Sygdomsindgang og publiceringsværktøj

1. Sygdomsindgang og publiceringsværktøj Regionsweb-erfagruppen 20. august 2009

2. Babelstårns-projekt

3. Vilkåret sat på spidsen • Babelstårnet var ifølge Bibelen et tårn, der blev bygget af en forenet menneskehed med det formål at nå himlen. • Men Gud vidste, at hvis menneskeheden gik sammen, var intet umuligt for dem, så han sørgede for at forvirre sproget blandt de ellers enslydende eller enstalende mennesker. Gud sagde ”Se, de er ét folk med samme sprog. Når de begynder at handle sådan, vil intet af det, de planlægger, være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden. • Det fik arbejdet til at gå i stå, samtidig med at mennesker spredte sig til fjerne egne af kloden.

5. Public Service om kerneydelsen: behandling • Det borger/patientrettede indhold ligger på hospitalernes hjemmesider. Sundhedsinfo til beslutningstagere, presse og samarbejdsparter ligger på regionens hjemmeside. • Primært menupunkt på hospitalshjemmesider: Sygdom og behandling • Drømmescenarie: stor redaktionsgruppe der i samarbejde med hospitalerne samler behandlingsinfo i brugervenligt index med søgefunktion og links til relateret indhold • Reelt scenarie: behandlingsvejledninger bor trygt og godt i de enkelte afsnit og er i bedste fald lagt på hjemmesiderne som vedhæftede dokumenter. • IT-understøttelse skal mest muligt bakke om omkring samling af behandlingsvejledninger: sygdomsindgang og publiceringsværktøj

6. Sygdomsindgang 1.0 • Styret af specialer • Generiske tekster godkendt af specialeråd • Rullet ud på alle hospitalshjemmesider • Links til behandlende afdelinger • Hvis hospitalet ikke behandler: link til andre hospitaler • Problemer: • Afsender-orienteret • Kræver specialviden hos brugeren for at navigere • Diagnoser kan høre ind under flere kategorier

8. Sygdomsindgang 2.0 • Udviklet i projektgruppe med repræsentanter fra region og hospitaler • Diagnosestyret med optimeret søgefunktion • Ensartet brugergrænseflade på alle hospitalshjemmesider • Moderkanal der vedligeholdes på regionens hjemmeside og spejles ud på hospitalshjemmesiderne • Faseopdelt proces • Link til behandlende afdeling • Link til webside om den konkrete behandling • Målet for processen er et sygdomsindeks, som alle faglige parter kan stå inde for, som scorer højt på brugervenlighed og rankes højt på søgemaskiner (MCMS 2002, Google m.fl., sundhed.dk).

9. Opbygning af index • Listen, der blev sendt ud i de kliniske afdelinger som forlæg for sygdomslisten var sammensat af lister fra følgende ejere af patientinformation: • Rigshospitalet • Sundhed.dk • Apotekerforeningen • Netdoktor • Afdelingerne blev bedt om at krydse af hvilke diagnoser de behandler for og efterfølgende blev listen opbygget i database • Opbygning af siderne på hjemmesiden og frontend-visning er reelt manuelle linksamlinger

10. Kritik • Sundhedsfagligheden går fløjten: hvem kvalitetssikrer og beslutter antallet af diagnoser? • Tomt index med blindgyder for brugerne: vi skal kun medtage de diagnoser, hvor der foreligger en behandlingsvejledning på web • Løsninger og formål • Indexet er i konstant udvikling og redaktionsnetværk skal tage stilling til nye forslag til diagnoser, der skal medtages • Indexet kan være med til at skabe overblik over, hvor der er huller i informationen på hospitalerne

11. Afgrænsning • Behandlingsvejledninger og ikke sygdomsleksikon • Diagnoser 1:1 – ikke overkategorier • Spiserørskræft - ja • Kræftsygdomme – nej • = ca. 400 diagnoser • Kun behandling i stamafdelinger og ikke i hjælpeafdelinger, dvs • Ingen diagnostik • Ingen fys/ergo-genoptræning • Ingen smertebehandling og palliativ behandling • Ingen terminal pleje • ”Forløbspakker” tilrettelægges lokalt med links • Psykiatri: senere

