Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde

1. www.faos.ku.dk Insidere og outsidere – den danske models rækkevidde Christian Lyhne Ibsen Ph.d. stipendiat FAOS, Sociologisk Institut

2. www.faos.ku.dk Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Formålet med FAOS er: • at bidrage til den grundlæggende viden om arbejdsmarkedsrelationer • at bidrage og vedligeholde tætte forbindelser med beslægtede forskningsmiljøer i Danmark og andre lande • at formidle resultaterne af arbejdet og være i dialog med arbejdsmarkedets parter og med relevante administrative/politiske institutioner SE MERE PÅ www.faos.ku.dk

3. www.faos.ku.dk Insiders og outsiders – den danske models rækkevidde En gennemgående tese i undervisningsforløbet: At det danske arbejdsmarked i et vist omfang bevæger sig i retning af øget segmentering Outsidere hvordan? Et stadig mere heterogent arbejdsmarked Falder flere og flere ud af modellen? Vikarer, udlændinge, (falske) selvstændige, kontraktansatte, …. Er der grupper der ikke får den løn, de goder - bredt forstået - ansatte ellers får i tilsvarende jobs?

4. www.faos.ku.dk Undervisningsforløb (12 lektioner) Tirsdag d. 7. september (lektion 1): Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet ved Christian Lyhne Ibsen Tirsdag d. 14. september (lektion 2): Faglig organisering, Gent-systemet og overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked ved Christian Lyhne Ibsen Tirsdag d. 21. september (lektion 3): MNC'er, kapitalfonde og andre ejerskabsformer - outsidere i den danske model? ved Steen E. Navrbjerg Tirsdag d. 28. september (lektion 4): Segmenteringsteori - insidere og outsidere på det danske arbejdsmarked ved Trine P. Larsen Tirsdag d. 5. oktober (lektion 5): Deltids- og tidsbegrænset ansatte ved Trine P. Larsen Tirsdag d. 12. oktober (lektion 6): Freelancer - fri fugl eller daglejer? ved Carsten Jørgensen Tirsdag d. 19. oktober (lektion 7): Bureauvikarer på kanten af den danske model ved Søren Kaj Andersen Tirsdag d. 25. oktober (lektion 8): De ikke-vestlige indvandrer og arbejdsmarkedet ved Mikkel Mailand Tirsdag d. 2. november (lektion 9): Nye arbejdsmigranter på det danske arbejdsmarked - "Østarbejderne" ved Jens Arnholtz Hansen & Nana Wesley Hansen Tirsdag d. 9. november (lektion 10): Lovfastsat mindsteløn - redning eller deroute for den danske model? ved Klaus Pedersen Tirsdag d. 16. november (lektion 11): Insider og outsider problematikken - en udfordring for den danske model- en opsamling ved Søren Kaj Andersen Tirsdag d. 23. november (lektion 12): Evaluering og eksamen ved Mikkel Mailand, Nana Wesley Hansen & Jens Arnholtz Hansen

5. www.faos.ku.dk Lektion 1: Den danske model og de udsatte grupper på arbejdsmarkedet • Formål: Danne et empirisk baggrund for de næste lektioner • Hvad er den danske model? • Hvordan identificerer vi ‘outsidere’ i den danske model? • Hvilke grupper er der tale om i forhold til løn? • Praktisk information om kurset

6. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? • Universelle velfærdsrettigheder • Sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsunderstøttelse, ældrepleje osv. • Progressiv skattesystem • De bredeste skuldre… • Korporativ inddragelse af berørte parter • Trepartssamarbejder, høringer osv. • Voluntaristisk arbejdsmarkedsregulering • Arbejdsmarkedets parter regulerer løn- og arbejdsvilkår med et minimum af statslig indblanding

7. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? Flexicurity-modellen, før krisen! Hver lønmodtager modtager ca. 900 timer gennem sit arbejdsliv Ca. 27 % af lønmodtagere skifter job indenfor et år Flexicuritymodellens hovedakse: Voksen- efteruddannelse Fleksibelt arbejdsmarked Arbejdsmarkedspolitikkens kvalifikationseffekt Generøse velfærds- ordninger Aktiv AMP Ca. 20 % af beskæftigede modtager dagpenge i 2004 Ca. 10 % af lønmodtagere deltager i Aktiv AMP Arbejdsmarkedspolitikkens motivationseffekt

8. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? • Hovedaftale mellem parterne (f.eks. LO og DA) • Ledelsesretten, § 4 • Organisationsretten, § 1 • Tillidsrepræsentanten, § 8 • Arbejdsretslov • Faglig voldgift og arbejdsretten til retskonflikter • Forligsmandslov • Mægling ved interessekonflikter

9. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet Hvad regulerer overenskomsterne Løn Arbejdstid (tilrettelæggelsen af den) Ansættelse og opsigelse Pension Efter- og videreuddannelse Feriepenge Sygdom/Tilskadekomst Barsel Samarbejdet - tillidsrepræsentanten Løn og velfærdsgoder

10. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? Overenskomstsystemet • Det danske arbejdsmarked er primært overenskomstreguleret • Sektorbaserede forhandlinger og aftaler • Virksomhedsaftaler • Tiltrædelsesoverenskomster • Virksomhedsoverenskomster • Øget decentralisering

11. www.faos.ku.dk 1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (privat sektor) • Industrien - ca. 210.000 fuldtidsbeskæftigede • DI og CO-Industri (norm-sættende branche) • Minimallønsområde (arbejdere og funktionærer) • Byggeriet - ca. 115.000 fuldtidsbeskæftigede • Dansk Byggeri og Bygge- Anlægs og Trækartellet • Minimallønsområde og akkordløn • Handel og Service – ca. 60.000 fuldtidsbeskæftigede • Dansk Erhverv/DI og HK/Handel + Privat • Minimallønsområde • Transportsektoren – ca. 50.000 fuldtidsbskæftigede • DI/Dansk Erhverv og 3F/NNF • Normallønsområde (derudover fødevareindustri, rengøring etc.)

12. www.faos.ku.dk 1. Den danske model – Sektorbaserede forhandlinger (offentlig sektor) • Kommunalt område – ca. 430.000 fuldtidsbeskæftigede • KL og KTO + Sundhedskartellet • Regionalt område – ca. 112.000 fuldtidsbeskæftigede • RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn) og KTO + Sundhedskartellet • Statslige område – ca. 174.000 fuldtidsbeskæftigede • CFU og Personalestyrelsen/Finansministeriet • OBS: 2007-tal for KL/RLTN • 2005-tal for Staten

13. www.faos.ku.dk 1. Decentralisering og bredde – fleksibilitet og sikring af løn og arbejdsvilkår på virksomheden Brancheoverenskomsten (rammen) Bredde Nye emner i overenskomsten: AMP, løn under barsel og sygdom, barselsfonde, uddannelse, mv. Krav til decentralisering: Reproduktion af kultur, normer, regler på det niveau, hvortil kompetence udlægges Emner Løn Arbejdstid (tilrettelæggelse) Efteruddannelse, velfærdsgoderne Dybde Decentralisering af forhandlingskompetence OBS! Ingen konfliktret

14. www.faos.ku.dk 1. Hvad er den danske model? Udover overenskomsterne Lovregulering på det danske arbejdsmarked (arbejdsmiljø) Funktionærlov Ferieloven Lovgivning som følge af EU-direktiver Emner i EU-arbejdsretlige direktiver: 1975 Ligeløn Kollektive afskedigelser 1977 Virksomhedsoverdragelse 1976 Ligebehandling 1980 Løngaranti / Arbejdsgiverens insolvens 1991 Ansættelsesbevis 1993 Arbejdstid 1994 Børn og unge på arbejdspladsen Europæiske samarbejdsudvalg 1996 Udstationering Forældreorlov 1997 Deltid 1999 Rammeaftaler for tidsbegrænsede ansættelser 2000 Forskelsbehandling 1+2 2001 Det europæiske selskab (medindflydelse) 2002 Information- og høring af medarbejdere Sexchikane 2003 Det europæiske andelsselskab (medindflydelse) 2008 Vikarer

15. www.faos.ku.dk 1. Europæisering og decentralisering i den danske model Den europæiske integration Beslutningskompetence Det danske model Staten - Arbejdsmarkedet parter Beslutningskompetence Virksomhederne lokalaftaler og individuelle aftaler

