Årsberetning for 2006 om narkotikasituationen i Europa

1. Årsberetning for 2006 om narkotikasituationen i Europa Navn, sted, dato og tid

2. Seneste nyt om narkotikasituationen i Europa • Oversigt over narkotikaproblemet i Europa i 29 lande • Data og analyser: for Europa og på det enkelte land • Seneste tendenser og tiltag • Udvalgte problemområder: • Europæiske narkotikapolitikker • Kønsbetingede forskelle • Stofbrug i fritidsmiljøer

3. En flersproget info-pakke Årsberetning for 2006: På tryk og online på 23 sprog • http://annualreport.emcdda.europa.eu • Yderligere materiale online på engelsk: • Udvalgte problemområder http://issues06.emcdda.europa.eu • Statistical bulletin http://stats06.emcdda.europa.eu • Landedataprofiler http://dataprofiles06.emcdda.europa.eu • Nationale Reitox-rapporter http://www.emcdda.europa.eu/?nnodeid=435

4. Overskrifter 2006 • Del I: Årsberetning

5. Overskrifter 2006 • Narkotika i Europa billigere end nogensinde før • Heroin — beslaglæggelser og produktion i vejret • Fortsat overførsel af narkotikarelaterede smitsomme sygdomme • Dødsfald — den nedadgående kurve kan være ved at knække igen

6. Overskrifter 2006 (fortsat) • Kokain — den stigende tendens fortsætter, men tegn på en vis stabilisering • Kokain — stigning i global produktion, spredning i importruter • Kokainrelaterede problemer bliver synlige i nogle lande

7. Narkotika i Europa billigere end nogensinde før • Store udsving i narkotikapriserne i de enkelte lande • Analyse baseret på kun et begrænset antal lande • Prisen på illegale stoffer på gaden i Europa faldt fra 1999–2004 i mange lande og for de fleste typer narkotika • Priserne i Europa som helhed faldt, korrigeret for inflation, for hash (19 %), marihuana (12 %), kokain (22 %) heroin (45 %), amfetamin (20 %), og ecstasy (47%)

8. Narkotikapriser (fortsat) • Narkotikapriser påvirket af mange faktorer: udbud, renhedsgrad, type produkt, købt mængde, osv. • Analyser komplicerede: det illegale stofmarkeds skjulte karakter, variationer i de enkelte landes datakvalitet og dataindsamlingsmetoder • Ingen direkte sammenhæng fundet mellem pris og tendenser i andre indikatorer (beslaglæggelser, udbredelse, renhed, osv.) • Behov for at få en bedre forståelse for faktorer, der påvirker narkotikapriserne og af, hvordan prisen påvirker graden af stofbrug

9. Tendenser i detailpriserne på illegale stoffer i Europa 1999–2004

10. Heroin — beslaglæggelser og produktion i vejret • Afghanistan, førende på verdensmarkedet for illegal opium: anslået 89 % af produktionen i verden (4 100 tons) i 2005 • Den seneste tids stigninger i produktonen betyder, at udbuddet på verdensplan kan komme til at overstige efterspørgslen (UNODC) • Asien (50 %) og Europa (40 %) tegner sig fortsat for de største mængder beslaglagt heroin i verden • De samlede beslaglæggelser i Europa har været støt stigende siden 1999

11. Heroin (fortsat) • Rekordhøjt antal beslaglæggelser i 2004: skønsmæssigt 46 000 beslaglæggelser i Europa førte til konfiskation af 19 tons heroin. En stigning på over 10 % i forhold til den mængde, der blev konfiskeret i 2003 • Kan ikke sidde de farer overhørig, som et stigende overskud af heroin udgør • Heroin er ikke længere et stof, som er “in”, men en ny generation af unge kunne blive udsat • Heroin og intravenøs stofbrug — store sundhedsmæssige konsekvenser i Europa inden for en overskuelig fremtid

