1 / 21

Opgaverne i den koordinerende enhed Model for tværgående projekter

Opgaverne i den koordinerende enhed Model for tværgående projekter. Specialkonsulent Bettina Skovgaard Specialkonsulent Kirsten Granhøj. Hvorfor skal vi have en Koordi- nerende Enhed?. Koordination og samordning. Formålet med en koordinerende enhed.

chi
Download Presentation

Opgaverne i den koordinerende enhed Model for tværgående projekter

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Opgaverne i den koordinerende enhedModel for tværgående projekter Specialkonsulent Bettina Skovgaard Specialkonsulent Kirsten Granhøj

  2. Hvorfor skal vi have en Koordi-nerende Enhed?

  3. Koordination og samordning

  4. Formålet med en koordinerende enhed • Sikre at ledelserne på tværs af sektorer har indsigt i ledelsens rolle i forløbsprogrammernes implementering, • Være tovholder for de tværgående projekter i regionen og aktivt sikre den lokale brug af de udviklede værktøjer,

  5. Formål - fortsat • Tilbyde konkret faglig, organisatorisk og processuel rådgivning til den lokale implementering, • Opsamle erfaringer fra implementeringsarbejdet og formidle disse erfaringer, så der gennemføres en effektiv deling og anvendelse af indhøstede erfaringer, • Være tovholder for den overordnede evaluering af indsatsen for kronisk syge, • Skabe overblik over udviklingen af forekomsten af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden.

  6. Konkrete aktiviteter • Udarbejde en årlig/halvårlig handlingsplan for funktionens aktiviteter • Igangsætte de tværgående projekter • Følge op på de tværgående projekters fremdrift • Overdrage produkterne fra de tværgående projekter til lokal implementering samt støtte denne lokale implementering

  7. Konkrete aktiviteter • Beskrive og udmelde rammerne for funktionens faglige, organisatoriske og processuelle rådgivning • Yde konsulentbistand til lokale samarbejdsprojekter samt til hospitaler kommuner og almen praksis vedr. implementeringen af forløbsprogrammer

  8. Konkrete aktiviteter • Etablere samarbejde med de lokale implementerings- og samarbejdsprojekter • Etablere netværk på tværs af regionen mellem de lokale projektledere, og mellem projektlederne og ekspertmiljøerne, der skal udvikle værktøjer i de tværgående projekter.

  9. Konkrete aktiviteter • Etablere faglige netværk mellem klinikker/hospitalsafdelinger, praktiserende læger og kommuner på tværs af regionen • Etablere rammen om evalueringen og den løbende analyse af forløbsprogrammerne og patientuddannelserne i regionen og i samarbejde med kommunerne

  10. Konkrete aktiviteter • Opsamle og formidler data til brug for ledelserne i opfølgning på implementeringen • Afholde seminarer og andre aktiviteter for ledelser på tværs af sektorerne for at understøtte ledelserne i implementering af forløbsprogrammerne.

  11. Forankring af Den Koordinerende Enhed • Den koordinerende funktion etableres som en projektenhed, som organisatorisk er en del af KPUs Enhed for Udvikling og Kvalitet • Styregruppe bestående af bestående af repræsentanter for hospitalerne, kommunerne, de praktiserende læger og regionsadministrationen.

  12. Medarbejderstab • Funktionens medarbejderstab skal være tværfagligt sammensat og bør besidde kompetencer inden for: • det sundhedsfaglige område • organisation • implementeringsmetoder • viden fra såvel det primære som det sekundære • sundhedsvæsen er central. • Det vil være en fordel med deltidsansættelser af • personer, der har ansættelse i hospital, almen • praksis og kommuner.

  13. Projekter • Fælles skolebænk • Patientuddannelse

  14. Grundlæggende ide • Fælles regional model • Modellen udvikles, afprøves og spredes

  15. Fælles skolebænk • Kompetenceudvikling på tværs af fag og sektor • Kliniske kompetencer og forståelse for • hinandens arbejdsområder • Først kompetenceudvikling på KOL og diabetes • Efterfølgende hjerte-kar-sygdomme og • muskel - og skeletsygdomme

  16. Model • Basisdel – fælles for alle programmer • Fagspecifik del

  17. Proces • Udvikling af fælles model – hospitaler, kommuner og almen praksis • Sundhedsfagligt indhold til den fagspecifikke del – folk fra fagområde • Pilottest – forskellige hospitaler • Implementering • Evaluering og videreudvikling

  18. Hospitalerne får: • Model for kompetenceudvikling • Undervisere og undervisningsmateriale • Midler til kursusafvikling

  19. Patientuddannelse • Generelle sygdomsspecifikke patient-undervisningsprogrammer • Programmer for KOL, type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdom og muskel-skelet lidelser • Programmerne spredes lokalt

  20. Proces • Udvikling af fælles model og sundhedsfagligt indhold - hospitaler, kommuner og almen praksis • Uddannelse af patientundervisere og pilottest • Implementering • Evaluering og videreudvikling

  21. Hospitalerne får: • Patientuddannelses programmer • Undervisningsmateriale • Uddannet patientundervisere • Udvikling af database

More Related