Istidslandskabet

1. Istidslandskabet 1.Randmoræne 2.Bundmoræne 3.Dødislandskab 4.Tunneldale og åse 5. Smeltevandssletter 6. Bakkeøer

2. 1. Randmoræner Opskudte flager af frossent materiale fra isens underlag eller sammenskrabning af materiale foran isen. Bulldozet opad af isens bevægelse fremad Randmoræner markerer fremadgående isbevægelse Randmoræner kan også dannes ved at materiale fra isen falder ned foran isen og laver en vold.

3. 1. RandmoræneLokale eksempler:Bakkelandet og Ramløse Bakker Aflange, parallelle bakkepartier, der hæver sig markant over omgivelserne.

4. 2. Bundmoræne • Moræne aflejret under gletscheren. • Jævnt bølgende landskab • Består af usorteret moræne • Kalkholdig moræne ved bundmoræne fra Ungbaltiske Is • Sandet moræne ved bundmoræne fra Nordøstisen • Dækker stort set hele Danmark.

5. 3. Dødislandskab Sediment-dækket is Afsmeltning på stedet, uden kontakt til gletscherens bevægelser Afsmeltningen er meget langsom

6. 3. Dødislandskab Når gletscheren ikke smelter gradvist tilbage (frontalafsmeltning), men efterlader store stykker dødis isoleret fra den øvrige gletscher. Ofte i is med meget sediment Landskab præget af afsmeltningen på stedet Inverteret landskab – istoppe smelter bort og laver dødishuller, dale samler sediment og bliver små dødisbakker. Rodet kornstørrelse: Sammenblanding af mange sedimenter fra isen. NB: Fladbakker indeholder sorteret sediment.

7. 3. DødislandskabLokalt eksempel: Pibe Mølle Små stejle bakker, afløbsløse lavninger.

8. Når sediment samles i en sø ved dødisen:Fladbakker Fladbakke Bakke med stejle sider og flad top Lavet af sø i dødisen, indeholder velsorteret sediment: grus, sand eller ler. Hvad afgør kornstørrelsen?

9. FladbakkeLokalt eksempel: Tvingbakke(vest for Pibe Mølle) Stejl bakke med flad top, ofte udnyttet til råstoffer (tegl, grusgrav osv.)

10. 4a. Tunneldal Dal, uddybet af smeltevandsstrømme under isen Strømmene skifter position og uddyber en dal meget større end den egentlige smeltevandstunnel Vandet kan under isens tryk løbe opad til gletscherporten Dalene vil oftest være ”genbrug” af tidligere dalsænkninger i landskabet 4b. Ås Aflang bakke i tunneldalen Smeltevandstunnel opfyldt af sediment fra det sidste smeltevandsløb under isen, sediment aflejres når smeltevandet begynder at løbe langsommere.

11. 4. Tunneldal og ås Lokalt eksempel - Heatherhill Tunneldal Ås Tunneldal Smal dal med stejle sider Nedskåret i landskabet (falske bakker) Fugtigt: mose, tørv eller fluviale aflejringer Ås Aflang bakke med stejle sider, oftest i tunneldal Bugtet bakke med uregelmæssige huller Velsorteret sand eller grus

12. 5. Smeltevandsslette(også kendt som hedeslette eller sandur) Især i Vestjylland Slette dannet af flettede smeltevandsløb Flad slette, svag hældning væk fra gletscherporten Består af sorteret sediment. Groveste sediment tættest på gletscherporten Dækker de lavestliggende områder foran gletscheren

13. 6. Bakkeø Kun i Vestjylland - Saale-moræne, der ikke blev dækket af Weischelmoræne eller smeltevandssletter Markant bakkeparti omgivet af flad smeltevandsslette Udglattede former, næsten ingen søer og lavninger på bakkeøen Moræne – dvs. usorteret sediment, men mere udvasket end Weischelmoræne Bakkeø Smeltevandsslette

14. Til øvelse 1.

15. Til øvelse 2.

16. Til øvelse 3.

17. Til øvelse 4.