1 / 47

BOOSTCAMP 2011

BOOSTCAMP 2011. Af Natascha Skovgaard Kampp Andersen. ANTIKKEN. Hvorfor er antikken så interessant. Vores europæiske identitet formes i antikken Antikke institutioner og værdier er i centrale elementer i europæisk selvforståelse

kaia
Download Presentation

BOOSTCAMP 2011

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. BOOSTCAMP 2011 AfNataschaSkovgaardKampp Andersen ANTIKKEN

  2. Hvorfor er antikken så interessant • Vores europæiske identitet formes i antikken • Antikke institutioner og værdier er i centrale elementer i europæisk selvforståelse • Græsk-romerske civilisation spiller en central rolle vores samfund i dag • Antikken bruges politisk den dag i dag

  3. Det er også interessant fordi Film og serier over antikke temaer er populære

  4. Disposition for i dag • Kildekritiske overvejelser ved arbejdet med antikken • Kronologisk overblik - Græske periode - Romerske periode • Afslutning

  5. Kildertilantikken Græskeperiode Romerskeperiode Polybios (203-120 f.v.t.) DionyssiosfraHalikarnassos (1. årh. f.v.t.) Livius (59-17 f.v.t.) Tacitus (56-120 e.v.t.) • Herodot(484-425 f.v.t.) • Thukydid (460-395 f.v.t.) • Xenophon (430-354 f.v.t.) • DiodorusSiculus (1. årh. f.v.t.) • Plutarch (45-120 e.v.t.)

  6. Kildekritiskeovervejelser • Kildensophav? • Tendens • Primære/sekundærekilder • Overlevering • Fåkilderivigtigeperioder

  7. Generelleovervejelser • At brugeandrekildetyper • Historikerensegenhorisont: - Kanvi gåværdifrittil en historiskkilde? - Erallefortolkningerikkeværdiladede? - Giver detmening at snakkeomfuldstændigobjektivhistorieskrivning? • Hvorgodter vi overhovedeti stand til at rekonstruereantikkenshistorie?

  8. Antikkensgeografiske rum

  9. Græskhistorieoversigt • Arkaiskperiode ca. 750 – ca. 500 f.v.t. • Den klassiskeperiode ca. 500 – 323 f.v.t. • Hellenismen 323 – ca. 31/30 f.v.t.

  10. Før 750 f.v.t. • 3000-1100 minoisk/mykenskhøjkultur • 2000-1700 Førstefolkevandring (indoerupæiske) • 1200-1000 dorervandringerne • 1000-800 ’de mørkeår’

  11. Den mykenskecivilisation • Et folk fra Balkan (2000-1100) • Indoeuropæisk oprindelse • Hellas og Hellenere • Mindre samfund • Byen Mykene • Ingen central regeringsmagt som den i øst • Hver by havde sin egen konge • Mykensk storhedstid 1400-1200 • Stod måske i spidsen for grækernes krig mod Troja • Nedgangstiden 1200-1100

  12. Kreta • Lilleasiatisk folk • Kong Minor (sagnkonge) • Erobring af omkringliggende områder • Handlesstrukturuden vidtstrakt politisk kontrol • Kontakt til grækerne • Fællesskriftsprog Linear A-B

  13. Den mørketidsalder • Kulturelt forfald, tab af viden • Mindre elegant keramik • Mindre rige grave • Simpelt håndværk • Skriftsproget forsvinder

  14. DetarkaiskeGrækenland • Den store græskekolonisation ca. 750-550 • Kolonister: Korinth, Megara, Miletm.fl. • Destination: Sicilien, Spaniensøstkyst, Frankrigssydkyst, SyditalienogSortehavet. • Årsager: • Overbefolkning • Ønsketomnyejordbesiddelser • Arveregler: Allesønnerskulle dele arven (jorden) lige

  15. Kolonisationensfølger • Kulturellefølger: • Handel ogsøfartøgedes • Kulturenblomstre • Økonomiskeogsocialefølger: • Jordenkompåfåmændshænder • Økonomiskog social krise

