Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

1. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Jeg blev sgu ramt af en folkevogn her i weekenden!”Et fagligt og forhåbentligt ”festligt” input omkring ”mainstream” between- og ungdomsliv i en tid hvor meget er til forhandling

2. Fra to dage til et helt liv – om prolongeringen af ungdomstiden Når man ikke længere skal finde sig selv….- hvad er projektet? Holder det? – om de livsvigtige men skrøbelige venskaber… Familien - det trygge omdrejningspunkt…. Det er kvaliteten der tiltrækker og fastholder – om fritidsaktiviteter “Når man er vokset op med at spille stangtennis med en hamster” – om unges sprog…. En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad er der på dagsordenen?

3. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fra to dage til et helt liv…. • Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår er det lige, at den begynder og slutter? • Alders- og livsunge – lidt om såkaldt ”prolongering” og ”downageing”

4. ”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel?” – om det at vokse op i primært deskriptive kulturer • Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte ”deskriptive” eller ”manifestationskulturer” – mens det halter lidt med til at analysere….. • Det er den lamme der leder den blinde – om ændringer i legekulturen • Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion…..og de rum opstår hvor der er ”voksne” der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

5. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Unge anno 2009 ikke specielle! • De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes • Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den – og de er på udkig efter voksne der har lyst og mod til at være med til at inspirere processen!

6. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) På jagt efter noget, der holder- fra ortodoksi til ortopraksi Refleksivitet – det meste er til forhandling: • De tror ikke på store ord, politikere, præster og eksperter, der i går sagde, at de skulle spise fisk og i morgen siger, de skal spise fugl • De tror ikke på en ”meta-narrativ” men på en såkaldt ”midi-narrativ” – nemlig på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. • Værdiformidling knytter sig langt mere til ortopraksi: De rigtige handlinger - end til ortodoks: De rigtige ord.

7. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) I spændingsfeltet mellem tryghed og intensitet – lidt om ”livsstrategier” Søgen efter nærhed/tryghed: • Fokus på deres 3-6 gode venner • Med i et par FB-grupper, forsvarspiller på det lokale 1.juniorhold i fodbold og med i et netværk, der spiller ”Warcraft”. • Sponsorering af ét barn i Afrika, og billedet hænger hjemme på køleskabet

8. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Søgen efter et fast fundament I ensøgen efter faste ”fixpunkter” søges der efter ”enkle” svar på komplicerede spørgsmål: • I politiske sammenhænge, som i udgangspunkt kan være knyttet til en ”stor” historie • I religiøse sammenhænge: Islam, Faderhuset m.v. • I bestemte subkulturer f.eks. de autonome, bander m.v. • I ekstreme miljøer – f.eks. eliteidræt

9. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Ska vi tage en gang ”30 sekunder”? - søgen efter intensitet Hvis man til daglig er den pæne og flittige dreng eller pige, der gør, hvad der bliver sagt, har man – som modvægt til den institutionelle tryghed – brug for at opleve, at man stadig er i live. Noget, der bl.a. søges bekræftet gennem intense oplevelser, der kan give et ”kick”. • Ekstrem sport, ekstrem druk eller ekstreme aktiviteter som at køre ned af trapper i en indkøbsvogn fra Bilka! • At noget er intenst betyder dog ikke at det behøver at være ekstremt

10. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Friends make the world go around • Venner er det ”inspirerende” omdrejningspunkt i livet for unge. Det er dem, de bruger tid sammen med, sammenligner sig med og forstår sig selv i lyset af! • ”Jeg har det meget godt. Jeg har mange gode venner. Det er godt, så føler man sig ikke så alene” (Lea) – venner er succeskriteriet! • Venskaber tager som oftest afsæt i en fælles interesse eller historie - en historie, der ofte går tilbage til børnehaveklassen – og det er ikke helt uproblematisk ikke at have fælles historie med dem man f.eks. går i skole med…

11. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Jeg håber det holder….?” • Venne-relationerne fremtræder, set udefra, som komplekse og sammensatte. De udgør trygge oaser men er samtidig også præget af foranderlighed. • ”Jeg håber det holder” – historien om den skrøbelige 24/7 venindegruppe og hvorfor det giver mening at sende 200 sms om dagen med indholdet ”Hvad laver du? Knuzz C • Det unikke ved venne-relationer, i modsætning til f.eks. forældrerelationer, er at de skal tilkæmpes og vedligeholdes.

12. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Aktiviteter: En undskyldning for at snakke sammen…. • Drenge- og pigefællesskaber opleves i vid udstrækning som forskellige! • ”Man snakker også meget bedre, hvis man ryger vandpibe, er ovre for at spille fodbold, kaster med æbler, bruger penge hos bageren eller bare speeder rundt. Det ville virke underligt bare at sætte sig ned og sige: Nu skal vi snakke” (Jakob). • Aktiviteterne udgør en ramme omkring venskaberne - og er afsæt for de eventuelle snakke, der finder sted. • Pædagogik med og ”opdragelse” af drenge hænger i vid udstrækning sammen med et aktivitetsfællesskab

13. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det mærkeligste foregår med dem, de bedst kender … • For piger er aktiviteterne ofte platform for yderligere historier og fortællinger om dem selv. • ”Vi laver de underligste ting, f.eks. leger vi Topmodel, hvor den ene er dommer, og den anden er model. Eller vi leger psykolog og lader som om, vi har problemer. Vi kan godt lide at være barnlige en gang imellem. Man skal ikke altid være så alvorlig, man er ikke barn for altid vel! Jeg laver underlige ting med dem, jeg bedst kender….” (Charlotte).

14. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De stakkels drenge …? • De ”stakkels drenge” oplever sig reelt ikke intimiderede af piger, der drøner rundt i den gule førertrøje og de ”stærke piger” - selvom nogle af dem beskriver sig selv som selvglade! – oplever ikke drengene som specielt ”stakkels”! • For en gruppe af piger består udfordringen i at skulle kombinere ”macho”-inspireret ”bicthedness” med ”hyperfeminitet” – hvilket ikke altid er helt enkelt!

15. Hverdagsritualerne - lidt om fritid • Fjernsyn (62,8%) • Hører musik (47,2%) • Bruger tid på kæledyr (38,8%) • Spiller spil på nettet (29,8%) • Går i klub/SFO (27,8%) • Er sammen med venner (24,5%) Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tid på lettilgængelige individuelle – men potentielt kollektive – aktiviteter! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

16. Der sker noget i 4. klasse • En væsentlig forskel mellem 3 og 4.klasse er at flertallet ikke længere går i klub/SFO – og de tidsmæssige ”lommer”, det måske efterlader og den vigende grad af institutionalisering af fritidslivet, stiller eleverne over for nye udfordringer • Tendensen går i retning af mere tid sammen med vennerne, mere sport og stadig oftere i en foreningsregi – og så lytter de mere til musik, ser mere fjernsyn og bruger mere tid på nettet. • Omvendt ser det ud til, at de spiller noget mindre rollespil, dropper dukkerne og actionfigurerne, samler og bytter mindre, samt leger mindre med Lego-klodser. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

17. Fritidsaktiviteter afvikles og udvikles stille og roligt….. • 18 pct. af drengene leger med Lego i 3. klasse, 13 pct. i 4. klasse, mens kun 3 pct. i 5. klasse ofte leger med Lego. • I 3.klasse er 66 pct. jævnligt sammen med deres venner, i 4.kl er det 72 pct., mens det i 5.klasse er 79 pct. • Den mere traditionelle legekultur, som Lego er udtryk for, bliver altså i 4. og 5. klasse efterhånden afløst af andre lege eller aktiviteter. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

18. ”Kvaliteten” af aktiviteter tiltrækker – og ”kvaliteten” af aktiviteten fastholder • Det vigtigste er at aktiviteten er ”spændende” (59 pct.) og at man lærer noget nyt (57 pct.) • ”Kun” 35 pct. angiver. at det er vigtigt at de er sammen med deres venner – ”kvaliteten” af aktiviteten ser således ud til i sig selv at være det vigtigste! • Det vil ofte være sådan, at venner introducerer til en aktivitet, men det er ikke vennerne, der i udgangspunktet er det vigtigste i forhold til, at de forbliver aktive! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

19. Der er ”gymnastikvenner” og så rigtige venner Har du så mange venner til gymnastik? Ja, jeg har rigtig mange. Er det nogen, du også mødes med i fritiden? Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke været hjemme ved dem endnu. (Dreng, 10 år, 4.klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

20. Primære- og sekundære vennegrupper • Den ”primærvennegruppe”, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den ”lokale” gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. • De relationer ,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en ”sekundær” vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv – men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.

21. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Forældre – mere end blot venner! • Der er nogle meget klare forventninger til familien: • ”Familien er der altid, om du så dræber hele verden. Jeg vil kunne sige alt til min mor, hun vil stadig være min mor (…) Veninder har man virkelig også brug for, men det er på en anden måde” (Charlotte). • Familien er det stabiliserende element, som man altid kan vende tilbage til: • ”Mine forældre betyder rigtig meget for mig. Det er bare irriterende, at jeg er så meget uvenner med dem, men så’n er det bare. Selvom jeg ikke kan snakke så meget med dem, så ved jeg, at de bare er der, f.eks. hvis jeg bliver droppet. Så kan jeg snakke med dem. Jeg tror ikke, jeg vil gøre det, men jeg ved, at jeg kan.” (Mikala).

22. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Familien står for det praktiske • ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian).

23. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Jeg vil hellere have en mor….. • ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” • Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. • Hvilke grænser? Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. Jeg skal være hjemme halv ti i hverdagene. Det er fair nok. I starten var det klokken ni. Det er fair nok, fordi så går vi i seng ved halvellevetiden, og så har vi lige lidt tid, og de ved, jeg er hjemme. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” (Mathilde).

24. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) De vil gerne snakke – bare ikke om alt…. • Min mor kan bare pisse mig så’n af. Hun prøver at være så pædagogisk og vil gerne, at vi har tid sammen, men hun er bare for nysgerrig. Det er ikke alt, hun skal blande sig i” (Sebastian). • De ved jo godt, at jeg har en kæreste, men sådan noget med sex, det får de ikke at vide. Jeg synes, det er helt okay, at min mor spørger. Det er bare ikke altid, jeg gider snakke om det. Jeg har en forventning om, at hun spørger om det der. Hun skal ikke bare være fuldstændig ligeglad, men det kan selvfølgelig være irriterende, at hun spørger om noget, man helst ikke vil have, hun spørger om” (Katrine).

25. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Nogle at følges med hele vejen – behovet for voksne medvandrere • De forventer, at forældrene indtager rollen som en slags ”autoriative demokrater” – der kommer ned i øjenhøjde men som også rejser sig op igen…. • Forventningerne til voksne er generelt at de er til stede, sætte grænser/siger fra, kan lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i unges liv – uden at være ”nede med dem”! • Direkte adspurgt forekommer klubpædagogen, præsten, venindens mor og fodboldtræneren - på 2.holdet! – at være gode samtalepartnere fordi de - i modsætning til forældre og lærere! – repræsenterer rimeligt magtfrie rum!

26. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Det virtuelle rum – ikke længere et særligt rum • Ungdomslivet leves for det store flertal i et dynamisk samspil mellem fysiske og virtuelle arenaer. • Disse arenaer lader sig ikke uden videre sig grænsesætte: Relationerne ”online” indgår i et gensidigt samspil med relationerne ”offline”. Skabelsen af den sociale identitet går på tværs. • Det virtuelle samtalerum eksisterer ikke uafhængigt af deltagernes hverdagsliv og offline-relation, men er en del af det, indvirker på det og påvirkes af det – og for hovedparten af informanterne giver det virtuelle rum dermed også kun begrænset mening i sig selv.

27. De kan noget voksne ikke kan …måske • ”De deltager i stigende omfang i simultane samtaler på kryds og tværs af fysisk og tidsmæssig adskillelse .Det kræver en veludviklet koncentrationsevne, overblik og omstillingsevne at deltage i mange samtidige dialogforløb. Det er evner som de fleste unge synes at udvikle forholdsvis ubesværet!”(Carsten Jessen, DPU)

28. Nettet bruges til at holde sig orienteret med – mobilen til kommunikation… • IM- medier (Instant Messeging) som f.eks. MSN er på retur – man kan lige så godt bruge sms • SMS giver mulighed for give udtryk for, hvad jeg føler ”lige nu” – men ikke at svare på sms’er er også en trend… • Og hvordan blive man så lige updated på de vigtigste begivenheder????

29. Sociale netværkssider – en integreret del af ”virkeligheden” • Mødesteder på nettet hvor man primært kommunikerer med eksisterende relationer – sekundært får nye relationer…. • Man har en profil – brugernavn, billeder, data m.v. • Man kan linke til hinanden, skrive kommentarer i hinandens gæstebøger osv. • Man kan klikke sig fra profil til profil….

