E N D
1. Thoraxrøntgen 1.1
A: Den markerede knogle er.
B: Angiv nummer på det markerede ribben. 1.1
A: clavicula
B: 5. ribben1.1
A: clavicula
B: 5. ribben
2. Thoraxrøntgen 1.2: Benævn de markerede strukturer 1 - 4. 1.2
1: clavicula
2: costa 5
3: højre diaphragmakuppel
4: recessus costodiaphragmaticus; må også betegnes sinus costodiaphragmaticus.1.2
1: clavicula
2: costa 5
3: højre diaphragmakuppel
4: recessus costodiaphragmaticus; må også betegnes sinus costodiaphragmaticus.
3. Ribbensmuskler 2.1: Angiv navn, beliggenhed og funktion for de tre mm. intercostales. 2.1:
yderst i et intercostalrum: m. intercostalis externus
i midten i et intercostalrum: m. intercostalis internus
inderst i et intercostalrum: m. intercostalis intimus
antager:
mm. intercostales externi = ribbenshævere
mm. intercostales interni = ribbenssænkere
undtagen den del som ligger mellem ribbensbrusken.
væsentligste funktion:
tonus i musklerne giver:
fast
stift mellemrum mellem ribbenene
væsentligt for at de trykændringer, i thorax ved respirationen,
kan have en effekt.
2.1:
yderst i et intercostalrum: m. intercostalis externus
i midten i et intercostalrum: m. intercostalis internus
inderst i et intercostalrum: m. intercostalis intimus
antager:
mm. intercostales externi = ribbenshævere
mm. intercostales interni = ribbenssænkere
undtagen den del som ligger mellem ribbensbrusken.
væsentligste funktion:
tonus i musklerne giver:
fast
stift mellemrum mellem ribbenene
væsentligt for at de trykændringer, i thorax ved respirationen,
kan have en effekt.
4. Intercostalrum 2.2: Benævn strukturerne (i superficiel - profund retning) en kanyle vil passere igennem fra huden til pleurahulen ved en punktur i intercostalrum (IC) VI i højre midtaxillærlinje; i IC IX i angulærlinien og IC V i medioclaviculærlinien.
2.3: Angiv hvorledes man kan lokalisere IC VI.
2.4: Angiv hvorledes en punktur anlægges i forhold til costa og begrund svaret. 2.2:
IC VI i midtaxillærlinie:
Hud
subcutis
tynd fascie
(snip af m.serratus anterior)
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
(bindevævslag mellem musklerne)
fascia endothoracica
pleura parietale
IC IX i angulærlinien:
hud
subcutis
tynd fascie
m. latissimus dorsi
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
fascia endothoracica
pleura parietale
IC V i medioclaviculærlinien:
hud
subcutis
m. pectoralis major
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
(m. transversus thoracis)
fascia endothoracica
pleura parietale2.2:
IC VI i midtaxillærlinie:
Hud
subcutis
tynd fascie
(snip af m.serratus anterior)
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
(bindevævslag mellem musklerne)
fascia endothoracica
pleura parietale
IC IX i angulærlinien:
hud
subcutis
tynd fascie
m. latissimus dorsi
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
fascia endothoracica
pleura parietale
IC V i medioclaviculærlinien:
hud
subcutis
m. pectoralis major
m. intercostalis externus
m. intercostalis internus
(m. transversus thoracis)
fascia endothoracica
pleura parietale
5. Intercostalrum 2.2: Benævn strukturerne (i superficiel - profund retning) en kanyle vil passere igennem fra huden til pleurahulen ved en punktur i intercostalrum (IC) VI i højre midtaxillærlinje; i IC IX i angulærlinien og IC V i medioclaviculærlinien.
2.3: Angiv hvorledes man kan lokalisere IC VI.
2.4: Angiv hvorledes en punktur anlægges i forhold til costa og begrund svaret. 2.3:
costa 2:
lokaliseres ud for overgangen mellem:
manubrium sterni
corpus sterni
Derudfra kan man palpere sig frem til IC VI
2.4:
Nålen føres ind ved overkanten af et ribben:
undgår læsion af strukturerne i det neurovaskulære lag2.3:
costa 2:
lokaliseres ud for overgangen mellem:
manubrium sterni
corpus sterni
Derudfra kan man palpere sig frem til IC VI
2.4:
Nålen føres ind ved overkanten af et ribben:
undgår læsion af strukturerne i det neurovaskulære lag
6. Thoraxvæggen 2.5: Definér thoraxvæggens neurovaskulære lag.
2.6: Beskriv princippet i kar- og nerveforsyning af thoraxvæggen. 2.5:
det neurovaskulære lag:
bindevævslag hvor nerver og kar løber.
i thorax:
mellem:
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
2.6:
Det transverselle system:
aa. intercostales posteriores fra aorta thoracica
I thoracaldelen suppleres den arterielle forsyning fortil af:
aa. intercostales anteriores fra a. thoracica interna
Nerveforsyningen:
nn. Intercostales (rami ventrales fra T1 - T11)
2.5:
det neurovaskulære lag:
bindevævslag hvor nerver og kar løber.
i thorax:
mellem:
m. intercostalis internus
m. intercostalis intimus
2.6:
Det transverselle system:
aa. intercostales posteriores fra aorta thoracica
I thoracaldelen suppleres den arterielle forsyning fortil af:
aa. intercostales anteriores fra a. thoracica interna
Nerveforsyningen:
nn. Intercostales (rami ventrales fra T1 - T11)
7. Thoraxvæggen 2.7: Angiv hvor a. thoracica interna afgår fra.
2.8: Angiv arteriens forløb i thorax.
