Fra Jægerkorps til Balletskole!

1. Fra Jægerkorps til Balletskole! Bevægelse – god/dårlig Bevægelsesanalyse Anvendelse af bevægelsesanalyse i diagnostik og behandling Etiske dilemmaer som fysioterapeut i elite miljøer

3. Theresa Jarvis • Uddannet fra ”Arts Educational School”, London • Solist ved English National Ballet, Berlin Ballet og Den Kongelige Danske Ballet. • Pilates instruktør • Underviser på Den Kongelige Danske Ballet • Underviser og leder på Det Kongelige teaters balletskole i Holstebro

4. Jacob Iversen • Fysioterapeut • Diplom træner • Certificeret Sports Fysioterapeut fra University of Bath, England • Underviser for DIF og Team Danmark • Egen klinik i Aalborg (www.movementlab.dk)

11. Hvad er god og dårlig bevægelse?

12. Hvorfor god og dårlig bevægelse?

13. Hvorfor god og dårlig? • Øgettendenstilthoracalkyfoseoglumballordose med øgetmængdetræning (Wojtys et al. 2000) • 60-70% elite udøvere (ift. 30% vedkontrol) havdedegenereret discus lavlumbalt (Kaneoka et al. 2007, Hangai et al., 2008) • 50-60% af sports udøvere med LBP havde Spondylolysis (Standaert & Herring, 2000) • 30-50% forøget chance for vertebral endplate degeneration (Rachbauer et al., 2001)

14. God og dårlige bevægelse?

15. Konsekvenser af dårlig bevægelse!? • 7 ud af 10 elite svømmere i 20-25 års alderen viste degeneration i nederste disc i ryggen. • 3 ud af 10 viste det i en normal befolkning.

16. God og dårlig bevægelse?

17. God og dårlig bevægelse?

18. God og dårlig bevægelse?

19. God og dårlig bevægelse?

20. God teknik • Kraft produktion? • Præcision? • Skades risiko? • Æstetik?

21. Hvad kræver god teknik?

22. Hvad kræver god teknik?

23. Arbejdskrav Kapacitetsanalyse

24. Bevægelsesanalyse Hvad kræves der af kroppen? Hvad bestemmer god og dårlig bevægelse?

25. 3 forskellige elementer af ballet: • De studerende kommer med deres bud, på de fysiske krav til kroppen i de forskellige bevægelser? • Theresa beskriver hvad hun kikker efter og hvad der kræves  diskussion af kommunikation i fys miljø ift. De miljøer vi arbejder med. • Fælles debat: God og Dårlig bevægelse i forskellige perspektiver (udøveren, træneren, sporten/arbejdet, kroppens, fys miljøet, forældrenes osv.)

26. Indlæring af bevægelse

27. Indlæring og korrektion af bevægelse • 1000 dendrit ændringer pr. sek. hele livet. • Potentialet er stort hele livet. • Der er stort set samme reaktion motorisk og intellektuelt.

28. Indlæring med feed-back • Der er 80-90% forøget indlærings hastighed med feed-back (Lundbye-Jensen, Leukel & Nielsen, 2009)

29. Indlæring ved øvede og uøvede • Indlærings-hastigheden er højere ved uøvede end øvede. • Reindlæring efter indlæring af andre bevægelser er svære for øvede end uøvede.

30. Automatisering af bevægelser • Automatiseringen af en bevægelse forstyrres af ny indlæring umiddelbart efter 1. teknik seance. • ”Fordøjelsestid” ser ud til ca. at være 3-4 timer. • Søvn er mest effektiv i Automatisering/ konsolidering af bevægelse.

31. Teknik ændring • Udførsel af den bevægelse der ønskes ændret, umiddelbart før den ændres til det korrekte, øger muligheden for korrekt udførsel og konsolidering/ automatisering af den nye bevægelse.

32. Undervisnings eksempler • Der vises eksempel fra Theresas undervisning.

33. Konklusion på indlæring af bevægelse • Giv feedback • Optimal konsilodering af indlært bevægelse tager ca. 3-4 timer - søvn konsoliderer bedst. • Ved teknik korrektion øges indlæringen, ved udførsel af den forkerte bevægelse umiddelbart førden korrekte. • Konsolidering af meget ensidige bevægelsesmønstre kan hæmme indlæringen af andre.

