Bestyrelsesdag

1. Bestyrelsesdag 14.09.2013 Høje Taastrup

2. Ved jeg, hvad I tror I ikke ved?

3. AGEND • Præsentation af deltagere • 10.15 Intro til BiD • Landskontoret • DonorNyt • bloddonor.dk, videnbank og webshop • Hvad landskontoret kan hjælpe med • 11.00 Kort pause • 11.15 Korps, komitéer og udvalg • Korpsstruktur - de forskellige måder at sammensætte og drive korpsbestyrelser på • Tilrettelæggelse af "årshjul" • Regionsbestyrelserne - Landskomitéen (LK) - Forretningsudvalget (FU) • Markedsføringsudvalget (MFU - Ungdomskomitéen (UK) - Internationalt udvalg (IU)

4. 12.00 Frokost • 13.00 Fællessession • 14.00 Sådan hverver du; • Elementært om hvervning • 15.00 Spørgetid og diskussionstid • 15.45 Tak for i dag AGEND

5. Intro til BiD • Bloddonorernes landskontor varetager den daglige drift af organisationen, der tæller 64 lokale donorkorps med i alt 230.000 medlemmer • Landskontoret er BiDs eneste, lønnede funktion med 4½ lønnede medarbejdere + løbende praktikant(er) • Landskontoret står bl.a. for donornyt, nyhedsbreve, hjemmeside, webshop samt udvikling og indkøb af nye donorgaver og varer i samråd med MFU • Økonomi kommer fra korpsene – for hver tapning der foretages på sygehuset, modtager korpset et tappegebyr på ca. 50,- fra deres region (forskellig blandt regionerne) • Korpsene betaler deraf et tappegebyr til landskontoret på ca. 8,- • Tidligere beliggende på Vesterbrogade i København, og i december 2012 flyttet til Høje Taastrup • Altid åben for besøg, spørgsmål osv. L ndskontoret Den unge spejderleder og landsretssagfører Tage Carstensen bragte i 1930 idéen om et frivilligt bloddonorkorps med sig hjem til Danmark fra et besøg i England

6. Intro til BiD DonorNyt • Donor Nyts’ redaktion består frivillige, en blodbanklæge og medarbejderne fra landskontoret • Udkommer fire gange årligt – sendes til alle landets donorer og blodbankerne • Artikler om, hvad blodet bruges til – patienthistorierne er vigtige • Artikler fra arrangementer, særlige tapninger, forskning, information, andre organisationer etc. • ALLE artikler er velkomne til redaktionen • Donor Nyt tilbage fra 1982 kan læses på bloddonor.dk Tage Carstensen stiftede i 1932 Spejdernes og Væbnernes Frivillige Bloddonorkorps sammen med en overkirurg og direktøren for Statens Serum Institut

7. Intro til BiD Bloddonor.dk • Bloddonor.dk er en hjemmeside for donorer, korps, informatører, presse, blodbanker og andre nysgerrige • Den vedligeholdes af landskontoret – men er afhængig af input fra korpsene • Korps og lokal donorinformation, nyheder, arrangementer, billeder osv. Dødeligheden blandt bloddonorer er estimeret til at være 30% reduceret i forhold til baggrundsbefolkningen

8. Intro til BiD Videnbank • På bloddonor.dk findes BiD’s videnbank find den ved at skrive ”Videnbank” i søgefeltet • Administreres af landskontoret, men opdateres med hjælp fra korpsene • Hent inspiration til alt lige fra bestyrelsessammensætninger, til hvervearrangementer og materialer Alle kan tåle O RhD negativt blod - derfor kaldes det også "akutblod", da hospitalerne kan give O RhD negativt blod til tilskadekomne, indtil patientens egen blodtype kendes

9. Intro til BiD • På bloddonor.dk findes BiD’s webshop • Der sælges kun til donorkorps og blodbanker • Bestilling foretages af formand/næstformand eller blodbank • Forslag til indhold kan sendes til BiD Bloddonorernes webshop Bloddonorer i Danmark, tappes i gennemsnit 1,40 gange om året

10. Intro til BiD • Nyhedsbreve – du kan komme med input • Hjælpe med pressemeddelelser og anden, lokal kommunikation • Koordinere nationale og lokale medieindsatser • Arrangere nationale konkurrencer, f.eks. Plakatkonkurrence og SkydBlod • Kan udsende fælles mails til alle korps/informatører/etc. • Grundregistreringer af informatører • Koordinering af informatørhjælp til hvervearrangementer • Designe kampagnematerialer • Skaffe kontakt til f.eks. uddannelsessteder og institutioner • Indkøbe sær-materialer til lavere pris • Koordinere nationale og lokale medieindsatser • Bistå regionsbestyrelser • Udsende ”officielle” breve, informationer, mails osv. • Hjælp til hjemmeside på bloddonor.dk/korps-side Hvad landskontoret kan hjælpe med Landet over blev der efter 1932 organiseret selvstændige bloddonorkorps, som blev tilknyttet de lokale sygehuse

