1 / 31

den uhåndgribelige kulturarv

3. Den danske kulturarv. ”Kulturarven er vejviseren på vej mod en ukendt fremtid og referencepunktet til fortiden. Uden en sådan rettesnor bliver samfundet svækket og smuldrer.” Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004.

graham
Download Presentation

den uhåndgribelige kulturarv

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. 3. Den danske kulturarv ”Kulturarven er vejviseren på vej mod en ukendt fremtid og referencepunktet til fortiden. Uden en sådan rettesnor bliver samfundet svækket og smuldrer.” Wangari Maathai, modtager af Nobels fredspris 2004 Chr. Hjorth-Andersen: Den faste danske kulturarv set i et økonomisk perspektiv. Marts 2007. PDF Chr. Hjorth-Andersen: Den flytbare danske kulturarv: de kulturhistoriske museer set i et økonomisk perspektiv. Marts 2007. den uhåndgribelige kulturarv 2. Den faste kulturarv 3. Den flytbare kulturarv (museer mv.)

  2. Fast kulturarv og det fysiske miljø Aboriginer Japan Naturfredning og bevarelse Åmosen Interesse for kulturarv: begyndelsen af 1800-tallet. Nyere tid: Hitler Saddam Hussein Talebanstyret og Buddha statuer 2001 i Bamiyan

  3. Den danske kulturarvs alder

  4. Karnak templet Ramses II1314 f.Kr., død 1224 f.Kr. Herskede 1290 f.Kr.–1224 f.Kr.

  5. Qin Shi Huangdi the First Emperor of China. The terracotta figures, dating from 210 BCE,

  6. Copan – vestlige Honduras – Maya 2-300 år før vor tidsregning

  7. Akkumuleret fysisk kulturarv fra fortiden Funktion af Velstandsniveau (og fordeling) Geografi og klima Krige Unesco: World heritage Danmark Ilulissat Isfjord Jellingestenene, gravhøjene og Jelling Kirke Kronborg Roskilde Domkirke Kroatien 6 Malta 3 Hvor ligger Danmark med hensyn til fast kulturarv set i forhold til Europas gennemsnit?

  8. asernes øverste gud Odin, siddende på sin trone med ravnene Hugin og Munin amatørarkæolog Tommy Olesen, der til daglig er dyrlæge i Osted, men som i fritiden ransager de rige jorder omkring Gl. Lejre

  9. Markedets rolle i bevaring Kan markedet klare bevaringen af en bygning? De private gevinster Andre borgeres (”samfundets”) gevinst Omkostninger – direkte og indirekte Værdi af bevaring

  10. Studier af betalingsvillighed – Contingent valuation studies Princip: Spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor meget de er villige til at betale for at bevare f.eks. en kirke Omkostninger pr. borger: 6 kr., i alt 24 millioner Omkostninger pr. borger:12 kr., i alt 48 millioner

  11. 16 pct. af danskerne over 18 år er medlem af en kulturarvsforening (lokalhistorisk forening, bevarings- eller fredningsforening museumsforening og lignende

  12. Statsovertagelse • Ændret ejendomsret • Økonomiske virkemidler • Reguleringer Økonomisk støtte 3 muligheder: A. Støtten har ingen virkning, da ejeren ville foretage bevaringen alligevel B. Støtten virker, da ejeren eller ikke ville foretage bevaringen C. Støtten virker ikke, da ejeren selv ikke med støtte vil foretage bevaringen

  13. Dansk fredningspolitik – start med Kirkesynsloven, fra 1861 Pudsig asymmetri: Store omkostninger til bevaring, men frembringelse af ny kulturarv til kommende generationer? § 1: Loven har til formål at værne landets ældste bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds-, og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

  14. Tabel 7. Antal fredninger i Danmark Begrebet fredningsværdighed er relativt til det geografiske perspektiv, Verden, Europa, Danmark eller dansk kommune?

