startside

1. startside

2. RFID i biblioteker Scenarier og løsninger Morten Hein 21. januar 2005

3. Hein Information Tools Konsulentvirksomhed Med baggrund i biblioteker Portefølje: Bibliotekers elektroniske fremtid Ophavsretslige aftaler Standardisering Musikinformation Digital lydrestaurering og fonogramhistorie Medlem af Biblioteksafgiftsnævnet

4. Første møde For små 25 år siden: Ferskvandsbiolog ville mærke fisk i Gudenåen med chips og følge deres vej. Det måtte også kunne bruges til biblioteker

5. Næste gang For ca. 23 år siden: 2 ingeniører fra DISA ville lave RFID baseret udlånssystem til biblioteker

6. Standardisering betyder at vi alle laver de samme fejl. Det er bedre end summen af vores individuelle fejltrin. Aage Bredsted Stadsbibliotekar 1961

7. Dansk Standard Biblioteker er en del af Informations- og dokumentationsområdet Arbejdet foregår i hovedudvalget: S24 Der er en række underudvalg. Et er: S24/u4/RFID arbejdsgruppen

8. er en del af ISO’s modstykke til S24 er Technical Committee TC46 Information & Documentation

9. S24/u4/RFID arbejdsgruppen • Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen, • Morten Hein, Hein Information Tools og • Tommy Schomacker, Dansk BiblioteksCenter.

10. RFID standardisering International standardisering på biblioteksområdet blev forsøgt på et dansk initiativ - fra DS S24 - overfor ISO i 1999. I 1999/2000 mente ISO TC46 SC4 ‘Technical interoperability’, at det var for tidligt at tage fat på applikationsstandarder. Dengang var indfaldsvinklen: Etableringen af en datamodel Der manglede flere standarder

11. En gang til Opgaven har derfor ligget stille indtil 2003, hvor SC4 har vist interesse for at få spørgsmålet belyst. Nu mangler der ikke mange standarder Til gengæld er mange andre forhold blevet mere komplicerede Første mål har derfor været Scenarier for anvendelse

12. RFID står for Radio Frequency IDentification Et koncept til at modtage og sende information mellem en stationær enhed - typisk kaldet scanner - og en ydre enhed - en RF tag - ved hjælp af radiobølgeoverførsel.

13. RFID standarder er etableret af ISO i samarbejde med IEC, The International Electrotechnical Commission og CEN, The European Committee for Standardisation. Der kan her peges på ISO/IEC 14443, ISO/IEC 15693, ISO/IEC 15960, ISO/IEC 15961 , ISO/IEC 15962 , ISO/IEC 15963 og ISO/IEC 18000. Disse standarder består alle af et antal delstandarder.

14. Hvordan ser den ud?

15. Hvor stor er den?

16. En simpel oversigt

17. Den mest anvendte RF tag p.t. er brobizz’en

18. 2003 blev året hvor amerikanske leverandører og biblioteker kastede sig over RFID

19. Den store gennemslagskraft lader stadig vente på sig • Gennembruddet vil være anvendelse i detailhandel • Biblioteker er ikke et marked, der kan blive udviklingsdrivende

20. Der er internationalt • og også her i landet – en begyndende diskussion af forbrugerforhold ved RFID anvendelse.

21. RFID i biblioteker Biblioteker er kendetegnet ved mange faktorer. De vigtigste er • Materialesamlinger af betydeligt omfang. Disse samlinger er registreret i lokale og fælles databaser. • Biblioteksbenyttere, personer og korporationer • Transaktioner, der fastholder anvendelsen af biblioteket, typisk sammenkoblinger mellem materialer og benyttelse.

22. RFID i biblioteker Anvendelsen vil være et samspil mellem biblioteket og bibliotekets partnere. • Bibliotekets benyttere • Materialeleverandører • Systemleverandører • Samarbejdspartnere i den offentlige sektor • Andre biblioteker og selvfølgelig • - biblioteket selv

23. RFID i biblioteker Der er mange områder, hvor RFID teknologi kan anvendes, nogle vil være mere oplagte end andre. • Relationer til materialeleverandører • Revisionsrutiner • Søge på hylden rutiner • Udlånsstyring • Administration af fjernlån