  16. Bystaten • Bystatskulturenopnårudbredelse (polis) • Astu;beboedeområde • Akropolis; templer, officiellebygninger • Agora; torvet, handelsområde • Sparta vs. Athen • Markantforskelligeallerede her: 1) mentalitet 2) samfundsstruktur (oligarki vs. demokrati)

  17. Detathenskedemokratica. 650 – ca. 450 f.v.t. • Solon (638-558) • Udgangspunktiøkonomiskkrise; annulleringafhidtidigejordbrudsrelateretgæld, opdelingafsamfundeti fire klasserbaseretpåindkomst (to øverstemulighed for embeder) • Kleistenes(550-500) • Indførelseaf deme-systemet; ti stammer med 50 mandihver, oprettelseaffemhundremandsrådet (boule), indførelseaflodtrækning • Perikles(495-429) • Ekstremtdemokrati; folkeforsamlingensogfolkerettensautoritetabsolut, byggeprogrammeriværksættes, indførelseafdiætertilmedlemmeraffolkeforsamlingen

  18. DetAthenskedemokratiipraksis Hvornårvar man borgeripolisstaten? Mandligathener over 20 år Som 30-årig kunne man vælgestilofficielleembeder (fuldgyldigborger) Kvinder, børnog slaver osv. ekskluderet

  19. De politiskeinstitutioner • Femhundremandsrådet(bouleuterion) • Udøvendekomité for folkeforsamlingen • Folkeforsamling(ekklesia) • Alleborgere – Udenrigs- ogindenrigspolitiskeafgørelser– Udpegefolk tilembedsposter– At indledelovgivningsarbejde– Starte en politiskproces • Folkedomstol(dikasteria) • Lodtrækning - 1 år ad gangen – Forkastelseogratificeringaflovændringer – Domstolpåenten 201, 401 eller 501 dommere.

  20. Sparta

  21. Spartaspolitiskestruktur • To konger • Oligarki • Spartiater, periøkerogheloter • Mændover 30 harpladsifolkeforsamlingen (ekklesia) • Rådaf 28 mænd over 60 plus de 2 konger (gerosia) • 5 kontrollanter (efors) • Kongerogrådetkunneunderkendefolkeforsamlingen

  22. Den klassiskeperiodeca. 500-323 f.v.t. • 499-479 Perserkrigene • 479-431 Pentekontaetien • 431-404 Den peloponnesiskekrig • 404-371 Sparta somførerstat • 371-362 Thebensomførerstat • 362-338 Makedoniensomførerstat • 336-323 Alexander den Store

  23. Perserkrigene 499-479 f.v.t. • Førsteperserkrig (499-490) • 499-494: Den Ioniskeopstand • Græskebyer iIonengøroprør mod perserriget; Athens bistår med militærhjælp. • I 494 tabtegrækernei et søslagnærMilet, ogopstandenblevknust. • Persiskhævntogt I Grækenland; kulminition med slagetved Marathon, hvorperserneliderstortnederlag.

  24. Perserkrigene 499-479 f.v.t. • Andenperserkrig (480-479) • 480:  Xerxes  invadererGrækenland,  ogmøder  en  athensk‐ogspartansk  alliance;  kulmination  med  slagetved   Thermopylae (jf.  de  300  spartanere) • 479:  Slaget  ved  Plataea;  persiske  styrker  udraderet;  græske bystater i Lilleasien ’befries’ fra persisk kontrol.

  25. Pentekontaetien 479-431 f.v.t. • Athens dominansefterperserkrigene • 478: Det (første) deliskeforbundetableres • Et athensk imperium? • Formål: hævn over perserkongen • Forbundsfællernebetaltetribut • En langrækkeafoprør mod lederstatenAthen • Forbundetsopløsning I 404 f.v.t.

