1 / 25

HD 2009: Mikroøkonomi Svar på afløsningsopgave 1

HD 2009: Mikroøkonomi Svar på afløsningsopgave 1. Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/. Generel værktøjsindlæring i afsløsningsopgave 1. Brug af statistiske databaser Brug af fx Excel til præsentation af data

edie
Download Presentation

HD 2009: Mikroøkonomi Svar på afløsningsopgave 1

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. HD 2009: MikroøkonomiSvar på afløsningsopgave 1 Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

  2. Generel værktøjsindlæring iafsløsningsopgave 1 • Brug af statistiske databaser • Brug af fx Excel til præsentation af data • Tegning af teoretiske grafer og ligevægtspunkter • Brug af matematiske formler • Skrivning af matematiske formler • Brug af mikroøkonomiske begreber i praksis • Praktisk brug af den matematiske definition af begreber • Osv.

  3. Svar på spørgsmål 1:Øl, vin og BNI fra Statistikbanken • Brug Excel • To versioner af disponibel BNI, men jeg ignorerer dette problem

  4. Svar på spørgsmål 1: Øl, vin og BNI

  5. Svar på spørgsmål 1: Kommentarer til resultaterne • Ølindekset vokser fra 72 til 129 (i 1983) og falder herefter til 85 • Vinindekset vokser fra 12 til 102 (i 2007), men det er næsten konstant fra 2000 • BNI-indekset vokser fra 52 til 118 (i 2007) • Ølindekset vokser i begyndelsen hurtigere end BNI-indekset; efter 1983 falder det mens BNI fortsætter med at vokse • Vinindekset vokser i lang tid hurtigere end BNI-indekset; det stagnerer efter 2000

  6. Svar på spørgsmål 2a: Et eksempel på et ølmarked • Ligninger for ølmarkedet: • Xd = 8 – 0,5P • Xs = 1,5 + 0,8P

  7. Svar på spørgsmål 2b: Ligevægtspunktet

  8. Svar på spørgsmål 2c: Beregning af ligevægtspunktet • I ligevægten er efterspurgt mængde lig med udbudt mængde, dvs.

  9. Svar på spørgsmål 2d: Analyse af uligevægt • Udbyderne forventer P = 7:

  10. Svar på spørgsmål 2d: Analyse af uligevægt • Der er overudbud på markedet! • Løsningen er at produktionen indskrænkes • Denne proces fortsætter indtil overudbudet er væk og P = 5 (ligevægtsprisen)

  11. Svar på spørgsmål 3a: Priselasticitet i ligevægtspunktet • Brug formlen for priselasticitetenpå ligevægtspunktet fra spørgsmål 2. • Vi har allerede P og Xd • Desuden at P = 1 og at Xd er hældningen • Efterspørgslen er uelastisk i ligevægtspunktet

  12. Svar på spørgsmål 3b: Forskellige indkomstelasticiteter • Indkomstændringer giver parallelforskydning af efterspørgselskurven, enten opad eller nedad • Indkomstelasticitet på 1.3 viser et luksusgode: Y = 1%  X = 1.3% • Indkomstelasticitet på 0.6 viser et nødvendighedsgode: Y = 1%  X = 0.6% • Indkomstelasticitet på -0.1 viser et inferiørt gode: Y = 1%  X = -0.1%

  13. Svar på spørgsmål 3c: Indkomstelasticitet for øl 1992-2007 • Simpel indkomstelasticitetsberegning for øl: • Øl-index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32 • BNI-index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35 (eller 1992 =1024778 og ændring 435743)

  14. Svar på spørgsmål 3c: Indkomstelasticitet for vin 1992-2007 • Simpel indkomstelasticitetsberegning for vin: • Vin-index: 1992 = 76, 2007 = 102, ændring 26 • BNI-index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35 (eller 1992 =1024778 og ændring 435743)

  15. Svar på spørgsmål 3c: Kommentarer til resultaterne • Simpel indkomstelasticitetsberegning viser at øl er et inferiørt gode, og at vin er et normalt gode (mere præcist: et nødvendighedsgode) • Men der er store forandringer i perioden: for årene 2002 og 2007 er resultaterne:

  16. Svar på spørgsmål 3c: Indkomstelasticiteter 1992-2007 • FOR SÆRLIGT INTERESSEREDE: • ALTERNATIVE BNI-tal fra statistikbanken: • Øl-index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32 • Alternativt BNI-index (som blev brugt i Esbens oprindelige slides): 1992 = 80, 2007 = 117, ændring 37 • Tilsvarende: vinens indkomstelasticitet = 0.74

  17. Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne • 1. Efterspørgselssiden • Statistikken for øl blanderstandardproduktet ”generelt øl” med produktdifferentieret specialøl • Specialøl er et luksusgode (indkomstelasticitet > 1) mens generelt øl er et inferiørt gode • Specialøl synes at være prisuelastisk mens generelt øl er priselastisk • Disse forhold er interessante for virksomhederne både på lang sigt og kort sigt

  18. Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne • 2. Udbudssiden • Produktionen af specialøl er karakteriseret af monopolistisk konkurrence • Mikrobryggerierne har kunder og en nedad-hældende efterspørgselskurve på kort sigt • Der er kun små adgangsbarrierer til branchen, bl.a. fordi denefficiente produktionsskala er lille

  19. Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne • 2. Udbudssiden (fortsat) • De små adgangsbarrierer ogden høje forventede profitabilitet har medført en kraftig ekspansion af specialølbranchen • Mikrobryggerierne er efterhånden kommet ind i en trædemølle med behov for fortsat produktdifferentiering og markedsindsats • Vanskelighederne for svage mikrobryggerier øges af konsekvenserne affinanskrisen for efterspørgsel og financieringsmuligheder

  20. Svar på spørgsmål 5a: Detgenerelle ølmarked • Det generelle ølmarked er præget af oligopol (på et internationalt marked). Selv i Danmark kan man ikke tale om et monopol • Oligopolet har få virksomheder • De producerer svagt differentierede standardprodukter på et vigende marked • Der er storeadgangsbarrierer • Stordrift for at opnå efficient produktionsskala • Behov for massiv reklame og produktudvikling

  21. Svar på spørgsmål 5b: Markedet for specialøl • Markedet for specialøl er et relativt nyt og ikke helt mættet marked • Det er præget af monopolistisk konkurrence • Der er relativt mange virksomheder • De producerer differentieredeprodukter på et ekspanderende marked • Der er småadgangsbarrierer • Stordriftikke nødvendig for at opnå efficient produktionsskala • Ikke behov for massiv reklame og produktudvikling

  22. Svar på spørgsmål 6: Argumenter for afgifter på øl og vin • Eksternaliteter forekommer når der er forskel på de økonomiske aktørers omkostninger og samfundets samlede omkostninger • Der er eksternaliteter ved forbruget øl og vin: • Privatøkonomisk omkostning = prisen på øl og vin, der afspejler produktionsomkostningerne • Samfundsøkonomisk omkostninger = privatøkonomisk omkostning + yderligere omkostninger • Dette kan bruges som argumentfor afgifter

  23. Svar på spørgsmål 6: Argumenter for afgifter på øl og vin • Negativ eksternalitet idet beslutningen om øl/vin ikke tager højde for alkoholrelaterede sygdomsudgifter, ulykker, børnevantrivsel, osv. • Alkoholafgift medfører principielt at samfunds-omkostningerne afspejles i forbrugerprisen • Den marginale alkoholforbruger står nu overfor en pris der dækker de samfundsmæssige omkostninger • Herved mindskes alkoholmængden og samfundsomkostningerne

  24. Svar på spørgsmål 6: Problemer for afgifter på øl og vin • Den mikroøkonomiske analyse forudsætter normalt forbrugerrationalitet • Alkoholafhængigheder næppe et udtryk for rationalitet, så begrænsningen kan næppe ske via ændrede alkoholpriser • Bekæmpelsen kan også ske mere direkte indgreb overfor alkoholforbruget, men herved rammes forbrugere med et uskadeligt alkoholniveau

More Related