2.9: Benævn arteriens endegrene og angiv deres forsyningsområder. 2.7:
a. thoracica interna afgår fra:
a. subclavia i begge sider
før a. subclavia passerer igennem skalenerporten
2.8:
a. thoracica interna løber:
vertikalt ned gennem thorax
fortil
parallelt med sternum
ud for de 6 øverste ribbensbruske
2.9:
Ud for 6. intercostalrum deler arterien sig i sine 2 endegrene:
a. epigastrica superior til bugvæggen
a. musculophrenica til diaphragma2.7:
a. thoracica interna afgår fra:
a. subclavia i begge sider
før a. subclavia passerer igennem skalenerporten
2.8:
a. thoracica interna løber:
vertikalt ned gennem thorax
fortil
parallelt med sternum
ud for de 6 øverste ribbensbruske
2.9:
Ud for 6. intercostalrum deler arterien sig i sine 2 endegrene:
a. epigastrica superior til bugvæggen
a. musculophrenica til diaphragma
8. Kroppens vener og de to store hulvener 2.10: V. cava superior kan blokeres ved indvækst af en ondartet svulst.
2.11: Angiv gennem hvilke alternative venebaner blodet kan nå til højre atrium (anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior. 2.11:
mange anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior:
azygossystemet
veneplekserne omkring columna
obstruktion af v. cava superior:
mulighed for omløb til v. cava inferior
v. epigastrica superior:
fortsætter i v. thoracica interna
anastomoserer med v. epigastrica inferior i bugvæggen
ender via v. thoracica interna i:
v. subclavia
dermed v. cava superior
v. epigastrica inferior:
ender i v. iliaca externa
dermed i v. cava inferior
I subcutis på den anterolaterale bugvæg findes:
anastomose mellem:
v. thoracica lateralis
v. epigastrica superficialis
v. thoracoepigastrica
v. epigastrica superficialis munder i v. cava inferior:
via v. femoralis
blodet føres via:
v. iliaca externa
v. iliaca communis
V. thoracica lateralis munder i v. cava superior:
via v. axillaris
v. subclavia
v. brachiocephalica 2.11:
mange anastomoser mellem v. cava superior og v. cava inferior:
azygossystemet
veneplekserne omkring columna
obstruktion af v. cava superior:
mulighed for omløb til v. cava inferior
v. epigastrica superior:
fortsætter i v. thoracica interna
anastomoserer med v. epigastrica inferior i bugvæggen
ender via v. thoracica interna i:
v. subclavia
dermed v. cava superior
v. epigastrica inferior:
ender i v. iliaca externa
dermed i v. cava inferior
I subcutis på den anterolaterale bugvæg findes:
anastomose mellem:
v. thoracica lateralis
v. epigastrica superficialis
v. thoracoepigastrica
v. epigastrica superficialis munder i v. cava inferior:
via v. femoralis
blodet føres via:
v. iliaca externa
v. iliaca communis
V. thoracica lateralis munder i v. cava superior:
via v. axillaris
v. subclavia
v. brachiocephalica
9. Azygossystemet 2.12: Angiv hvilke tilløb der danner v. azygos og v. hemiazygos.
2.13: Angiv de to veners dræneringsområde.
2.14: Angiv de to veners indmunding.
2.12:
v. azygos + v. hemiazygos opstår:
som en v. lumbales ascendens
løber op foran proc. transversi
bag m. psoas major
V. lumbalis ascendens passerer igennem:
diaphragma
ved at perforere crura
2.13:
v. azygos modtager tilløb:
fra viscera
i mediastinum posterius
spiserør
bronchier
lymfeknuder
på højre side:
v. subcostalis
v. intercostales posteriores
v. hemiazygos:
tilløb fra mediastinum
modtager:
v. subcostalis
på venstre side:
de nederste vv. interscostales posteriores
2.14:
v. azygos munder:
bagvæggen af v. cava superior
V. hemiazygos munder:
v. azygos
V. hemiazygos accessoria munder:
v. hemiazygos
eller selvstændigt i v. azygos2.12:
v. azygos + v. hemiazygos opstår:
som en v. lumbales ascendens
løber op foran proc. transversi
bag m. psoas major
V. lumbalis ascendens passerer igennem:
diaphragma
ved at perforere crura
2.13:
v. azygos modtager tilløb:
fra viscera
i mediastinum posterius
spiserør
bronchier
lymfeknuder
på højre side:
v. subcostalis
v. intercostales posteriores
v. hemiazygos:
tilløb fra mediastinum
modtager:
v. subcostalis
på venstre side:
de nederste vv. interscostales posteriores
2.14:
v. azygos munder:
bagvæggen af v. cava superior
V. hemiazygos munder:
v. azygos
V. hemiazygos accessoria munder:
v. hemiazygos
eller selvstændigt i v. azygos
10. Ductus thoracicus 2.15: Benævn de strukturer der passerer diaphragma sammen med ductus thoracicus.
2.16: Angiv hvor ductus thoracicus indmunder. 2.15:
aorta:
både aorta
ductus thoracicus
passerer igennem hiatus aorticus
2.16:
ductus thoracicus munder:
på venstre side
vinklen mellem:
v. jugularis interna
v. subclavia 2.15:
aorta:
både aorta
ductus thoracicus
passerer igennem hiatus aorticus
2.16:
ductus thoracicus munder:
på venstre side
vinklen mellem:
v. jugularis interna
v. subclavia
11. Thorax’ bevægelser 3.0: Redegør for thoraxvæggens bevægelser under rolig og forceret respiration. 3.0:
respirationen:
2 faser:
inspirationen:
ribbenene hæves
diaphragma sænkes
eksspirationen:
ribbenene sænkes
den afslappede diaphragma presses opad
Ribbenene:
drejer bagtll om en akse:t
skråt lateralt og dorsalt
omfanget af brystkassen øges:
anteriort - posteriort
i transversel retning
skyldes ribbenenes:
skrå forløb
krumning:
medfører:
midtpunktet af ribbensskaftet ligger kaudalt for en linie
gennem ribbenets forreste og bageste ende3.0:
respirationen:
2 faser:
inspirationen:
ribbenene hæves
diaphragma sænkes
eksspirationen:
ribbenene sænkes
den afslappede diaphragma presses opad
Ribbenene:
drejer bagtll om en akse:t
skråt lateralt og dorsalt
omfanget af brystkassen øges:
anteriort - posteriort
i transversel retning
skyldes ribbenenes:
skrå forløb
krumning:
medfører:
midtpunktet af ribbensskaftet ligger kaudalt for en linie
gennem ribbenets forreste og bageste ende
12. Thorax’ bevægelser 3.0: Redegør for thoraxvæggens bevægelser under rolig og forceret respiration. Den transverselle udvidelse beskrives:
bucket-handle bevægelse
den anteriore-posteriore udvidelse beskrives:
som pump-handle bevægelse
ribbenene bevæges:
især under forceret respiration
rolig respiration:
overvejende diaphragma der bevæger sig
måske hæves de nederste ribben
Samtidig med diaphragmas sænkning:
afslappes bugmusklerne
via pres fra bugindholdet spændes bugmusklerne passivt
akkumulerede energi i bugmusklerne bruges til at trække bugmusklerne tilbage under rolig eksspirationDen transverselle udvidelse beskrives:
bucket-handle bevægelse
den anteriore-posteriore udvidelse beskrives:
som pump-handle bevægelse
ribbenene bevæges:
især under forceret respiration
rolig respiration:
overvejende diaphragma der bevæger sig
måske hæves de nederste ribben
Samtidig med diaphragmas sænkning:
afslappes bugmusklerne
via pres fra bugindholdet spændes bugmusklerne passivt
akkumulerede energi i bugmusklerne bruges til at trække bugmusklerne tilbage under rolig eksspiration
