Medborgerskab og aktionslæring

1. Medborgerskab og aktionslæring Oplæg ved FALS Generalforsamlingskursus 2009 Rune Baastrup, MS ActionAid Danmark

2. Kort om mig selv • Uddannet Sociolog, KU • Undervist 4 år på Krogerup Højskole i ’Projekt Verden Brænder’ • Uddannelseskoordinator hos MS • Global Change: en ny semester lang uddannelse på universitetsniveau

3. Medborgerskab – et nøglebegreb i samfundsfag • Deter en del afsamfundsfagsidentitet at ”kvalificere() standpunkteroghandlemuligheder”, ligesomformålettilsiger at fagetskal”fremmeeleverneslystogevnetil at forholde sig tilogdeltagei den demokratiskedebatoggennemundervisningensindholdogarbejdsformerengagereeleverneiforholdafbetydning for demokratietogsamfundsudviklingen”

4. 3 iagttagelser: • Klartnormativtgrundlag – værdimæssig assimilation. • Fokusikke blot påviden– ogsåevneroghandlemuligheder. • Fokuspåmotiveringoglyst

5. (Ud)dannelse til medborgerskab Trecentraledimensioner • Viden • Færdigheder • Værdier

6. Hvordan har medborgerskabet det? • Danske unge scorer lavest på forventet fremtidig politisk deltagelse blandt 24 lande i en stor komparativ undersøgelse fra 2004 • Den stærkeste forklarende faktor er ’internalpoliticalefficacy’ – eller politisk selvtillid • Kilde: Meaningful Participation? Political Efficacy of Adolescents in 24 countries; Amnå et al, Uppsala Universitet, Sverige

7. Forbruger vs. Borger • Rune Lykkeberg: vores rolle som forbrugere æder sig gradvist ind på vores rolle som borgere. • Årsag: institutionel forskydning mellem borger og forbrugerrolle • Tim Knudsen: ”Fra folkestyre til markedsdemokrati” • Borgerdyd anno 2009: Sving dankortet!

9. Burde, burde, burde, kan ikke, kan ikke, kan ikke… • Kirsten Hamman: Fra Smørhullet • Kunstneren, den kulturradikale Mette der forfalder til fjernsyn, forbrug og B.T. – når hun selv synes hun burde læse bøger, foretage politiske handlinger og læse Weekendavisen • Overload af fordringer – mangel på kanaler

10. Institutionelt problem ”Mettesmanglende engagement kanikkereducerestil en personligdissonans, men måogsåhenførestil et fundamentaltmisforholdmellem de globaleproblemer (krigeniIrak, den globaleulighedogklimatruslen) og de politiskeinstitutioner.” Rune Lykkeberg, Kampenomsandhederne

11. Den amputerede borger • Impotente politiske institutioner = amputering af borgerrollen • En strukturel afkobling af det objektive og det subjektive: afdetstrukturelleniveau for samfundsforandringerog den personligesfære for indflydelsesommedborgere.

12. Handlinger skaber holdninger ”Det er en almindelig opfattelse at vores holdninger bestemmer hvordan vi handler. Men det omvendte årsagssammenhæng gælder også: De ting vi gør, påvirker hvad vi tænker, føler og mener. Når mennesker bliver bevidste om at deres handlinger er i konflikt med deres holdninger, mærker de et ubehag som de vil forsøge at fjerne. Oftevil de – udenselv at værebevidstomdet – gøredetved at ændreholdningerogfølelseristedet for at ændredereshandlinger.” Christian Jungersen: Undtagelsen

13. Handlinger og holdninger • Den institutionelle forkrøbling af vores handlemuligheder => selvopgør på det værdimæssige plan: den magelige kynisme, det sorgløse forbrug eller den sorte apati og resignation • Pointe: handlingens forrang

14. Hvor stiller det uddannelsen medborgerskab? • Tynger vi blot vores elever med en serie af fordringer, de ikke kan løfte? • Hvordan tackler vi det som undervisere?? • To svar: • et opgør med målet om aktivt medborgerskab • eller en opgradering af de skyts vi bruger for at ramme det…

15. Transformativt medborgerskab • ’Traditionelt’: borgeren bestemmes af objektive rettigheder og pligter overfor staten • Transformativt: borgeren er aktør – udfordrer, udvikler og forandrer de politiske institutioner ’fra neden’

16. Aktionslæring Erfaringsbaseret læring offentligehandlinger social fantasi

17. Demokratiske handlekompetencer Med begrebet handlekompetence forstår vi den som: • Ser sig selv som aktør i eget liv, de nære fællesskaber og i samfundsmæssige processer – lokalt som globalt.(subjektiv dimension) • Har de nødvendige redskaber og færdigheder til rent faktisk at handle i en foranderlig verden (objektiv dimension) • Opbygger og udvikler en social fantasi – en forestillings- og fremstillingsevne, der knytter sig til praksis, men også overskrider praksis og formår at begribe og udforme det nye (transformativ dimension)