1 / 26

Implementeringsworkshop

Implementeringsworkshop . v/Inge Skov Madsen, Børne- og Familiechef, Kerteminde Kommune & Pernille Koch Erichsen, cand. scient. soc. i psykologi og offentligforvaltning, Implement. Tjek ind (2&2).

jamar
Download Presentation

Implementeringsworkshop

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Implementeringsworkshop v/Inge Skov Madsen, Børne- og Familiechef, Kerteminde Kommune & Pernille Koch Erichsen, cand. scient. soc. i psykologi og offentligforvaltning, Implement

  2. Tjek ind (2&2) Hvad skal der være sket på denne workshop, for at du går herfra og tænker, at den 1½ time her, ville du ikke have været foruden? Forventninger

  3. Så hvordan lykkes man med implementering? Medarbejder Alle tre elementer skal spille sammen Organisation Leder Kilde: Professor Dean Fixsen, leder af ’The National Implementation Research Network’ hvis formål er at forbedre teori og praksis omkring implementeringen af evidens baserede programmer. Dean Fixsen har skrevet flere bøger om emnet.

  4. Forandringsledelsesprocesser Forståelsesproces Nu Faglig proces Vision Acceptproces

  5. Implementering af ICS og DUBU Fokus på ”forretningen” Formål og leverance Implementering med effekt Fokus på dagen Fokus på forløbet Interaktion Forandring af adfærd Fokus på ”mennesket”

  6. Overvejelser i forandringsprocesser • Alt har sin tid – tid er en procesfaktor • For en tid i regn ventende på en bus kan opleves som ”lang tid” • Samme ”tid” i en herlig dialog – konstruktiv proces opleves som utrolig ”kort tid” • Implementering tager tid – DUBU skal implementeres – ICS er en udviklingsrejse • Forandringsprocesser synes i deres succes at være afhængig af, at det nye bedst forankres i et samspil ml. flere parter på alle niveauer i organisationen • Vi udvikler - mens vi går vejen

  7. Erfaringer fra andre kommuner • Betragt dem som anbefalinger og til at identificere fokuspunkter og behov • Én kommunes implementeringstiltag er tilpasset den enkelte kommunes behov • Identificer jeres samarbejdsflader/personer/behov og planlæg ud fra ”ringe i vandet”

  8. Kom godt i gang! Lederen • ansvarlig for styring og for at skabe rammen - hvor der er ”højt til loftet” • går forrest og brænder. Tal om det der kommer og ikke det der var. Det vi ønsker frem for det vi ikke får. • sidder for bordenden De vigtigste - superbrugerne • skal de gå på 2 ben ? • afstem forventninger til: løn, sparringskontekst • send dem ud i ”den store verden” Fælles sprog • hvad er ICS • hvad er DUBU

  9. Gode spørgsmål til overvejelse • Hvordan får rådgiverne ejerskab til metoden ? • Skal der ændres på strukturen/organiseringen ? • Evaluering af handleguides og procedure? • Clean – cut eller glidende overgang ? • Formidling internt og eksternt?

  10. VERSION 2 • Gode spørgsmål til overvejelse • Hvordan får rådgiverne ejerskab til metoden ? • Skal der ændres på strukturen/organiseringen ? • Evaluering af handleguides og procedure? • Clean – cut eller glidende overgang ? • Formidling internt og eksternt?

  11. Hvad vil ICS få af betydning for samarbejdet mellem skoler og dagtilbud ? • ”ICS tænkningen, hvor barnets udvikling skal ses og forstås ud fra de sammenhænge og samspil, som barn og familie indgår i betyder, at for at forstå barnets udviklingsmæssige situation skal alle sammenhænge undersøges og indgå i analyse” • Helt konkret skal almensystemet også anvende nogle af de redskaber, som er tilknyttet ICS. Særligt skabelonen til statusudtalelser + vejledningen, som spiller sammen med rådgivernes socialfaglige undersøgelser og opfølgningen.

