Idrætten i en ny storkommune

1. Idrætten i en ny storkommune Kommunens idrætspolitiske målsætninger Tilskudsordninger Haller og anlæg Brugerindflydelse i fremtiden Strukturen i en ny kommune Fremtidige udfordringer til idrætsforeningerne. Eliteidræt – hvorfor og hvordan?

2. Kommunens idrætspolitiske målsætninger • At få befolkningen til at være fysisk aktive. • At få så mange som muligt til at deltage i idrætsforeningernes aktiviteter. • At foreningslivet bidrager til personlig udvikling, fællesskabsfølelse og aktiv medleven i lokalsamfundet. • Børn og unge er den vigtigste målgruppe. • At anerkende og støtte de frivillige ledere • At skabe et godt samspil mellem kommunen og de frivillige foreninger med respekt for foreningernes selvstændighed og forskellighed.

3. Hvorfor kommunalreform • Opgaveflytning mellem stat, amt og kommuner • Øget faglighed og kvalitet i offentlig service • Rationalisering i kraft af større enheder. • Kommunerne får økonomisk interesse i forebyggelse !

4. Tilskudsordninger • Overblik over de nuværende ordninger. • Forlag til ny model • Børn og unge • Uddannelse • Keep it simple stupid.

5. Haller og anlæg • Offentlige – selvejende ? • Halleje – synkronisering af takster • Driftstilskud og serviceniveau • Overgangsordninger

6. Bruger indflydelse • Folkeoplysningsudvalg. • Idrætsråd. • ”Borgerforeninger”

7. KOMMUNALSTRUKTUR • Ny kommuneplan • Hovedby, centerbyer, lokalbyer • Skoledistrikter • Facilitetsstruktur • ”Landfornyelse” hvad er bæredygtigt i fremtiden ?

8. By - forstad - landdistrikt

9. Fremtidens udfordringer • Samspil mellem kommune og frivillige • Rekruttering og uddannelse af frivillige ledere og instruktører • Mere idræt i børns hverdag • Foreningskultur contra ungdomskultur • Fleksibel motion for voksne • Idræt for ældre

10. Start fra bunden • Kommunale projekter • Tilskud til særlige opgaver • Prioritering af lokaler • Debat • Holdninger, så man er klar til at bakke op når ideer formuleres.

11. Samspil mellem kommune og frivillige Frivillige: Opgaven skal føles konkret nærværende og nødvendig. Reagerer positivt på muligheder og negativt på bebrejdelser. Politikere: Tendens til at generalisere og problematisere Oversæt problemer og opgaver og til mennesker og muligheder.

12. Rekruttering af ledere og instruktører

13. Rekruttering af ledere og instruktører

14. Mere idræt i børns hverdag • Sikre skoleveje • Daglig idrætstime • Lange ude frikvarterer • Idrætsbørnehaver og SFO´er med gæsteinstruktører fra foreningslivet • Foreningernes idrætsskole • Fleksibel adgang til faciliteter.

16. Foreningskultur contra ungdomskultur • Aldersgruppen 15 til 19 årige er den eneste aldersgruppe hvor idrætsdeltagelsesn er faldet fra 1998 til 2002. • Faldet er større i foreningsregi end i andre organisationsformer • DGI sætter forsknings- og udviklingsprojekt i gang i de store idrætsgrene.

17. Fleksibel motion for voksne • Et helt nyt idrætsbillede på vej • Motion og sundhed • Fleksibilitet er nøgleordet • Bruger gerne forskellige idrætsgrene • Vil gerne dyrke idræt i foreningen hvis mulighederne er der • Nybegyndere i alle aldersgrupper

18. Befolkningens idræts- og foreningsdeltagelse 1964 – 2002 i %

19. Andelen af den voksne befolkning over 15 år, der dyrker sport eller motion fordelt efter alder (1964 og 2002)

20. Udviklingen i de mest udbredte idræts- og motionsaktiviteter i Danmark fra 1975 til 2002 2002 1975

22. Fleksibel motion for voksne • Brugerundersøgelser • Medtænke muligheder for selvorganiseret idræt i fysisk planlægning • Clip´nfit • Døgnåbne faciliteter - netbooking • Halinspektør - fra vagthund til igangsætter • Foreningsbaserede træningscentre • www.traenlokalt.dk

23. Idræt for ældre • Faciliteter i dagtimerne • Signaler fra starten, at de ældre selv skal tage over • Præsenter konkrete muligheder og eksempler.

24. Eliteidræt - hvorfor • Elite skaber ikke bredde – påvirker hvor den er ! • Elite kan have afskrækkende virkning på folks lyst til at dyrke idræt i foreningen. Desportificering ! • Underholdnings og PR værdi • Skelne mellem professionel og amatørelite • Åbenhed om både direkte og indirekte støtte