30. Og hvad er funktionen? • Selvfremstilling • En måde at være social på uden at være ”F2F” • Vedligeholdelse af kontakt – herunder også mere perifære kontakter… • Vedligeholdelse af ”socio-mentale” bånd • Mulighed for at drøfte temaer som det kan være svært at drøfte ”IRL”

31. Et medie for selvfremstilling – med kontant afregning • Udfordrende billeder handler om at nogen ser mig og bekræfter mig….og billedkommentarer fungerer som ”her-og-nu”-bekræftelse…. • Vigtigt at beskeder er offentlige – ideen er jo at andre skal kunne se dem – og reelt fungerer skribenter som medkonstruktører af hinandens identitet • Den bedste besked er ultimativt ”Jeg elsker dig for evigt x 10!”

32. Et supplement til de kontrollerede rum…. • Netværkssider kan i nogen grad ses som supplementer til de ”kontrollerede rum” de ofte bevæger sig i….- i gamle dage havde man huler, kældre og cykelskure….i 2009 har man nettet…

33. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Kan man slå op med kæresten via sms? • Det store flertal praktiserer ”god stil”, når det gælder internet og mobil. De er med på, hvad man kan sms’e, og hvad der skal siges ”F2F”: • ”Du skal ikke slå op over mobil” (Filip). Tobias supplerer: ”Ja, det er taberagtigt… Så har du ikke nok nosser til at stille dig over for hende og sige: Din lede so” (Tobias). • Det er altså ikke alt, der er acceptabelt i spillet om at blive eller holde op med at være kærester. Det er vigtigt at bevare en respekt over for den anden – og dermed en selvrespekt - i det, der ellers så nemt bliver til en leg.

34. ”Jeg er ikke afhængig af min mobil. Jeg har den kun med, hvis jeg f.eks. skal til Sverige, og hvis færgen synker. Det er kun, når det er mest nødvendigt. Altså, jeg har brugt den mere men få dig et liv, jeg vil hellere snakke med nogen rigtigt f.eks. over Skype. Vi bruger den slet ikke så meget som pigerne. De lever af at sende sms’er” (Sebastian). Drengene udgør ¾ af denne gruppe. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) SMS – en pigeting?

35. Kort om forbrug • 55% af de 13-17-årige arbejder • Gennemsnitsindtægten er 1134 kr om måneden – inkl. lommepenge og penge fra bedsteforældre…. • Hvem bruger flest penge på tøj – drenge eller piger? • Det er ikke helt enkelt ikke at have 1134 kr….

36. 212% af alle danske unge går til fest hver weekend – altså i følge TV2!!!!!

37. Hvad er idealet??? • Der er ikke noget – hverken faglig dygtighed, sportspræstationer der m.v. - kan slå alkohol og deltagelse i fester når det social status blandt unge – der er mere prestige i at score til festen på Ungdomsskolen end at score på 1.holdet lørdag eftermiddag….. • Det tankevækkende er så at for en del voksne ser det også ud til at være ”idealet”!

38. Fuck hvor taler de grimt….- eller er vi bare nogle whiners….? • Der er ikke noget der tyder på at unge bander mere end voksne – og unges sprog har altid provokeret! • Bandeord bygger altid på noget der er kulturelt tabuiseret eller stigmatiseret: • Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede • ”Pokkers” – må du få syfilis og kopper….. • Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort…. • Bandeord – udtryk for vrede, skuffelse • Skældsord – udtryk der skal skabe en reaktion hos modtageren

39. Sprogforskerne • De unges sprog er sprogets motor – og dele af ungdomssproget vil være mainstream i løbet af nogle tiår – mens andre dele ungdomssproget dør når man får ind i en ny livsfase….og findes frem igen når man kommer til ”gamle elevers fest”…. • De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog der fungerer i hvilke sammenhænge – der er forskel på dansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne…. • Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser – glæde, sorg osv. - og man anvender derfor udtryk der afspejler dette…og i den sammenhæng er ”fuck” et fantastisk udtryk…. • Ligesom at de ikke bliver ved med at farve deres hår og gå i mærkeligt tøj, så forlader de med tiden ”ungdomssproget”….