  26. Den Peloponnesiskekrig 431-404 f.v.t. • Årsagtilkrigsudbruddet • Korkyra-affæren • Potidaia • Megara-dekretet • Implicit årsag: • Sparta varbange for den athenskeimperialisme • Trefaser: • 431‐421:  DenArchidamiskeKrig • 421‐412:  Nikiasfreden (421), AthenskekspeditiontilSicilien (415) • 412‐404: Athens fald

  27. 404-362 f.v.t. • Spartanskdominans 404-371 • 395-387: Den Korintiskekrig • 387: Kongefreden • 378: Etableringafdetandetathenskesøforbund • Thebanskdominans 371-362 • 371: SlagetvedLeuktra • 367: Nykongefred • 362: Slagetved Mantinea • Ingennaturligførerstatefter 362!

  28. MakedonskdominansPhilip II og Alexander den Store 362-323 f.v.t. • Fraca.362 • Stigendemakedonskindflydelseiregionen; Philip IIreformererdetmakedonskemilitær, ogsikrerdetmakedonsketerritorium. • 338 SlagetvedChaeronea (endenpågræskdemokrati?) DenKorinthiskeLigaetableres • 336Mordetpå Philip II, - Alexandernymakedonskkonge • 334‐324: Kampagneiøst • 334:Slaget ved Granikus • 333:  Slaget ved Issus • 332: Ægypten • 331: Slaget ved Gaugamela • 326:  Indien • 323: Alexander dør i Babylon; kampen om hansrigebegynder; hellenismensætterind

  29. Alexander den Store 334-323 f.v.t. • Efter323:Alexandersrigedelesi fire dele: • 1)Ægypten Ptolemæus 2) Makedonien+ Grækenland Antigones 3) Syrienmv.  Perdiccas 4)Pergamon mv. Lysimachus

  30. Hellenismen 323-31 f.v.t. • Makedonien, GrækenlandogOrientensmeltessammen; middelhavsområdetfår et fællespræg • NybølgeafgræskkoloniseringI AsienogAfrika; helleniseringafregionen; græskkunst, arkitektur,  filosofietc. • Romerskekspansion; østligekongedømmerunderlæggesromerskoverherredømme • 31/30  v.t.:SlagetvedActium ender den hellenistiskeperiode

  31. Romerrigetoversigt • Kongetiden 753-510 f.v.t. • Republikken Ca. 500-31 f.v.t. • Kejsertiden 31 f.v.t. – 284 e.v.t. • Senantikken 284-394 e.v.t.

  32. Romssyvkonger 753-510 f.v.t. • Romulus(753‐715) • Numa Pompilius (715‐673) • TullusHostilius (673‐642) • AncusMarcius (642‐616) • TarquiniusPriscus (616‐579) • ServusTullius  (539‐534) • TarquiniusSuperbus (534‐510)

  33. Republikken ca. 500-44 f.v.t. • Politisk system • Magistrater • Folkeforsamlinger • Senatet • Stænderkamp (ca.500‐300) • Patricier vs. Plebejere • Klientsystemet • Patron vs.Klient • Udenrigspolitiskudvikling • 340‐338 Latinerkrige • 326‐290 Samnitterkrigen • 280 Pyrrhos‐krigen • 264‐146 De puniskekrige • 201‐149 De makedoniske krige • Den romerskerepublik fald(133‐44) • Tiberius ogGajusGracchus • Borgerkrige • Cæsar  diktator  på  livstid

  34. Politisk system • Magistrater • Kvæstorer(fra447), 2 stk., administrationaffinanser, man skullevære 30årfør man varvalgbar • Ædiler, 4 stk.,varetagelseafroogorden, off.Bygninger,veje,kornforsyninger,og fester, man skullevære 33 årførman valgbar • Prætor(fra 242),2 stk., juridiskmyndighed,udpegerdommereogeksekvererdom,39årførvarvalgbar • Konsuler, 2 stk.,øverstemyndighedikrigogfred • Censorer, 2 stk., folketællingsomenesteopgave,vælgeshvertfemteår • Senatet: • 300 medlemmer,fridebat,aristokratietshøjborg,medlempålivstid,ipraksisdetvigtigste organ • Folkeforsamlinger • Curie‐forsamling: Ældsteforsamling,opdeltefterslægter, tildelerembedsmændderesmyndighed • Centurie-­‐forsamling: vigtigsteforsamling, inddeltiformueklasserogtriber,vælgerøverstemagistrat,agererappelret,beslutningeromkrigogfredosv. • Tribe‐forsamling: forsamlingafborgereifredstid,vælgerlaveremagístraterogudførerlovgivningsarbejde