11. Kort pause Fyld i – tøm ud – stræk ben Vi mødes igen kl. 11.15

12. Korps, komitéer og udvalg - lokale donorkorps Korpsstrukturer • Alle landets cirka 230.000 donorer hører til et lokalt donorkorps • I de 64 donorkorps, findes der 64 forskellige måder at drive donorvirksomhed på • Gennemsnitsalder i landets korps ligger på ca. 50 år. • Formål Sikre nødvendig forsyning af blod til patientbehandling Lokale korps kan sammensættes på flere måder, bl.a. • Repræsentativt • Forskellige foreninger, sport, kultur og f.eks. Spejderne • Tilfældig sammensætning • Nuværende og/eller tidligere donorer Blodtapning, analyser, forarbejdning og fordeling af det tappede blod m.m. sker gennem blodbankerne – ikke er en del af BiD • Blodbankerne hører til regionerne - korps kan ikke bestemme, hvordan blodbankerne skal drives • Antallet af årlige hvervearrangementer: 0 til 15 • Lokale Føtex • Messe eller en festival • Sportsarrangementer I 1932 var der 53 bloddonorer i Danmark, og man mente dengang, at 200 måtte være nok til at dække det fremtidige behov for blod

13. Korps, komitéer og udvalg Korpsstrukturer • Tillidsposter: Samme person godt have flere poster. • Formand: er korpsets ansigt og kontaktpersonen til blodbanken • Dagsordnen til møder - ofte også i regionsbestyrelsen. • Næstformand: skal kunne erstatte formanden og deltage i forskellige bestyrelsesopgaver • Kasserer: sørger for regnskaber, kreditorer, revisor og forefaldende arbejde • Kassereren skal også udfylde årsrapporter m.m. • Praktisk leder: bestiller mødelokaler og giver besked om afmeldinger, er i kontakt til BiD om kampagner, bestiller materialer til blodbanken, hvervning osv. • Sekretær: udsende dagsordnen til møder, skrive referat , revidere bestyrelsens adresseliste • Webansvarlig: ansvarlig for bloddonor.dk/lokal korps, evt. andre sider • Informatørkontakt: enten en aktiv informatør, eller blot ansvarlig for kontakt Nålen, som typisk anvendes, når man donerer blod, er blot 1,6 mm tyk. Et lille prik - med stor effekt

14. Årshjul Korps, komitéer og udvalg • Årshjul/markedsføringsplan/hverveplan • Antal af arrangementer skal passe med: • Reelle behov for nye donorer • Blodbankens/bussens ressourcer • Bestyrelsens ressourcer • Arrangementer ift. Sæson, højtider osv. Blod består af 25 billioner røde blodlegemer , 1,5 billioner blodplader, 35 milliarder hvide blodlegemer , og ca. 2½ liter plasma, der indeholder en række forskellige proteiner

15. Korps, komitéer og udvalg Årshjul - eksempel • Odense Open by Night 3. maj - Åben fra 10-22. Hvervning fra 17.00-21.00 overfor H&M. • Eventyrløbet, Kristi Himmelfartsdag, 17. maj • BiD’s 80 års jubilæum 21. maj - BiD fejrer 80 års jubilæum den 21. maj - Udstilling i tre montre på Biblioteket på Odense Banegårdscenter i ugerne 20, 21 og 22. • ”Vi rocker” i 1 0 0 års skoven – 27. maj fra kl. 11.30 til 22.30 Stand udenfor indgangen i timerne op til musikstart + X antal armbånd til at kunne færdes på pladsen efterfølgende • Storebæltsløbet 28/5 • Odense Open by Night 1. juniButikkerne holder åbent til kl. 22. Hervning fra 17.00-21.00 overfor H&M • International Bloddonor dag 14/6 - Træk i rødt tøj, og løb med opmærksomheden • Torsdagskoncerter i Kongens Have i Juli og August Fra 2001-2007 var HKH prins Henrik protektor for bloddonorsagen. I 2008 overtog HKH kronprins Frederik protektionen af bloddonorsagen

16. Korps, komitéer og udvalg Det tager max et døgn, afhængigt af dit væskeindtag, før blodvolumen er oppe på det normale efter en tapning

17. Korps, komitéer og udvalg Regionsbestyrelser • Sammensættes af repræsentanter fra regionens korps – gerne én fra hver • Regionale hverveaktiviteter • Regionalt tappegebyr • Regional korpspleje Forretningsudvalget • To medlemmer vælges per region • Den løbende drift af Landskontoret, samt ansættelser • Nationalt budget og oplæg til Landskomitéen • Forskningsfond og Sikringsfond Landskomitéen • Fra hver regionsbestyrelse, udvælges der op til syv medlemmer til Landskomitéen • Øverste ledelse for Bloddonorerne i Danmark • Nationale emner, f.eks. Adressesagen, Sundhedsloven, Sikringsfonden, Strategi • Regionsbestyrelser-Landskomitéen (LK)Forretningsudvalget (FU) Manglen på donorer før og under krigen, førte til et samarbejde med hjælp fra andre humanitære organisationer, bl.a. spejderne og Sct. Georgs Gilderne

