390 likes | 825 Views
http://www.sst.dk/Sundhed3A/MRSA.aspx. Hvad er MRSA?. MRSA er stammer af Staphylococcus aureus med et særligt gen (mecA ) , der gør dem resistente over for de almindelige stafylokok-penicilliner MRSA stammer er altid resistente overfor:
E N D
Hvad erMRSA? • MRSA er stammer afStaphylococcus aureusmed et særligt gen (mecA), der gør dem resistente over for de almindelige stafylokok-penicilliner • MRSA stammer er altidresistente overfor: • Dikloxacillin (Diclosil) og andre stafylokok penicilliner • Alle cefalosporiner • Carbapenemer (Meronem, Tienam) • Og meget ofte også overfor: • Kinoloner (Tarivid, Ciproxin, Avelox) • Makrolider (Erytromycin, Klacid, Surlid, Zitromax) • MRSA stammer kan have nedsat følsomhed eller være resistente over for glycopeptider (vankomycin, teicoplanin)
MRSAHvorfor bekymre sig? • MRSA infektioner er forbundet med en væsentligøget indlæggelsestid, sygelighed og dødelighed, fordi de tilbageblevne stoffer er mindre effektive • resistens udvikles ofte hurtigt over for andre antibiotika • flere af de tilbageblevne stoffer har store bivirkninger • MRSAinfektioner er væsentlig dyrere at behandle • hvis forekomsten stiger, må man tage højde for det i initialbehandlingen
Hvorfor en national vejledning? • Stigning i antallet af MRSA i Danmark • Forsøg på at fastholde den – relative – lave forekomst af MRSA i Danmark • Stigning i udbrud uden for sygehuse
Totale antal registrerede MRSA i Danmark1994 - 2006 Kilde: R. Skov, SSI
MRSAi Fyns amt 1999 – 2006Infektioner Antal ptt.
Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA • Anmeldelseskriterium 1: • Fund af MRSA hos person, der ikke tidligere er anmeldt • Infektion • Bærertilstand • Anmeldelseskriterium 2: • Fund af MRSA hos tidl. anmeldt person: • Kun ved fund af ny subtype
KMA udfylder øverste del af blanketten og sender: side 1-3 til den behandlende læge/afdeling side 4 til SSI Den behandlende læge udfylder blanketten og sender: Side 1 til Epidemiologisk afd., SSI Side 2 til Embedslægen Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA
KMA tilsender den behandlende læge: Kort til udlevering til patienten behandlingsvejledning Sundhedsstyrelsens vejledning om MRSA
Opsporing Henvisende/modtagende læge skal afklare om patienten har været i en risikosituation
Opsporing • Tre spørgsmål til patienter ved forundersøgelse/indlæggelse: • Har du tidligere fået påvist MRSA? • Har du været på hospital de seneste 12 mdr.? • Er der multiresistente bakterier hvor du bor eller har været? • Hvis alle svar er NEJ, skal man ikke foretage sig yderligere • Hvis blot ét svar er JA, øges risikoen for MRSA • - gå videre i pilediagrammet
Eksposition? Hvor længe siden? Konsekvens Risikosituation Isolér og screen for MRSA • Indlagt på hospital uden for Norden/Holland • Tidl. MRSA + • Indlagt på afd. m. MRSA udbrud • På stue med MRSA+ • MRSA+ i husstand • MRSA+ hos nær kontakt • MRSA+ i institution • Fra flygtningelejr Ja, inden for 2 mdr Ja Risikofaktor • Sår? • Kronisk hudlidelse? • Kronisk luftvejsinfektion? • Fremmedlegeme? F.eks.:KAD, venekateter • IV stofmisbrug? Screen for MRSA Ja, inden for 2-12 mdr Nej Normal procedure Nej / for mere end 12 mdr. siden
Podning hvordan? Der podes med et kraftigt tryk fra: • Næse • Svælg (begge tonsiller) • Perineum (indlagte ptt.) Desuden fra: • Sår, eksem, psoriasis • I.v. indstiks- eller drænsteder • Sonder • Urin, hvis patienten har kateter á demeure • Trachealsekret, hvis patienten er intuberet
Podning hvordan? • Der anvendes én vat- eller kulpodepind hvert sted • Podepinden anbringes i Stuarts medium og opbevares på køl til forsendelse • Prøvesedler mærkes tydeligt med obs. MRSA • Antibiotika og naturprodukter, f.eks. teatreeoil kan give falsk negative prøvesvar
Ophævelse af isolation Ved screening for MRSA skal der kun én negativ podning til, for at ophæve isolation
Uventet fund/udbrud • Indekspatient flyttes og isoleres på enestue • Podning samt kohorte isolation af medpatienter, som indekspatienten har ligget på stue med under den aktuelle indlæggelse, til negativt svar foreligger • Ved spredning uden for stuen podes alle patienter og alt personale med patientkontakt inkl. rengøringspersonale (ved vagtens begyndelse) • Selvpodning anbefales ikke → falsk neg. svar Alle afdelinger anbefales at føre stuelister
Personale • Alle der inden for de sidste 12 måneder har været i en risikosituation • Alle der regelmæssigt arbejder i udlandet (personlige aftaler med KMA) • Sundhedspersonale, som bor i husstand med MRSA-patient