  35. StænderkampenPatricier vs. plebejere • Patricier:retsligtprivilegeretoverklasse,eneretpåalleledendeposterpolitiskogmilitært • Plebejere: retsligtupriviligeretunderklasse,kæmperforindflydelse; vigtigstevåben: atnægte at kæmpe • Kompromispåkompromisbringerplebejernenærmerederesmålompolitiskindflydelse • 494:plebejerevælgesførstegangtiltribuner • 451:retsikkerhed;detolvtavlers love • 445: plebejerekangiftesigin ipatriciskefamilier • 367: plebejerkanopnåvalgtilkonsulat • 287: beslutningertruffetpåplebejerforsamlingnugyldigefor alleromerskeborgere

  36. KlientsystemetPatron vs. Klient • Skelmellemhøjoglav isamfundet;lovfæstetafKong Romulus • Arveligt, gensidigtafhængighedsforhold • Økonomisk+juridiskstøttetilklient; politiskopbakningtilpatron (stemmeafgivning,medgiftosv.) • Prestige istortklientnetværk;rige, ambitiøseromereinvestererstore summer heri • Klientvargernepatron forklientaflaverestatus

  37. Udenrigspolitiskeudvikling 347-149 f.v.t. • Depuniskekrige • 264‐241 Førstepuniskekrig • Årsag:frygt for KarthagoserobringafhelSicilien, Rombliverflådemagt,langopslidningskrigsom Romvinder;årsag:størremandskabspotentiale +lejetropperdrænerKarthagosstatskasse • 218‐201 Anden puniske krig • Rom intervenerersyd for Ebro, Hannibal krydser alperne og hærger Italien, Rom erobrer Spanien, endeligt opgør i Nordafrika; Rom ubestridte sejrsherre • 146 Tredje puniske krig • Korinth og Karthago ødelægges • Demakedonskekrige • 201: Romintervenerer i Athen og Pergamon. 197: Romersk sejr ogMakedonienslutte  fred, 149: Makedonien bliver Romersk provins

  38. Romsudenrigspolitiskeudvikling • MuligeårsagertilRomssucces • Afbalanceretromerskforfatningmellemaristokrati, monarkiogdemokrati; fordrerstabilitetogbalance • Stortmandskabspotentiale • Slaveriet • Ledereformåratmobiliseresoldaterne • Aggressivsejrsbevidsthed • Konsulatåbent for ambitiøseplebejere • Administration afprovinser • Unilateraltforbundsfællesskab; individuelleaftalersåorganiseretoprørundgås.

  39. Frem mod republikkensfald 133-44 f.v.t. • 133: forsøgpåjordreformer(jf.  Graccherne);bønderneskulleigenværesamfundetsogmilitæretsrygrad, MEN: krigsudbyttethavdeskabtskærpetpersonligkampindenforaristokratiet • Ca. 100: Nye hærreformer • Formuegrænserignoreres, skaberpersonligloyalitettilhærføreren; dvs. personligehærebliverhovedelementiomvæltningerne • 91Forbundsfællekrigenbryderud • 82Sulla bliverdiktator • 59‐56Førstetriumvirat; Pompejus, Crassus, Cæsar • 49 BorgerkrigmellemCæsarogPompejus • 44 Cæsardiktatorpålivstid;stortreform oglovgivningsarbejde. Cæsarmyrdesafsine standsfællersammeår

