Portefølje som lærings- og evalueringsredskab

1. Portefølje som lærings- og evalueringsredskab Skolen år 2005 og om evaluering Portefølje i matematikundervisningen

2. PORTEFØLJE I MATEMATIKUNDERVISNINGEN Portefølje, et redskab til evaluering og læring Portefølje, en metode blandt mange

3. I porteføljemetoden indgår dialektiske forhold mellem undervisning og læring undervisning og evaluering læring og evaluering i en opmærksomhed på såvel processer som produkter

4. ”Vi må ikke lade os blæse omkuld”

5. Politisk styring KIF, Folkeskolen år 2010 Ekstern kontrol: TIMSS, PISA, nationale test Bindende fælles trinmål summativ evaluering – kontrollerer, sammenligner Pædagogisk styring Intern udvikling Kompetencebeskrivelse Didaktisk viden Fokus på læring formativ evaluering – støtter danner og former eleverne Kvalitet – Læring - Evaluering

6. Portefølje som lærings- og evalueringsredskab En portefølje er elevens eget udvalg af repræsentative arbejder med egne tilknyttede refleksioner samlet over en periode med henblik på vurdering

7. EVALUERINGSMETODER • -lærer-elevsamtale • -elev-elevsamtale • -elev-lærer-forældresamtale • -klassesamtale • -lærerobservation (alene eller flere lærere) • -dagbog (elevens, lærerens, fælles lærerdagbog) • -logbog • -portefølje • -rapport • -klassemappe • -test • -standardiseret prøve • -selvevaluering (på baggrund af båndoptagelse, videooptagelse, skriftlige arbejder, …) • -fremlæggelse • -SMTTE-modellen • -udviklingsplan • -Kvalitetsstjernen

8. Portefølje i matematikundervisningenFORMÅL Et redskab til at sætte fokus på læringsindholdet Et redskab til at gøre evaluering til en del af undervisningen og lade eleven være aktiv i selvevaluering

9. Faser i porteføljearbejdet • Mål for portefølje • Indsamling af materialer og produkter, dokumentationsmateriale • Udvælgelse til præsentationsporteføljen • Refleksionsproces • Nye mål for portefølje

10. HVAD ER HENSIGTEN MED PORTEFØLJEN, set i et LÆRINGS-perspektiv • Styrke dialogen og samarbejdet om elevens læring • Styrke elevens læring og bevidsthed om egen læring eleverne skærper evnerne til at erkende, hvad de har behov for at lære eleverne skærper evnerne til at kende egne stærke og svage sider • Synliggøre fremskridt • Give læreren indsigt i elevforudsætninger med henblik på differentiering • Systematisere lærerens evaluering af den enkelte elev

11. EVALUERING I MATEMATIK Hvad skal evalueres? Hvorfor? Til gavn for hvem? Hvordan? Hvilke farer er der? Hvilke metoder? Hvilke redskaber? Hvem skal evaluere?! Hvornår? Hvem skal have indsigt i resultaterne?!

12. Faser i porteføljearbejde • Mål for portefølje • Indsamling (mapper, kasser, ……, logbøger)

13. Produkter i matematikporteføljen regneopgaver, besvarelser geometriske arbejder tegninger bånd fotos af spil, modeller, elever i aktivitet, plancher evt. digitale billeder videobånd udskrift eller cd med edb-arbejder projektmapper logbog - -

14. Faser i porteføljearbejde • Mål for portefølje • Indsamling (mapper, kasser, ……, logbøger) • Udvælgelsesproces - opstille kriterier og synliggøre disse - opstille individuelle mål

15. Kriterier for udvælgelse • Begyndertrin noget, jeg har lært meget af noget, jeg har lavet flot noget, jeg er glad for noget, jeg har lavet færdig noget, jeg har gjort mig umage med noget, der har været sjovt

