250 likes | 476 Views
SRP AT. En værktøjskasse, en dåseåbner eller et metodisk indgreb i teksten. Litteraturanalyse. Susanne Galsøe. Ikke to tekster er ens…. Derfor kræver hver tekst sin egen metode Derfor skal vi forholder os åbne og lyttende over for teksten
E N D
SRP AT En værktøjskasse, en dåseåbner eller et metodisk indgreb i teksten Litteraturanalyse Susanne Galsøe
Ikke to tekster er ens… • Derfor kræver hver tekst sin egen metode • Derfor skal vi forholder os åbne og lyttende over for teksten • Derfor skal vi ikke følge modellen for slavisk • Og derfor skal vi selv vurdere, hvad der er relevant for den givne tekst • Bruger vi ikke vores observationer i fortolkningen, er de ikke relevante
Præsentation • Tekstens titel • Tekstens forfatter • Udgivelsesår • Uddrag fra • novellesamling • digtsamling • roman etc.
Genre • Hvilken genre tilhører teksten? • Hvad kendetegner den pågældende genre? Fx epik, lyrik, drama • Hvordan kommer det til udtryk? • Er der brud på genrekonventionerne?
Kort referat / resumé • Referer kort hovedtrækkene i handlingen • Tager analysen udgangspunkt i • hele teksten? • et uddrag af teksten? • en enkelt novelle/digt?
KompositionHvordan er teksten bygget op? • Handlingens forløb • kronologisk • flash back • flash forward • Tekstens opbygning • rammefortælling • cirkulær fortælling • labyrintisk fortælling • lineær fortælling Start Midte Slut
Komposition • Hvordan starter og slutter teksten. • Er der en start, midte og slutning? (Aristoteles) • Starter teksten ”In medias res”? • Er der en åben slutning ? • Har kompositionen en bestemt effekt i forhold til indholdet / tematikkerne?
Hvordan er sproget bygget op?Syntaks • Er teksten præget af • hovedsætninger • en vekslen mellem hoved- og ledsætninger? • korte/lange sætninger • parataktiske forbindelser (sideordnede) men, og, eller • hypotaktiske forbindelser (underordnede)
Trope defineres som en bestemt form for billedsprog Sammenligning (som, som om) Metafor (overføring) Personifikation og besjæling Symbol Allegori Det stilistiske niveauTroper og figurer
Figurer • Gentagelsesfigurer • Anafor (gentagelse i begyndelse af flere sætninger eller led) • Epifor (gentagelse i slutningen af flere sætninger eller led) • Modsætningsfigurer • Antitese (sammenstilling eller modstilling af led med betydningsmæssig modsætning) • Kiasme (krydsstilling af to eller flere led) fx Knuthenborg Dyrepark → Dyttenborg Knurrepark • Paradoks (Du har ikke en chance – grib den) F.P. Jac • Oxymoron (= skarpsindigt-dumt), fx isende varm
Dramatiske figurer • Skaber intensitet i en tekst. Afsenderens følelser eller holdninger tydeliggøres. De tilstræber en speciel påvirkning hos læseren • Retoriske spørgsmål • Ironi
Hvordan er sproget bygget op?Morfologi (ordniveau) • Har ordene en speciel denotation (kernebetydning) eller konnotation (medbetydning) • Hvilke ordklasser dominerer • Substantiver – konkrete el. abstrakte? • Verber – aktive el. passive, brug af modal verber? • Adjektiver og adverbier – vurderende, beskrivende?
Fortælleteknik Rummer teksten • monolog? • dialog? • direkte, indirekte eller dækket direkte tale / tanker? • scenisk eller panoramisk fremstilling? • medsyneller bagudsyn? • Hvilken betydning har valget af fortælleteknik?