13. Diaphragma 4.1: Benævn diaphragmas tre udspringsdele og beskriv de tre deles udspring og insertion.
4.2: Angiv navn, lokalisation, indhold og funktionelle forhold for de tre vigtigste passagesteder i diaphragma. 4.1 på næste slide i skemaform
4.2:
Hiatus aorticus:
Crus dextrum
crus sinistrum
lig. arcuatum medianum:
ud for thoracalhvirvel 12
Lodret gående cruca:
kan lukke hiatus aorticus af ved inspirtaion
øget abdominalt tryk
hiatus aorticus passerer:
aorta
ductus thoracicus
Hiatus oesophageus:
Ud for T10
Muskelslynger fra crus dxt. omkring oesophagus:
vil virke som en sphincter ved inspiration
passage for:
oesopgagus
nn. vagi som trunci vagales
Foramen v. cavae:
V. cava inferior’s væg:
bundet ind til centrum tendium under passagen
Ud for T8
Fiksationen af venevæggen til senen i diaphragma betyder:
at venen udvides under inspiration
letter blodets indløbet til hjertet
inspirationen øger samtidig trykket i abdomen
får trykket til at falde i brysthulen:
blodet pumpes kranielt igennem v. cava inferior
Respirationen virker som en central venepumpe.
4.1 på næste slide i skemaform
4.2:
Hiatus aorticus:
Crus dextrum
crus sinistrum
lig. arcuatum medianum:
ud for thoracalhvirvel 12
Lodret gående cruca:
kan lukke hiatus aorticus af ved inspirtaion
øget abdominalt tryk
hiatus aorticus passerer:
aorta
ductus thoracicus
Hiatus oesophageus:
Ud for T10
Muskelslynger fra crus dxt. omkring oesophagus:
vil virke som en sphincter ved inspiration
passage for:
oesopgagus
nn. vagi som trunci vagales
Foramen v. cavae:
V. cava inferior’s væg:
bundet ind til centrum tendium under passagen
Ud for T8
Fiksationen af venevæggen til senen i diaphragma betyder:
at venen udvides under inspiration
letter blodets indløbet til hjertet
inspirationen øger samtidig trykket i abdomen
får trykket til at falde i brysthulen:
blodet pumpes kranielt igennem v. cava inferior
Respirationen virker som en central venepumpe.
14. Diaphragma - svar til 4.1
15. Diaphragma 4.3: Angiv beliggenheden af Larrey’s spalte og Bockdalek’s trekant.
4.4: Larrey’s spalte og Bockdalek’s trekant er 2 svage steder i diaphragma.
Angiv beliggenheden af det 3. svage sted. 4.3:
Larrey’s spalte mellem:
pars sternalis
pars costalis
Bockdalek’s trekant mellem:
pars lumbalis
pars costalis.
4.4:
hiatus oesophageus:
oesophagus ligger løst i muskelringen
fæstnet til diaphragma med fibrøst-elastisk bindevæv:
tillader fødebollen at passere.
4.3:
Larrey’s spalte mellem:
pars sternalis
pars costalis
Bockdalek’s trekant mellem:
pars lumbalis
pars costalis.
4.4:
hiatus oesophageus:
oesophagus ligger løst i muskelringen
fæstnet til diaphragma med fibrøst-elastisk bindevæv:
tillader fødebollen at passere.
16. Diaphragma 4.5: Redegør for diaphragmas funktion under respirationen.
4.6: Angiv diaphragmas motoriske innervation (herunder nervens navn og spinale segmenter). 4.5:
Diaphragma:
vigtigste inspirationsmuskel
rolig inspiration:
er især aktiv
rolig eksspiration:
afslappes
Rolig inspiration:
diaphragma virker næsten alene
de stejlt forløbende muskelfibre vil trække centrum tendineum nedad som et stempel
Bugorganerne presses:
ned
ud
yder en vis modstand i slutfasen = punctum fixum, medfører:
diaphragma kan løfte ribbenskurvaturen:
opad
udad
diaphragma bevæger sig et par cm
forceret respiration:
diaphragma bevæger sig 8-10 cm
4.5:
Diaphragma:
vigtigste inspirationsmuskel
rolig inspiration:
er især aktiv
rolig eksspiration:
afslappes
Rolig inspiration:
diaphragma virker næsten alene
de stejlt forløbende muskelfibre vil trække centrum tendineum nedad som et stempel
Bugorganerne presses:
ned
ud
yder en vis modstand i slutfasen = punctum fixum, medfører:
diaphragma kan løfte ribbenskurvaturen:
opad
udad
diaphragma bevæger sig et par cm
forceret respiration:
diaphragma bevæger sig 8-10 cm
17. Diaphragma 4.5: Redegør for diaphragmas funktion under respirationen.
4.6: Angiv diaphragmas motoriske innervation (herunder nervens navn og spinale segmenter). rolig eksspiration:
afslappes:
diaphragma
brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling
akkumulerede elastiske kræfter fra inspirationen i:
ligamenter
brusk
udspilet bugvæg
tyngdekraften
får diaphragma og brystkasse tilbage til ligevægtsstilling
Forceret eksspiration:
vil kræve energi
her vil bugmuskler være aktive
4.6:
n. phrenicus sin. et dxt. fra plexus cervicalis
dannet af segmenterne C3-C5rolig eksspiration:
afslappes:
diaphragma
brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling
akkumulerede elastiske kræfter fra inspirationen i:
ligamenter
brusk
udspilet bugvæg
tyngdekraften
får diaphragma og brystkasse tilbage til ligevægtsstilling
Forceret eksspiration:
vil kræve energi
her vil bugmuskler være aktive
4.6:
