Forligshistorier

1. Forligshistorier

2. En verden i forandring

3. Forsvarets ledelse(planlagt fra 2003, aktiveret 2006/2007) FRA 40% - 60% TIL 60% - 40

4. FBE MISSION: Vi leverer og udvikler *faciliteter for forsvaret *en installation der gør livet bekvemt og lettere

5. FBE VISION • Vi vil være en driftsikker og professionel partner der skaber resultater for vore kunder. • Vi vil gå nye veje og udvikle differentierede løsninger i ind- og udland. • Vi vil være en attraktiv arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere. • Vi vil være imødekommende og give vore kunder en god oplevelse, når de bruger Forsvarets faciliteter.

6. Stab - Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste C400 2164 ÅV CHEF STABSCHEF M402 181ÅV C400 10 ÅV LEDELSES- SEKRETARIAT C400 21 ÅV+ 9 Elever M402 19 ÅV C400 20 ÅV M402 19 ÅV C400 56 ÅV C400 26 ÅV ADMINISTRATIONS- DIVISION BYGGE- DIVISION DRIFTS- DIVISION KVALITETS- DIVISION FORVALTNINGS- DIVISION PLAN- OG UDVIKLINGSDIVISION M331 – 6 ÅV C300 – 5 ÅV M331 – 7 ÅV C400 – 14 ÅV C400 – 14 ÅV C200 - 2 ÅV Planlægnings- afdeling Bygge- og anlægs- afdeling Drifts- afdeling Controller- afdeling Miljø- afdeling Personale- sektion M331 – 11 ÅV C400 – 5 ÅV M331 – 10 ÅV M401 – 10 ÅV C300 – 10 ÅV C300 - 3 ÅV Udviklings- afdeling Byggejuridisk- afdeling Service- afdeling Effektiviserings- afdeling Ejendoms- informationsafdeling Økonomi- sektion M322 - 2 ÅV C400 – 12 ÅV C300 - 6 ÅV Sektion for INTOPS Ejendomsjuridisk- afdeling Post/journal/arkiv- sektion C300 - 3 ÅV C400 – 18ÅV C300 - 5 ÅV LSC/ LSE NATO- sekretariat Forsvarets Boligforvaltning IT- sektion C200 - 3 ÅV BSC /BSE Service- sektion

7. Placering af BSC/BSE BSC Nordjylland placeres i Hjørring BSC Midtjylland placeres på Flyvestation Karup BSC Sydjylland og Fyn placeres på Flyvestation Skrydstrup BSC Sjælland og Lolland-Falster placeres på Antvorskov Kaserne BSC København og Nordsjælland placeres i Høvelte BSE FSN Aalborg placers på flyvestation Aalborg BSE Oksbøl placeres i Oksbøllejren BSE Marinestation København placeret på Marinestation København Antal årsværk i alt: 158 BSC Nordjylland (31 ÅV) BSE Flyvestation Aalborg BSC Midtjylland (40 ÅV) BSC København og Nordsjælland (30 ÅV) BSE Oksbøl BSE Marinestation København BSC Sjælland og Lolland-Falster (23 ÅV) BSC Sydjylland og Fyn (34 ÅV)

8. Facility Management Placering af FBE FBE STAB LSC LSE Frederikshavn Hjørring FBF BSC/BSE Aalborg Kaserner FSN Aalborg Sandholmlejren Høvelte Høveltegård Skive: Jægersprislejren Christiansminde Holstebro: Svanemøllen Kaserne FSN Karup: Vedbæk Brødeskov Århus: Borris: Sjællands Odde: Kongsøre: Marinestation København ( incl FMN) Nymindegab: Kastellet Fredericia: Varde: Skalstrup Gothersgade Kaserne Ringsted Oksbøl: Frederiksberg Slot Slagelse Jonstrup , Eskadrille Værløse Odense Korsør Forsvarets Boligforvaltning i Nyboder Slipshavn: Haderslev: Marinestation København FSN Skrydstrup: Søgård: Stensved Vordingborg: Sønderborg: Bornholm: BSC geografiske ansvarsområde følger den nye amtsopdeling