16. www.faos.ku.dk Pause

17. www.faos.ku.dk 2. Outsidere i den danske model • En residual definition: • Alle de individer, der på den ene eller anden måde ikke nyder samme løn og arbejdsvilkår som en ’typisk’ ansættelsessituation på det danske arbejdsmarked • En uhomogen gruppe: • Tæller både beskæftigede og ubeskæftigede • Tæller både socialt ekskluderede og socialt inkluderede i det danske samfund

18. www.faos.ku.dk 2. Outsidere i den danske model • Fagets udgangspunkt • Fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning • Hvem er medlem og hvem er dækkede? • Ret/adgang til sociale rettigheder og løntillæg • Hvem går glip af rettigheder og tillæg? • Ansættelsesformer • Atypiske ansættelser (deltid, tidsbegrænset, vikarer, flexjobbere, freelancere) • Arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer • Jobbets karakter, belastning og udviklingsmuligheder

19. www.faos.ku.dk 3. Danmark og den økonomiske lighed

20. www.faos.ku.dk 3. Danmark og den økonomisk lighed Kilde: Schulten & Watt (2007) (omregnet fra euro til kroner pr. 12.06.07) samt HK’s mindstelønssats.

21. www.faos.ku.dk 3. Outsidere (lav løn) • Westergaard-Nielsen, 2008: • Studie baseret på registerdata over individers indkomst for hvert år (IDA) • To tredjedele af medianlønnen (OBS! relativt mål) • Ca. 8,5 % levede under dette lavindkomstmål (2002) • Der kommer flere mænd i denne gruppe(1980-2002) • Kvinderne ligger stabilt i denne gruppe (1980-2002)

22. www.faos.ku.dk 3. Outsidere (lav løn): udvikling 1996 – 2002 (procent for hver gruppe) Kilde: Westergaard-Nielsen, 2008 www.faos.ku.dk

23. www.faos.ku.dk 3. Outsidere (lav løn) • Erhverv med lav løn • Mest i ’salg, service og omsorgsarbejde’ samt ’andet ufaglært arbejde’ = ca. 60 % af lavlønsarbejde udgøres af disse jobs • Nogle selvstændigt erhvervsdrivende (restauranter og kioskejere) • Arbejde i landbrug giver størst sandsynlighed for lav løn (plukkearbejdere) • Vikaransatte plejede at have lav løn, men vikarer i sundhedssektoren har trukket denne gruppe op

24. www.faos.ku.dk 3. Outsidere (lav løn) Grupper og deres dynamik over livsforløb • De unge/studerende (midlertidig status, studenterjobs) • Immigranter (midlertidig status, når de får jobs – OBS lav beskæftigelse) • De ufaglærte (permanent, men gode muligheder for opkvalificering) • Kvinderne (både unge og gamle kvinder i lav løn men ellers midlertidig som andre grupper) • Fra 1995 til 2002 var det kun 6,4 % af de lavtlønnede, der forblev lavtlønnede • Konklusion: lav løn er som regel en midlertidig situation, når man er ung

25. www.faos.ku.dk 3. Outsidere – længerevarende fattige

26. www.faos.ku.dk 3. Outsidere • Perspektiver • Lav løn og social marginalisering relativt begrænset i DK – stor lighed pga. velfærdssystem, progressiv skattesystem og høj overenskomstdækning • MEN: Visse grupper kan stå svagt på arbejdsmarkedet og der er tendens til øget ulighed og fattigdom • Fald i fagligt medlemskab og overenskomstdækning kan føre til en mere spredt indkomstfordeling • Øget decentralisering/individualisering af løn kan medføre større lønforskelle • Regulering af overførselsindkomster kan give fattigdomsproblemer (jf. starthjælp)

27. www.faos.ku.dk Praktisk om kurset • Undervisningsform • Holdundervisning med diskussion af lektionens tema • Kapitler fra ‘grundbog’ lægges på hjemmeside • Work-in-progress: I kan præge bogen • http://faos.ku.dk/arrangementer/insidere_og_outsidere/ • Eksamensform • Afløsningsopgave eller Mundtlig eksamen med synopsis • Eksamensdato ukendt