n. phrenicus sin. et dxt. fra plexus cervicalis
dannet af segmenterne C3-C5
18. Diaphragma 4.7: Angiv diaphragmas og intercostalmusklernes virkning under henholdsvis rolig og forceret respiration.
4.8: Benævn de vigtigste accessoriske inspirations- og eksspirationsmuskler og redegør kort for hvordan musklerne kan fungere som respirationsmuskler. 4.7:
rolig inspiration:
vigtigste inspirationsmuskel diaphragma
Andre ofte aktive muskler:
Mm. scaleni
mm. intercostales i de øverste intercostalrum
en almindelig spænding af intercostalmusklerne laver:
et fast mellemrum mellem ribbenene
så der bedre kan skabes trykvariationer i brysthulen
forceret inspiration:
flere mm. intercostales externi i de nederste intercostalrum = mere aktive
rolig eksspiration:
Ribbenenes tilbagevenden til udgangsstillingen:
passiv
forceret eksspiration:
kan understøttes af:
mm. intercostales interni
m. transversus thoracis
4.7:
rolig inspiration:
vigtigste inspirationsmuskel diaphragma
Andre ofte aktive muskler:
Mm. scaleni
mm. intercostales i de øverste intercostalrum
en almindelig spænding af intercostalmusklerne laver:
et fast mellemrum mellem ribbenene
så der bedre kan skabes trykvariationer i brysthulen
forceret inspiration:
flere mm. intercostales externi i de nederste intercostalrum = mere aktive
rolig eksspiration:
Ribbenenes tilbagevenden til udgangsstillingen:
passiv
forceret eksspiration:
kan understøttes af:
mm. intercostales interni
m. transversus thoracis
19. Diaphragma 4.7: Angiv diaphragmas og intercostalmusklernes virkning under henholdsvis rolig og forceret respiration.
4.8: Benævn de vigtigste accessoriske inspirations- og eksspirationsmuskler og redegør kort for hvordan musklerne kan fungere som respirationsmuskler. 4.8:
Accessoriske inspirationsmuskler:
m. sternocleidomastoideus:
insertion på processus mastoideus gøres til fikspunkt
musklen kan hæve brystkassen via insertionen
mm. scaleni:
udspringer fra halshvirvlernes tværtappe
insererer på costa 1 og 2.
kan løfte costa 1 og 2
almindelige inspirationsmuskler
mm. pectorales:
udspringer fra brystkassen
insererer på:
scapula
humerus
Humerus og skulderbæltet fikseres:
musklen kan hæve brystkassen
Accessoriske eksspirationsmuskler:
forceret eksspiration:
ribbene sænkes af:
mm. recti
mm. obliquui externes et internes
m. transversus abdominis presser:
bugorganer
afslappede diaphragma
opad
m. latissimus dorsi:
hoste
udspring + insertion = fikspunkter:
musklen presser ribbenene:
indad
nedad4.8:
Accessoriske inspirationsmuskler:
m. sternocleidomastoideus:
insertion på processus mastoideus gøres til fikspunkt
musklen kan hæve brystkassen via insertionen
mm. scaleni:
udspringer fra halshvirvlernes tværtappe
insererer på costa 1 og 2.
kan løfte costa 1 og 2
almindelige inspirationsmuskler
mm. pectorales:
udspringer fra brystkassen
insererer på:
scapula
humerus
Humerus og skulderbæltet fikseres:
musklen kan hæve brystkassen
Accessoriske eksspirationsmuskler:
forceret eksspiration:
ribbene sænkes af:
mm. recti
mm. obliquui externes et internes
m. transversus abdominis presser:
bugorganer
afslappede diaphragma
opad
m. latissimus dorsi:
hoste
udspring + insertion = fikspunkter:
musklen presser ribbenene:
indad
nedad
20. Diaphragma Bemærk den spidse vinkel mellem thoraxvæggen og diaphragma, den costophreniske (costodiaphragmatiske) vinkel.
4.9: Angiv hvorfor det er vigtigt at denne vinkel bevares spids. 4.9:
En spids vinkel viser:
diaphragmas udspringsfibre fra ribbenskurvaturen går stejlt op til centrum tendineum
Stejle muskelfibre:
forudsætning for at diaphragma kan sænkes som et stempel, når muskelfibrene kontraherer sig
4.9:
En spids vinkel viser:
diaphragmas udspringsfibre fra ribbenskurvaturen går stejlt op til centrum tendineum
Stejle muskelfibre:
forudsætning for at diaphragma kan sænkes som et stempel, når muskelfibrene kontraherer sig
21. Diaphragma Studér røntgenbilledet.
4.10: Angiv projiceret på thoraxvæggens forside i medioclaviculærlinien placeringen af diaphragmakuplernes toppunkt under inspiration. 4.10: ca intercostalrum 5.
4.10: ca intercostalrum 5.
22. Diaphragma En pt. har ved en operation fået beskadiget sin venstre n. phrenicus, som resulterer i parese af venstre diaphragmakuppel. Røntgen viser at under inspiration vil højre diaphragmakuppel descendere normalt, men den venstre vil ascendere.
4.11: Redegør kort for den usædvanlige bevægelse af venstre diaphragmakuppel. 4.11:
den venstre diaphragmakuppel:
paretisk
kan ikke kontraheres
vil derfor ikke trækkes nedad / descendere
Grunden til at den slappe venstre diaphragmakuppel går opad / ascenderer under inspiration:
trykket i bughulen presser diaphragmakuplen opad4.11:
den venstre diaphragmakuppel:
paretisk
kan ikke kontraheres
vil derfor ikke trækkes nedad / descendere
Grunden til at den slappe venstre diaphragmakuppel går opad / ascenderer under inspiration:
trykket i bughulen presser diaphragmakuplen opad
23. Respirationlungevæv og tryk 5.1: Beskriv kort de trykvariationer der får luft til at bevæge sig ind og ud af lungerne.
5.2: Angiv hvad der forårsager disse trykvariationer.
5.3: Angiv to grunde til at lungevævet prøver at trække sig sammen.