12. Styringsdata og søgefunktion • Styringsdata: • Sygdomskategorier/specialeoversigt • Hospitaler • Alternative betegnelser • Giver mulighed for listeudtræk på hospitaler og sygdomskategorier, fx ifm temaer (Kræftpakker og kronikerforløb) • Det vedtagne sæt af sygdomskategorier bør være udgangspunkt ifm andre værktøjer: web-tv-player og publiceringsværktøj • Søgefunktion efter google-princip som søger i begrænsede felter og løbende skal optimeres efter behaviour • Titel (diagnose på lægmandssprog • Manchet: alternative betegnelser (fx latin) • Prædefinerede emneord: sygdomskategorier og hospitaler

13. Sammenhængende kanaler og tilpasset søgning • Moderkanal: på regionens hjemmeside. Der kan kun redigeres i diagnosesiderne herfra • Børnekanaler: moderkanalen spejles ud på alle hospitalshjemmesiderne under ”Sygdom og behandling”. Når der opdateres i moderkanalen synkroniseres ændringer i alle børnekanaler • ..har givet store tekniske benspænd, men vi er tæt på mål. • Scoped søgning der kun søger i sygdomsindeks. • Forhindring: leverandøren gik konkurs 

18. Eksport til sundhed.dk • Sygdomsindgangen skal eksporteres til regionens profilområde på sundhed.dk. • Dermed opnår vi automatisering ifm. vores bidrag til sundhedsportalen om vores sundhedsvæsen og serviceydelser: behandling. • Hospitalerne ”slipper for” at vedligeholde sider på sundhed.dk om deres behandlingstilbud

19. Kvalitetssikring, optimering og videreudvikling: fast redaktionsgruppe • Projektgruppen skal efter udrulning konverteres til en fast redaktionsgruppe som bliver ansvarlig for grundig bearbejdning af indekset især i forhold til navngivning/synonymer og skjulte søgeord og dermed optimering i forhold til interne som eksterne søgemaskiner. Statistikværktøjet vil være en god hjælp i denne proces. • Bud på sammensætning af redaktionsgruppe: • Webredaktører • Kommunikationskonsulenter • IT-specialister • Klinikere fra de sundhedsfaglige råd • Planlægningskonsulenter fra KPU • Diverse interne og eksterne resursepersoner efter behov

20. Relateret indhold og multimedie • Kræftpakker • Forløbsprogrammer for kronikere • Lægehåndbogen på sundhed.dk – sygdomsleksikon • Artikler med sygdomstemaer • Patientforeninger • Patientnetværk • Patientfilm • Alternativ navigation: 3D-kroppe

21. Publiceringsværktøj • Browserbaseret produktion af tryksager og e-publikationer • Nemme workflows og publicering til både tryk og web • Låste men rimeligt fleksible skabeloner • Ensartethed i design • Professionalisme • Væk fra silotankegang: fremme erfaringsudveksling og ”genbrug” af informationer • Integration med web • Webvenlige formater der kan vedhæftes websider • Automatiserede listeudtræk på afdelingsniveau (Afdelingens patientinformationer)

22. Patientforlag • Ift. den samlede kommunikationsindsats er en af de store udfordringer standardisering og kvalitetsløft af patientinformation • De koordinerede indsatser: Hvidovre Hospital og Gentofte Hospital • Links: • Hvidovre>> • Gentofte>>

23. Forundersøgelse • Interview med alle hospitalerne • Central redaktion og koordinering? Kun på to hospitaler • Decentral organisering efter mangeårig praksis • Word, publisher, Access, enkelte med InDesign – print-selv-på-afdelingsprinter • Inhouse trykkeri (primært trykning, men også layout. Ikke korrekturlæsning og tilpasning

24. Udrulning • Tilbud til hospitaler og kliniske afdelinger • Udrulning afhænger af lokal strategi • Hospitaler der har opnormeret resurser til patientinformationer planlægger at samle og koordinere • På sigt: • Vejledningsmateriale • Workflows med skrivevejledning • Central redaktionsgruppe?