1 / 37

Stjernehobe

Stjernehobe. AFKB 14. januar 2008 Jørgen Albertsen. Stjernehobe. Der er 2 typer af stjernehobe: Åbne hobe findes i galaksens skive. Oftest unge stjerner, da hobene gradvis opløses. Består af population 1 stjerner, der er ”metal”-rige.

clint
Download Presentation

Stjernehobe

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Stjernehobe AFKB 14. januar 2008 Jørgen Albertsen

  2. Stjernehobe Der er 2 typer af stjernehobe: • Åbne hobe findes i galaksens skive. Oftest unge stjerner, da hobene gradvis opløses. Består af population 1 stjerner, der er ”metal”-rige. • Kuglehobe bevæger sig udenfor galaksernes plan. Ofte meget gamle, ”metal”-fattige stjerner (population 2).

  3. Eksempler på åbne hobe, dvs stjernehobe som normalt opløses i løbet af mindre end 1 mia år

  4. Tyren med Syvstjernen og Hyaderne

  5. M45 Pleiaderne Syvstjernen Ca 500 stj. 410 lysår Ca 50 mio år gammel HR-diagram Refleksions tåge (støv)

  6. Cassiopeia

  7. NGC7789 i Cassiopeia Åben hob med mange svage hovedseriestjerner sprinklet med røde kæmper. Afstanden fra os er ca 8.000 lysår i retning bort fra Mælkevejens centrum, dvs i Perseus-armen. Alder ca 1600 mio år. Usædvanlig gammel, åben hob.

  8. Auriga: Kusken Her midt i Mælkevejens bånd er der åbne hobe i massevis! De klareste, som er lette at se i en almindelig kikkert, er M36, M37 og M38. Alle ligger 4.000-5.000 lysår fra os i den nærmeste spiralarm uden for Orion-armen, som solsystemet ligger i.

  9. M36 i Auriga M36 indeholder i alt ca 60 stjerner indenfor en afstand af 15 lysår. De hvide kæmper er af størrelsesklasse 9. Alder ca 25 Mio år. Bemærk, der er ingen røde kæmper. Afstand ca 4.500 lysår

  10. M37 i Auriga Den stjernerigeste af hobene med ca 500 stjerner indenfor 25 lysår. Spektroskopiske undersøgelser viser, at den må være ca 300 mio år gammel. Bemærk de mange røde kæmper. Afstanden er 4.400 lysår.

  11. M38 og NGC 1907 i Auriga Disse 2 åbne hobe ligger kun ½ grad fra hinanden på himlen. M38 (øverst) er ca 220 mio år gammel, mens den kompakte hob NGC 1907 er dobbelt så gammel. Begge ligger i afstanden ca 4.400 lysår.

  12. Perseus med dobbelthoben

  13. NGC 869 og 884 i Perseus Disse to perler kan ses året rundt i en almindelig kikkert. De er domineret af unge, meget lysstærke stjerner, så de er tydelige på himlen trods en afstand på 7.500 lysår. Aldrene er 3 mio år og 6 mio år. Vixen 130 mm Newton f=720mm

  14. Stjerners fødsel Oriontågen er den nærmeste fødestue for stjerner. Stjernerne ender op som medlemmer af en åben hob. I centrum af tågen befinder sig det berømte trapez af meget unge O-stjerner, som eksciterer den omgivende gas. Det er gassen og støvet, der udgør råstoffet til stjernerne.

  15. M16: Ørnetågen i Slangen Ørnetågen er et andet spændende område i Mælkevejen, hvor unge stjernehobe er under udvikling. De lysstærke stjerner styrer udviklingen: Eksciterer gassen og presser den sammen når de eksploderer som supernovaer.

  16. Rosette-tågen i Enhjørningen

  17. Kuglehobe • Mælkevejen har ca 170 kuglehobe. • Alle er meget gamle, ca 13 mia år. • Alle er udpræget fattige på tunge grund- • stoffer. • Ingen gas og støv. • Alle stjerner samme alder. • Oprindelsen er stadig ikke fuldt forstået.