9. HJV HJV 11 ÅV 8 ÅV Stensved 34 ÅV Ballerup OPDATERET LSC og LSE STRUKTUR LSC (SUM) LSE 14 ÅV Nordjylland PL-SEK 63 ÅV 83 ÅV 77 ÅV 80 ÅV 16 ÅV 333 ÅV Hjørring FSNAAL Aalborg Kaserner Frederiks-havn Søværnets Grundskole 7 x LSC 41 x LSE 13 ÅV Midtjylland 319 ÅV PL-SEK 170 ÅV 63 ÅV 24 ÅV 49 ÅV Karup Skive Århus Holstebro 13 ÅV Vestjylland HJV 266 ÅV PL-SEK 113 ÅV 56,5 ÅV 55,5 ÅV 28 ÅV Oksbøl Varde Borris Nymindegab 13 ÅV Sydjylland og Fyn HJV HJV 206,5 ÅV PL-SEK 74 ÅV 50 ÅV 29 ÅV 29 ÅV 8,5 ÅV 3 ÅV Skrydstrup Fredericia Haderslev Sønderborg Søgård Odense 13 ÅV Vestsjælland HJV 227 ÅV PL-SEK 62 ÅV 62 ÅV 43 ÅV 16 ÅV 9 ÅV 3 ÅV Korsør Antvorskov Vordingborg Sjællands Odde Kongsøre Ringsted Slipshavn 13 ÅV HJV Nordsjælland 198 ÅV PL-SEK 43 ÅV 22 ÅV 31 ÅV 66 ÅV 8 ÅV 10 ÅV 5 ÅV Høvelte Skalstrup Svanemøllen Jægersprislejren Høveltegård Brødeskov Christiansminde København og Bornholm 13 ÅV 243,5ÅV PL-SEK 85 ÅV 21,5 ÅV 35 ÅV 29,5 ÅV 16,5 ÅV 9 ÅV I ALT 1793 ÅV uden elever Holmen Kastellet Jonstrup Bornholm Frederiksberg Slot Gothersgade

10. LSC MIDTJYLLAND KARUP CH PLAN LSE KARUP LSE SKIVE LSE HOLSTEBRO Finderup øvelsesterræn LSE ÅRHUS Firkant - trekant - ellipse Kæden

11. CH DRIFT CH DESK CH KANTINE/ ADM SFG ETAB SFG RENG SFG KANTINE SFG UMAK SFG KØRSEL SFG VAGT Persontransport Køretøjsudlån Kurertjeneste Teknik Arealpleje Brandberedskab Miljø Skydebane Energiforsyning Bygningsvedligehold Genforsyning Vartning af maskiner Rengøring Kostproduktion Vagt Bevogtning Adgangskontrol Produktion af UDD MAT Udlån af UDD MAT Drift af GSIMS Øvrige SFG TRYK SKYSIK Skydesikkerhed Afspærring KTA Trykkeri Køreteknisk anlæg SKABELON FOR LSE STRUKTUR Er direkte underlagt CH LSC

12. OPGAVER LSEFacility Management • Intern sekretariatsfunktion • Post- og budtjeneste • Telefonomstilling • Rejsekontor og forskudskasse (LSC/LSE egen personel) • Kørselstjeneste • Motorforvaltende myndighed • Trykkerivirksomhed (hvor centrale trykkerier er placeret) • UMAK • Vagt • Skydesikkerhed • Køreteknisk anlæg • Internetadgang • Arealpleje inde • Arealpleje ude • Cafeteriavirksomhed • Rengøring • Energiforsyning • Udlejning og bortforpagtning • Affaldshåndtering • Bygningsvedligehold • Anskaffelse og forvaltning • Genforsyning af forbrugs-materialer m.v. • Skydebanekapacitet • Skydebaneanlæg • Brandberedskab • Brandkorps (Oksbøl) • Desk-funktion