Risikosituationer: Arbejde incl. Studie- og praktikophold med patientkontakt: På sygehus, plejehjem eller institution uden for Norden og Holland Under dårlige hygiejniske forhold som flygtningelejre o.l. Individuelle risikofaktorer: Sår Kroniske hudlidelser Kroniske luftvejsinfektioner incl. bihulebetændelse Fremmedlegemer Intravenøst stofmisbrug Personale
Personale • Hvis bærertilstand, må personale møde på arbejde • efter instruktion fra hygiejneorganisationen • når eradikation er påbegyndt og • der ikke er symptomer på infektion (sår, bylder, luftvejsinfektion)
Afgrænsning Smitteveje • Dråbesmitte • Direkte og indirekte kontaktsmitte
Afbrydelse af smitte • Isolation • Skærpet håndhygiejne • Handsker • Engangsovertrækskittel • Mundbind/visir • Desinfektion af utensilier • Rengøring • Snavsetøj og affald
Isolation ved MRSA • Enestue med eget bad og toilet, eller markeret toilet på gangen • Alternativt bækkenstol på stuen og bad som den sidste inden rengøring • Kun ved ptt., der udskiller MRSA i store mængder, f.eks. ved MRSA-pneumoni, kan det overvejes at flytte pt. til slusestue
Håndhygiejne er den vigtigste forholdsregel til forebyggelse af spredning af MRSA • Hånddesinfektion som første valg • Håndvask efterfølges altid af hånddesinfektion • Hånddesinfektion inden stuen forlades og efter værnemidler er aftaget • Patienter og pårørende informeres og instrueres i hånddesinfektion
Værnemidler MRSA • Handsker og væsketæt kittel anvendes ved kontakt med patient, udstyr, inventar, snavsetøj og affald • Værnemidler anvendes altid ved indtræden på stuen • Værnemidler anvendes ved rengøring • Pårørende der deltager i plejen skal anvende værnemidler
Værnemidler MRSA Kirurgisk maske med visir: • anvendes ved kontakt med patienter med MRSA-luftvejsinfektion • overvejes ved ophvirvling af støv, eks. ved sengeredning og forbindsskift • ved patient med højepidemisk stamme • pårørende der deltager i plejen anbefales i ovenævnte situationer at anvende maske
Utensilier, apparatur og spild • Utensilier desinficeres i instrument-opvaskemaskine/bækkenkoger. Alternativt aftørring med hospitalssprit 70 % • Apparatur aftørres med hospitalssprit 70 % • Ved spild/synlig forurening aftørres med sæbevand inden aftørring med sprit
Snavsetøj og affald • Snavsetøj i smeltepose og gul sæk • Affald emballeres på stuen og bortskaffes som dagrenovation
Sidst på programmet Kontaktpunkter (sengehest, sengebord, kontakter, håndtag,vandhaner) desinficeres med Virkon 1% Øvrigt alm. rengøring Gulv vaskes Udstyr til rengøring skal være stuebundet Ingen vogn på stuen Stue, inventar, udstyr, bad og toilet rengøres Efterfølgende desinficeres seng, bad, toilet og kontaktpunkter Dyne/pude til vask Madras rengøres og desinficeres Øvrige tekstiler (gardiner, forhæng) til vask Gulv vaskes Ingen vogn på stuen Daglig rengøring Slutrengøring
Information, hvordan og hvorfor • Information til tværgående personale • Information til pårørende: Håndhygiejne Isolationsregime Må ikke besøge andre patienter
Undersøgelse og behandling uden for sengeafsnittet, eller ambulant • Undersøgelse og behandling foregår i nødvendigt omfang • Modtagende afdeling informeres • Undersøgelse og behandling evt. sidst på programmet med efterfølgende alm. slutrengøring
Før og efter transport • Patientens tøj og sengetøj skiftes umiddelbart inden transport • Ved MRSA-luftvejsinfektion skal patienten skal bære kirurgisk maske • Journal og andet løst udstyr placeres ikke i sengen • Begge sengegavle og sengeheste afsprittes inden transport • Serviceassistenten, Falck osv. skal udføre grundig hånddesinfektion efter transport
Behandling • Eradikation skal kun foretages efter aftale med Hygiejneorganisationen og det er aldrig en akut behandling • Næsebærere behandles med Bactroban salve i næsen x 3 dgl. i 5 dage samt bade-, vaske- og rengøringsregime • Hustand og/eller husstandslign.kontakter skal behandles samtidigt (uden forudgående podning) Se www.intranet.sygehusfyn.dk/wm177600 eller www.ouh.dk/wm177337
Hvornår er pt. MRSA fri? • Kontrolpodninger tidligst 7 - 14 og 21 dage efter afsluttet eradikation • Skal bære/vise MRSA kort indtil 12 måneder efter sidste negative podning (21. dagen)
Principper for forebyggelse De tre hovedprincipper for forebyggelse er: • At finde og fjerne bakterien hos den enkelte • At sundheds- og plejepersonale nøje skal efterleve de angivne hygiejneregler • At hygiejnen opgraderes både på sygehuse og i primær sektor