Diskursanalyse- subjektivering, magt og positionering.

1. Diskursanalyse- subjektivering, magt og positionering. Iram Khawaja Cand. Psych. Ph.d.-studerende, RUC

2. Introduktion- subjektivering, magt og diskurs. Hvad er diskursanalyse? Hvorfor fokus på subjektivering? Foucault og det diskursive subjekt Davies og det positionerede subject  Diskursanalyse- hvad går det ud på? Refleksionsøvelse (…hvis der er tid) Poststrukturalisme og socialkonstruktionisme- begrebsniveauer og foki Øvelse/eksempel fra en pædagogisk kontekst Afrunding

3. Diskursanalyse: • Er både teori og metode • Er ”…the study of language in use… the production of meaning in social life” (Wetherell 2001,s. 3) • Er et bestemt perspektiv, som retter fokus imod sammenhænge imellem diskurs, magt, viden og subjektivering • Retter fokus imod at undersøge og destabilisere det vi tager for givent, antager som selvfølgeligt og ikke stiller spørgsmålstegn ved • Bliver anvendt i mange forskellige fagtraditioner og felter og er teoretisk associeret med særligt poststrukturalismen og socialkonstruktionismen

4. Foucault og det diskursive subjekt -Hvem er Foucault? - Fremgangsmåde og fokus - -       Hvad er diskurs? -   - Det diskursive subjekt-subjektivering - Magt og disciplinering - Normalisering, afvigelse og disciplinering - Det underkastede subjekt?

5. Foucaults diskursbegreb Diskurs forstås som generelle samtalemåder, som findes i og er skabt af samfundets socio-kulturelle udvikling, og er altså ”practices that systematically form the objects of which they speak” (Foucault 1972, s. 49). Diskurser kan altså defineres som : ”kæder af udsagn, institutionaliserede fremstillingsprocedurer (praktikker) samt historiske og kulturelt givne regler, som styrer samtaleprocedurens indhold og form” (Lindgren 1996, s. 329).

6. Davies’ diskursive subjekt - Hvem er Davies? - Fremgangsmåde og fokus?      - Positionering og subjektivering -     - Category-maintenance work - Det frie subjekt?

7. SUBJEKTIVERING OG POSITIONERING Diskurser Subjekt positioner Subjekt Subjekt (selv) (anden) Khawaja, I. (2005) ”Det selvkonstruerende menneske” In. Nordisk Udkast nr.1.

8. Refleksionsøvelse 1 Maclure (2003) s. 129-130 Rambo Ronai’s (1989, 1999) fremstilling af en af sine undersøgelsesdeltagere: Kitty is cute and curvy. Sexy. I´d have drawn her in calligraphy strokes, varying the pressure, tapering my lines from thick to thin in pinks, peaches, corals and other pastels. Wisps of yellow and gold would hint at her hair. She seems soft, sweet flirtatious- somehow feline. Her stage name, which she has insisted on using for this manuscript, works well. She looks like someone who just wants to play, have fun, and be loved. Kitty is tall, intimidating, built like a fuckin’ Valkyrie warrior maiden, ready to swoop down from Valhalla and kick ass. She’d be a great model for a Heavy Metal character or perhaps a ’Boris’ painting. I wouldn’t want to fight her, though later, I have to. Kitty is too fleshy for her frame and height. She looks good, but if she gains another five pounds she will be overweight. The tight clothes detract from rather than accentuate her figure. Something looser, more subtle, would make a more elegant statement on her potentially regal, 6´-1” frame. She teeters the line between voluptuous and vulgar.

9. Kitty is blatant victim of false consciousness, buying into her own oppression and objectification by reproducing the very images that oppress her. Kitty is clueless. Kitty is a hard-core feminist who fully embraces her power as a woman. By taking control of her body and her life, she uses the very means through which most women are typically oppressed to undermine patriarchy and get her plumbing fixed! (alluding to an incident in which Kitty asked her apartment manager to fix her plumbing..) She is nothing but a tall, tacky, pathetic whore, her teeth hare crooked and her make up flakes off her face into a kind of pink dandruff that lands in small chunks on her clothes. Leave the tanning booth alone honey! Kitty is a business woman who owns a travelling strip show and strip-o-gram service in a major metropolitan area in the southeast region of the country. Confident, strong willed, and independent, Kitty is an admirable figure of a 1990s woman. Kilde: Maclure, M. (2003), ”Fabricating the self: metaphors of method in life-history interviews”. Kapitel 7 I Discourse in educational and social research. Open University Press. 1.