13. Fra nulfejlskultur til kvalitetsbevidst serviceminded organisation

14. FAGGRÆNSE NEDBRYDNING • SID: EJENDOMSSERVICETEKNIKER • SKOV- OG LANDSKABSFAGTEKNIKER • (LAGER OG LOGISTIK) • KAD & FOA: SERVICEASSISTENT

15. UDDANNELSESKRAV • Akademiuddannelsen (Merkonom, ledelse). • Ejendomsservicetekniker. • Serviceassistent. • Skov- og landskabsfagtekniker. • Lager og logistik. • Faglærte kokke, Catere, HK + • Hygiejnekursus. • Grundlæggende rengøring. • Selvfungerende grupper. • Uddannelse af ledelsen

16. FBEfremtidige styringsmodel: FKO NIV I ”Driftsrådet” Strategiske niveau (NIV 0+I) FORPLAN Kunde-Leverandør kontrakt STHOK NIV II STFBE NIV II Operationelle niveau (NIV II) Handlingsplan (Aktivitets- & Produktionsplaner) DDIV NIV III GSE ANSV IV LSC NIV III BSC ANS IV Taktiske niveau (NIV III + ANS IV og V) Institutionskontrakter BDE ANS IV LSE ANS IV BSE ANS V BLÅ= Drift og koordination ekstern PINK= Drift og koordination intern RØD= Planlægning følger kommandovejen Særlige arbejdsbeskrivelser

17. Institutionskontrakt ogserviceaftaler Årsprogram KONTRAKT SAB SAB SAB SAB Forplan Årsprogram Institutionskontraktserviceaftaler Kontrakten indeholder klare aftaler om serviceniveauet • Serviceaftale fx et lille byttedepot 4 h/uge • SAB på det nye produktionsgrundlag

18. Udvikling Udvikle menneskelige relationer Lederskabet skal håndtere og facilitere menneskelige relationer internt såvel som eksternt med h. p. at skabe gode livs- og arbejdsvilkår. Tilskynde fornyelse Lederskabet skal tilpasse og forny organisationens praksis med h. p. at møde forandrede krav og forventninger udefra. Indad Udad Helhed Fastholde kvalitativ stabilitet Lederskabet skal fastholde professionalisme, kontinuitet og effektive strukturer med h. p. at bevare og nyttiggøre de erfaringer og den kvalitet, der allerede er i organisationen. Tilsikre gode resultater Lederskabet skal mobilisere tilstrækkelig “kampkraft”, energi og vedholdenhed med h. p. at opnå gode resultater. Drift Ledelse Et spørgsmål om flere ofte modstridende interesser og behov Krav om og behov for at varetage menneskelige relationer Krav om og behov for fornyelse Ledelse handler om at skabe gode vilkår for opgaveløsning, og den foregår altid i et spændingsfelt mellem flere krav, interesser og behov. Krav om og behov for stabilitet(i hvert fald relativ stabilitet) Krav om og behov for resultater

19. Udvikling For meget Blødsøden Kaotisk Balanceret Empatisk Forandringsparat For lidt Indad Udad Stabil Resultatorienteret Opslidende Forstenet Drift Det personlige lederskab Relationer Fornyelse Stabilitet Resultater

20. Udvikling Fremtidsorientering Motivere andre Udvikling af andre Konflikthåndtering Indad Udad Planlægning Beslutningstagning Styring Drift Forsvarets normerFOKUS kompetencerne er de normative definitioner Fleksibilitet Kommunikation Helhedsforståelse Samarbejde Håndtering af pres Systematisering Resultatorientering Professionalisme Analytisk tænkning Initiativ

21. Princippernes ordlyd Kommentarerne til principperne Indad Udad LE DIR ledelsesfokus Udvikling Relationer Fornyelse Stabilitet Resultater Drift

22. Indad Udad FORPUBS LE DIR versus bedømmelses/ udviklingssystem Udvikling Relationer Fornyelse Stabilitet Resultater Drift

