Kapacitetsstyring

1. Kapacitetsstyring

2. Kapacitetsbegrebet • Kapacitet kan omfatte • Teknisk kapacitet – lokaler, maskiner, biler • Menneskelig kapacitet - medarbejdere • Økonomisk kapacitet – kapital • Teknisk og menneskelig kapacitet måles ofte i mængdeenheder som fx kvadratmeter, maskintimer eller arb.timer • I andre tilfælde måler man kapaciteten i antal producerede enheder.

3. Kapacitet • Størrelsen af en virksomheds kapacitet planlægges for en fremtidig periode, og giver økonomisk udtryk i periodens kapacitetomkostninger • En virksomhed, der producerer flere produkter skal tage en særlig beregningsteknik i anvendelse. • Når man ved knaphed på kapacitet skal planlægge aktiviteten, er det mest overskueligt at forudsætte, at de VO forløber proportionalt.

4. Kapacitetsudnyttelse • ASA, BIO og CUP fremstilles på den samme maskintype. • Forkalkulationer, VO forløber proportionalt

5. Lønsomhed

6. Lønsomhed - knaphed • Af hensyn til beregningen af differensbidraget er det vigtigt at opstille alternativernes kapacitetskrav i stigende orden.

8. Kapacitetsstyring • Når man arbejder med knap kapacitet, som er fælles for flere produkter, må man prioritere lønsomheden af aktiviteterne efter størrelsen af differensbidraget pr. kapacitetsenhed. • DIFB pr. enhed af den fælles kapacitet beregnes som forskellen mellem to alternativers totale bidrag divideret med forskellen mellem de samme to alternativers forbrug af kapacitetsenheder.

9. Markedsføringsbidrag I de tilfælde, hvor reklame benyttes som handlingsparameter, må differensbidragene beregnes på grundlag af alternativernes markedføringsbidrag. Markedsføringsbidrag = DB – salgsfr. Omk.

10. Kapacitetsovervejelser • Hvis alternativerne ikke rammer kapacitetsgrænsen, kompliceres regnestykket. • Nogle praktiske måder at løse det på er • Ved overskydende kapacitet, producere til lager • Ved knap kapacitet, nedbringe lager • Fleksibilitet vedr. vedligeholdelsesplaner • Ændret parameterindsats kan give bedre overensstemmelse mellem kap.behov og træk.

11. Udvidelse af kapacitet ved overarbejde • Det vil være lønsomt at udvide kapaciteten til at producere BIO 2 – dvs. med 250 timer, da DIFB på 192 kr. er større end 120 kr. • Det vil ikke være lønsomt at udvide til BIO 3 og CUP 3, da DIFB er 60 og 70

12. Uden brug af handlingsparametre • Virksomheden kan pga. konkurrence-situationen ikke føre prispolitik, og man betragter derfor de til enhver tid gældende markedspriser som sine salgspriser.

13. Dækningsbidragsbudget

14. Differensbidrag pr. time • Når man kan afsætte mere eller mindre af et produkt til en fast salgspris, og når de variable omk. forløber proportionalt, er produktets DIFB pr. kap.enhedkonstant.

15. Udvidelse af kapacitet • Ved at lease en maskine til 80000 pr. år kan kapaciteten udvides med 500 timer.

16. Prisdifferentiering ved knap kapacitet • Virksomhedens kapacitet udgør 36000 stk.

17. Prisdifferentiering ved knap kapacitet • Der er mulighed for at eksportere indtil 25.000 stk. Pr. måned til en pris på 40 kr. • Forsendelsesomk. Udgør 5 kr. pr. stk.

18. Rangorden alt. efter DIFB

19. Fuld udnyttelse af kapacitet • Eksportmuligheden betød, at prisen på hjemmemarkedet skulle sættes op. • DIFB på eksporten var 20, højere end DIFB på salg på hjemmemarket 16-20.000 og 20-24.000 stk.

20. Matematisk løsning Hjemmemarked • P(H)= -1/800x + 75 • DOMS (H) = 1/400x + 75 • DOMK (H) = 15 • DIFB (H) = -1/400x + 60 Eksport • DOMS (E) = 40 • DOMK (E) = 15+5 = 20 • DIFB (E) = 40 – 20 = 20

21. Matematisk løsning • Kapacitetsbegrænsning = 36.000 stk. • Optimering: For at finde gunstigste afsætning skal vi finde den afsætning, hvor de to markeder har samme positive DIFB. • DIFB (H) = DIFB (E) • -1/400x + 60 = 20 • 1/400x = 40 • X = 16.000 • Gunstigste afsætning, (H) er 16000 stk. Resten (36.000 – 16000) sælges til eksport

22. Matematisk løsning • Den optimale salgspris (H) udgør P = -1/800x + 75 = -1/800*16000+75= 55

23. Matematisk løsning Hjemmemarked: P = −1/800∗𝑥+75 Omsætning = P*x =−1/800∗𝑥^2+75∗𝑥 OMS’ = −2/800∗𝑥+75 VO = 𝑣𝑒∗𝑥=15∗𝑥 VO’ = 15 DIFB = −2/800∗𝑥+75−15 =−1/400∗𝑥+60 Eksportmarked: DIFB= 40 – 15 – 5 = 20 Optimering: DIFBhjem = DIFBeksport Anviser den salgsmængde, hvor det ikke kan betale sig at flytte fra det ene til det andet marked −1/400∗𝑥+60=20 ==> −1/400∗𝑥= −40 ==> 𝑥=16000 P = −1/800∗𝑥+75  𝑝=−1/800∗16000+75  𝑥=55