190 likes | 1.79k Views
Nogle videnskabsteoretiske retninger. Naturvidenskab Klassisk og logisk positivisme Kritisk rationalisme Humanvidenskab Hermeneutik og fænomenologi Strukturalisme. Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet. Nogle videnskabsteoretiske retninger. Samfundsvidenskab
E N D
Nogle videnskabsteoretiske retninger Naturvidenskab • Klassisk og logisk positivisme • Kritisk rationalisme Humanvidenskab • Hermeneutik og fænomenologi • Strukturalisme Kilde: frit efter AM.Olesen. Filosofisk Institut., Århus Universitet
Nogle videnskabsteoretiske retninger Samfundsvidenskab • Paradigmeteori • Socialkonstruktivisme
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme Empirisme • Menneskets bevidsthed betragtes som en tom tavle (tabula rasa v./John Locke) • Erkendelsen har sit udspring i sanseerfaringen (iagttagelsen) umiddelbare sanseindtryk + ideer • Påstandes sandhedsværdi afgøres af sanseerfaringen. • Hume, JS. Mill
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme Rationalisme • Erkendelsen har sit udspring i fornuften, dvs det er muligt at opnå viden om virkeligheden alene ved brug af fornuften. • Cogito ergo sum – på baggrund af en universel skepticisme (uholdbar position – Descartes)
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme Transcendentalfilosofi • Erkendelsens udspring er dels sanseerfaringen, dels den menneskelige erkendeevne (forstandskategorier og anskuelsesformer – i flg I. Kant på basis af fornuften – herunder dømmekraften)
Klassisk positivisme Formuleret af bl.a. Auguste Comte omk. 1830. • Videnskab må beskæftige sig med det positivt givne. • Videnskab kan alene bestå i en systematisk beskrivelse og bearbejdning af de umiddelbart givne kendsgerninger. • Videnskab er værdifri. • Videnskab tilsigter objektivitet. (Men hvad er objektivitet) • Virkeligheden er konkret og tællelig. • Mennesket er et stykke natur, der bedst studeres vha. naturvidenskabelige metoder.
Logisk positivisme • Dannedes i 1920’erne i Wien. • Den toneangivende videnskabsteoretiske retning frem til 1960’erne. • Ideal om enhedsvidenskab: alle videnskaber bør tilstræbe anvendelsen af de samme (naturvidenskabelige) metoder og et fysisk-matematisk sprog i formuleringen af den videnskabelige erkendelse.
Klassisk erkendelsesteoretisk (epistemiologisk) -isme Verificerbarhedsprincippet: • En sætning, der siger noget om verden, er empirisk meningsfuld, hvis og kun hvis den enten er direkte verificerbar, og dvs. at den principielt kan be- eller afkræftes ved observation, eller kan angives at have bestemte logiske relationer til (direkte) verificerbare sætninger.
Induktion: • Enhver form for slutning, hvor præmisserne underbygger konklusionen uden dog at medføre denne logisk. Den grundlæggende form for induktion er ved simpel opregning, hvor der sluttes fra dette, at samtlige undersøgte fænomener af en given type A har egenskaben B, til det, at alle A-fænomener overhovedet har B. M.a.o. sluttes der fra en endelig række af singulære udsagn til det tilsvarende universelle udsagn.
Kritisk rationalisme • Formuleret af Karl Popper i 1930’erne. Falsificerbarhedskriteriet • Kriteriet på en teoris videnskabelige status er dens falsficerbarhed, eller dens mulighed for at blive gendrevet.
Hypotetisk-deduktiv metode • Der opstilles forsøgsvist en hypotese. • Der udledes (deduceres) logisk forudsigelser fra hypotesen. • Der foretages undersøgelser i form af observationer eller eksperimenter med henblik på at falsificere forudsigelserne og derigennem efterprøve hypotesen. • DE PLANCHER DER KOMMER HEREFTER ER KUN FOR SÆRLIGT NYSGERRIGE
Hermeneutik gr. hermeneuein: forstå, udlægge, fortolke. • Traditionel hermeneutik: metoderegler til udlægning af religiøse tekster. • Metodisk hermeneutik: almen fortolkningsteori. • Filosofisk hermeneutik: en teori om mennesket som et forstående eller fortolkende væsen.
Fænomenologi gr. phaenomenon: det der viser sig • Klassisk fænomenologi (Edmund Husserl): fokus på den ureducerede iagttagelse, på det der viser sig for os eller på det oplevelsesmæssige. Intentionalitet (rettethed): mennesket altid i relation til noget andet end sig selv.
Eksistentialontologi (Martin Heidegger): en lære om hvad der specielt karakteriserer det at være menneske. Væren-i-verden: mennesket er altid allerede ude blandt tingene.
Filosofisk hermeneutik Hans-Georg Gadamer: Sandhed og metode, 1960. • Forforståelse • Fordomme • Foregribelse af fuldkommenhed • Den hermeneutiske cirkel
Den hermeneutiske cirkel • Traditionel hermeneutik: Del og helhed i teksten. • Metodisk hermeneutik: Del og helhed i forholdet mellem teksten og dens forfatter • Filosofisk hermeneutik: Del og helhed i forholdet mellem teksten og fortolkeren.