16. Kriterier for udvælgelse • Mellemtrin noget fra vores emne noget, jeg har brugt meget tid på noget, hvor jeg har samarbejdet med min makker noget, jeg er stolt af noget, jeg ikke kunne før, men som jeg kan nu noget, der var svært at lave

17. Kriterier for udvælgelse • Afsluttende trin noget, der viser, at jeg er god til at regne noget, jeg har været meget præcis med noget, der viser, at jeg er kommet nærmere mit mål noget fra vores projekt noget, hvor jeg har brugt regneark

18. Faser i porteføljearbejde • Mål for portefølje • Indsamling (mapper, kasser, ……, logbøger) • Udvælgelsesproces • Refleksionsproces - eleven reflekterer - læreren reflekterer - hvad ser jeg? - hvad skal jeg have fokus på (mål)? - ændring af miljøet i klassen - hvordan tilgodeses den enkelte - vejleder

19. DET ER ABSOLUT NØDVENDIGT, AT ELEVEN KAN REFLEKTERE OVER EGEN LÆRING I skolen skal vi: - lære eleverne at reflektere over egen indlæring og måder, hvorpå de indhenter læring - lære eleverne at sætte mål

20. Procesorienteretmatematikundervisning Læring af matematik i skolen bør fremstå gennem et fag, hvormed man kan løse problemer og ikke som et fag, hvor man løser nøgne regnestykker. Gør processen for arbejdet med opgaverne og problemstillingerne vigtigere end det eksakte facit. Gør opgaverne åbne. Fremlæg problemer frem for opgaver, så eleverne får flere løsningsveje og inspireres til at stille spørgsmål til problemerne. Diskuter de forskellige løsningsforslag med eleverne.

21. Hvis eleverne lærer for resultatet alene, er der en stor fare for, at de ikke opdager, hvordan de nåede resultatet

22. Kommunikation i, om og med matematik - et tema for matematiklæring • at sætte ord på matematikken støtter elevens egen forståelse • at sætte ord på matematikken bevidstgør eleven om manglende forståelse • at samtale om matematikken styrker elevens kommunikation om emner, hvori matematik indgår

23. BLOOMS MODEL Evaluering Syntese Analyse Anvendelse Forståelse Aktuel viden

24. Spørgsmål med fokus på refleksioner • Hvorfor synes du at dette er dit bedste arbejde? • Hvordan løste du opgaven? • Hvad ville du gøre anderledes i dag, hvis du skulle løse en lignende opgave? • Hvad bliver dit næste mål? • Hvad har jeg lavet? • Hvad betyder det? • Hvorfor blev det som det blev? • Hvad kunne jeg have gjort anderledes? • Hvad har jeg lært af det? • Viser det noget om mig, som jeg ikke kunne tidligere? • Er det noget, jeg er stolt over? • Fortæller det noget vigtigt om mig? • Hvad kan jeg gøre bedre? • Er du nået nærmere til målet? • Hvordan er du nået dertil? • Hvad synes du om emnet? • Hvorfor? • Hvad vil du arbejde med næste gang?

25. Faser i porteføljearbejde - forældrerefleksion - hvor er mit barn? - hvilke stærke/svage sider? - hvor kan jeg hjælpe? - forberedelse til forældresamtale 5. Nye mål .....

26. OP-PRIORITERING at finde ud af hvad eleverne ved, og hvordan de tænker at gøre evaluering til en integreret del af undervisningen at fokusere på de brede kvalifikationer at udvikle problemsituationer der fordrer flere forskellige kompetencer at have et varieret vurderingsgrundlag mht. eleven, både skriftligt, mundtligt og handlebaseret at undervisningens kvalitet må vurderes ved en systematisk indsamling af information om udbytte, indholdsvalg og fremgangsmåder NED-PRIORITERING at finde ud af hvad eleverne ikke ved at knytte evaluering til karakterer og forældresamtaler at fokusere på enkeltkompetencer at bruge øvelser eller opgaver, der fordrer én bestemt færdighed vurdering af udbyttet alene baseret på skriftlige prøver at vurdere undervisningens kvalitet alene vha. elevernes prøveresultater (Lone Abildgaard, red. M. Andreasen)