12. Fortsat overførsel af narkotikarelaterede smitsomme sygdomme • Udbredelsen af hiv-smitte er fortsat lav blandt intravenøse stofbrugere i de fleste EU-medlemsstater. Omkring 1 % eller derunder af de intravenøse stofbrugere er smittet i ca. 10 lande, under 5 % i de fleste europæiske lande • Men der meldes fortsat om ny hiv-smitte som følge af intravenøs stofbrug, og tilfældene kan være stigende i nogle områder og blandt visse befolkningsgrupper • Udbredelsen af HCV — smitte blandt intravenøse stofbrugere er høj i Europa: over 60 % blandt intravenøse stofbrugere i nogle stikprøver • Sprøjtebytteprogrammer har nu vundet fodfæste. Indgår i en bredere palet af tilbud (information, uddannelse, kommunikation)

13. Dødsfald – den nedadgående kurve kan være ved at knække igen • Mellem 7 000 og 8 000 narkotikarelaterede dødsfald hvert år i Europa • Seneste data viser, at de tegnede sig for 3 % af alle dødsfald blandt voksne under 40 • Skønnene er direkte relateret til narkotikabrug, primært opioidbrug, men omfatter ikke dødsfald i forbindelse med ulykker, vold eller kroniske sygdomme • Det typiske offer for overdoser i Europa: mand, i midten af trediverne. For Europa som helhed er alderen blandt ofre for overdoser stigende

14. Narkotikarelaterede dødsfald (fortsat) • Fald i antallet af akutte narkotikarelaterede dødsfald fra 2000–2003 • Dette fald fulgte efter en stigning på 14 % i perioden 1995–2000. • I de tilgængelige data for 2003–2004 indberettedes der om en stigning i antallet af dødsfald på 3 %, hvilket tyder på, at den nedadgående kurve kan være ved at knække igen • Er måske ikke tegn på et længerevarende skift, men 13 ud af 19 indberettende lande registrerede en vis stigning

15. Kap. 7, fig. 13 Tendens i antallet af akutte narkotikarelaterede dødsfald, 1985–2004

16. Kokain — den stigende tendens fortsætter, men tegn på en vis stabilisering • Omkring 10 mio. europæere (over 3 % af alle voksne i alderen 15–64 år) har prøvet at tage kokain • Ca.3,5 mio. formodes at have prøvet stoffet inden for det seneste år (1 %) • Ca. 1,5 mio. (0,5% af alle voksne) angiver at have indtaget kokain inden for den seneste måned • Kokainbruget er historisk højt i en europæisk målestok, men tallet ligger fortsat betydeligt under tallene for USA, hvor 14 % af befolkningen har prøvet at tage stoffet • Store udsving: udbredelsen er fortsat lav i mange lande • I de to lande (Spanien, Det Forenede Kongerige), der er mest berørt, er der tegn på en mere stabil situation efter dramatiske stigninger i slutningen af 1990’erne

17. Kap. 5, fig. 6 Sidste års udbredelse af kokainbrug blandt alle voksne (i alderen 15-64 år) og unge voksne (i alderen 15-34 og 15-24)

18. Kap. 5, fig. 7 Tendenser i sidste års udbredelse af kokainbrug blandt unge voksne (i alderen mellem 15-34)

19. Kokain — stigning i global produktion, spredning i importruter • Global produktion af kokain: ca. 687 tons i 2004 (UNODC) • Det meste af den kokain, der beslaglægges i Europa, kommer ind fra Sydamerika. Med Latinamerika, Caribien og nu i stigende omfang afrikanske lande, der bruges som transitruter • Ca. 74 tons kokain blev beslaglagt i Europa i 2004 — et fald på 20 % i forhold til tallet for 2003 • Det anslåede antal beslaglæggelser af kokain steg med 36 % i 2004 til 60 890 • Den Iberiske Halvø er fortsat en vigtig port for kokain, der ankommer tilEuropa og tegner sig for over halvdelen af den samlede beslaglagte mængde

