Refleksionsnotat

1. Refleksionsnotat Ina Brünings og Morthen Nielsen Hold 1, årgang 07

2. Klasseledelse • Klasseledelse er en måde at forholde sig til vores rolle som lærere på og til de elever vi møder i et klasserum. Der går mange overvejelser forud og der er mange modeller for ledelse at relatere til (Kvan – Læreren som leder). • Bag beslutningen om en bestemt form for klasseledelse/undervisningsstrategi ligger samfundsmæssige (politiske, juridiske, økonomiske, demografiske oa.) overvejelser som skal manifesteres i undervisningen; • -hvilke politiske motiver er lagt ned over den offentlige undervisning? • -hvilke lovkrav til undervisningen må læreren arbejde under? • -hvilke midler findes og kan tilvejebringes til den relevante undervisning? • -hvilke børn venter på undervisningen bag døren?

3. Desuden • Derudover kommer selvfølgelig de pædagogiske og psykologiske overvejelser omkring undervisningen, der sammen med det faglige skal lægges ind i de ovenstående overvejelser. • Kort sammenfattet kan det siges sådan, at læreren skal forholde sig til sig selv, til sin lederstil, sine undervisningsstrategier, selve undervisningen, til eleverne og til mulige konflikter. • Lejf Moss indrammer kort sine overvejelser vedr. klasseledelse således; ”Man diskuterer, om ledelsen i klassen skal forstås som lærerens `magt-over´eleverne til at få ting til at ske, lærerens magt til ved hjælp af eleverne at lede arbejdet i klassen: `magt-igennem´eller om lærerens ledelse skal forstås som lærerens `magt-med´ eleverne til i samarbejde at drive og udvikle klassen.”

4. Konkret beskrivelse af klasse situation • Vi har valgt at slå ned i en sekvens i en engelsktime. Klassen er delt op i to – Store og Lille Hold – og sidder i hver sit klasserum. Store Hold som jeg følger, er 12 af de ældre elever. Læreren virker ret opgivende da han træder ind i klassen. • Vi er ca. 20 minutter inde i lektionen og skal høre oplæsning fra et bånd, der hører til den skolebog eleverne har fået udleveret. Læreren har annonceret at eleverne skal tage bogen op og slå op på den relevante side. Undervisningen foregår på engelsk. Halvdelen af eleverne (alle drenge) har ikke bogen med og 2/3 af de bøger der tages frem er meget slidte eller direkte ødelagte med manglende omslag eller sider. Der er meget uro, især blandt drengene (piger og drenge sidder på hver sin side i lokalet). Og mens læreren bruger tid på at finde den rigtige oplæsning på båndet breder uroen sig. Snart er alle elever i gang med alt muligt andet end det de er blevet bedt om. Et par gange retter læreren sin opmærksomhed mod klassen for at få den til at falde ned, men han vender hurtigt tilbage til båndoptageren. Oplæsningen varer i ca. 3 minutter og undervejs bliver eleverne faktisk rolige. Herefter gentager billedet sig og resten af de 25 minutter af lektionen går med at få klassen til at falde ned. Der er stort set ingen undervisning. I alt 3 drenge bliver smidt uden for døren og alle 3 vender tilbage i klassen og til deres pladser. Imod lærerens ønske, som de simpelthen ignorerer. • Lektionen stopper i uro.

5. Overvejelser • Det er besværligt at zoome ind på en bestemt sekvens i denne lektion; • betød lærerens indgangsattitude at han allerede da tabte undervisningen på gulvet? • er undervisningens forløb et billede på manglende regler i klassen? • ville undervisningen være forløbet anderledes hvis læreren havde forberedt båndoplæsningen, så han ikke skulle bruge tid på at finde det rigtige sted på båndet, og dermed mistede endnu mere fodfæste i undervisningen? • Var det en god ide at sætte 3 elever uden for døren, hvis erfaringen var at de ville vende tilbage? • Det interessante i denne sekvens er lærerens helt tydelige mangel på motivation. Og denne mangels refleksion i klassen. På en måde virkede hele sekvensen indøvet, eller som en gentagelse af mange lignende lektioner. Der var helt klart ingen tilfredshed over lektionen for nogen parter. • Vi har undret os over i hvor lang tid det egentlig har stået på og over hvor tydeligt uhensigtsmæssig undervisningen generelt foregik. Det er bemærkelsesværdigt at det er kommet så vidt uden at der åbenbart er forsøgt at gøre noget ved problemet.