  40. Octavian/Augustus 43 f.v.t. – 14 e.v.t. • Augustus’ magtovertagelse • 43‐33: Triumvir • 32: Ed • 31‐23: Konsul hvert år • 27: Ændringaf navntil Augustus +principssenatus • 23: Tribunmyndighed • 2: Fædrelandets fader • Embeder • Procausulanisk Imperium Hæren • PontifexMaximus Religion • Tribunmyndighed Veto,  fremsættenye love • PrincepssenatusSenatet

  41. Overblik 14-284 e.v.t. • Julisk‐Claudiskedynasti • Tiberius, Caligula, Claudius,Nero • Flaviskedynasti • Vespasian, Titus,Dominitian • 96‐180: Femstabilekejsere • Nerva, Trajan, Hadrian, Antonius Pius, MarcusAurelius • Rolig og stabil ekspansioni perioden: • Hær udstationeret vedgrænseprovinser • Lokalt selvstyre, nyebygrundlæggelser • 194‐284: Krise (soldaterkejserne) • Ydre fjender presser på • Møntsystemetbrydersammen • 23 officielle kejsere på 50 år; legionernes indflydelse på valg af kejser enorm • Tilbagegang i slaveriet

  42. Romanisering • Lokalinteresse for Rom ogromerskkulturiprovinserne • Adoption af Latin somkultursprog • Engagement iromerskeinstitutioner (politiske, sociale, kulturelle) • Offentligfremtoningsomromer (brugafromersknavn, klæder, livsstil) • Karriere den romerske administration (hæren, i Rom elleriprovinserne) • Nuancerne • Politiskdeltagelsegavromerskborgerskab • Romerskeborgerskabgavbedrejuridiskerettighederoghøjere social status. • Bykulturenbetød en rækkeforbedringeridagligdagen. • Rom krævedeikke en kulturel integration • Krævedederimodpolitisklydighed

  43. Romanisering • I de vestligeprovinser: • Bygrundlæggelser • Veterannedsættelser • Deltagelseilokalpolitikgavromerskborgerret • Juridiskogfysisklig en romersk by • I de østligeprovinser: • Eksisterendebykultur – betødfånye byer • Eksisterendebylove – betødfærrejuridiskeændringer • Mindrepåvirkningafromerskarkitekturogbyplanlægning • Græskvaralleredefællessprogmellemromereoggrækere – derforringepåvirkningfra Latin

  44. Regionaleforskellemellem vest ogØst Vest Øst Græskbykultur - lovgivningbetødfærreændringer I bysamfundende Ingenlatinsk ret - betødfærreromerskeborgere end I vest Græsksomfællessprogbetødmindresprogligpåvirkningfra Latin • Bykulturefterromerskforbillede • Romersk administration • Latinsk ret gavflereromerskeborgere • Latin somfællessproggavstørresprogligudvikling • Romersklovgivinggav et mere ensartetsamfund

  45. Det 3. århundredeskrise • Kejsermagteneriopløsning • Store militæreudgifter, møntdevlueringogøkonomiskkrise • Borgerkrigeogprespåydregrænser • Romerskmilitærpolitikgårfraoffensivtildefensiv • Kriseilandbruget • Diokletians reformer 284-305 • Provinsreform, militære reformer, økonomiske reformer ogsystemskrifte • Betydning: 1) mere effektivskatteopkrævningiprovinserne 2) Hærenplaceres I mobile enheder bag grænserne 3) møntreformog et prisedikt 4) Udnævnelseaf en medkejser (tetrakiet) • Forvaltningensplittes; kejseriøstog vest

  46. Konstantin 324-337 • Konstantin var den førstekristnekejser • Han tilgodeser de kristne, men forholder sig stadigpositivttil den græsk-romerske religion • FlytterhovedstadentilKonstantinopel, men Rom vedbliver at have høj status • Kejseren, Romulus Augustus, afsættesi vest i 476 • Østrigetfaldertiltyrkerne I 1453

  47. AfslutningKarakteristikafantikken • Slavesamfund • Overvejendearistokratiskbykultur • Middelhavskultur • Agrarsamfund • Veludvikletteknik • Frihedsorienteret • Krigsorienteret • Religiøspluralisme • Højtudvikletkultur

More Related