350 likes | 747 Views
Problemskabende adfærd. 7. oktober 2010 Thit Vagn Jensen Aut . psykolog . Program. Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn. Hvad udløser adfærden? Introduktion til stressmodellen Hvordan håndterer vi det?
E N D
Problemskabende adfærd 7. oktober 2010 Thit Vagn Jensen Aut. psykolog
Program • Hvad er baggrunden for problemskabende adfærd? • Fra motiver til forudsætninger, introduktion til menneskesyn. • Hvad udløser adfærden? • Introduktion til stressmodellen • Hvordan håndterer vi det? • Introduktion til low arousel modellen
Problemskabende adfærd • Hvad er problemskabende adfærd? • Hvad er et problem og for hvem? • Hvorfor opstår problemet og hvad kan vi gøre?
Menneskesyn Børn gør det rigtige hvis de kan (Ross Green)
Menneskesyn Nej til: Børn, der VIL opføre sig ordentligt, gør det
Udsagn • Bag hver konfliktfyldt eller problemskabende adfærd ses: • manglende færdigheder • behovet for at kunne bruge disse færdigheder (fx ved et uløst problem). • Problemskabende adfærd ses derfor som et resultat af, at mennesket uanset funktionsniveau ikke har de nødvendige forudsætninger for at leve op til de krav, der stilles.
Mennesksyn • Derfor bliver det relevant at spørge til barnets forudsætninger eller evner og IKKE barnets motiver • Et typisk spørgsmål er dog, hvorfor opfører barnet sig nogen gange ordentligt, mens det andre gange råber, sparker el.lign.?
Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand Sårbarhed Advarselstegn Stress Tid
Stress-sårbarhedsmodellen Kaostilstand En gummistøvle mangler Sårbarhed Advarselstegn Stress Stressor 3, f. eks. Det regner og der kan ikke tændes bål Stressor 2, f. eks. Vikarer og løs struktur i skolen Stressor 1, f. eks. søvnproblemer
Advarselstegn • Apati • Rod og hygiejneproblemer • Søvnproblemer • Mindre kontakt • Irritabilitet, aggressivitet • Øget sanseoverfølsomhed
Kaostegn • Klynkende adfærd • Tvangstanker, ritualer • Bekymringer, angst, udvikling af fobier • Affektudbrud • Eksplosiv adfærd • Tilsyneladende uforudsigelig adfærd
Opbyggende faktorer • Struktur • Forudsigelighed • Kravtilpasning • Ro og plads • Selvforståelse • Mulighed for at kunne trække sig og være alene • At være god til noget
Hvad er et affektudbrud?Uhrskov-Whitakers konfliktmodel Eksplosion Barnet kan ikke nås Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid
Almindelige udløsere • Brudte forventninger • Usikkerhed om, hvad der skal ske • At vente • Ændringer • Barnets oplevelse • Mangel på retfærdighed • Misforståelser • Krav om tilpasning her og nu • Afbrydelse af ikke-ønskelig adfærd
Hverdagen Hverdagsstrategier: Struktur Ro Plads Kravtilpasning Belønning Forståelse for barnets opfattelse af verden Forståelse for barnets motiver, handlingers mening Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid
Optrapning Advarselstegn: Apati Rod og hygiejneproblemer Søvnproblemer Irritabilitet, aggressivitet Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid
Eskalering og eksplosion • Tegn på eskalering/kaostegn: • Eksplosiv adfærd, bl.a: • Smadre ting • Udadreagerende adfærd Eksplosion Barnet kan ikke nås Følelsens intensitet Frustration Tid
Stabilisering • Tegn på der kommer ro igen: • Mulighed for kommunikation • Kropslige tegn • øjenkontakt Eksplosion Ro igen Følelsens intensitet Frustration Tid
Hvorfor opstår konflikten? • Identificer de manglende færdigheder og stressfaktorer • Identificer de uløste problemer, som går forud udfordrende/problemskabende adfærd: • med hvem, • om hvad, • hvor og • hvornår opstår adfærden.
Ny forståelse • Hvis man har forståelse for barnets funktionsvanskeligheder, og hvad der styrer barnet, bliver: • Adfærden mere forudsigelig. • Det tydeligere, hvilke evner/strategier barnet kan lære og hvilke krav der er relevante • Det pædagogiske mulighedsfelt bliver større, når barnet ikke se som manipulerende eller umotiveret.
Personalets forestillinger • Forestillinger om • Hvad der virker • Barnets indlæring efter en konfrontation • Barnets udvikling i en hverdag uden konfrontation • Adfærdens årsag • Stædighed og magtkampe • motivation • Adfærdens stabilitet • Gør altid, ændrer sig aldrig • Barnets kontrol over sin adfærd
Personalets forestillinger • Man må gøre op med forestillinger, der stammer fra • vores almindelige opdragelse • brug af konsekvenspædagogik
Personalets forestillinger • Hvorfor konsekvens ikke virker i forhold til børn med særlige behov • Konsekvens kræver at barnet har overblik • Konsekvens kræver at barnet kan udvise fleksibilitet • Konsekvens kræver at barnet kan regulere sig selv • Konsekvens kræver at barnet selv kan finde og forestille sig andre muligheder
Personalets forestillinger • Konsekvensen bliver derfor ofte en straf som barnet ikke oplever at have mulighed for at undgå • Barnets selvtillid mindskes • Barnets tillid til at de voksne mindskes • Muligheden for at opbygge et samarbejde mindskes
Personalets forestillinger • Derudover må man håndtere • Sin egen infleksibilitet • Sin egen stress • Sine egne værdier/normer • Sine egne idealer og deres forhold til den konkrete hverdag
Nærmeste zone for udvikling Aktuelt udviklingspotentiale Aktuelt udviklingspotentiale Hvad man kan Hvad man kan
Tilpasset kravniveau • Krav er baggrunden for de fleste magtanvendelser • 85 % af alle magtanvendelser er fremprovokeret af personalet (Stephen von Tetchner)
Tilpasset kravniveau • Hellere flere påmindelser end hårde krav • Forbered på krav • Infleksibiliteten øges, hvis den respekteres • Brug pauser og afledning • Undgå affektsmitte HUSK: Det er aldrig for sent at give op!
Personalets muligheder • Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer • Øget ansvar tildeles personalet • Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner • Og derfor behov for evalueringer og sparring
Mindsket konfrontation • Undvig at øge følelsesintensiteten • Mindsk udtrykt emotion • Undvig øjenkontakt og berøring • Undvig at markere dig fysisk • Respekter det personlige rum
Mindsket konfrontation • Afledninger er bedre end krav • Flytter fokus fra begyndende følelsesintensitet • Afledninger opleves ikke som belønning af negativ adfærd • Afledninger mindsker risikoen for magtanvendelser
Mindsket konfrontation • Brug af belønning • Til afledning • Til fokus • Til markering af delmål • Undlad brug af belønning • Når der er risiko for at barnet taber • Når der er tvivl om barnet har evnerne • Når opgaven er uklar eller er langvarig
Mindsket konfrontation • Konfliktundvigelse • Frigør energi til udvikling • Skaber betingning; god adfærd er en belønning i sig • Skaber tillid til personalet, hvilket nedsætter behovet for at udfordre • Skaber bedre indstilling til beboeren hos personalet
Personalets muligheder • Fra årsager og motiver til fokus på hverdagens konkrete udfordringer • Øget ansvar tildeles personalet • Men også forståelse for at mange faktorer spiller ind og kan spænde ben for de gode intentioner • Og derfor behov for evalueringer og sparring