Matrikulær sagsudarbejdelse

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Naboskel - formodningsregler Udgangspunktet for hegning er princippet om ”halvt hegn”, som allerede kendes fra landskabslovene, og som er fasthold i senere lovgivning. • Formodningen er derfor, at skellet ligger i midten af fælleshegn • gælder også vandløb - skellet er midtstrømslinjen Men i en række tilfælde er hegn placeret ensidigt • Hegn mod hovedgårde og fredskove etableret før udskiftning/ 1794 • Egne hegn (grund mod landbrugsjord og læhegn) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Særlige hegnsforhold I en række tilfælde er hegnet ikke sat i skellet • kirkegårde (uden for diget kan der være et fortorv) • jernbanehegn sat med forsiden i skel • hegn mod veje er ofte ikke placeret således, at hegnet helt står på egen grund (jf. HL § 11) - men i skellet • skellet mod udskilt vej og jernbane ligger fast • skellet i kanaler og større vandløb følger ikke nødvendigvis midstrømslinjen, som markerer skellet i naturlige vandløb Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Hvorfor fastlægge skellene? Vi ønsker: • et datagrundlag (skelpunktskoordinater) til ejendomsgrænserne (som ikke nødvendigvis svarer til de matrikulære grænser) • er der overensstemmelse mellem de faktiske og de matrikulære grænser kan skelpunktsdata tilvejbringes på grundlag af målebladet • hvis det er muligt (transformationsgrundlaget skal være i orden) • målebladet skal have den fornødne nøjagtighed Derfor unødvendigt at afsætte/afmærke/indmåle sådanne skel Når skellene er fastlagt, har vi etableret udgangspositionen for den matrikulære sag. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Der findes måloplysninger • hvordan er målingens kvalitet? • hvis afmærkning: er mærkerne uberørt? • ingen synlig afmærkning: er grænserne i marken originale? • kan målingen udnyttes • transformation mulig? • genafsætning nødvendig? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Transformation af måleblade Måleblade skal som udgangspunkt fastholdes, hvis målingen repræsenterer de gældende ejendomsgrænser • Derfor må det undersøges, om skellene i marken er originale • I så fald opsøges et transformationsgrundlag • bestående af min. 3 (stabile, veldefinerede) fællespunkter • som ligger passende spredt • Fællespunkterne indmåles • Og den foreliggende måling kan transformeres Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Udnyttelse af en vejudskillelsesmåling - 138 - 137 vejskel sideskel indmålt punkt Vej- og jernbanemålinger skal som helt overvejende hovedregel fastholdes ved skelfastlæggelse • idet grundejere ikke kan vinde hævd efter 1957/1988 • mens vejbestyrelsen/jernbaneselskabet godt kan • NB ! Beskyttelsen gælder formentlig kun veje og jernbaner i drift Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Sideskel til udskilte veje Sideskellet blev ikke nødvendigvis været fastlagt, da vejen blev udskilt • men på målebladet sideskellet anført som et alm. skelpunkt • i så fald kan koordinaterne kun fast-holdes som grundlag for fastlæggelse af vejskellet ved sideskellet • mens sideskellet må fastlægges • og treskelspunktet fastlægges enten i marken eller beregningsmæssigt (efter indmåling af sideskellet) Sideskelspunktet Grænser i marken Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Problemer i forbindelse med vejmålinger Skellet er fastlagt ved målebladets data, der næsten altid skal fastholdes, når skellet fastlægges. Men man må da være opmærksom på: • at skelafmærkning kan normalt ikke forventes • om fikspunkterne findes/står uberørt/kan retableres • om målingen kan retableres • at der kan være netspændinger • om koordinaterne repræsenterer de faktiske forhold • kan målebladet ikke udnyttes, må matrikelkortets koordinater lægges til grund (efter kontrol for tastefejl og overensstemmelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Markarbejdet Der findes ikke måloplysninger eller skellet er ændret • afmærkning kan ikke forventes (men er ikke udelukket, da der senere kan være foretaget afmærkning, uden at der er registreret mål - ikke mere muligt) • er skellet skarpt? • brug formodningsregler • er skellet uskarpt eller blindt? • matrikelkortet (analoge og digitale) NB! Parterne bør altid inddrages i disse tilfælde, hvor der er usikkerhed om skellets beliggenhed, samt i tilfælde, hvor der er uoverenstemmelser mellem mål og de faktiske forhold. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden Situationsplan vandløb levende hegn længdeprofil: Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 1. Punktvalg vandløb levende hegn x x x x x Punkterne vælges i hegnets fysiske midte med ”passende afstand” Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 2. Forskydning vandløb levende hegn o o o o o l = f.eks. 5 m x x x x x Parallelforskydning så der opnås frit sigte (afhængigt af terrænet, bevoksning og bebyggelse) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 3. Udjævning vandløb levende hegn o o o o o Justering, så punkterne kommer på linje Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden 4. Tilbageføring vandløb levende hegn Parallelforskydning med den valgte udflytningsafstand Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Opretningsmetoden o o x x kan anvendes både ved • rette skel • krumme forløb x o d For opretningen gælder følgende principper: • den fastlagte linje skal ligge indenfor hegnets fysiske grænse • differencen d (mellem den fastlagte linje og hegnets midte): max. ca. 40 cm • ikke nødvendigt at opsøge matrikelkortets knæk (x) • hvis grænsen er uforandret = teknisk ændring • hvis grænser er ændret = ejendomsberigtigelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skellet fastlægges på grundlag af en samlet vurdering af: • de matrikulære oplysninger og deres kvalitet • skellets alder • forholdene i marken (skelmærker, hegn, brugsgrænser m.v.) • parternes oplysninger, hvis der er uoverensstemmelse/tvivl Tekniske problemer • måloplysningernes kvalitet og anvendelighed • usikkerhed vedr. definitionen af hegn og grænser i marken Formelle problemer • uoverensstemmelser som følge af hævd, aftale, labile grænser, fejl/unøjagtigheder eller manglende registrering Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Blinde skel Et skel er blindt, når det ikke fremtræder fysisk i marken - typisk fordi skellet afgrænser arealer under samme ejendom (a) eller arealer, som drives sammen (landbrug) (b) • ad (a) - normalt ikke nødvendigt at fastlægge (skellet slettes i den matrikulære sag) • ad (b) - kan kun fastlægges på grundlag af de registrerede oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Uoverensstemmelser Hvis der ikke er overensstemmelse mellem forholdene i marken og de registrerede oplysninger om skellet, må forholdene undersøges med henblik på at undersøge, om det hvilken grænse, der er ejendomsgrænsen • hvordan er uoverensstemmelsen opstået? • hvor længe har uoverensstemmelsen bestået? • hvordan fremtræder grænsen i marken? Vurdér uoverensstemmelsens karakter Vurdér kvaliteten af matriklens oplysninger Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Uoverensstemmelser Vær opmærksom på • at en afsætning kan synliggøre en uoverensstemmelse • om ønsker at fastholde den faktiske grænse • at der ved køb kan opstå uenighed om, hvad der er erhvervet • at uenighed om skellets beliggenhed kan nødvendiggøre en skelforretning Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Forskellige situationer ved skelfastlæggelse (også andre forhold kan spille ind) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Hvad omfatter skelfastlæggelsen i projektarbejdet? • fastlægge områdets afgrænsning sammen med vejleder • vurdere informationskilderne (kortindhold, luftfotos m.v.) • vurdere og sortere måloplysninger på skelforløb/delområder • eftersøge skelmærker/fikspunkter/indmålte terrængenstande • vurdere hegnene i marken (originalitet og alder) • fastlægge grænserne i marken - afmærkning kun hvis det er nødvendigt at indmåle (fordi skellet er forandret eller der savnes brugbare mål) • etablere opmålingsnet og foretage opmåling • beregne koordinater til nye skel Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Skelfastlæggelsen i marken Der er i princippet kun tre muligheder: • Der findes anvendelige måloplysninger: transformation hvis mulig (forudsætter et transformationsgrundlag og at grænser-ne er uforandrede). • Er transformation ikke mulig, fastlægges (et uforandret) skel ud fra anvendelige data kombineret med forholdene i marken. • Er der ingen anvendelig mål kan et uforandret (diffust) skel evt. fast-lægges på grundlag af matrikelkortet, men er skellet foran-dret, må det fastlægges på grundlag af forholdene i marken og parternes oplysninger. Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Afrapportering I Focuserer på det særlige, jeres overvejelser, valg og vurderinger • informationskildernes art, kvalitet og anvendelighed • skelsituationen i marken - udseende, alder, afmærkning m.v. • gerne understøttet af fotos, skitser og detailkort/kortudsnit Hvad var formålet? • både for jer selv om læseren er det vigtigt at vide, hvilket ærinde I er ude i Generel karakteristik af situationen Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Skelfastlæggelse Matrikulær sagsudarbejdelse Afrapportering II Uddybning af særlige situationer • hvordan var forholdene? • uoverensstemmelsens karakter (gerne illustreret ved fotos, kort og skitser) • hvordan mener I, at problemet er opstået? • hvordan løses problemet? • hvordan vurderer I resultatet? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

Matrikulær sagsudarbejdelse