Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger ved Syddansk Universitet, Odense 2012

1. Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisningOm den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle niveauer i moderne dannelsessystemer Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger ved Syddansk Universitet, Odense 2012

15. Francis Bacon: 1561-1626

18. Revolutionen af det kopernikanske system Tydeliggøre revolutionen på baggrund af Galileis faldlov og Newtons gravitationslov Bacons refleksioner vedr. sammenhæng mellem viden og magt og den dertilhørende samfundsmæssige utopi Rousseaus koncept omkring den “negative opdragelse” på baggrund af eksemplet omkring undervisningsemnet om den knækkede stok Kants begrænsning af den moderne videnskabs gyldighed Tilføjelse af forelæsningens skema/ tableau

21. Erstes Buch, 3. Aphorismus: Menschliches Wissen und Können fallen in Eins zusammen, weil Unkunde der Ursache uns um den Erfolg bringt. Denn der Natur bemächtigt man sich nur, indem man ihr nachgibt, und was in der Betrachtung als Ursache erscheint, das dient in der Ausübung zur Regel. Book I, aphorism 3: Knowledgeand human power aresynonymous, sincetheignoranceofthecausefrustratestheeffect; fornatureisonlysubduedbysubmission, andthatwhich in contemplativephilosophycorrespondswiththecause in practicalsciencebecomestherule.

22. Erstes Buch, 26. Aphorismus: (Wir nennen) diejenige Methode, welche (bisher) zur Naturforschung zu dienen pflegt – weil sie etwas Übereiltes und Unreifes ist – die Anticipationen der Natur; jene dagegen, die auf dem richtigen Wege aus den Gegenständen selbst entnommen ist, die Interpretation der Natur. Book I, aphorism 26: Wearewont, forthesakeofistinction, tocallthat human reasoningwhichweapplytonaturetheanticipationofnature (asbeingrashandpremature), andthatwhichisproperlydeducedfromthingstheinterpretationofnature.

23. Erstes Buch, 39. Aphorismus Vier Arten von Vorurteilsgötzen sind es, die sich des menschlichen Geistes bemächtigen. ... : 1) Vorurteile der Gattung (idolatribus); 2. Vorurteile der Höhle (idolaspecus); 3) Vorurteile der Gesellschaft (idolafori); 4) Vorurteile der Bühne (idolatheatri). Book I, aphorism 39: Fourspeciesofidolsbesetthe human mind, towhich (fordistinction’ssake) wehaveassignednames, callingthefirst Idols oftheTribe, thesecond Idols ofthe Den, thethird Idols ofthe Market, thefourth Idols oftheTheatre.

24. Erstes Buch, 105. Aphorismus: Eine für Kunst und Wissenschaft fruchtbringende Induktion muss zuerst trennen und sondern, alsdann nach hinreichender Anzahl von Negativa auf die übriggebliebenen Positiva schließen. Das ist bis jetzt nicht geschehen, außer etwa von Plato, der es gewissermaßen bei Entwicklung seiner Ideen und Definitionen anwandte. Book I, aphorism 105: …But a reallyusefulinductionforthediscoveryanddemonstrationoftheartsandsciences, should separate natureby proper rejectionsandexclusions, andthenconcludeforthe affirmative, after collecting a sufficientnumberof negatives. Nowthishas not beendone, norevenattempted, exceptperhapsby Plato, whocertainlyusesthis form ofinduction in somemeasure, tosiftdefinitionsandideas.

25. Erstes Buch, 128. Aphorismus: Man beherrscht die Natur nur, indem man sich ihren Gesetzen unterwirft. Man beherskerkunnaturen, idet man underkastersigdenslove. [Kilde: Ukendt, måskefra “In PraiseofKnowledge“] Book I, aphorism 129 [!]: … Nowtheempireof man overthingsisfounded on theartsandsciencesalone, fornatureisonlytobecommandedbyobeying her. …

26. Erstes Buch, 127. Aphorismus: Auch könnte jemand fragen, ob wir bloß die Naturlehre auf diese unsre Weise bearbeitet sehen möchten oder auch andere Wissenschaften als Logik, Moral, Politik. Hierauf zur Antwort, dass wir alles bisher Gesagte ganz allgemein verstanden wissen wollen. Wie sich die gewöhnliche Logik, die Alles durch Syllogismen herausbringt, nicht nur über die Naturwissenschaften, sondern über Alles verbreitet, so umfasst auch unsre Induktionsmethode Alles ohne Ausnahme. Book I, aphorism 127: Again, somemayraisethisquestionratherthanobjection, whetherwe talk ofperfectingnaturalphilosophyaloneaccordingtoourmethod, ortheothersciences also, such aslogic, ethics, politics. Wecertainlyintendtocomprehendthem all. Andascommonlogic, whichregulatesmattersbysyllogisms, isapplied not onlytonatural, but also toeveryotherscience, so ourinductivemethodlikewisecomprehendsthem all. …