6. Vi har prøvet at sammenstykke et muligt forklarings-scenarie til problematikken i klassen. Skolen er beliggende i et område med en stor koncentration af tosprogede børn og unge og er generelt under pres af en stor mængde af indlæringsvanskelige unge (ikke at der nødvendigvis skal være en sammenhæng her, men det er en mulighed, der bør tages i betragtning). Det kan være svært som lærer at finde den opbakning til sin undervisning, såvel personligt som fagligt, der kunne være med til at holde gejsten oppe, fordi mere eller mindre alle lærere står med lignende problemer. Muligheden for at læreren på en måde er mislykkedes med sin strategi over for klassen, er til at få øje på. Sandsynligvis har han i starten været velforberedt og motiveret til undervisningen, men har ikke opnået den undervisningssucces, der er behov for - for både eleverne og ham. Der er ikke sat regler for det samspil, der måske kunne have fået undervisningen til at fungere. 3)Vi ved at dysfunktionerne i denne klasse ikke er afgrænsede til denne undervisning og denne lærer alene. Vi kunne måske derfor formode at det er klassen der som helhed er opgivet. Men sådan er det ikke - selvom der også er problemer i fx danskundervisningen, er de slet ikke så udtalte som her. Og læreren i dansk har helt anderledes fat i eleverne. . Men denne lærer føler åbenbart at det er håbløst. Jo flere lektioner der forløber på denne måde, jo mere bliver alle involverede bekræftede i at situationen er fastlåst.

7. Analyse • Der er gjort mange overvejelser omkring hvad klasseledelse er for en størrelse. I Kvan 68 – marts 2004 gives flere mere eller mindre forskellige syn og tanker på fænomenet. Samlet giver de et godt billede af den verden lærer og elever står i, i skolens dagligdag. Der er vide rammer for forståelsen af god undervisning og dermed for lærerens rolle og det hænger vel sammen med at den danske folkeskole er en demokratisk skole i et demokratisk samfund, der skal afspejle den demokratiske udvikling der finder sted - og uddanne eleverne i en tradition der hele tiden er i bevægelse. • Den demokratiske tankegang lægger med metodefriheden et stort ansvar på læreren. Læreren skal udover en grundig faglig kunnen have et godt overblik over de pædagogiske og psykologiske forskningsresultater og erkendelser og kunne bedømme hvilke der kan fungere for ham og for de elever han underviser. • De grundlæggende forskelle i metodeovervejelserne har at gøre med de politiske målsætninger der ligger i tiden, hvordan de skal tolkes og hvordan man bedst når dem. Derudover er der de pædagogiske overvejelser over hvad indlæring egentlig er for noget og hvordan den mest optimalt gives til eleverne.

8. Der er en del forskelle at finde i de beskrevne udgangspunkter for klasseledelse i Kvanhæftet. Fx – `er læreren meddeler, terapeut eller maieutiker´ (?) - `skal lærerens undervisning være opgaveorienteret, elevorienteret eller (?)´ - `er læreren procesleder eller enerådende leder af undervisningens indhold, eller begge dele´…(?). • Det er måske det pædagogiske paradoks, der er kilden til de mange divergerende opfattelser af lærens rolle. Altså den dobbelthed der ligger i at læreren skal styre undervisningen og eleverne og samtidig undervise eleverne netop i at være medbestemmende. Man kan sige at de mange indfaldsvinkler til lærerrollen i høj grad er skabt indenfor spændingsfeltet af dette dilemma. • De forskellige muligheder for lederstil, der beskrives i Kvan 2004 giver læreren mulighed for at betragte sin undervisning og klassen med forskellige briller. Det giver lejlighed til en del overvejelser og muligheder. I praksis betyder det forhåbentlig at læreren kan sammensætte en stil, der bringer hans/hendes undervisning det ønskede sted hen. Vi fornemmer at der løber en kompromissøgende rød tråd ned igennem de mange - nogle gange divergerende opfattelser, der nuancerer og åbner for muligheder i undervisningen. Og giver læreren mulighed for at sammensætte sin stil som leder i forhold til sig selv, skolen og eleverne.