5.4: Angiv to faktorer der forhindrer lungevævet i at falde sammen. 5.1 og 5.2:
atmosfæriske tryk = 0
Inspiration:
brysthulen udvides, medfører:
udvidelse af alveolernes volumen
partialtrykket falder
luft bevæges ind
indtil slutningen af en inspiration:
ligevægt i tryk er opnået
Eksspiration:
diaphragma afslappes
elastiske energi akkumuleret i thorax under inspirationen frigives
lungevævet trækker sig sammen:
alveolernes volumen formindskes
partialtrykket stiger i alveolen
luften bevæger sig ud
Lungevævet følger brysthulens bevægelser:
undertrykket i det interpleurale rum gør
pleura parietale
pleura viscerale
ligger tæt op af hinanden5.1 og 5.2:
atmosfæriske tryk = 0
Inspiration:
brysthulen udvides, medfører:
udvidelse af alveolernes volumen
partialtrykket falder
luft bevæges ind
indtil slutningen af en inspiration:
ligevægt i tryk er opnået
Eksspiration:
diaphragma afslappes
elastiske energi akkumuleret i thorax under inspirationen frigives
lungevævet trækker sig sammen:
alveolernes volumen formindskes
partialtrykket stiger i alveolen
luften bevæger sig ud
Lungevævet følger brysthulens bevægelser:
undertrykket i det interpleurale rum gør
pleura parietale
pleura viscerale
ligger tæt op af hinanden
24. Respirationlungevæv og tryk 5.1: Beskriv kort de trykvariationer der får luft til at bevæge sig ind og ud af lungerne.
5.2: Angiv hvad der forårsager disse trykvariationer.
5.3: Angiv to grunde til at lungevævet prøver at trække sig sammen.
5.4: Angiv to faktorer der forhindrer lungevævet i at falde sammen. 5.3:
2 afgørende grunde:
1. det elastiske væv i lungen:
hele tiden er under udspænding:
inspiration
eksspiration
vil prøve at trække lungevævet sammen
2. den fugtige overflade på alveolens luminale overflade:
skaber en overfladespænding:
prøver at trække alveolen sammen
5.4:
2 faktorer:
reducere væskefilmens overfladespænding i alveolen:
surfactant faktor secerneret fra type 2 celler
imellem de 2 pleurahinder i cavitas pleuralis:
undertryk + fugtige serøse hinder:
pleura visceralis på lungevævet
holdes tæt til pleura parietale5.3:
2 afgørende grunde:
1. det elastiske væv i lungen:
hele tiden er under udspænding:
inspiration
eksspiration
vil prøve at trække lungevævet sammen
2. den fugtige overflade på alveolens luminale overflade:
skaber en overfladespænding:
prøver at trække alveolen sammen
5.4:
2 faktorer:
reducere væskefilmens overfladespænding i alveolen:
surfactant faktor secerneret fra type 2 celler
imellem de 2 pleurahinder i cavitas pleuralis:
undertryk + fugtige serøse hinder:
pleura visceralis på lungevævet
holdes tæt til pleura parietale
25. Respirationlungevæv og tryk
26. Respirationlungevæv og tryk
27. MuskelvirksomhedRespiration 6.1: Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og eksspiration).
6.2: Angiv hvornår diaphragma arbejder excentrisk.
6.3: Angiv på hvilket niveau en tværsnitslæsion af medulla spinalis vil medføre respirationsstop.
6.1:
normal inspiration:
diaphragma virker næsten alene
de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel
under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt
derved løftes ribbenskurvaturen:
opad
udad
forceret inspiration:
intercostalmuskler angives at være ribbenshævere
aktive ved at stive intercostalrummet af
mm. scaleni og flere mm. intercostales externi inddrages
accessoriske eller auxillære inspirationsmuskler træder i funktion:
nakke
rygmuskler fixeres
m. sternocleidomastoideus
mm. scalenii
kan hæve brystkassen
skulderbæltet fixeres:
mm. pectorales kan bruges som ribbenshævere
normal eksspiration:
passiv
brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling:
de under inspirationen opsummerede elastiske kræfter
tyngdekraften
tvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling
6.1:
normal inspiration:
diaphragma virker næsten alene
de stejlt forløbende fibre trækker centrum tendineum ned som et stempel
under den sidste del af inspirationen er centrum tendineum fixpunkt
derved løftes ribbenskurvaturen:
opad
udad
forceret inspiration:
intercostalmuskler angives at være ribbenshævere
aktive ved at stive intercostalrummet af
mm. scaleni og flere mm. intercostales externi inddrages
accessoriske eller auxillære inspirationsmuskler træder i funktion:
nakke
rygmuskler fixeres
m. sternocleidomastoideus
mm. scalenii
kan hæve brystkassen
skulderbæltet fixeres:
mm. pectorales kan bruges som ribbenshævere
normal eksspiration:
passiv
brystkassen vender tilbage til sin udgangsstilling:
de under inspirationen opsummerede elastiske kræfter
tyngdekraften
tvinger brystkassen tilbage til ligevægtsstilling
28. MuskelvirksomhedRespiration 6.1: Redegør for muskelvirksomheden ved rolig og forceret åndedræt (både inspiration og eksspiration).
6.2: Angiv hvornår diaphragma arbejder excentrisk.
6.3: Angiv på hvilket niveau en tværsnitslæsion af medulla spinalis vil medføre respirationsstop.
forceret eksspiration:
ribbenene sænkes
mm. recti
mm. obliquui externes et internes
m. transversus abdominis presser:
bugorganer
den afslappede diaphragma opad
m. latissimus dorsi kan også virke som accessorisk eksspirationsmuskel:
hoste
6.2:
når du taler forlænger man eksspirationsfasen
inspirationsmusklerne afslappes langsommere
diaphragma vil gradvis afslappes med en vis tonus
6.3:
C3 niveau eller kranielt herfor
dvs. en læsion ud for de øverste halshvirvler
nn. phrenicii er dannet af segmenterne C3-C5 forceret eksspiration:
ribbenene sænkes
mm. recti
mm. obliquui externes et internes
m. transversus abdominis presser:
bugorganer
den afslappede diaphragma opad
m. latissimus dorsi kan også virke som accessorisk eksspirationsmuskel:
hoste
6.2:
når du taler forlænger man eksspirationsfasen
inspirationsmusklerne afslappes langsommere
diaphragma vil gradvis afslappes med en vis tonus
6.3:
C3 niveau eller kranielt herfor
dvs. en læsion ud for de øverste halshvirvler
nn. phrenicii er dannet af segmenterne C3-C5
29. Respiration 6.4: Angiv i hvilken retning de nederste ribben bevæger sig ved rolig inspiration.
6.5: Angiv hvilke accessoriske inspirationsmuskler der nemt kan ses kontrahere sig hos en patient med alvorlige respirationsproblemer. 6.4:
opad og udad - bucket handle-bevægelse.