27. Erstes Buch, Aphorismus 122: Überhaupt rufen wir allen, welche über das Gemeine oder Niedrige oder Spitzfindige oder unnütz Scheinende klagen, mit jenem Weibe zu, welches einem hochmütigen Fürsten, der ihre geringe Bitte als seiner Majestät unwürdig abwies, (entgegnete): so höre denn auf, König zu sein! Book I, aphorism 121 [!]: In short, wemayreplydecisivelytothosewhodespiseanypartofnaturalhistoryasbeingvulgar, mean, or subtile, anduseless in itsorigin, in thewordsof a poorwomanto a haughtyprince, whohadrejected her petitionasunworthy, andbeneaththedignityofhismajesty: “Thenceasetoreign“ …

28. Førstegang et barnser en stoksomhalvt er stukketned i vandet, serdet en knækketstok. Synsindtrykket er rigtignok, ogdetvildetfortsatvære, selvomviikkekendteårsagentildettefænomen. Hvis De altsåspørgerbarnethvaddetser, vildetsvare: en knækketstok, ogdet er rigtigt, forbarnet er aldelessikkerpåsitsynsindtryk. En knækketstok. Mennårbarnet, vildledtaf sin egendom, gårvidereogikkeikkeblotforsikreratdetser en knækketstok, menogsåatstokkenvirkelig er knækket, såsigerdet en usandhed. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s. 63, bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

29. Dennefremgangsmådekræver en tålmodighedog en varsomhedsomfålærere er i besiddelseaf, mensomelevenikkekanundvære, hvishanvillæreatdømmeomtingene. Nårelevenforeksempel har ladet sig narre afeksperimentetmed den knækkedestok, Vil de måske, foratvisehamhantagerfejl, hurtig trækkestokkenopafvandet. Dervedbringer de hammåskeudafhansvildfarelse, menhvadlærer de hamegentligderved? Intetandet end hvadhansnartvillehavelærtafsigselv. Det er ikke den rigtigefremgangsmåde. Detdrejersig mindre omatlæreham en sandhed end omatviseham, hvordan man skalbæresig ad foraltidat finde sandheden. Vil man læreomattænkesigom, skal man ikkestraks bringe hamudafvildfarelse. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s. 64, bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

30. Stokken, hvishalvdel er undervand, står i lodretstilling. Foratkonstatere, om den er brækket, somdetserudtil, hvor mange ting er der da ikkesomvikangøre, førvitrækker den opafvandetellerrører den medhånden: • Førstgårviheltrundtomstokkenogser, atknækketdrejersigmedos. Det er altsåvortøjealenesomforandrer den, ogblikke kann ikkesættelegemer i bevægelse. • Viserlodretned ad den del afstokken, som er overvandet. Nu er stokkenikkelængerekrum; den ende, som er nærmestvortøje, skjulernøjagtig den anden ende. Har vortøje rettet stokkenud? • Visættervandetsoverflade i bevægelse. Nu servistokkenbrække i flerestykker, bevægesig i siksakogfølgevandetsbølgebevægelser. Er vor bevægelseafvandetnoktilatbrækkeogblødgørestokken, ja, gøre den flydende? • Viladervandetløbeudaf karret, og nu servistokken rette sigudlidtefterlidt, efterhåndensomvandetsynker. (Rousseau: Emil – eller om opdragelsen, s. 65-66, bog 3, Borgens forlag 1962, Oversat af Grue-Sørensen).

31. Kritik der reinen Vernunft, Vorrede zur zweiten Auflage, B XII-XIV: Mednaturvidenskabengikdetmeget langsommere til [end medmatematikken D.B.] før den slogindpåvidenskabens faste vej … Da Galileilod sine kuglermed en afhamselvvalgttyngderullenedafskråplanet, eller da Torricellilodluftenbære en vægt, somhanpåforhåndhavdetænktsigligmedvægtenaf en hambekendtvandsøjle, eller da Stahl på et endnuseneretidspunktforvandledemetallertil kalk ogdenneigentilmetal, idethanfjernedenogetoggavdettilbageigen, ja da gik der et lysopfor alle naturforskerne. De begreb, atfornuftenkunindserdet, som den selvfrembringerifølge sine udkast, at den ifølge faste lovegårforudfor sine dommemedprincipper, ogat den månødenaturentilatsvarepå sine spørgsmål

32. udenimidlertid bare at lade sigtøjleaf den somafledebånd. …Fornuftenmågåtilnaturenmed sine principper … i den enehånd, ogmedeksperimentet, som den udtænkte, idet den fulgteprincipperne, i den andenhånd, netopforatblivebelærtaf den, ikkesomaf en elev, der ladersigforesige alt detsomlærerenvilhave, mensom en udpegetdommer, der nødervidnernetilatsvarepå de spørgsmål, hanforlægger dem. Ogsåledes har sågarfysikkendetindfaldattakkefor den fordelagtigerevolutionaf sin tænkemåde, atdet er i overensstemmelsemeddet, somfornuftenselvlæggerind i naturen, at den måsøge (ikkeinddigte) det, som den målæreafnaturen, ogsom den intetvillekunne vide omafsigselv. Først her igennem er naturvidenskabenblevetbragtind i en videnskabs faste gænge, mens den gennemså mange århundrederikkevarandet end en famlensigfrem.

33. Dietrich Benner / Alexander von OettingenErfaring – Viden – Videnskab – Lære – Undervise – UndervisningForelæsning ved Syddansk Universitet, Odense 2012Oversigt: Relationer og positioner