20. Kokainrelaterede problemer bliver synlige i nogle lande • Problemer bliver synlige, men på et relativt lavt niveau • Omkring 12 % af alle nye ansøgninger om behandling vedrører kokain, men der er stor spredning mellem de enkelte lande • I Spanien og Nederlandene, hvor kokainbruget er relativt veletableret, hænger mindst én ud af fire anmodninger om narkotikabehandling sammen med kokain • Behov for at udvikle en bedre forståelse af, hvad der er den rigtige behandling mod kokain- og crackkokainproblemer • Indberetning om ca. 400 kokainrelaterede dødsfald

21. Narkotika i Europa — Fakta og tal • 65 mio. voksne har på et eller andet tidspunkt brugt cannabis (langtidserfaring) – 20 % af alle voksne • 10 mio. voksne har på et eller andet tidspunkt brugt amfetamin – 3 % af alle voksne • 8,5 mio. voksne har på et eller andet tidspunkt brugt ecstasy – 2,6 % af alle voksne • Anslået 1,7 mio. problematiske stofbrugere (primært heroinbrugere) i EU i dag • Se oversigten “Drugs in Europe – Facts and figures” for flere oplysninger om de enkelte stoffer

22. Overskrifter 2006 • Del II: Udvalgte problemområder

23. Overskrifter 2006 • Mere vidtrækkende narkotikastrategier • Narkotikabehandling for kvinder er fortsat begrænset i Europa • Forskellige mønstre for narkotikarelaterede skader blandt kvinder • Er de kønsbetingede forskelle blevet mindre?

24. Overskrifter 2006 (fortsat) • Undersøgelser viser, at der er 10 gange større sandsynlighed for, at klubgængere har prøvet stimulanser (end deres jævnaldrende i befolkningen som helhed) • Klubturisme og stofbrug i feriesammenhæng • Langsigtede risici ved alkohol overses ofte • Udfordringer for overvågningen

25. Mere vidtrækkende narkotikastrategier • Så godt som alle europæiske lande har nu udarbejdet politiske tiltag inden for en samlet national narkotikastrategi/handlingsplan • Tegn på mere vidtrækkende strategier, der omfatter lovlige afhængighedsskabende stoffer (alkohol, tobak, medicin) samt ulovlige stoffer • Over to tredjedele af de undersøgte lande har nu en vis kobling eller reference til lovlige stoffer i deres policydokumenter

26. Narkotikabehandling for kvinder er fortsat begrænset i Europa • Stigende erkendelse af, at kvindelige stofbrugere har særlige behov. For øjeblikket er ca. 20 % af de klienter, der kommer i behandling, kvinder. • Næsten alle EU’s medlemsstater og Norge tilbyder nu mindst én behandlingsform udelukkende for kvinder eller for kvinder med børn, men adgangen til sådanne tilbud er ofte begrænset • Størsteparten af kvinderne hjælpes stadig via de almindelige behandlingstilbud • Næsten én ud af fire (23 %) kvinder, som kommer i ambulant narkotikabehandling, har børn i hjemmet • Børnepasningsproblemet kan afholde kvinder fra at søge hjælp. Tilbud, der er tilpasset kvinders behov, har vist sig at kunne fastholde kvinder i behandling

27. Forskellige mønstre for narkotikarelaterede skader blandt kvinder • Afhængigt af, hvilket land det drejer sig om, tegner kvinderne sig for mellem 7 % og 35 % af de narkotikarelaterede dødsfald • Kønsforskelle, hvad angår tendenserne for narkotikarelaterede dødsfald • Antallet af overdosisrelaterede dødsfald i EU faldt med ca. 30 % blandt mænd mellem 2000 og 2003, mens tallet for kvinder kun faldt med ca. 15 % (EU-15) • De seneste oplysninger fra undersøgelser af intravenøse stofbrugere i ni EU-lande viste en hiv-forekomst på gennemsnitligt 13,6 % blandt mandlige intravenøse stofbrugere og 21,5 % blandt kvinder • Når skadesbegrænsende foranstaltninger rettet mod højrisikostofbrugere ikke ud i samme omfang til kvinder som til mænd?