  12. Den mangelfulde statusudtalelse - uden struktur- og formkrav (anonymiseret udtalelse fra efterskole) : • Udtalelse • Anne har været elev i 8.kl. på Efterskolen i perioden 09.08.09 — 30.06.10. • Anne er en flink og rar elev, som har arbejdet svingende med de boglige fag [ Handler det om evner? Hendes indsats med lektierne?]. • I dansk er hun en motiveret elev, men hendes svingende humør påvirker indsatsen i • undervisningen [ På hvilken måde – svinger hun fra aggressiv til ’lalleglad’, fx? I hvilke situationer?]. I matematik har hun ydet en rimelig tilfredsstillende indsats. Hun har en god forståelse for mange af matematikkens emner [ hvad har hun gjort godt her?, hvad er det, hun kan?] • Hun skal tro noget mere på sig selv [ hvordan ser I, hun ikke gør det?]. • I køkkenet er hun en rigtig dygtig og hjælpsom pige [ hvilke opgaver har hun? Hvad er det, hun kan?]. • Fritiden tilbringer hun sammen med vennerne [ Er det 3 eller 25 venner? Er det samme venner over længere tid? Hvad laver de sammen? Er de gode for hende?]. • Anne er en sød, rar og venlig pige, som er vellidt af såvel elever som personalet.” • Der skabes ligeså mange spørgsmål, som der besvares!

  13. Det gode eksempel: • Sundhedsforhold • Generel sundhedstilstand – herunder også evt. Funktionsnedsættelse • faktorer der påvirker sundhedstilstand, sundhedsrisici, råd og vejledning • Beskriv ressourcer • Hans møder altid udhvilet i skolen, og han har fået morgenmad hjemmefra. • Hans har madpakke med hver dag, oftest med rugbrød og pålæg. • Han har hensigtsmæssigt tøj på ift. Sæsonen og han har skiftetøj med. • Beskriv problemer • Hele efteråret er Hans ofte ikke nyvasket, når han • Møder i skole. Det resulterer i, at de andre børn fx. ikke vil holde ham i hånden, når vi skal ud og gå. De siger, at han er ulækker, når han lugter. Hans trænger også ofte til at få børstet sine tænder og klippet sine negle. • Rent fysisk er Hans meget lidt aktiv. Han søger ikke selv fysiske udfordringer som at klatre i træer, gynge, løbe, spille fodbold med de andre drenge. • Når vi har idræt, sidder han meget og ser på, og vil ikke deltage. De gange Hans vil være med i idræts- timerne, virker han tydeligt uerfaren med al fysisk aktivitet. Efter nogle måneder i børnehaveklassen viser Hans dog større mod på at være med til idræt. • Vi har arbejdet os hen til, at han nu er med næstenhver time. Hvis han ikke vil være med, har han og jeg en aftale om, at han kan sætte sig lidt hen på bænken. • Der er brugt sætninger, beskrivelser og eksempler 

  14. DUBU – et nyt IT system til implementering • Inddrag IT og økonomimedarbejdere fra starten • Italesæt ”gevinsterne” • Sørg for at der er plads til at ”lufte ud” engang imellem • En ”super” superbruger der kan motivere, inspirere og som indsamler viden om daglig praksis til videreudvikling.

  15. Husk at…. når det går op ad bakke • I får opkvalificeret jeres rådgivere • Rådgiverne vil gerne…. • Borgernes oplevelser er positive • Samarbejdspartnere oplever en anden tydelighed og et fagligt løft • Betydningen af fælles sprog og metode blandt landets kommuner • og sådan kunne jeg blive ved………

  16. De syv sigtepunkter for implementering af ICS • Ledelsen går foran • En plan giver retning • ICS-superbrugere guider kollegerne • Medarbejdere bliver klædt på • Ting tager tid • ICS bliver en del af den daglige praksis • Samarbejdspartnere bliver inddraget

  17. Værktøj til implementering af ICS og DUBU

  18. 4D-modellen • Fælles og individuelt engagement • Hvad dedikerer vi os til hver især og i fællesskab? • Hvordan kan vi se, at vi er lykkedes med planen? • Opdagelse af det bedste af det, der allerede findes • Hvad giver ”liv”? • Hvornår lykkes vi? • Discovery • Delivery/destiny • Dagligdagens praksis: Hvilke ændringer skal der til for at opnå drømmen? • Hvad kan du og jeg helt konkret gøre mere eller mindre af for at lykkes med drømmen? • Håb og drømme om fremtiden • Hvordan kunne vi lykkes endnu mere? • Hvad ville det muliggøre? • Design • Dream