40. Psykolgerne • Verden skaber sproget – og sproget skaber verden – og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke”(Hans Henrik Knoop) • Hvis voksne er ligeglade med unges sprog er der ingen at provokere – og alt hvad der hedder opdragelse og pædagogik forsvinder – men det er svært at provokere voksne der selv siger ”motherfucker”….. • Hvis man vælger forbudsvejen er det vigtigt at snakke om hvorfor…..

41. Og så lidt mere praktisk • De unge er vokset op med at ”…spille stangtennis med en hamster…” – og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad….- og de ved godt at de er meget få 9-årige der ”nakker” noget som helst…. • Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen….- og så rejse sig op og evt. sige fra… • Vi gør reelt unge en tjeneste ved at sige fra – og specielt hvis vi kan argumentere for vores synspunkt…. • Husk altid at have et billede af din mor på dig….

42. 1. Være kristen 2. Gå meget op sit udseende 3. Være muslim 4. Synes, politik er spændende 5. Tro på det, der står i Bibelen 6. Få en tatovering 7. Være homoseksuel 8. Gå meget op i fedtprocenter og kalorier 9. Der er for mange fremmede 10. Kopiere ulovlige comp.programmer 11. Købe tøj syet af fattige børnearbejdere 12. Slå nogen, som generer dig 13. Tro så meget på noget, at man vil dø for det Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad unge finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

43. 14. Danskere er bedre end udlændinge 15. Pjække fra skole 16. Ikke købe billet til bus/tog 17. Begå selvmord 18. Have to kærester samtidig 19. Lyve over for en ven 20. Stjæle slik/tøj i en butik 21. Nogen lyver over for dig 22. Bruge doping for at forbedre sportspræstationer 23. At begå hærværk 24. Svigte sine venner 25. Bryde ind i hus for at stjæle Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Hvad unge finder ”mest i orden” i prioriteret rækkefølge:

44. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Værdier • I deres overvejelser omkring hvilke værdier, der er i praksis er vigtige at navigere efter, forekommer der at være en høj grad af konsensus omkring værdier knyttet til de nære relationer – meget enkelt udtrykt, som at man ikke skader eller svigter sine venner. • En voksende gruppe viser reelt ”nypuritanistiske” træk – en udvikling der ser ud til at være affødt af, at de selv er ansvarlige for projektet….og blandt en voksende gruppe er f.eks. kriminalitet totalt taberstil…. • Værdier udvikles i dialog….

45. Ligheden mellem Jesus og Villy Søvndal???? • De har begge gode opinionsmålinger men er reelt uden indflydelse i hverdagen…. • Tro spiller ikke den store rolle i deres liv – ikke fordi det er tabu – der er blot andre ting der er vigtigere!

46. To tilgange til kroppen: De, der i et eller andet omfang er ambitiøse omkring deres krop – og som derfor bruger tid på træning, er bevidste omkring ernæring og som har evnen til en vist ”fremtidsdisciplinering”…. De, der, særligt blandt pigerne, er kendetegnet ved at være inaktive og derfor bruger meget tid på sofaen. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) ”Men jeg har et sødt ansigt” – om det ambivalente forhold til kroppen

47. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Er du tilfreds med din krop?

48. Det ser ud til, at der kunne være en mulig sammenhæng mellem teenagernes oplevelse af deres krop og deres ”livskvalitet”. Af de, som mener, de vejer for meget, tænker 36% ofte over døden i forhold til de, som IKKE mener, de vejer for meget, tænker kun 13% ofte over døden. Samme tendens i forhold til ”tænker ofte over meningen med livet:” 43% i forhold til 24% Stressede hver dag: 19% - 6% Ensomme næsten hver dag eller ofte: 16% - 5% Meget lykkelige: 32% - 39% Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Om krop og vægt

49. - Ca. 1/3 af danske teenagere afviser ikke at deltage i programmer som ”Fantastiske Forandringer”, “Extreme Makeover” m.v. - også selvom det skulle indebære et plastikkirurgisk indgreb -- Ca 40% af de 15-17 årige piger har allerede bestemt sig for, hvilket indgreb, de skal have foretaget, når de er gamle nok og har pengene. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Fantastiske forandringer...

50. At udvikle en tænkning og praksis, der tager afsæt i virkeligheden! At vi skabe rum for refleksion…. At vi erkender at unge ved mere om ungdomsliv – herunder om ”folkekvogne…. At vi stiller os selv spørgsmålet ”Hvad er det lige, VI har gang i?”….. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Et par udfordringer til os såkaldt “voksne”: