængder Kræver stor erfaring.

42. Interviews Enkelt Interviews Fokus gruppe interviews • Fokus gruppe interviews • Uhyre populære; kan være problematiske • Bør kun bruges når det undersøgte fænomen eller problem netop inddrager gruppedynamiske mekanismer • Svært at håndtere • Enorme datamængder • Interaktion • Mellem 3-10 personer

43. Fokusgrupper Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt: ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt” (Morgan, 1997:2) (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

44. Definition "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne.” (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

45. Moderaterrollen • Moderator >< Interviewer • Forskellen er bl.a. den sociale interaktion, lytte-rolle, man skal for deltagerne til at tale sammen og håndtere de sociale dynamikker • Bente Halkier: Om fokusgrupper, side 49 • Husk på alle de uforudsete problemer: folk glemmer det, har deres børn med, troede det varede en time og ikke to osv. osv.

46. Validitet • Validitet handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som man sætter sig for at undersøge.” • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.109) • Hvorvidt man måler det, man ønsker at måle • Skal have overblik og klarhed over, hvilket fænomen/emne man undersøger • Usikkerhed: Nye emner/erkendelser, der kan komme på i løbet af interviewet

47. Reliabilitet • Det kan gentages – hvor sikker er man på det, man måler • Pålidelighed • Ikke muligt i interviews, men man kan gøre sig bevidst om usikkerhedsfaktorer • Ledende spørgsmål? • Reliabilitet i fht. analyse: ”Et omfattende, komplekst og lidet struktureret interviewmateriale kan læses, som Fanden læser Biblen” (Steinar Kvale) • Interviewudskrift og redegørelse for analysemetoder • "I dag handler reliabilitet om at gøre sine måder at producere og bearbejde data eksplicitte og gennemskuelige for andre, så andre kan vurdere, om der er lavet et ordentligt stykke håndværk." • (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper)

48. Repræsentativitet • Dvs., der bliver ”teorien” (ens formodninger og hypoteser), der bestemmer, hvor man skal lede efter materiale. Og det handler ikke om at finde mange, men om at finde gode oplysninger – gode i betydningen: repræsentative og relevante i forhold til problemet” • ”Vores generaliseringer bygger på den antagelse, at vi befinder os ”inde i” samme fælles kultur, og at dette fortsat både i og med at vore spørgsmål bliver forstået, og at vi forstår svarene på dem” • (Jensen, Leif Becker og Mortensen, Arne Thing: Metodeovervejelser i forbindelse med en kvalitativ undersøgelse af viden og holdninger, kompendium RUC) Repræsentativt i forhold til de parametre, man har opstillet – og i forhold til, hvilken kontekst de stilles i .

49. Repræsentativitet Typiske repræsentanter "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk.” (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt”)

50. Og hvordan har du det så?