9. Casen og Classroommanagement • Vi har valgt at fokusere på vores case med Classroommanagement briller for øjnene. I Classrommanagement lægges der vægt på procedurer og rutiner, hvilket virker brugbart i forhold til vores case med en del adfærdsvanskelige børn. Man bør være bevidst om følgende punkter: • - at eleverne er klar over hvad der forventes af dem. • - at elever og lærer formulerer og overholder simple regler. • - at man som lærer er opmærksom på prisværdig adfærd og belønner denne. • - at man bruger ros som forstærkning. • - at man roser adfærden snarere end eleven. • - at man undgår at gå i clinch med en vanskelig elev. • - at man handler ved at meddele sig kort og neutralt. • - at man undgår at moralisere. • - at man aldrig prøver at udøve kontrol i en situation, man ikke behersker. (Ole Bang-Larsen, Classroommanagement).

10. Stort sagt er ikke et eneste af disse punkter til at få øje på; • Læreren har tydeligvis ikke gjort forsøg på indledningsvis at gøre eleverne bevidste om hvad det er de skal forsøge at opnå med undervisningen. • Der var ikke sat fælles besluttede rammer for klasserummet. • De få ansatser til prisværdig adfærd der var i sekvensen blev ikke værdsat og den selvforstærkende effekt af dette værktøj udeblev (den selvforstærkende effekt af det modsatte var til gengæld meget synligt). • Læreren forsøgte at disciplinere ved at slå ned på enkelte elever og spørge dem hvorfor de ikke havde tingene i orden. Og han smed tre af dem udenfor. • Lærerens hele attitude var opgivende snarere end neutral. • der var en vis moraliseren i at spørge enkelte elever ud i klassen om hvorfor de ikke havde deres ting i orden. • Efter først at have forsøgt at kontrollere en situation udenfor kontrol ved at smide 3 elever udad døren, gav læreren helt op – hvilket bekræftede påstanden om ikke at forsøge at udøve kontrol over en ukontrollerbar situation.

11. Classroommanagement tilgangen råder læreren til at få hele denne undervisningskontekst lagt ind i klasserummet allerede fra første dag. Bevidstgørelsen og rammesætningen ligger fast og man undgår i teorien den håbløse situation læreren står i nu. Vi synes alligevel at det må være forsøget værd at gå i gang nu, eftersom der ikke længere er noget at tabe. • For at det skal kunne lade sig gøre, må læreren i første omgang have modet til at redefinere sig selv. Hans hidtidige undervisningsstil kan siges at have spillet fallit, men det er jo ikke ensbetydende med at han har spillet fallit som lærer. Han har oplevet sin sårbarhed, men han har jo ikke nødvendigvis mistet sin autenticitet. Hvis han kan få drejet scenariet i positiv retning, fx med redskaber fra classroommanagement teorien, er der en virkelig solid grobund for autenticiteten. • Han bør desuden benytte sig af sit team. Han bør her kunne finde opbakning og der bør i teamet lægges en fælles strategi for undervisningen. • Som sagt er der lignende problemer i mange af de andre klasser på alle klassetrin. Derfor er det også vigtigt for skolens ledelse at have fingeren på pulsen. Og gøre sit for at teams og lærere har den opbakning bag sig, der kan vende udviklingen. Det er ikke nødvendigvis i klasserummet de første skridt skal tages, og heller ikke nødvendigvis en udvikling der skal påføres oppefra og ned. Det er formodentlig et fælles træk, der nok også har et par reb liggende udenfor skolen blandt forældre og i lokalsamfundet.

12. Perspektiver • Kvanhæftet om læreren som leder har været lidt af en øjenåbner for os. Det er på en måde en lettelse at vide at der er gjort så mange tanker om lærerrollen. Og have fået sat ord på de ikke ordsatte fornemmelser, vi går rundt med. Der er kommet meget mere klarhed over den diffuse forvirring og nervøsitet vi går rundt med ved at skulle stille os op i lærerrollen for første gang, og dermed kommer der mere ro på. • I sig selv er det en stor hjælp i forhold til den kommende praktik. Og det vil formodentlig være en stor hjælp for os som færdiguddannede. • I forbindelse med de mange tosprogede elever vi oplever i vores klasse/klasser, ville det være rart at få adgang til brugbare overvejelser og teorier, der kan klarlægge problemerne omkring det emne. Men egentlig oplever vi også at vi netop nu er i gang med netop det. Og desuden er det jo nok et felt der lige nu er så meget fokus på, at det bare gælder om at holde øjne og ører åbne.