  15. Det Særlige Bygningssyn År 2000 i alt 10 medlemmer af, hvoraf formanden og 5 medlemmer er arkitekter. Blandt de øvrige er der 2 borgmestre. I 2005 var ”kun” 5 ud af 12 medlemmer arkitekter, herunder formanden. I sommeren 2005 blev 5 danske villaer, som var bygget til danske arkitekters egen brug, indstillet til fredning (Nyt fra Kulturarvsstyrelsen 2005, nr. 5), ophæve en fredning?

  16. Særligt om fredning af kirker hvis en kirkebygning skulle udgå af brug som kirke Fredning af bymiljøer 50.000, men det samlede antal bevaringsværdige bygninger skønnes af Kulturministeriet at være omkring 300.000 de nedrivningsværdige bygninger! En udvidelse af kulturarven. Spørgsmålet om bevaringsværdighed synes at stå for at blive udvidet med minder fra industrisamfundet. Der er således stillet forslag om, at 230 industrianlæg og industrimiljøer skal erklæres bevaringsværdige

  17. Kan investeringer i kulturarven betale sig? ”For hver krone det offentlige investerer i vedligehold og rehabilitering af kulturhistorisk verdifulle miljøer, kommer ti kroner tilbake til samfunnet. Bare 6-10 prosent af dagsforbruket til dem som besøker et kulturminne, er knyttet til selve kulturminnet eller tjeneter i direkte forbindelse med dette. Resten af pengeforbruget, over 90 prosent, kommer lokalsamfunnet i nærheten af kulturminnet til gode.” … ”Rapporten viser eksempler på at hver jobb direkte knyttet opp mot kulturminnesektoren, skaper gjennomsnittlig 26,7 tilknyttede arbeidsplasser.” Kulturarven - en værdifuld ressource for kommunernes udvikling (Kulturarvsstyrelsen og Realdania 2005)

  18. Dannelse af museer – ”Og ærten kom på konstkamret” Verdens første museum : Ashmolean Museum i Oxford 1683 British Museum daterer sig til 1753. Antal museer i verden: ca. 40.000 • tidsperiode, f.eks. et arkæologisk museum. • objekt, f.eks. Tøjhusmuseet, Legetøjsmuseet, Museum Erotica • egn, f.eks. Københavns Bymuseum, Faaborg Museum • personer, f.eks. H.C. Andersen museet, Storm P. Museet. • særlige historiske begivenheder, f.eks. Frihedsmuseet.[1] • i tilknytning til særlige faste kulturmindesmærker, f.eks. ved Alhambra • brancher, f.eks. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Slot, Dansk Sygeplejehistoriske Museum. Lokkefugle: egen udstilling i form af, at Dansk Jagt- og skovbrugsmuseum har en (internet)udstilling af knap 300 lokkefugle Danmarks Vej- og Bromuseum, der med ministerens ord ” kan stå for at registrere, bevare, forske og formidle inden for dette vigtige felt af kulturhistorien”

  19. Tabel 13. Andelen af befolkningen, der går på museum/kunstudstilling.Pct. Kilde: SFI, Kultur- og fritidsaktivitetsundersøgelsen 1998, tabel 22. samt Bille m.fl..(2004)

  20. Tabel 1. Besøgstal på de museer 1984-2007. (1000 besøgende)

  21. Tabel 11. Den aktuelle bevaringsindsats på de centrale institutioner opgjort i årsværk.

  22. Tabel 15. De offentlige udgifter på ABM-området. Finanslovstal.

  23. Tabel 16. Udgifter for statslige kulturmuseer. 2001. Kilde: Kulturpengene 2001 og 2002.

  24. Tabel 18. Nationalmuseets udgifter fordelt på hovedområder. 2004. Kilde: Nationalmuseets årsrapport 2004, tabel 4..

  25. Danmark som en egn i Europa. ”Der har gennem tiden udviklet sig en international arbejdsdeling i forhold til bevaringen af kulturarven, sådan at hvert land som udgangspunkt har ansvaret for indsamling og bevaringen af den nationale kulturarv. Derfor vil denne udredning også have fokus på den nationale kulturarv. Kulturarven er både af dansk og udenlandsk oprindelse.”

More Related