24. Hvem er leverandøren? I dag er der mange muligheder for at vælge en systemintegrator • Den traditionelle systemleverandør • Leverandører af periferiudstyr • Leverandører af selvbetjeningsautomater • Leverandører af sorteringsrobotter • Medie leverandører • Leverandører af media sikring

25. Prioritering • RFID er ikke kun legetøj • Indsatsen må være, hvor der er økonomiske gevinster • Udlånsstyring er det største indsatsområde • Andre anvendelser vil være frynsegoder

26. Det ultimative concept • Jeg har et RF tag lånerkort • Materialerne har RF tags • Jeg tager dem under armen og GÅR • Resten ordnes af sig selv

27. Den ultimative løsning er hæmmet af følgende forhold: • Benytterens identifikation skal kun kunne kontaktaflæses • Der skal være en proces, der giver mulighed for anvendelse af pin-kode • Spørgsmålet om tyverisikring i forhold til RF tags er åbent

28. Den ultimative løsning er derved hæmmet af følgende forhold: • En transaktionsproces skal have mulighed skal kunne give en dokumentation af processen direkte til benytteren • Biblioteksløsninger vil være underlagt den politiske reaktion på synspunkter om RF tags som krænkende for privatlivet.

29. Den fælles synsvinkel • I gamle dage var der stor enighed om alting • Så kom den lokale profilering • Nu er samarbejdet tilbage • Ikke mindst pga BIBLIOTEK.DK • Det stiller også krav til RFID anvendelse

30. Kravet er En fælles datamodel

31. Konklusioner • Hvis der ikke er en international udvikling, vil der ikke være incitamenter til de basale udviklinger, der gør det attraktivt for producenter og systemleverandører at tage fat på opgaverne. • Et dansk RFID anvendelse skal derfor først og fremmest være en indsats for at sikre internationale vilkår, der er attraktive for leverandører og biblioteker.

32. Konklusioner • Datamodel, • Profil - fastlæggelse af generelle typer for RF tags herunder frekvenser • Systemvurderinger af materialesikring.

33. Konklusioner Det er ikke muligt at konkludere i spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse og RFID på nuværende tidspunkt.

34. Konklusioner • Det betyder, at teknologien ikke kan anvendes før der er en sikring af disse områder. • Det vigtigste krav er dog, at der fastlægges standarder for RFID anvendelse på biblioteksområdet, så benyttere, leverandører og biblioteker ved i hvilken retning, der skal arbejdes. Det vil være den bedste baggrund for en fornuftig udvikling.

35. Biblioteksstyrelsen: Derfor er der nogle overordnede krav ud fra et nationalt synspunkt om forholdet til det samarbejdende biblioteksvæsen, som ikke er opfyldt aktuelt.Derfor kan Biblioteksstyrelsen for nærværende ikke anbefale bibliotekerne at igangsætte investeringer i RFID-løsninger. 9. September 2004

36. Biblioteksstyrelsen: …men fortsætter: Biblioteksstyrelsen støtter et initiativ i Dansk Standards regi med henblik på at sikre en standardisering på området og ser frem til en udvikling henimod at de overordnede krav bliver opfyldt.

37. Dansk Standard holdt et møde den 16.11.2004 for interesserede producenter og leverandører. På mødet blev der redegjort for DS’s arbejde. DS stillede forslag om at etablere en arbejdsgruppe med producent og leverandør deltagelse. Formålet skulle være at etablere en datamodel. Mødet konkluderede at det var formålstjenligt at etablere en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en datamodel. Når arbejdet er færdigt vil det blive offentliggjort som en såkaldt ’DS Info’

38. RFID Data model for libraries working group er herefter etableret. På grund af den internationale interesse og deltagelse er sproget engelsk Første møde blev afholdt 9. december 2004

39. RFID Data model for libraries working group Arbejdsgruppen repræsenterer de følgende • 3M Germany • AXIELL bibliotek A/B, Lund, • Bibliotheca RFID Library Systems AG • Codeco • Dantek • DBC medier • Draupnir • FKI Logistex A/S • Polyga • Tagsys • TagVision • Tårnby Kommunebiblioteker • Hein Information Tools

40. Arbejdsplan 2. møde 1. februar 2005 3. møde 1. marts 2005 Resultatet sendes til DS medio marts 2005 Ingen konklusioner p.t. • dog: biblioteksløsninger skal baseres på ISO/IEC 18000 - 3 Vi forventer et godt og brugbart resultat

41. A final recommandation