Eksempler på fortælleteknik • Direkte tale ”Det skal jeg nok lade være med” = Personens egen stemme kommer frem • Indirekte tale ”Han sagde, at han nok skulle lade være med det” Det sagte flyttes fra personen til fortælleren • Dækket direkte tale ”Det skulle han nok lade være med” = Replikken er skrevet om til datid, altså fortællerens tid. Både fortælleren og personen får andel i replikken. Fortælleren fremfører den, men personens stemmer kommer stadig frem
Eksempel på direkte og dækket direkte tale Herman Bang: Irene Holm Grøn: fortællerstemme Rød: direkte tale Blå: dækket direkte tale • Hun var lille, tyndslidt med et firtiaarigt Lillepigeansigt under en Skindbaret, og gamle Lommetørklæder bundet om Haandledene mod Gigt. Hun udtalte alle Konsonanterne og sagde: Tak - aa Tak - jeg kan jo selv, til hver Haandsrækning og saá hjælpeløs ud. • Hun vilde kun nyde en Kop The og krøb saa i Seng i Lillekammeret bag Storstuen, tænderklaprende af Angst for Spøgelser. • Næste Dag kom hun til Syne med Lokkehoved og stram Figurkaabe med Skindkant, der bar Mærker af Tidens Tand. Hun skulde besøge de ærede Forældre. Hun turde maaske spørge lidt om Vejen. Madam Henriksen gik ud i Gangdøren og pegede paaGaardene ud • over Marken. Frøken Holm nejede ad de tre Trappetrin af Taknemmelighed. • …… • Præstefrøkenen begyndte at spille, og alle saá mod Døren. Efter den tiende Takt gik den op, og alle klappede: Frøken Holm dansede med Kjolen bunden op med et romersk Skærf. • Det var "La grande Neapolitaine". • Hun gik paa Tæerne, og hun svingede. Tilskuerne saá beundrende paa Fødderne, der gik rapt som et Par Trommestikker. Der blev en Klappen, da hun hvilede paa ét Ben. • Hun sagde: Hurtigere - og begyndte at svinge igen. Hun smilede og vinkede og viftede og viftede. Det blev mer og mer med Overkroppen, med Armene, det blev mer og mer det mimiske. Hun saá ikke Tilskuernes Ansigt mer - hun aabnede Munden - smilede, viste alle sine Tænder (nogle græsselige Tænder), - hun vinkede, agerede, - vidste, følte kun "Soloen" - - • Endelig Soloen. • Det var ikke længer "La Neapolitaine". Det var Fenella, Fenella, der knælte, Fenella, der bad - den tragiske Fenella .... • - - Hun vidste ikke, hvordan hun var kommet op, hvordan hun var kommet ud .... Hun havde kun hørt Musikken, der med ét holdt op - og Latteren - Latteren, mens hun pludselig saá alle disse Ansigter .... • Og hun havde rejst sig, og hun havde udbredt Armene en Gang endnu - af Vane - og hun havde nejet, mens de raabte ... • Inde i Lillestuen stod hun et Nu ved Bordet .... det var saa mørkt for hende, saa ganske tomt .... • Saa løste hun langsomt Skærfet, med sært stive Hænder, og glattede Kjolen og gik stille ind - hvor de blev ved at klappe. …
Eksempler på fortælleteknik • Scenisk og panoramisk fremstilling
Synsvinkel og fortællertyper • Hvem fortæller historien, og hvordan forholder fortælleren sig til det fortalte? (objektivt, fluen på væggen, kommenterende etc.) • Fortællertyper inddeles i følgende hovedkategorier: • Jeg-fortæller • 3. person-fortæller • Hvilken konsekvens har valget af synsvinkel og fortælletype for teksten?
Miljø • Hvor og hvornår foregår handlingen? • Hvordan er miljøet beskrevet? (Direkte eller indirekte) • Er karakteristikken neutralt beskrevet eller kommenterende / vurderende?
Personkarakteristik (af hovedperson(erne) + de vigtigste bipersoner) • Hvordan bliver personerne beskrevet? • Ydre karakteristik (personens alder, køn, udseende, uddannelse osv.) • Indre karakteristik (personens egenskaber, forhold til omverden og til sig selv, fx deres følelsesmæssige situation) • Hvilke relationer er der mellem de enkelte personer? • Gennemgår personerne en udvikling?
Fortolkning • Hvilke problemer, konflikter eller modsætninger optræder der i handlingen? -og hvad vil forfatteren sige dermed? • Hvad er tekstens tema(er)? → Altså de(t) overordnede emne(r), som hele teksten handler om • Hvilke symboler er der i teksten, og hvordan kan de tolkes? • Er der overensstemmelse mellem hvad teksten vil sige og hvordan den gør det? • Hvordan kan titlen tolkes, og passer den til tekstens indhold?
Perspektivering • Betyder ”at sætte i sammenhæng med” eller ”at sammenligne med” • I forbindelse med analyse og fortolkning bør teksten sættes ind i en større sammenhæng fx • Forfatterskab • Litteraturhistoriske periode • Historiske og samfundsmæssige forhold • Andre tekster, der har samme tematik
Det, der ikke står i teksten…. • kan være lige så interessant, som det, der står i teksten • Dette benævnes som ”tomme pladser”, hvilket tvinger læseren til at meddigte
Litteraturliste • Bennike, Solveig m.fl; Faglige forbindelser, Dansklærerforeningen 2005 • Fibiger, Johannes m.fl. ; Litteraturens Veje, Gad, 1999 • Jørgensen, Keld Gall; Stilistik Håndbog i tekstanalyse, Gyldendal 1996