140 likes | 266 Views
Transport, trængsel og planlægning – I klimaperspektiv. Kommunernes Klimakonference – 31. marts 2008. Teknisk Forvaltning. Teknisk Direktør. Er den så gal på transportområdet?. Fra ” Grøn indikator-rapport ”, IDA/CASA - 2008. Køge Kommune – Et transportknudepunkt.
E N D
Transport, trængsel og planlægning – I klimaperspektiv Kommunernes Klimakonference – 31. marts 2008 Teknisk Forvaltning Teknisk Direktør
Er den så gal på transportområdet? Fra ”Grøn indikator-rapport”, IDA/CASA - 2008 Teknisk Direktør
Køge Kommune – Et transportknudepunkt • Tre motorveje fletter sammen mod Hovedstaden/Sverige, Fyn/Jylland og Sydsjælland/Tyskland • S-bane og regionalbaner Kbh. – Ringsted og Roskilde - Næstved • Regionalt transportcenter med omlastning og transport af gods med lastvogn, bane og skib • Erhvervshavn og færgefart til Bornholm Teknisk Direktør
Transportområdet i Kommuneplan- og Agenda 21-strategien Blandt de seks vigtigste satsninger som Køge Kommune vil være kendt for, er bl.a.: ”Effektive og miljørigtige transportløsninger, såvel regionalt som lokalt” Teknisk Direktør
Udviklingstendenser med betydning for transportområdet • Byomdannelse og byfortætning indenfor eksisterende byområder • Forlængelse og fortykkelse af fingerbystrukturen, hvor der er gode muligheder for kollektiv transport • Forventet vækst for Køge Havn pga. udvikling i Østersølandene • Fortsat byudvikling med befolkningstilvækst og øget transportbehov (f.eks. Sdr. Havn, bymidten m.m.) • Udvikling af Køge By som regionalt detailhandelscenter • Udflytning af virksomheder fra de indre dele af Hovedstadsområdet til bl.a. Køge pga. trængselsproblemer Teknisk Direktør
Udfordringer på klimaområdet • En stigende andel erhvervsaktive pendler over kommunegrænsen for at komme på arbejde • Flere og flere skifter ”ben”, cykel og kollektiv transport ud med personbil • Kødannelser og trængsel skaber øget CO2-udledninger • Mere godstransport transporteres på veje i forhold til bane (og skib) • Vækst i boliger og erhverv skaber øget bil og lastvognstrafik • Biler bliver større og tungere og brændstofeffektiviteten (km/l) stagnerer • Skoler centraliseres – børn cykler ikke til skole men køres …………..med en lang række afledte problemer som mangel på motion (folkesundhed), luftforurening, støjgener og trængselsproblemer Teknisk Direktør
Virkemidler • Udvikling af nye erhvervs- og boligområder omkring stationer og eksisterende trafikal infrastruktur • Byfortætning • Øget satsning på cykeltransport • Fleksibelt transportsystem - kobling mellem privatbilisme, cyklisme og kollektiv transport (parker og rejs anlæg, cykelparkering m.m.) • Forbedret bus- og togdrift • Understøtte delebil- og samkørselsordninger aktivt • Transportplaner for virksomheder (mobility management) • Styrke regionalt samarbejde på trafikområdet Teknisk Direktør
Planlægningsværktøjer • Anvende en trafikmodel som omfatter cykler • Opstille bæredygtighedsindikatorer på transportområdet Teknisk Direktør
Information, holdninger og adfærd • Gennemføre kampagner som får flere til at gå, cykle eller tage tog/bus, f.eks. ved: • At støtte aktivt op om ”Cykle til arbejde kampagnen • At støtte op om ABC-kampagnen for skolebørn (Alle børn cykler) • At samarbejde med den forebyggende sundhedsindsats ved at sætte fokus på aktiv transport, sundhed og motion • Arbejde strategisk med at gøre kollektiv transport, cyklisme og gang synlig i kommunikation fra kommunen • Bruge lokal Agenda 21 og lokale Agenda 21-centre, Energitjensten eller andre lokale aktører til mobility-vejledning • Brev til tilflyttere med information om kollektiv transport Teknisk Direktør
Case 1Odense cykelby Odense Kommune har satser på at forbedre forholdene for cyklisme markant. Projekt Odense Cykelby løb fra 1999- 2002. Evalueringen har vist følgende: • Cykeltrafikken steg med 20 % • Ekstra 25.000 cykelture pr. dag. Godt halvdelen fra bilister som frivilligt skiftede til cykel • På sundhedsområdet blev der påvist besparelser på 33 mio. kr. - Mere end de samlede udgifter til hele cykelby-projektet som kostede 20 mio. • Antallet af ulykker faldt med 20 % på trods af markant stigning i cykel km • Cykelby-projektet vandt 2131 leveår blandt borgerne i Odense, dødeligheden blandt 15 – 49 årige faldt med 20%. • Projektet har medført at Odense flere år er blevet kåret som landets cykelby Teknisk Direktør
Case 2Kollektiv transport i Helsingborg I Helsingborg har Arriva haft en fremgang i passagertal på busdriften på 18% fra 2004 til 2006. Ingredienserne i succesopskriften har være: • En politisk beslutning fra 2004 om at satse på kollektive transport • Klare målsætninger og langsigtet strategi • Konkrete virkemidler: • Bonus både efter passagertal og passagertilfredshed • Ekstra indsats for pæne, rene busser og chaufførerne er meget serviceminded • Kraftigt øget frekvens på travle ruter og kørebaner forbeholdt bustrafikken • Holdepladser placeret mere strategisk og adgangen til kollektiv transport lettet • Alle dieseldrevne busser udskiftet med biogasbusser • Stabile billetpriser • Tæt samarbejde mellem kommune og busselskaber Teknisk Direktør
Case 3Transportplaner for virksomheder Typiske elementer i transportplaner: • Firmacykler, gratis bus og togkort, samkørselstilbud på intranet, delebil, videokonferencer, opbakning til ”cykel til arbejde” kampagne, færre P-pladser m.m. Effekter af transportplaner: • Med firmacykler har syv virksomheder i Herning flyttet 5-10% bolig – arbejde transport fra bil til cykel • Tilbud om gratis månedskort fik 68 bilister til at skifte bil ud med offentlig transport hos Danica i Lyngby • Videokonferencer sparede DMU 9 % af transportarbejdet Teknisk Direktør
Case 4Pro.Motion- Et bud på fremtidens transport I Det Grønne Hus koordinerer stort EU-projekt for 15 lande: Nov. 07 – okt. 10 Mål at skabe levende boligområder samtidig med at energiforbruget til transport nedbringes Indsats i Køge • Hastrup parken udvalgt • Fokus på borgerinvolvering og behovsundersøgelse • Forbedre valgmuligheder (fysisk planlægning) • Indbyggeres transportbehov inddrages (perception) • Indbyggere motiveres Teknisk Direktør
Case 4Pro.Motion- Et bud på fremtidens transport II Indhold • Kortlægge målgruppens transportmønster • Undersøge målgruppes behov og ønsker • Borgerinvolvering – skaber forståelse af klimaproblemet og engagement i trafikløsninger • Tilpasning og afprøvning af virkemidler på baggrund af borgerinddragelse f.eks. Buslinier, delebil, cykeltilbud, information og velkomstpakke, direkte transportvejledning (mobility kontor i området), webside, m.m. • Evaluering Teknisk Direktør