18. Korps, komitéer og udvalg Nordjylland: 10 donorkorps Ca. 24.000 donorer* Midtjylland: 13 donorkorps Ca. 48.000 donorer* Syddanmark: 21 donorkorps Ca. 52.000 donorer* Sjælland: 13 donorkorps Ca. 24.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for UK + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (UK) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsførings-udvalg Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) Forretningsudvalg (2 fra hver region + 1 læge) Landsmøde Internationaltudvalg Bloddonorerne i Danmark Hovedstaden: 7 donorkorps Ca. 78.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse *Tal fra 2012

19. Korps, komitéer og udvalg Markedsføringsudvalget • Sammensat af frivillige repræsentanter • Udvikler kampagner, hvervemateriale, donorgaver og strategi ift. Markedsføring af BiD Ungdomskomitéen • Sammensat af de to UK’ere fra hver region + formand og næstformand • Arbejder for større samarbejde mellem korps og informatører • Informatørernes talerør • Arrangerer nationale hvervearrangementer, basiskurser og informatørtræf Internationalt Udvalg • Internationale regler om blodforsyning, bl.a. i WHO, EU og Europarådet • Deltager på verdensplan i IFBDO’s arbejde for ubetalt bloddonation • Markedsføringsudvalget (MFU) • Ungdomskomitéen (UK) • Internationalt udvalg (IU) Før 2. verdenskrig fandt blodtapningen sted på det sygehus, hvor der var behov for blodet. Lægen, tappede blodet i en glasflaske og overførte det straks til patienten, der ofte lå i samme rum bag en skærm

20. Korps, komitéer og udvalg Nordjylland: 10 donorkorps Ca. 24.000 donorer* Midtjylland: 13 donorkorps Ca. 48.000 donorer* Syddanmark: 21 donorkorps Ca. 52.000 donorer* Sjælland: 13 donorkorps Ca. 24.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer til Nordjyllands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Syddanmarks regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Sjællands regionsbestyrelse vælger mindst 7 medlemmer til Midtjyllands regionsbestyrelse Landskomité (7 medlemmer fra hver region + formanden for UK + 2 læger + 3 fra andre organisationer) Ungdomskomité (UK) (2 medlemmer fra hver region + formand + næstformand) Markedsførings-udvalg Landskontoret (generalsekretær + medarbejdere) Forretningsudvalg (2 fra hver region + 1 læge) Landsmøde Internationaltudvalg Bloddonorerne i Danmark Hovedstaden: 7 donorkorps Ca. 78.000 donorer* vælger mindst 7 medlemmer (heraf 1 fra Bornholm + 1 fra Frederiksborg) til Hovedstadens regionsbestyrelse *Tal fra 2012

21. Sådan hverver du - hv r? Lokale messer • F.eks. om sundhed, familie/børn, ferie • Du kan nå ud til mange typer af mennesker her, som har tid til at lytte Sportsklubber/klubaftener/motionsløb/foreninger • Dér fås kontakt til rigtig mange mennesker, som har fokus på sundhed og andre mennesker Arbejdspladser (dit job/studiejob, kærestens eller forældres arbejdsplads, etc.) Indkøbscentre og store supermarkeder • Det er oftest nemt at få tilladelse til at stille op her, og man møder mange slags mennesker Undervisningssteder • Hold et indlæg i en klasse, til en fællestimeog/eller: • Stil op med et bord eller blot et skriveunderlag foran kantine ect. Lokale arrangementer • Som på årshjul og hverveplan Kombinér evt. ovenstående med besøg af Mobil tappeenhed, hvis muligt Elementær hverveteknik Efter krigen blev der etableret egentlige blodbanker, og i 1945 var antallet af bloddonorer vokset til cirka 5.000 i hele landet

22. Sådan hverver du - hvordan? • Vær selektiv – men ikke f o r selektiv • Alliér dig gerne med en lægefaglig person, hvis muligt • Hverv gerne med en person, som er åbenlyst anderledes end dig Gode målgrupper: • Unge • Mødre • Par • Grupper • Stil åbne spørgsmål: Hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorfor/ikke • Informér • Sælg budskabet • Vær ærlig • Pres, pres, pres – men kun til et vist punkt Elementær hverveteknik Pelikanen er blevet gjort til symbol for den alt opofrende moderkærlighed; dette hidrører fra den fabel, at de skulle rive hul på deres bryst, for at ungerne kunne drikke blodet

23. Spørgsmål og afslutning I 1952 enedes alle medvirkende i donorarbejdet om at oprette landsorganisationen Danmarks Frivillige Bloddonorer, der fik til opgave at fremme donorsagen og at overvåge dennes udvikling i Danmark

24. Tak for i dag Organisationen hedder i dag Bloddonorerne i Danmark, men bygger fortsat på de oprindelige principper om frivillig, anonym og ubetalt blodgivning Og DU er en del af det