  19. 4D-modellen VERSION 2 • Fælles og individuelt engagement • Hvad dedikerer vi os til hver især og i fællesskab? • Hvordan kan vi se, at vi er lykkedes med planen? • Opdagelse af det bedste af det, der allerede findes • Hvad giver ”liv”? • Hvornår lykkes vi? • Delivery/destiny • Discovery • Håb og drømme om fremtiden • Hvordan kunne vi lykkes endnu mere? • Hvad ville det muliggøre? • Dagligdagens praksis: Hvilke ændringer skal der til for at opnå drømmen? • Hvad kan du og jeg helt konkret gøre mere eller mindre af for at lykkes med drømmen? • Design • Dream

  20. 4D har en anerkendende tilgang (AI-metodens fem grundprincipper) 1 I enhver organisation eller familie eller hos enhver person er der noget, som virker 2 Mennesker vokser, når de bevæger sig mod det gode og livgivende – som planterne vender sig mod solen – heliotropi 3 Det sprog, vi bruger, og det, vi vælger at fokusere på, skaber vores virkelighed 4 Det er vores forestillinger om og forventninger til fremtiden, der sætter rammerne for vores nuværende og fremtidige handlinger 5 Bag ethvert problem skjuler der sig en ”frustreret drøm”

  21. 4 D øvelse med fokus på ICS og DUBU

  22. Opdagelsesfasen (DISCOVERY) • Tænk tilbage på en konkrete situation, hvor dine medarbejdere/kollegaer stor trivedes, og hvor der var en stemning af at netop det job I udfører er noget helt særligt som gør en forskel. • Beskriv situationen – med mange nuancer og facetter – og giv den et navn • Hvad gjorde du selv? • Hvad gjorde andre? • Hvad bidrog du særligt med i denne situation, som gjorde dette muligt? • Hvad bidrog andre med, som gjorde det muligt? • Hvordan skabte I de situationer – hvilke værdier og holdninger lå til grundfor dem?

  23. Drømmefasen (DREAM) • Hvis du tænker på at ICS og DUBU er implementeret om et år, hvad håber du så der er sket i din kommune? • Hvordan ser hverdagen ud, hvis dine vildeste drømme og håb for en succesfuld implementering af ICS og DUBU, er gået i opfyldelse? • Hvordan udfolder hverdagen sig? • Hvordan er det at gå på arbejde? • Hvad gør du selv – helt konkret? • Hvad gør andre – helt konkret? • Hvad præger forholdet til dine kolleger, samarbejdsrelationer og til borgerne? • Hvordan leverer vi den bedst mulige service til borgerne? • Tænk poetisk og stort, og udtryk Jer i nutid • Hvis vi gjorde dette, hvad ville det så muliggøre – hvad vil det gøre os i stand til?

  24. Designfasen (DESIGN) Forestil dig, at drømmen om en succesfuld implementering af ICS og DUBU er blevet til virkelighed. Hvilken overskrift vil du sætte på det billede, du nu ser foran dig? • Hvilke små eller store ændringer har været medvirkende til, at I er lykkedes med dette? • Hvad bidrog du selv særligt med, som gjorde det muligt? • Hvad bidrog andre særligt med, som gjorde det muligt? • Hvilke skridt har du set andre tage, som har betydet noget for dig? • Hvilke særlige rammer og betingelser var til stede? • Hvis det krævede noget særligt, hvordan fik I så taget det skridt?

  25. Forpligtelsesfasen (DELIVERY) • Hvad gør jeg helt konkret anderledes fra i morgen af? • Hvordan vil de andre på mandag kunne mærke, at jeg har forpligtet mig på dette? • Hvilke skridt vil jeg tage i retning af at få implementeret ICS og DUBU så mine medarbejdere og kollegaer vil se systemerne som en ”rejse til noget bedre” frem for ”sten i skoene der irriterer”?

  26. Tak for nu!

More Related