Aldringen

1. Aldringen Medicinsk kompendium, Kap. 14 17. udgave

2. Ung eller gammel ??

3. Aldring Selv de mest forsigtige fremskrivninger forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. I den sidste ende er det de ældres fysiske og intellektuelle funktionsevne, der bestemmer, om ældrebefolkningen vil blive en byrde eller et potentiale. I den forbindelse er de afgørende spørgsmål: • Hvor længe kan menneske leve, og vil levealderen fortsætte med at stige? • Er aldringen en mekanisk proces, eller er den påvirkelig og foranderlig? • Hvorfor ældes vi så forskellige – hvad kan man selv gøre? • Vil fremtidens ældre ikke blot leve længere, men også med et bedre helbred? • Er det uundgåeligt, at mænd i gennemsnit lever 5-7 år kortere end kvinder?

4. Aldringen Incidensen af de hyppigste og mest behandlingskrævende sygdomme såsom cancer og hjertekar-sygdomme stiger kraftigt med alderen. Det normale aldersbetinget funktionstab vil også medføre et betydeligt tab af fysisk styrke f.eks. muskelstyrken vil halveres fra 50- til 90-års alderen.

5. Aldringen Aldringen er i vid udstrækning er en plastisk og påvirkelig proces. Dette er med til at understrege, at diagnostik og behandling af ældre mennesker kan resultere i en betydelig forbedring af livskvalitet, samt ofte tillige give en samfundsmæssig besparelse hvis ældre forbliver selvhjulpne. Ældre vil i fremtiden udgøre en stadigt større del af patienterne i både det primære og det sekundære sundhedsvæsen.

6. Biologisk aldringen Mortalitetsraten (målt som dødsrisiko per år) i voksenlivet stiger eksponentielt med alderen. Mortalitetsraten er dog faldet (halveret) til 4 år gennem de sidste 50 år. Årsagen kan være en øget adgang til medicinsk behandling, forbedrede livsvilkår og muligvis psykologiske faktorer. Dette illustrerer aldringsprocessernes plasticitet.

7. Biologisk aldringen Flere har til gengæld langvarige sygdomme men med færre funktionsindskrænkninger og længere levetid. Disse færre funktionsindskrænkninger er foreneligt med tidligere diagnostik og bedre og tidligere behandling af en række sygdomme.

8. Hvorfor vi ældes Der er adskillige teorier om hvorfor vi ældes. Forskellige dele af aldringsprocesserne kan have forskellige baggrund, og mange mekanismer kan spille ind.

9. Slitageteorien ”Wear and tear” teorien giver en simpel, molekylær forklaring på variationen i aldringsprocesserne. Beskadigelser af immunforsvaret, DNA-reparationssystemerne og cellemembranerne menes at være centrale i aldringsprocesserne. DNA-mutationer har en særlig betydning, da de spiller en central rolle i cancerætiologien. Enkelt-mutationer i DNA repair-gener kan afstedkomme tidligere aldringssygdomme og (ikke alle) aldringstegn. Werner syndrom skyldes en mutation i et DNA helicase-gen og er en af de mest undersøgte sygdomme i molekylærbiologisk aldringsforskning. Den medfører nedsat stabilitet af generne og tidlig aldring, tidlig forekomst af aldersrelaterede sygdomme og oftest død inden 50-års-alderen. En anden faktorer for aldringsprocesserne er skadelige metabolisme-biprodukter, især frie radikaler.

10. Mutationsakkumulationsteorien Her er mutationer ophobet gennem menneskets evolution, fordi der ikke har været selektion mod mutationer med effekt efter den reproduktive alder.

11. Afvejningsteorier Trade-off-teorier bygger på den antagelse, at gener, der gavner en tidligt i livet f.eks. i forbindelse med reproduktionen, kan skade en senere i livet. Teorien bygger bl.a. på dyr, der lever livet farligt pga. klimaet eller som bytte, må reproducere sig hurtigt, hvis de skal have en rimelig chance for at få levedygtigt afkom. For dem er det ikke hensigtsmæssigt at bruge energi på vedligeholdelses- og reparationssystem, da de formentlig ikke lever længe nok til at få glæde af det. Antallet af unger er som regel langt mindre hos de dyrearter, som lever mindre farligt såsom elefanter, flagermus eller mennesker, end de hurtigt reproducerende dyrearter. Der er en meget generel afvejningsteori om balance mellem forplantning og vedligeholdelse.

12. Aldersrelateret funktionstab vs. patologisk funktionstab Der sker et lineært funktionstab fra 30 til 70 års alderen mht. fysisk og kognitiv funktion samt organspecifikke variable og immunologiske, endokrinologiske og regulatoriske funktioner. Blandt de funktioner, der viser det mest beskedne fald, er CNS-, hjerte- og nyrevariable. Blandt funktioner med det kraftigste fald er nogle hormonfunktioner, gastrointestinale funktioner og termoregulering. Det midterste gruppe omfatter muskulo-skeletale, respiratoriske og mange endokrinologiske og immunologiske funktioner. Meget tyder på at det aldersrelaterede tab fra de 70 og opad sker hurtigere end lineært.

13. Sygdomme og aldringsprocesser Incidensen af de store behandlingskrævende sygdomsgrupper, såsom hjertekar-sygdomme, cancer og degenerative lidelser, stiger med alderen. Det er stadigt et åbent spørgsmål i aldringsforskningen om sygdomme er en del af aldringsprocesserne eller om sygdomme blot optræder hyppigere med alderen uden at være en direkte følge af aldringsprocesserne.

14. Kan og skal aldring behandles? Det er vanskeligt at definere hvad der er naturlig aldring og hvilke aldersrelaterede tab og forandringer der bør foranledige et behandlingstilbud. Der er forskellige behandlingstilbud såsom anti-ageing medicin (fyldt med skuffelser), cataractoperationer, ledalloplastikker og bedre medicin. Man har ligeledes store forhåbninger til stamcelleforskning og nanoteknologi i forbindelse med behandling af aldersrelaterede tab. I den kliniske hverdag skal de ældre generelt vurderes ud fra deres præmorbide funktionsevne og generelle status og ikke blot ud fra deres alder.

15. De længstlevende Jeanne Calment 21/2 1875 – 4/8 1997 Christian Mortensen 16/8 1882 – 25/4 1998