Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver

1. Aktuel nyt om dyrkning af græs og kløver v/Karsten A. Nielsen Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

2. Menu • Hvordan går det i praksis • Valg af arter og blandinger af kløvergræs • Lavbundsjord • Afgræsnings og slætsystemer • Slæt • Arternes produktion gennem vækstperioden • Bælgplante effekten • Fordeling af kvælstof til kløvergræs

3. Hvordan går det i praksisgen. 2 x 4 bedrifter, udbytter 3 år, omk. 2 år Produktions omk. øre pr. FE FE pr. ha 11.000 100 10.500 90 10.000 80 9.500 70 9.000 60 8.500 50 8.000 40 Jylland, midt - nord Jylland, syd og øerne Græs, FE pr. ha Majs, FE pr. ha Øre pr. FE, græs Øre pr. FE, majs Kilde: Tab fra mark til foderbord, Peter Hvid Lauersen, VFL, KVÆG

4. Generelt vælges græsblanding ud fra: • Jordtype • Udnyttelsessystem, • Indsats faktorer på bedriften, • kvælstof og gylle man skal af med • +/- vanding, • Management på bedriften, • Målrettet strategi, der giver et produkt, som passer i bedriftens samlede foderration • Heri indgår både udbytte og kvalitet.

5. De våde / meget tørre arealer • Strandsvingel, forholdsvis robust ny art • dybtgående og effektivt rodsystem • optage vand og kvælstof fra større dybder • lav fordøjelighed • Anbefaling • på arealer, hvor persistens og udbytte betyder mere end fordøjelighed • f.eks. bl. 36 • eller sorterne: Jordane, Swaj, Barolex og Tower Alm. rajgræs Strandsvingel

6. Hkgråprot. pr. ha Græsarternes optagelse af kvælstof 30 25 20 15 10 5 75 150 225 300 375 450 Kg N pr. ha Rajsvingel Alm. rajgræs Strandsvingel Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 342

7. Græsarternes fordøjelighed FK org . stof 80 78 76 74 72 70 75 150 225 300 375 450 Kg N pr. ha Rajsvingel Alm, rajgræs Strandsvingel Oversigt over Landsforsøg, 2001, s. 342

8. Afgræsning- og slæt systemer • Hvor der primær er afgræsning • blanding 22 • Hvor andelen af slæt er større • blanding 20 • Hvor der kun afgræsses lidt i sensommeren og efteråret • kan blandingerne til slæt nr. 35, 42, 43, 45 og 46 også anvendes

9. Slætsystemer • De typiske blandinger til slæt er: • blandingerne med hvidkløver nr. 35, 43 og 46. • blandingerne med hvid- og rødkløver nr. 42, og 45 samt 49.

10. Hvidkløver Rødkløver En lavere energikoncentration FK org. og FK NDF Større produktion FE og råprot. kvælstof Polyphenol oxidase Lavere prot. nedbrydelighed i ensilagen • En højere • energikoncentration • FK org. og FK NDF • Laver produktion • FE og råprot. • kvælstof • Ingen planteøstrogener

11. 1. slæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 60 50 40 30 20 10 0 NEL20, MJ pr kg TS 7,0 Græs 6,6 Hvidkløver 6,2 Rødkløver Hele afgrøden 5,8 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 351 5,4 10/5 17/5 24/5 31/5 7/6

12. Sommerslæt, bl. 42, 2011 Hkg TS pr. ha 50 40 30 20 10 0 NEL20, MJ pr kg TS 6,6 Græs 6,2 Hvidkløver 5,8 Rødkløver Hele afgrøden 5,4 Oversigt over Landsforsøg, Søegaard 2011 s. 353 5,0 26/7 2/8 9/8 16/8 23/8

13. Hvordan tolker vi analyseresultater af kløvergræs? • Bælgplanteeffekt betyder: • at foderoptagelsen af kløvergræs er – 5 til 10 pct. større end i græs • at produktionen af mælk/kød er større end i græs • at analyser af blandinger med forskellig andel af bælgplanter kan ikke sammenlignes • Lad nu være med at gå i panik • hvis en sommerslæt har et lavere energiindhold og det skyldes en stor andel af rødkløver.

14. Blanding 22 contra 45, 5 forsøg, 1. brugsår, 4 slæt, 2011 Oversigt over Landsforsøg, 2011, s. 343 (2 fs.) og 3 fs. 355 (3 fs.)

15. Valg af blanding til slæt • Afhænger af: • jordtype, udbytte og bedriftsspecifikke omk. • strategi for foderforsyningen • Blandinger med rød- og hvidkløver • hvor foderrationen har en relativ stor andel af majs • hvor vand og kvælstof er begrænsende faktorer • Blandinger med hvidkløver • hvor foderrationen har en meget stor andel af græs • hvor der skal nedfældes store mængder gylle og kvælstof billig.

16. Kvælstof • De igangværende forsøg med kvælstof til kløvergræs og græs tyder på: • at kvælstofnormen til kløvergræs er passende • at der skal arbejdes videre med en bedre fordeling af kvælstof mht. til brugsår • At kvælstofnormen til græs er passende • At effekten af gyllenedfældning er for lille eller negativ.

17. Nettoudbytte for mineralsk N i handelsgødning med og uden nedfældning af gylle, 1. brugsår Nettoudbytte, kr. pr. ha 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 100 200 300 400 500 Kg kvælstof pr. ha Bl. 45 Bl. 45, gylle Rajsvingel Rajsvingel, gylle Oversigt over Landsforsøg 2011, s. 346

18. De grundlæggende regler: • Andelen af kløver skal bevares eller opelskes til ca. 40 pct. • Kløvergræs udlagt i sensommeren, (maks. 90 kg N pr. ha til første slæt) • Maks. 4.500 FE pr. ha i 1 slæt • Til kløvergræs udlagt i sensommeren, bør der kun anvendes handelsgødning 1. gang • Generelt tilføres kvælstof så den følger produktion af græs, det vil sige mest til første slæt.

19. Strategi for kvælstofgødskning Med en andel af rød- og hvidkløver på over 40 pct. • Første brugsår • mindst den mængde kvælstof, der svarer til normen til kløvergræs, men bevar kløveren • Andet brugsår • mindre kvælstof end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 150 - 180 kg pr. ha. • Tredje brugsår • væsentligt mindre end normen til kløvergræs, det vil sige ca. 120-150 kg N pr. ha.

20. I ønskes en god stor høst af kløvergræs Tak for opmærksomheden