34. Compliance ift. Fysioterapi • Visuel og taktil feedback øger Compliance ift. verbal. • 70% af udleverede øvelser udføres ved nedskrivning af disse – 14% ved verbal beskrivelse! (Schenk et al. 2005, Webborn et al. 1997)

35. Undersøgelse/Behandlings Feedback

36. Undersøgelse/ Behandlings Feedback

37. Skader i Ballet Hvad kunne i forstille jer? • Arbejdskrav for ballet! • Kapacitetsanalyse……………………..Problemer!

38. Skader i ballet • 93.1% reporting a history of nontraumatic injuries and 41.4% reporting a history of traumatic injuries (Coplan, 2002) • Discomfort (!!) in the lumbar spine (88%), the knee (80.5%) and the ankle (74%) (Arendt & Kerschbaumer, 2003). • Hip injuries form about 7-14%, Knee injuries 10-20% (Ballerinas appear to have less leg strength than other groups of athletes) – (Reid, 1998) • Most common injury was strains and inflammations (!!) - lower ex.(64%), Torso (24%) • 73% when performing jumps and lifts. • 54% started up after a injury with pain, swelling and/or instability (Arendt & Kerschbaumer, 2003) • Ballet dancers have a greater risk of injury if they reach a turnout position that is greater than their available bilateral passive hip external rotation range of motion -LBP and Lower ex. Overuse. (Coplan, 2002) • Number and severity of nontraumatic injuries were associated with reduced functional turnout (Negus et al. 2005)

39. GenoptræningStyrke, Stabilitet og Mobilitet Vægtningen afhænger af differencen mellem arbejdskrav og kapacitetsanalyse. Man bør i sine test skabe sig et overblik over styrke, stabilitets og mobilitets niveauet, og holde dette op mod kravene i idrætten/arbejdet. Evt. se patienten i sin primær funktion – den ultimative test! Ved ønsket om teknik ændring i en genoptræning, er teknik indlæring afgørende (Willy & David, 2011)

40. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer OL svømmer (under 18 år) har haft smerter i højre knæ og kommer med dette umiddelbart før landholds træningslejr. Der er patellafemorale smerter, men også en fleksions defekt på 10-15 grader. Hun og landstræneren instrueres i at hun ikke skal løbe, hoppe og svømme benspark under træningslejren. Ved starten af træningslejren konstaterer landstræneren at det knæ ikke fejler noget, og hun får at vide at hun skal være med i alle aktiviteter på træningslejr. Ved hjemkomst er hendes smerter tiltaget!

41. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Fysioterapeuter skal sikre god og sikker behandling (Autorisationsloven for sundhedspersonale) Sikre forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt (Lov om elite idræt)

42. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer En soldat har brækket fibula under en øvelse, han har fået nedsat dorsalfleksion og let artrose i ankelen. I slut fasen af behandlings- forløbet har han fortsat smerter, og jeg får jeg et indtryk af at han gerne vil trække tiden for at nå pensionsalderen (1½ år til!) Hvad skal jeg oplyse til min arbejdsgiveren (administration) og soldaten.

43. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Fysioterapeuter kan kun videregive informationer fra et behandlingsforløb ved samtykke fra patienten. (Autorisationsloven for sundhedspersonale)

44. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Landstræner har bestilt kosttilskud og medicin på internettet fra USA, som sendes til træningslejr i Spanien (uden lægelig godkendelse – medicinen er ikke på dopinglisten.) Træneren udleverer dette, atleten spørg mig om de skal tage det!

45. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Kun læger må udleverer medicin til andre (Autorisationsloven for sundhedspersonale)

46. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Træner agerer ekstremt diktatorisk og der er daglige skide baller under træningslejr i udlandet. Atleterne er meget påvirket og presset. De henvender sig til dig for at få råd!

47. Fysioterapeutens rolle i elite miljøer Team Danmark er en selvejende institution, der har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde. Sikre en forsvarlig udvikling af eliteidrætsudøvere fysisk, personligt og socialt. (Lov om eliteidræt)

48. Konklusion • God og dårlig bevægelse defineres af arbejdskravene og kapacitetsanalysen, samt hvilket perspektiv man har med bevægelsen. • Fysioterapeutens rolle er at definerer mobilitet, stabilitet og styrke, i forhold til arbejdskravene og kapacitetsanalysen, og ud fra dette optimerer kapacitetsanalysen. • I forbindelse med skaden, skal man vurderer hvad der er tabt (mobilitet, stabilitet og/eller styrke), samt den generelle kapacitetsanalyse i forhold til arbejdskravet, og ud fra dette lave en genoptræningsplan. • Teknik indlæring er alt afgørende for at ændre etableret bevægelse. • Indenfor elitære miljøer er fysioterapeuten ofte den eneste der arbejder under autorisation, og den eneste der taler ”kroppens sag”. • I forbindelse med aktuelle eller potentielle skader, er det fysioterapeutens ansvar at oplyse patienten, træner, forælder osv. Om risikoen (evideret!), og dermed leve op til sit autorisationsmæssige ansvar, men også dermed placerer dette ved dem som evt. trodser dine anbefalinger.