centrum tendineum er fixpunkt
muskelfibrene kan løfte de nederste ribben
6.5:
m. sternocleidomastoideus
m. pectoralis major6.4:
opad og udad - bucket handle-bevægelse.
centrum tendineum er fixpunkt
muskelfibrene kan løfte de nederste ribben
6.5:
m. sternocleidomastoideus
m. pectoralis major
30. Bugmuskler og respiration Under inspiration afslappes bugmusklerne.
6.6: Redegør kort for fordelen herved. 6.6:
reflektoriske afslapning af bugmusklerne:
bevirker at bugorganerne kan presses yderligere ned af diaphragma
dermed udspiles bugvæggen
der akkumuleres elastisk energi i bugvæggen
som så kan bruges under eksspirationen6.6:
reflektoriske afslapning af bugmusklerne:
bevirker at bugorganerne kan presses yderligere ned af diaphragma
dermed udspiles bugvæggen
der akkumuleres elastisk energi i bugvæggen
som så kan bruges under eksspirationen
31. Bugmuskler og respiration Vigtigheden af bugmusklerne får åndedrættet kan ses på en patient med en læsion af rygmarven på C6-C7 niveau.
6.7: Redegør kort for hvorfor patientens ekspiration ikke er optimal ved oprejst stilling og hvorfor det samme ikke gør sig gældende, når patienten ligger ned. 6.7:
Lammelse af bugmuskler:
fordi en læsion af rygmarven på C6-C7 niveau
forhindrer information
fra hjernen
til motoriske forhornsceller
innerverer bugmusklerne
Bugmuskler innerveres af spinalnerverne fra T6-L1
Ved oprejst stilling:
vil der på grund af tyngdekraftens virkning på bugorganer
være behov for en kontraktion af bugmusklerne
hvis eksspirationen kræver muskulær aktivitet
Ved liggende stilling:
vil tyngdekraften ikke spille samme rolle
bugorganerne vil lettere kunne presse diaphragma opad6.7:
Lammelse af bugmuskler:
fordi en læsion af rygmarven på C6-C7 niveau
forhindrer information
fra hjernen
til motoriske forhornsceller
innerverer bugmusklerne
Bugmuskler innerveres af spinalnerverne fra T6-L1
Ved oprejst stilling:
vil der på grund af tyngdekraftens virkning på bugorganer
være behov for en kontraktion af bugmusklerne
hvis eksspirationen kræver muskulær aktivitet
Ved liggende stilling:
vil tyngdekraften ikke spille samme rolle
bugorganerne vil lettere kunne presse diaphragma opad
32. Respiration og vitalkapacitet En persons vitalkapacitet måles stående og liggende.
6.8: Angiv om der er en forskel i vitalkapacitet ved de to stillinger og redegør kort for en evt. forskel. 6.8:
vitalkapaciteten er større ved stående stilling:
bugorganerne bevæges lettere nedad
tillader at diaphragma kan bevæges længere ned
dermed fås et større inspiratorisk reservevolumen6.8:
vitalkapaciteten er større ved stående stilling:
bugorganerne bevæges lettere nedad
tillader at diaphragma kan bevæges længere ned
dermed fås et større inspiratorisk reservevolumen
33. Respiration 6.9: Angiv hvilken effekt en stimulation af n. vagus har på lungerne.
6.10: Angiv lokalisationen af de perifere kemo- og baroreceptorer og benævn de to hjernenerver som fører de sensoriske impulser til respirationscentret og det kardiovaskulære center i hjernestammen. 6.9:
n. vagus:
fører parasympatiske tråde til:
glat muskulatur
kirtler
Parasympaticus:
virker bronchokonstriktorisk
fremmer sekretion
6.10:
kemo- og baroreceptorer:
arcus aortae
impulser føres til hjernestammen via n. vagus
baroreceptorer:
sinus caroticus ved begyndelsen af a. carotis interna
kemoreceptorer:
glomus caroticum ved carotisbifurkaturen
impulser herfra føres til hjerstammen via n. glossopharyngeus.6.9:
n. vagus:
fører parasympatiske tråde til:
glat muskulatur
kirtler
Parasympaticus:
virker bronchokonstriktorisk
fremmer sekretion
6.10:
kemo- og baroreceptorer:
arcus aortae
impulser føres til hjernestammen via n. vagus
baroreceptorer:
sinus caroticus ved begyndelsen af a. carotis interna
kemoreceptorer:
glomus caroticum ved carotisbifurkaturen
impulser herfra føres til hjerstammen via n. glossopharyngeus.
34. Respiration 6.11: Redegør kort for hvorfor vitalkapacitet, alveolær ventilation og diffusion af gasser over blod-luft barrieren nedsættes med alderen, herunder hvilke anatomiske strukturer der er involveret.