27. HVORFOR PORTEFØLJE I MATEMATIKUNDERVISNINGEN • STØTTER EN FORESTILLING OM MATEMATIK, SOM RÆKKER LÆNGERE END TIL KORREKTE SVAR • BETRAGTER MATEMATIK SOM ET FAG, DER KRÆVER OMHYGGELIG OG GENNEMTÆNKT BELYSNING • BETONER ELEVENS ROLLE SOM DEN AKTIVE MATEMATIKER OG LÆREREN SOM VEJLEDER • OPMUNTRER ELEVEN TIL OBJEKTIVT AT SÆTTE ORD PÅ SIN FORSTÅELSE AF MATEMATIK • STØTTER SELVEVALUERING OG ELEVERS TILLID TIL EGNE EVNER I MATEMATIK

28. HVORFOR PORTEFØLJE I MATEMATIKUNDERVISNINGEN • VURDERER MANGE FORSKELLIGE METODER TIL LÆRING • STØTTER EN EVALUERINGSMETODE, SOM TILLADER, AT ELEVER HELLERE SKAL VISE SINE STÆRKE END SINE SVAGE SIDER • BIDRAGER TIL AT EVALUERE ELEVENS HELE UDVIKLING INDEN FOR MATEMATIKOMRÅDET PÅ EN BEDRE MÅDE END KUN AT STOLE PÅ ANTALLET AF RIGTIGE PRØVER • LETTER OVERFØRSEL AF INFORMATION MELLEM ELEVER, LÆRERE OG FORÆLDRE

29. Litteratur Portefølje i matematik – et evalueringsredskab, Hanna Mølgaard m. fl. Gyldendal, 2005 Når det bedste er godt, Arne Mogensen og Lone Abildgaard, Dafolo Forlag, 1999 Porteføljer, Lone Abildgaard, Århus Kommunale Skolevæsen, 2001 Video fra Århus Kommunale Skolevæsen: Portefølje

31. Kompetencer kan ikke læres af andre gennem undervisning, men kompetencer kan man selv udvikle, og man udnytter sine færdigheder, når man udvikler sine kompetencer.

32. Gammelt paradigme Læreren formidler viden med eleven som passiv modtager Fokus på afgrænset faktaviden God undervisning gennemføres af læreren Vurdering/karaktergivning baseret på prøver og diagnoser  Informerede forældre Ideologi: Skolen og samfundet Nyt paradigme Undervisning er refleksiv, og eleven er aktiv søger af information/viden Fokus på helheder God undervisning fremmer, at eleven ”lærer at lære” Vurdering/karaktergivning baseret på evaluering af egne præstationer og refleksioner Deltagende forældre Ideologi: Skolen i samfundet AT HOLDE SKOLE, en institutionaliseret del af dansk kultur

33. OP-PRIORITERING at finde ud af hvad eleverne ved, og hvordan de tænker at gøre evaluering til en integreret del af undervisningen at fokusere på de brede kvalifikationer at udvikle problemsituationer der fordrer flere forskellige kompetencer at have et varieret vurderingsgrundlag mht. eleven, både skriftligt, mundtligt og handlebaseret at undervisningens kvalitet må vurderes ved en systematisk indsamling af information om udbytte, indholdsvalg og fremgangsmåder

34. OP-PRIORITERING • at finde ud af hvad eleverne ved, og hvordan de tænker • at gøre evaluering til en integreret del af undervisningen • at fokusere på de brede kvalifikationer • at udvikle problemsituationer der fordrer flere forskellige kompetencer • at have et varieret vurderingsgrundlag mht. eleven, både skriftligt, mundtligt og handlebaseret • at undervisningens kvalitet må vurderes ved en systematisk indsamling af information om udbytte, indholdsvalg og fremgangsmåder