INFORMATIONSMØDE PURE4 / TYPO3 m.v.

1. INFORMATIONSMØDE PURE4 / TYPO3 m.v.

2. DISPOSITION • PURE / IDM – hvorfor har vi problemer med data • Portalen – hvordan fungerer den • Forbedringer i PURE4 for almindelige brugere

3. PURE / IDM – hvorfor har vi problemer med data • Vi har samlet 4 PURE instanser i én • Vi har valgt en fælles dataprovider (IDM) • Problemerne opstår 2 steder: • Det gik galt med den initiale synkronisering (= folk, der ikke kunne logge på) • IDM har vist sig ikke at være modent nok til vores behov.

4. Problemer med IDM • Har ingen titler – under udvikling • Har ingen ophørsdata på folk - fixet • Kan ikke skelne mellem vip, tap mv. - fixet • Kan ikke lukke udvalgte personer (studerende, emeritus mv.) ind i PURE. - fixet • Emailadresser! – fixes ikke…

5. > e-mails er ikke ens <

6. Ændring i hjemmesideadresser • http://au.dk/xx@xx.dk • Arbejdet hidtil: få de samme emailadresser i PURE som før • Arbejdet nu: få de gamle adresser til at virke • Ønsker man en anden e-mailadresse, skal det rettes lokalt…

7. Portalen • Indpakning fra TYPO3 • Indhold fra PURE • Styres via enhedsnumre i vores enhedsregister

11. Demonstration af PURE4 • Ekstra tekst • Yderligere information • CV • Udvælgelse af publikationer • Valg/fravalg af grafik – kommer… • Pause

12. Forandringerne • Brandingstrategien kan læses i sin helhed som kapitel 14 under ”Øvrige bilag” i rapporten..

13. AU som den eneste ”ejer”. • Et stærkt overordnet AU-brand er helt centralt for universitetets generelle omdømme og legitimitet. Derfor skal vi i den eksterne profilering af det nye AU se bort fra de organisatoriske ejerskabsforhold, som formelt udgør relationerne mellem de enkelte enheder og produkter. For omverdenen er det underordnet, hvilket hovedområde, der rent organisatorisk ejer et givent institut, og hvilket institut, der ejer en given uddannelse. Det vigtige er, at alt hører under AU som det overordnede, samlende brand.

14. Produkterne i fokus frem for de organisatoriske enheder. • Brandarkitekturen for det nye AU skal fremover være mere modtagerorienteret. Det betyder helt overordnet, at universitetets produkter (uddannelse, forskning, videnudveksling og talentudvikling) får en mere central plads i den eksterne fremstilling af AU på bekostning af de organisatoriske enheder. Hovedområder og institutter vil fortsat eksistere som organisatoriske enheder – og dermed som en slags interne brands – med egne navne, logoer og selvfremstilling på AU-websitet, men i profileringen af AU og universitetets aktiviteter vil de blive nedtonet mest muligt.

15. Central og decentral fokusering af den eksterne kommunikation. • Konsekvenserne af punkt 1 og 2 er, at AU’s eksterne kommunikation i fremtiden bliver fokuseret både på det mest centrale og det mest decentrale niveau i organisationen. Det centrale AU-niveau er vigtigt ift. at sikre et stærkt og sammenhængende moderbrand, mens det decentrale institut- og centerniveau, som er tættest på produkterne, er vigtigt for at opnå en fagnær og dynamisk fremstilling af produkterne over for de relevante målgrupper. Det organisatoriske mellemniveau – hovedområderne – får kommunikationsmæssigt en vigtig, men primært intern rolle.

16. Konsekvenser for web • For AU’s webside vil den nye brandarkitektur betyde, at produkterne – uddannelse, forskning, videnudveksling og talentudvikling – flyttes endnu længere frem på hylden som de primære indgange til AUportalen. En besøgende skal på meget kort tid og direkte fra forsiden kunne få et overblik over universitetets samlede portefølje inden for hver af de fire produktkategorier – uanset hvilke organisatoriske enheder produkterne formelt udbydes af. Principperne findes allerede i den elektroniske studieguide, men skal videreudvikles i denne og overføres til de øvrige produktkategorier.

17. Konsekvenser for web • Beskrivelserne af de organisatoriske enheder placeres under en selvstændig indgang på AU-forsiden: Om AU. Her vil en besøgende kunne få adgang til hovedområdernes, institutternes og centrenes websider, som rummer beskrivelser af, hvem de er som organisatoriske enheder, og hvilke af AU’s produkter de bidrager til. Men her må ikke ligge produktpræsentationer, som ikke kan tilgås direkte via de øvrige indgange på AU-portalen.

18. Intern kommunikation • Intern kommunikationskanal • Den interne, elektroniske kommunikation til AU’s medarbejdere vil fremover foregå via portalen • medarbejdere.au.dk, hvor der både vil være en sektion med fælles indhold målrettet alle AUmedarbejdere samt en sektion for hvert af de fire hovedområder. I hovedområdernes sektioner vil der • være samme mulighed for indholdsproduktion (tekst, billeder, video osv.) som på selvstændige, • enkeltstående sites.

19. Intern kommunikation • Ved således at samle hovedområdernes interne kommunikation på en fælles portal frem for fire selvstændige hovedområdeportaler signaleres i tråd med de overordnede brandingprincipper, at AU er ét samlet universitet. På samme måde kan institutterne tildeles en egen sektion på medarbejdere.au.dk til den interne kommunikation, så deres [navn].au.dk-side kan helliges eksterne formål og målgrupper.