6.12: Angiv hvad der vil ske med tidal volumen hvis n. vagus, n. phrenicus eller nn. intercostales var skåret over. 6.11:
vitalkapaciteten formindskes med alderen:
nedsat evne til at tømme lungerne (nedsat eksspiratorisk reservevolumen)
skyldes:
svækkelse af respirationsmuskler
nedsat compliance af thoraxvæggen:
forårsaget af nedsat plasticitet af ribbensbrusk
”Dead space” øges med alderen:
reducerer den alveolære ventilation
skyldes:
diameteren af ducti alveolares
bronchioler øges med alderen
Diffusion af gasser over blod-luft barrieren reduceres med alderen:
det alveolære areal for diffusion formindskes
samtidig bliver diffusionsbarrierens diameter større
6.12:
Læsion af n. vagus eliminerer:
Hering-Breuer refleksen
resultat:
en øget inspiration (mere end normalt)
øger tidal volumen
Læsion af n. phrenicus:
manglende kontraktion af diaphragma
tidal volumen formindskes drastisk
medfører døden
hvis der ikke etableres kunstig åndedræt
Læsion af nn. intercostales:
manglende løft af:
ribben
sternum
vil formindske tidal volumen
med mindre man kompenserer med diaphragma6.11:
vitalkapaciteten formindskes med alderen:
nedsat evne til at tømme lungerne (nedsat eksspiratorisk reservevolumen)
skyldes:
svækkelse af respirationsmuskler
nedsat compliance af thoraxvæggen:
forårsaget af nedsat plasticitet af ribbensbrusk
”Dead space” øges med alderen:
reducerer den alveolære ventilation
skyldes:
diameteren af ducti alveolares
bronchioler øges med alderen
Diffusion af gasser over blod-luft barrieren reduceres med alderen:
det alveolære areal for diffusion formindskes
samtidig bliver diffusionsbarrierens diameter større
6.12:
Læsion af n. vagus eliminerer:
Hering-Breuer refleksen
resultat:
en øget inspiration (mere end normalt)
øger tidal volumen
Læsion af n. phrenicus:
manglende kontraktion af diaphragma
tidal volumen formindskes drastisk
medfører døden
hvis der ikke etableres kunstig åndedræt
Læsion af nn. intercostales:
manglende løft af:
ribben
sternum
vil formindske tidal volumen
med mindre man kompenserer med diaphragma
35. Respiration 6.13: Redegør kort for residualvolumets ændring med alderen, herunder hvilke anatomiske strukturer der er involveret. 6.13:
”Dead space” øges med alderen:
reducerer den alveolære ventilation
skyldes:
diameteren af ducti alveolares
bronchioler øges med alderen
Residualvolumen øges med alderen:
diameteren af ducti alveolares
mange af de større bronchioler øges6.13:
”Dead space” øges med alderen:
reducerer den alveolære ventilation
skyldes:
diameteren af ducti alveolares
bronchioler øges med alderen
Residualvolumen øges med alderen:
diameteren af ducti alveolares
mange af de større bronchioler øges
36. Respiration 6.14: Redegør kort for de ændringer der indtræffer i mundhule og svælg, når man sover med åben mund, især når næsehulen er blokeret.
6.15: Redegør kort for de ændringer der indtræffer i lungerne når man løber i kold vejr og trækker vejret gennem munden. 6.14:
indåndingsluft gennem mundhulen bliver ikke effektivt varmet op og fugtet
medfører:
udtørring af mundhule og svælg
6.15:
Der kommer for kold luft ned i de nedre luftveje
kan medføre skade på lungevævet6.14:
indåndingsluft gennem mundhulen bliver ikke effektivt varmet op og fugtet
medfører:
udtørring af mundhule og svælg
6.15:
Der kommer for kold luft ned i de nedre luftveje
kan medføre skade på lungevævet
37. Reflekser 7.1: Redegør kort for hosterefleksen, herunder de nervøse og muskulære forhold.
7.2: Redegør kort for nysen (nyserefleks), herunder de nervøse og muskulære forhold der gør sig gældende. 7.1:
respirationscentret modtager signaler fra:
lungerne
fra næse
nasopharynx
larynx
trachea
Signaler fra larynx, trachea og bronchier:
føres til hjernestammen via n. vagus
udløser bla hosterefleksen
En dyb inspiration følges af en komplet lukning af rima glottidis
derefter ved hjælp af accessoriske exspirationsmuskler:
presser bugindhold op under diaphragma
etablerer en kraftig exspiration
Trykket stiger i lungerne
pludselig åbner rima glottidis pludselig
den bløde gane løftes
en kraftig luftstrøm med høj hastighed føres fra lungerne ud gennem mundhulen medførende fremmedlegemer
Rima glottidis adduceres ved hjælp af muskler
7.2:
Nyserefleksen ligner hosterefleksen, men er forskellige på flere måder:
Nyserefleksen udløses af:
irritation i næsehulen
impulser føres til hjernestammen via n. trigeminus
refleksen bliver trigget
Under nyserefleksen:
den bløde gane sænkes
så luft især presses ud gennem næsen
en del luft passerer gennem mundhulen
Den kraftige luftstrøm løsriver fremmedlegemer fra næsehulens slimhinde
7.1:
respirationscentret modtager signaler fra:
lungerne
fra næse
nasopharynx
larynx
trachea
Signaler fra larynx, trachea og bronchier:
føres til hjernestammen via n. vagus
udløser bla hosterefleksen
En dyb inspiration følges af en komplet lukning af rima glottidis
derefter ved hjælp af accessoriske exspirationsmuskler:
presser bugindhold op under diaphragma
etablerer en kraftig exspiration
Trykket stiger i lungerne
pludselig åbner rima glottidis pludselig
den bløde gane løftes
en kraftig luftstrøm med høj hastighed føres fra lungerne ud gennem mundhulen medførende fremmedlegemer
Rima glottidis adduceres ved hjælp af muskler
7.2:
Nyserefleksen ligner hosterefleksen, men er forskellige på flere måder:
Nyserefleksen udløses af:
irritation i næsehulen
impulser føres til hjernestammen via n. trigeminus
refleksen bliver trigget
Under nyserefleksen:
den bløde gane sænkes
så luft især presses ud gennem næsen
en del luft passerer gennem mundhulen
Den kraftige luftstrøm løsriver fremmedlegemer fra næsehulens slimhinde
38. Lungeshunts Blod som ikke er fuldstændigt oxygeneret (iltet) i lungerne kaldes shunted blod. Årsagerne til shunted blod findes i lungerne.
8.1: Beskriv kort den anatomiske shunt.
8.2: Redegør kort for den anden shunt der eksisterer i lungerne. 8.1:
Den anatomiske shunt er resultatet af:
ikke iltet (deoxygeneret) blod fra
bronchier
bronchioler
gennem vv. bronchiales
munder i vv. pulmonales
fører deoxygeneret blod til iltet (oxygeneret) blod
8.2:
2. shunt opstår:
noget af det blod der passerer igennem kapillærerne omkring alveolerne
bliver ikke fuldt oxygeneret
8.1:
Den anatomiske shunt er resultatet af:
ikke iltet (deoxygeneret) blod fra
bronchier
bronchioler
gennem vv. bronchiales
munder i vv. pulmonales
fører deoxygeneret blod til iltet (oxygeneret) blod
8.2:
2. shunt opstår:
noget af det blod der passerer igennem kapillærerne omkring alveolerne
bliver ikke fuldt oxygeneret
39. Lungeshunts 8.3: Definér begrebet fysiologisk shunt.
8.4: Redegør kort for hvilke sygdomsforhold i lungerne der kan øge den fysiologiske shunt. 8.3:
En fysiologisk shunt:
kombinationen af deoxygeneret blod fra
den anatomiske shunt
de pulmonale kapillærer
8.4:
Forhold:
nedsætter gasudvekslingen mellem
alveoler
blodet
kan øge mængden af shunted blod.