  18. Herkules med 2 store kuglehobe M13 er den største kuglehob på den nordlige himmelkugle. Ca 1 mio stjerner! Afstand 25.000 lysår M92 noget mindre med en afstand på 27.000 lysår Bemærk kuglehobene ligger ikke i Mælkevejens plan.

  19. M13: Kuglehob i Herkules SETI-budskabet til M13

  20. Pegasus med M15

  21. M15: kuglehob i Perseus

  22. Stjernernes baner i kuglehobe- en computersimulation

  23. Hobenes udvikling

  24. Stjernehobe har forskellige baner

  25. Sombrerogalaksen med kuglehobe

  26. Lidt teori: HR-diagrammet

  27. HR-Diagram for Pleiaderne Det var den danske astronom Ejnar Hertzsprung der uafhængigt af amerikaneren Henry N. Russell første gang opstillede et diagram af denne type, og netop for pleiaderne. HR-diagrammet har vist sig at være nøglen til forståelsen af stjernernes udvikling og stjernehobenes alder og afstand.

  28. Stjerners udvikling efter hovedserien

  29. Solens udvikling Sollignende stjerner tilbringer ca 11 mia år i hovedserie-fasen, hvor der er H-fusion i kernen. Når H i kernen er opbrugt, fortsætter H-fusion i en skal omkring kernen, og stjernen svulmer op og bliver en rød kæmpe. Lysstyrken er nu 50x større, men kortvarigt, under He-flash, ca 1000x større. Bemærk at fasen som rød kæmpe kun udgør nogle få procent af hovedseriefasen. Stjernen ender som en uanseelig, passivt afkølende hvid dværg.

  30. HR-diagrammet afslører hobenes alder. Jo ældre hob, jo flere tunge stjerner mangler der i de øverste dele af HR-diagrammet. Det såkaldte ”turnoff point” på hovedserien er et direkte mål for hobens alder. I den yngste hob NGC2362 er alle stjerner stadig i hovedserie-fasen. De næstyngste på figuren er dobbelthobene i Perseus og derefter kommer Pleiaderne. I M67, den ældste åbne hob (4 Mia år), har alle stjerner, der er mere end ca 1½ gange tungere end Solen, forladt hovedserien.

  31. HR-diagram for en typisk kuglehob Det lave ”turnoff point” afslører kuglehobenes høje alder. Kuglehobenes synlige røde kæmper er sollignende stjerner, der netop nu efter ca 13 mia år gennemløber rød kæmpe stadiet. De synlige blå stjerner er horisontalgren stjerner. Mylderet af hovedseriestjerner er derimod for lyssvage til at amatørteleskoper kan gengive dem. Efter kæmpestadiet sygner stjernen hen som uanseelig hvid dværg, måske efter først at have udviklet en planetarisk tåge.

  32. HR-diagrammet og hobes alder

  33. Skematisk HR-diagram: Cepheider og RR-Lyrae stjerner I kæmpestadiet er der perioder, hvor stjernen er ustabil og svinger mellem forskellige tilstande (H-fusion eller He-fusion). Det bevirker, at stjernen varierer i lysstyrke, typisk med perioder på døgn (RR-Lyrae variable), uger (Cepheider) eller år (Mira-stjerner)

  34. RR-Lyrae variable i kuglehoben M3

  35. Hubble teleskopet ser gennem kuglehoben NGC 6397 Denne kuglehob er med 8.500 lysår en af de nærmeste, og HST kan se selv de lyssvageste stjerner i hoben. Bemærk de 3 baggrunds-galakser som ses gennem hoben. De svage stjerner er hovedseriestjerner, mens de tydeligste er røde kæmper eller blå horisontalgrenstjerner. De allersvageste er røde eller hvide dværge.

  36. Gemini-teleskopet ser på M13 Billeder taget med samme 10m spejlteleskop uden og med adaptiv optik (AO). Med AO ses stjerner ned til ca mag 21, dvs stjerner, der lyser ca 10 gange svagere end Solen. Og der er mange af dem! Billedfeltet er 5”x5”. Med adaptiv optik kan man se skarpt gennem Jordens urolige atmosfære!

  37. Slut

More Related