360 likes | 592 Views
Neuromuskulære sygdomme. Motorneuronsygdomme. Neuropatier. Neuromuskulære transmissionsdefekter. Muskelsygdomme. Udredning af patienter med muskelsygdomme. John Vissing Neuromuskulær Klinik og Forskningsenhed, Neurologisk klinik, Rigshospitalet, København. Prævalens af muskelsygdomme i DK.
E N D
Neuromuskulære sygdomme Motorneuronsygdomme Neuropatier Neuromuskulære transmissionsdefekter Muskelsygdomme
Udredning af patienter med muskelsygdomme John Vissing Neuromuskulær Klinik og Forskningsenhed, Neurologisk klinik, Rigshospitalet, København
Prævalens af muskelsygdomme i DK • Arvelig muskelsygdomme • Kanalopatier 1.500 • Kongenitte myopatier 200 • Metaboliske myopatier 300 • Mitokondriemyopati 1.000 • Muskeldystrofier • Limb-girdle 400 • Duchenne/Becker 300 • Facioscapulohumeral 500 • Dystrofia myotonica 1.500 • Andre arvelige muskelsygdomme ? • Erhvervede muskelsygdomme • Neuromuskulære transmissionsdefekter 400 • Myositis 1.000? • Infektiøse-toksisk ?
Sygdomme med muskelsvind og kraftnedsættelse • ·Muskeldystrofier • ·Kongenitte myopatier • ·Inflammatoriske myopatier • Muskelsygdomme med dynamiske symptomer • ·Metaboliske myopatier • ·Mitokondrielle myopatier • ·Kanalopatier • ·Neuromuskulære transmissionsdefekter
Tænk på muskelsygdom hvis der er; • Ren motorisk affektion • CK er forhøjet i forhold til atrofi • Normo- eller hyporefleksi/-toni • Karakteristisk kraftudfald • Myotoni
Undersøgelser ved muskelsygdomme • Kardiologiske undersøgelser (EKG, ekkokardiografi) • Blodprøver • Billeddiagnostik • Elektromyografi • Genetiske undersøgelser • Muskelbiopsi • Arbejdsprovokationstests • Biokemiske analyser, herunder proteinanalyser
Blodprøver ved muskelsygdomme Rutineprøver: Kreatin kinase (CK), myoglobin, TSH Specielle prøver: Laktat, karnitin Acetylcholinreceptorantistof SR, ANA, ANCA HIV Elektrolytter
Billeddiagnostik vedmuskelsygdomme • CT og MR bruges ikke rutinemæssigt • Kan i udvalgte tilfælde være en diagnostisk hjælp • En vigtig undersøgelse i behandlingsstudier
Mitokondriemyopati Dystrofia myotonica Rask
Thigh Calf
EMG ved muskelsygdom • Ingen rutineundersøgelse ved erkendt muskelsygdomme • Bruges primært til at differentiere fra andre neuromuskulære sygdomme
Genetiske ”rutineanalyser” ved muskelsygdomme i Danmark Duchenne/Becker Dystrofia myotonica Facioscapulohumeral muskeldystrofi Mitokondriemyopatier Limb girdle Okulofaryngeal muskeldystrofi Myotonia congenita Mange andre sygdomme som ikke er rutineprøver kan undersøges efter nærmere aftale.
Muskelbiopsi • Er overflødig ved genkendelige arvelige muskelsygdomme • Udtages fra muskel med styrke 4 eller bedre • Nålebiopsi ofte diagnostisk sufficient
Muskelbiopsi med Bergström nål • Nålebiopsi med sug (50-200 mg) • Histologi 30 mg • Western blot 5-10 mg • Biokemi 30 mg • Genetik 5 mg
Application of homogenized muscle sample to the gel Separation of proteins by electrophoresis
Blotting of proteins from gel to paper Incubation of blotted paper with specific antibodies
Cycle ergometry when a muscle glycogenosis is suspected Determine maximal oxygen uptake (severely impaired in McArdle og PFKD) Second wind phenomenon is pathognomonic for McArdle’s disease Measure plasma lactate during testing
After working at a constant workload at approximately 65% of VO2max
Glycogen McArdle disease (myophosphorylase deficiency) Blood glucose Glucose-6-P Pyruvate Acetyl-CoA Krebs’ cycle
Handgrip test for muscle glycogenoses Catheter i vena cubiti mediana Measure plasma lactate and ammonia before and after handgrip exercise
Handgrip test for muscle glycogenoses • Exercise test: Maximal handgrip contractions every other second for 1 min (30 contractions) • The test is performed under aerobic conditions (No cuff)
Plasma lactate and ammonia in healthy subjects and patients with McArdle’s disease in response to different forearm exercise protocols Kazemi-Esfarjani et al. Ann Neurol 2002; 52: 153-159.
High-intensity exercise Pi PCr PME Patient with phosphoglycerate mutase deficiency Moderateexercise Rest Pi PCr ATP