28. Er de kønsbetingede forskelle blevet mindre? • Væsentlige forskelle mellem kønnene i næsten alle aspekter af narkotikaproblemet • Der er fortsat flere mandlige end kvindelige stofbrugere i samtlige europæiske lande, navnlig når det gælder hyppig, intensiv og problematisk stofbrug • Ingen tydelige tegn på, at forskellene i mænds og kvinders stofbrug er på vej til at blive mindre • Men oplysningerne om stofbrug blandt skoleelever (15–16-årige) viser nogle foruroligende tendenser. I en række medlemsstater er pigerne tilsyneladende ved at indhente drengene, hvad angår langtidserfaringen med brug af stoffer og alkohol

29. Ifølge undersøgelser er der over 10 gange større sandsynlighed for, at klubgængere har prøvet stimulanser • I visse tilfælde oplyser ca. to tredjedele af klubgængerne, at de har prøvet disse stoffer mindst én gang i livet • Over 60 % af klubgængerne, der er undersøgt i visse miljøer i Frankrig, Italien og Det Forenede Kongerige, oplyser, at de har prøvet kokain • Over halvdelen af de adspurgte klubgængere i Den Tjekkiske Republik, Frankrig, Ungarn, Nederlandene og Det Forenede Kongerige oplyser, at de har taget ecstasy

30. Fig. 2 Langtidsprævalens af ecstasy i undersøgelser gennemført i klubmiljøer og blandt befolkningen som helhed

31. Stofbrug i fritidsmiljøer (fortsat) • Nogle undersøgelser viser langtidserfaring med ketamin, der spænder fra 7 % (den Tjekkiske Republik) til 21 % (Ungarn)… • …og langtidsbrug af GHB, der varierer fra 6 % (Det Forenede Kongerige) til 17 % (Nederlandene) • Der blev registreret høje tal for hallucinogene stoffer i natklubundersøgelser i Den Tjekkiske Republik (45 % af de adspurgte havde prøvet LSD), og Frankrig (55 % havde prøvet “magiske svampe”)

32. Klubturisme og stofbrug i feriesammenhæng • Forskningen viser, at der er større sandsynlighed for, at unge prøver stoffer eller oftere bruger stoffer under ferier i udlandet • I Spanien er rekreativ stofbrug mest udbredt i turistområderne • I Sverige fremgår det af en undersøgelse, at 23 % af de unge, som har prøvet ulovlige stoffer, har prøvet stoffer for første gang i udlandet • Af interviews med unge netop hjemvendt fra ferie på Ibiza fremgår det, at alle former for stofbrug er mere udbredt på ferien end hjemme

33. Langsigtede risici ved alkohol overses ofte • De fleste unge i Europa i dag betragter fortsat ikke stofbrug som en nødvendig del af dansearrangementer • For de fleste unge er det musikken, de sociale aspekter og alkoholen, de opsøger • Drikkevareproducenterne indtager nu det lukrative dansemarked med nye drikkevarer specielt fremstillet til yngre aldersgrupper • Bekymring over de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med klubgængernes ofte overdrevne indtagelse af alkohol ofte i kombination med ulovlige stoffer • Selvom klubgængerne i almindelighed er klar over, at stofbrug medfører en helbredsmæssig risiko og måske problemer med loven, er de mindre bevidste om de alkoholrelaterede problemer og de langsigtede risici

34. Udfordringer for overvågning • EONN står i dag over for udfordringen med at overvåge et langt bredere spektrum af stoffer end for et årti siden • Blandingsbrug frembyder store udfordringer for narkotikaovervågningssystemerne, som traditionelt har fokuseret på brug af enkelte stoffer • Udvikling af nye metoder til en bedre forståelse af denne type stofbrug må ligge højt på fremtidens dagsorden • Ud over at overvåge situationen i dag holder EONN øje med nye stoffer og nye tendenser, der kan true folkesundheden