23. Indad Udad FORPUBS LE DIR versus bedømmelses/ udviklingssystem Udvikling Relationer Fornyelse Nyt LE DIR FOKUS Stabilitet Resultater Udvikling

24. SVARET • Det var spørgsmålene. • Hvad er svaret så …..

25. NEJ …… IKKE KUN KVIK

26. NUVÆRENDE STRUKTUR LSE SJO LSE KON LSE RIN LSE SLA LSE KOR LSE SLH LSE VOR LSE STV

27. MODEL 1, LILLE • Oprettelse af op til fem LSE • LSE KOR (inkl. SLH) • LSE SLA (inkl. RIN) • LSE VOR (inkl. STV) • LSE KON • LSE SJO LSE SJO LSE KON LSE RIN LSE SLA LSE SLH LSE KOR LSE VOR LSE STV

28. MODEL 2, MELLEM”MOTORVEJSMODELLEN” Oprettelse af op til tre LSE LSE VEST: (KOR, SLA, SLH, RIN) LSE SYD: (VOR, STV, Kalbyris?) LSE NORD: (SJO, KON) LSE SJO LSE KON LSE SLA LSE RIN LSE SLH LSE KOR LSE VOR LSE STV

29. MODEL 3, STOR LSE SJO LSE KON LSE RIN LSE SLA LSE KOR LSE SLH LSE VOR LSE STV • Oprettelse af ”et LSE”: • LSC VS oprettes med et antal elementer: • ADMIN • DRIFT • MILJØ • KANT • STØTTE • KØRSEL

30. LSC VS SU Fokusområder 2008udkast • Værdibaseret organisation og –ledelse • HEGUR, omsættes i xx udsagn/delværdier • Ledelsespolitik = x udsagn baseret på HEGUR, der udgør et fælles ledelsesgrundlag, dialog mellem leder og medarbejdere • Mål- og kvalitetstyring • Mål- og resultatkrav, forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere • KVIK opfølgning • Kompetenceudvikling • bygger på FPT udspil • Konkurrenceudsættelse • Udbud • Kontrolbud • LSC VS Forandringsplan 2008 • Psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering • APV, 2007 • AKM, 2008 • Stresspolitik udarbejdes og efterleves

31. LSC VS FORANDRINGSPLAN 2008 FBE DRIFT STRATEGI KVIK UDBUD RKA AKM Den røde tråd LSC VS Forandringsplan 2008 APV Projektskema KOTTER KONTROLBUD UDVIKLINGSPLANEN

32. FBE OG KVIK

33. Hvad er meningen ? • FBE vil altid være konkurrenceudsat p.g.a. de (civilprægede) opgaver, der udføres af FBE. • De funktionelle tjenester, herunder FBE, vil altid være ”udsat” for optimeringer og effektiviseringer for at sikre så mange ressourcer som muligt til den operative struktur. • Review gennemføres af FTJ i 2008 (McKenzie), men FBE er til den tid ”kun” en ”baby”, som 1½ år gl. • FBE SKAL derfor til enhver tid være ”konkurrencestærk” og konkurrencedygtig overfor konkurrenceudsættelser for at kunne fungere. • FBE skal derfor have et ”system”, som kan vise FBE resultater og processer således, at FBE kan udvikles hen i mod excellent virksomhed. • FBE skal derfor indføre KVIK som ”konkurrenceværktøj”, der gør FBE konkurrencedygtig.

