Program: 09.00-09.10: JEBO introducerer dagens program .

1. Program: 09.00-09.10: JEBO introducerer dagens program. 09.10-09.45: JEBO forelæser over af opgavens formål (se bachelorfolderen for analyse af bekendtgørelsen), vurderingskriterier og kommer op med gode og spændende råd om at skrive opgaven. Det lægges afrundende op til en kort(ere) diskussion i plenum. 09.45-09.55: Pause 09.55-10.25: PEJE forelæser om opgavens empiriske perspektiv. 10.25-10.55: Christine fra mediecentret holder oplæg om vejledning i IKT baserede systemer i bacheloropgaven 10.55-11.05: Pause 11.05-11.25: LASK forelæser om innovation i bacheloropgaven 11.25-11.30: JEBO afrunder og takker for højt humør og alle jeres spørgsmål.

2. Overskrifter for de tre fællesmøder: • 18. aug: Generelle betragtninger (begreber, empiri, innovation og IKT-midler) • 5. jan: Håndtering af empiri og strukturering af analyse (husk at maile spørgsmål senest 1/1-11 • 4. maj: Projektets mundtlige dimension og formidlingsproces

3. Oplæg, JEBO • Hvornår er noget videnskabeligt? • Hvordan arbejder man ”akademisk? • Hvad er ”metode”? • Den gode og dårlige problemformulering • Hvad er ”opgavens røde tråd”? Forberedelse til 1. vejledning

4. Hvad er videnskab? • ”Videnskab forbindes med at søge efter og fremstille kundskab på systematisk og organiseret måde. Videnskab er systematiseret indsigt. Den videnskabelige forståelse er metodisk frembragt, og den er præsenteret på en måde, så andre kan efterprøve gyldigheden af det, der siges. Gyldigheden af det, man siger, må kunne efterprøves af andre.” (Dale:222)

5. Hvad er videnskab? • ”Videnskab betyder skabelse af ny viden, hvorved der forstås udvidelse af erkendelsen. Det, der karakteriserer videnskabeligt arbejde, er, at det udføres så omhyggeligt, at der er gode grunde til at godkende resultaterne som dokumentation for, at en hypotese er sand eller falsk.” (Kruuse:24)

6. Hvad er videnskab? • ”Der eksisterer dog nogle vedtagne kernebegreber i vor kultur om, hvad videnskab vil sige. Det gøres gældende, at videnskaben skal producere viden, og at denne viden skal være ny, systematisk og opnået metodologisk. En bredere definition af videnskab, som jeg vil bruge her, er derfor: metodologisk produktion af ny, systematisk viden.” (Kvale:69)

7. Hvad betyder ”metode”-ordet? 3 bud, som tilsammen forvirrer:

8. Opgavens metode Hvad betyder ”metode”-ordet? Læsevejledningen: Opgavens metode • ”Metode” handler her om, hvordan man har opbygget opgaven, og dette afsnit kommer ofte lige efter problemformuleringen. Dvs. at man tager læseren i hånden og vandrer en tur gennem opgaven med den røde tråd som vejviser. Konkret er der tale om en læsevejledning som sikrer, at læseren forstår, hvordan opgaven er bygget op og skal forstås.

9. Fagets metode • ”Metode” er her det ord man bruger indenfor de forskellige fag i forhold til at afklare en bestemt strategi med et bestemt mål for øje. Inden for danskfaget arbejder man for eksempel med sekventiel overfor holistisk læseindlæringsstrategi, hvor ”metode” derved er en måde at tilrettelægge et læringsforløb på. • Fagets metode handler samlet set om ”...funktions- og færdighedssiden, altså de fremgangsmåder og teknikker, der knytter sig til det specifikke fag” (Broström og Hansen i Held og Olsen 2008:397).

10. Den viden-skabende metode ”Metode” handler om regler for at indsamle viden (empiri) om verden • Man skal altså iagttage verden ud fra nogle afklarede procedureregler. Herved vil læseren også anerkende resultaterne, fordi man klart og tydeligt har beskrevet, hvordan man har fundet sine data og hvordan man behandler dem. • Derved kan der ske reel videndeling og ikke blot deling af meninger og holdninger.

11. De metodiske hovedspørgsmål er: • Hvad søger jeg at finde svar på? (formuleret i problemformuleringen) • Hvordan finder jeg dette svar? (hvordan finder jeg viden/data og hvordan tolker/analyserer jeg disse) • Hvorfor finder jeg svaret på netop denne måde? (argumentation for metoden)

12. De metodiske hovedspørgsmål er: • Hvad er fordelene og ulemperne ved den valgte metode? (vurdering af gyldighed og pålidelighed) • Hvordan minimerer jeg ulemperne? (kvalificering af metoden)

13. Den dårlige problemformulering • Kun er refererende • Er for bred • Er helt ukontroversiel • Har mange delemner der ikke hænger snævert sammen • Ikke er dækkende i forhold til tekstens tyngdepunkt • Er sprogligt upræcis

14. Den gode problemformulering? • Er interessant for skriveren • Er fagligt relevant • Bygger på- noget der ikke stemmer; den gængse opfattelse er… men i virkeligheden…- relationen mellem x og y- iagttagelsen der vækker undren • Angiver det centrale indhold i teksten/konteksten; den udstråler viden! • Giver mulighed for argumentation • Er til at konkludere på

15. Den gode problemformulering? • Har helst ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål • Har i hovedreglen åbne spørgsmål • Spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’, ikke blot med ’hvad’ • Har et handleperspektiv • Er sproglig præcis • Er klart fremhævet i selve rapporten – identificerbar • Er kort, helst under 10 linjer (incl. problemstillinger/hypoteser)

16. Hvad er ”opgavens røde tråd”? Det tema, som • præsenteres i indledningen, • præciseres i problemformuleringen • forfølges i analysedelene • samles op på i konklusionen • Det som man kan læne sig op ad i vurderingen af om dette eller hint nu er vigtigt at få med • det, som hele opgaven er sat sammen for at behandle

17. Forberedelse til 1. vejledning (I) • Hvad er det for et fagligt-pædagogisk problem jeg har fået øje på i skolen? (Jeg har observeret at...., hvordan kan det være? Jeg har læst at …., og det undrer mig ….) • Hvorfor er det interessant? • Hvad ved jeg helt sikkert om dette område eller problem? • Hvilke spørgsmål dukker op i mit hoved, som jeg gerne vil kunne svare på?

18. Forberedelse til 1. vejledning (II) • Hvilken teori kan bruges med henblik på at behandle mit emne? • Har jeg brug for selv at producere empiri? og i givet fald, hvilken slags? (fx interviews, spørgeskemaer, elevtekster, klasserumsobservationer ...) • Hvad tror jeg, at jeg vil komme til at svare på mine spørgsmål? – (i retning af hvad?)

19. God fornøjelse! 09.45-09.55: Pause