Eksempler
Asthma vil medførre obstruktion af bronchioler at nogle områder af lungen ikke ventileres sufficient, hvilket øger mængden af shunted blod.
Lungebetændelse + lungeødem giver væskeansamling i bindevævet mellem alveoler og kapillærer.
Dette medfører dårlig gasudveksling, hvilket øger mængden af shunted blod.8.3:
En fysiologisk shunt:
kombinationen af deoxygeneret blod fra
den anatomiske shunt
de pulmonale kapillærer
8.4:
Forhold:
nedsætter gasudvekslingen mellem
alveoler
blodet
kan øge mængden af shunted blod.
Eksempler
Asthma vil medførre obstruktion af bronchioler at nogle områder af lungen ikke ventileres sufficient, hvilket øger mængden af shunted blod.
Lungebetændelse + lungeødem giver væskeansamling i bindevævet mellem alveoler og kapillærer.
Dette medfører dårlig gasudveksling, hvilket øger mængden af shunted blod.
40. Respiration - patofysiologi 9.1: Angiv hvad der forstås ved lungeødem.
9.2: Redegør kort for hvorfor denne tilstand er alvorlig for patientens respiration. 9.1:
Lungeødem er udsivning af væske fra kapillærerne ud i lungevævet
9.2:
Væske i blod-luft barrieren besværliggør gasudvekslingen9.1:
Lungeødem er udsivning af væske fra kapillærerne ud i lungevævet
9.2:
Væske i blod-luft barrieren besværliggør gasudvekslingen
41. Respiration - patofysiologi 9.3: Redegør kort for hvorfor en overvægtig patient hyppigere udvikler postoperative respirationsvejskomplikationer end en normalvægtig patient. 9.3:
Overvægt besværliggør effektiv ventilation.
Efter operation vil ventilationen blive endnu mere ineffektiv.
Dette vil føre til dårligt ventilerede områder i lungen hos sådanne patienter
komplikationer i form af fx infektioner er hyppigere.9.3:
Overvægt besværliggør effektiv ventilation.
Efter operation vil ventilationen blive endnu mere ineffektiv.
Dette vil føre til dårligt ventilerede områder i lungen hos sådanne patienter
komplikationer i form af fx infektioner er hyppigere.
42. Respiration - patofysiologi 9.4: Benævn det afsnit af de konduktive luftveje et asthmaanfald (kontraktion af glatte muskelceller) især påvirker med øget luftflow modstand til følge. 9.4:
kontraktion af de glatte muskelceller i de terminale bronchioler (ingen brusk)
vil resultere i:
formindsket diameter
dermed dårlig ventilation9.4:
kontraktion af de glatte muskelceller i de terminale bronchioler (ingen brusk)
vil resultere i:
formindsket diameter
dermed dårlig ventilation
43. Respiration - patofysiologi 9.5: Redegør kort for hvorfor ældre mennesker hyppigere udvikler infektioner i nedre luftveje. 9.5:
Med alderen akkumuleres slim i luftvejene.
Ciliefunktionen:
der fører slim fra de nedre luftveje til svælget
bliver mindre effektiv med alderen9.5:
Med alderen akkumuleres slim i luftvejene.
Ciliefunktionen:
der fører slim fra de nedre luftveje til svælget
bliver mindre effektiv med alderen
44. Respiration - patofysiologi Ved respiratorisk distress syndrom er der en øget overfladespænding i alveolerne.
9.6: Angiv en forklaring på den øgede overfladespænding.
9.7: Redegør kort for de funktionelle aspekter under respirationen hos en pt. med øget overfladespænding i alveolerne. 9.6:
ikke tilstrækkelig produktion af surfactant factor
9.7:
alveolerne kollapser lettere
der skal bruges meget muskelenergi for bare delvis at udvide alveolerne under inspiration
resultatet:
dårlig ventilation
hurtig muskeltræthed9.6:
ikke tilstrækkelig produktion af surfactant factor
9.7:
alveolerne kollapser lettere
der skal bruges meget muskelenergi for bare delvis at udvide alveolerne under inspiration
resultatet:
dårlig ventilation
hurtig muskeltræthed
45. Respiration - patofysiologi En retsmediciner undersøger omstændighederne ved fundet af et dødt spædbarn. Under autopsi tages lungerne ud og placeres i et vandbad. Retsmedicineren konkluderer at spædbarnet var levende-født (levede umiddelbart efter fødslen).
9.8: Redegør kort for hvad der fører til retsmedicinerens konklusion.
9.9: Angiv hvorledes lungen vil opføre sig i vand hvis spædbarnet var dødfødt. 9.8:
hvis lungevævet flyder i vand:
er der luft i lungerne
Derfor kan retsmedicineren konkludere at spædbarnet var levende-født
9.9:
synke til bunds, fordi et dødfødt spædbarn har ikke trukket vejret
(ingen inspiration og dermed ingen luft i lungerne) 9.8:
hvis lungevævet flyder i vand:
er der luft i lungerne
Derfor kan retsmedicineren konkludere at spædbarnet var levende-født
9.9:
synke til bunds, fordi et dødfødt spædbarn har ikke trukket vejret
(ingen inspiration og dermed ingen luft i lungerne)
46. Respiration - patofysiologi 9.10: Redegør kort for paradoksal respiration, herunder hvorledes denne form for respiration kan opstå. 9.10:
Ved ribbensfrakturer flere steder:
en del af thoraxvæggen kan blive løs i forhold til resten af brystkassen.
Når en del af brystkassen er løs, kan det blive svært at danne det nødvendige undertryk.
Dette ses som en paradoksal bevægelse af en del af thoraxvæggen.
Når brystkassen udvides ved inspiration vil det løse stykke i stedet bevæges indad.9.10:
Ved ribbensfrakturer flere steder:
en del af thoraxvæggen kan blive løs i forhold til resten af brystkassen.
Når en del af brystkassen er løs, kan det blive svært at danne det nødvendige undertryk.
Dette ses som en paradoksal bevægelse af en del af thoraxvæggen.
Når brystkassen udvides ved inspiration vil det løse stykke i stedet bevæges indad.