34. Hvorfor er KVIKNØDVENDIGT ? • KVIK strukturerer og formaliserer en række af de tiltag, der allerede er gennemført eller er i gang … • KVIK gør FBE konkurrencedygtig og modstandsdygtig overfor udefra kommende udfordringer… • KVIK danner et fælles sprog og ramme, når der skal måles, vejes og vurderes… • KVIK har hjulpet andre langt (bl.a. Grundfos) , så hvorfor ikke … ? • Der findes ikke andre helhedsorienterede kvalitetsmodeller …

35. FBE fortsatte eksistens! • Behov for højeste kvalitet og de bedste resultater med rådige ressourcer • Konkurrenceudsættelse af produktionen • FBE drift skal i princippet vinde egne kontrol bud for at overleve • Alternativt skal vi omstille produktionen til en kontraktudbyder, styring og kontrol enhed

36. STYRINGaf KVIK • Den styrende koalition (KVIK Styregruppe) • CH DD + CH LSC • Personer, der ”brænder” for kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling • Tovholdere • KVIK-Koordinations gruppe (indledningsvis benævnt KVIK-Forberedelsesgruppe) • Regionale og lokale koordinationsgrupper

37. KVIK VISION • KVIK skal inden udgangen af 2008 medvirke til, at FBE er tilstrækkelig konkurrencedygtig og modstandsdygtig overfor udefra kommende udfordringer • KVIK skal medvirke til, at FBE er en job- og kompetence(selv)udviklende organisation • KVIK skal medvirke til, at FBE overalt kan vinde eventuelle udliciteringer

38. KVIK STRATEGI • KVIK implementeres i 2. halvår 2008, men forberedes fra 2007: • Erfaringsindhentning hos SCKK og andre offentlige myndigheder. • Pilotprojekter gennemføres i 2. halvår 2007 (inden KVIK Seminar 1-2008 4-6 MAR ). • Plan for implementering af KVIK fastlægges i 1. halvår 2008 (på og efter KVIK Seminar 1-2008). • Uddannelse af tovholdere i 1. halvår 2008 • Formidling af KVIK i 1. halvår 2008. • KVIK selvevalueringer og medfølgende handlingsplaner gennemføres på alle LSE inden udgangen af 2008 • KVIK skal sammentænkes med udviklingen af SFG.

39. FORMIDLING af KVIK • CH LSC gennemfører KVIK selvevaluering som pilotprojekt og lærer dermed KVIK-processen. CH LSC skal efterfølgende ”sælge KVIK budskabet”. • KVIK Koordinations-/forberedelsesgruppe nedsættes. Gruppen forbereder, koordinerer og formidler såvel på møder som skriftligt KVIK i FBE. • KVIK-processen præsenteres i detaljer og udvikles på KVIK Seminar 1-2008. • KVIK metoder og resultater formidles bredt ud i organiationen af koordinationsgruppen i samarbejde med IE-grupperne. • Ekstern formidling indenfor forsvaret gennemføres bl.a. ved orienteringer samt ved at fremlægge resultater og erfaringer på intranettet. • Ekstern formidling uden for forsvaret gennemføres bl.a. ved at fremlægge resultater og erfaringer på internettet under http://forsvaret.dk/fbe

40. STYRKE kompetencerne • Andre myndigheders erfaringer indhentes • Tovholdere og KVIK-koordinationsgruppe uddannes og forberedes • Metoden Konsensusmøder forberedes • Håndtering af lokale Handlingsplaner skal forberedes • Chefer og ledere forberedes • Orientering om KVIK • Undervisning i håndtering af handleplaner • Medarbejdere forberedes • Orientering om KVIK • Orientering om ”hvad sker der efter KVIK”

41. Kortsigtede GEVINSTERefter 1. KVIK • 3 kortsigtede områder skal implementeres indenfor 1 måned efter, at den lokale handlingsplan er formuleret • 3 strategiske forbedringsområder skal igangsættes indenfor 3 måneder efter, at den lokale handlingsplan er formuleret • En række synlige resultater skal være implementerede inden 6 til 18 måneder.

42. KONSOLIDERING af RESULTATER • Topledelsen (CH DD + CH LSC) er nødt til at koncentrere sig om det overordnede lederskab, mens ansvaret for projekterne uddelegeres ned i organisationen og så mange som muligt bliver engageret i forbedringsprojekterne. • KVIK-koordinationsgruppe skal i samarbejde med IE-grupperne sikre, at de lokale resultater implementeres bredt (Bench Learning og Best Practice)