10. Diskursanalytiske opmærksomheder • Diskurser konstituerer (subjekter, sandheder etc.)- hvad konstruerer diskurserne og på hvilken måde? • Diskurser er magtrelationelle- hvordan virker særlige diskurser mere eller mindre sande eller dominerende? Hvem har mere eller mindre adgang til bestemte diskurser? • Diskurser har bestemte funktioner- hvad gør diskurser, på hvilken måde og hvor har de effekt? • Diskurser indgår i kamp og forhandling med hinanden- hvordan konkurrerer forskellige diskurser og hvordan er det muligt for det enkelte subjekt at tage forskellige diskurser op i definitionen af sig selv? (f.eks. forskellige elevheder) • Diskurser åbner op for og lukker vores blik for særlige versioner af virkeligheden- hvad forties, tages for givent ? (f.eks. særlige klientgørelser)

11. Forskellige begrebsniveauer – samme foki Poststrukturalisme Socialkonstruktionisme (F.eks. Foucault) (F.eks. Davies & Harré, Gergen) Diskurs Storyline/diskursiv praksis Disciplinering/ Andetgørelse, normalisering- category-maintenance work Subjektivering Positionering Diskursanalyse

12. Forskellige perspektiver på diskurs og subjektivering Makrosocialt fokus Nøgleord i forhold til Foucault og Villadsen: -diskurs -subjekt Fokus på subjektets gensidige -magt og disciplinering og magtrelationelle forhold til -normalisering diskurser Nøgleord i forhold til Davies og Staunæs: -storyline og interaktion Fokus på subjektivering i -positionering konkrete hverdagslige -kategorier, f.eks. køn interaktioner og fortællinger -andetgørelse og abjektgørelse Mikrosocialt fokus

13. Øvelse 2 Deltagerobservation i forbindelse med mini-undersøgelse af etnisk minoriserede børn i en 6.klasse i København, (2001).   ..Klokken har lige ringet ud, og eleverne strømmer ud i skolegården. Fodboldaktiviteten er mest fremtrædende- små og lidt ældre drenge, etnisk minoriserede børn og etnisk danske børn spiller fodbold sammen i et afgrænset felt i skolegården. 6.klassen har lige haft gymnastik, og kommer derfor lidt senere ud i skolegården (…) Henimod slutningen af frikvarteret kommer nogle ældre drenge ind i gården- de sætter sig ved den samme bænk som jeg- og kigger ud mod skolegården. De er overvejende etnisk minoriserede- der en enkelt etnisk dansker eller to sammen med dem. De snakker om karakterer og opgaver, og laver grin med noget af det, som sker i skolegården. To piger står og kaster bold til hinanden foran bænken. Bolden bliver gentagne gange kastet ind mod bænken, mod Fatma, Noor og jeg- men særligt mod gruppen af ældre drenge. En af drengene bliver ved med at advare dem. De to piger, som virker som om, at de går i 4. klasse, fjoller og griner, hver gang det sker. Til sidst får en af drengene nok, og han kaster bolden op på det halvtag, som vi sidder under. De andre drenge, som sidder på bænken, kigger bifaldende på ham. Pigerne bliver forargede, og kalder på en gårdvagt.

14. Gårdvagten kommer og stiller sig foran den dreng, som har smidt bolden op. Hun siger ikke noget. Ser meget alvorligt på ham, og spørger så, om han ikke skal tage og gøre noget ved bolden? Drengen forsvarer sig med, at pigerne selv bad om det. Der er en mærkelig ambivalent stemning af både anspændthed og useriøsitet. Vi kigger alle sammen på gårdvagten. Drengene på bænken griner og kommer med sjove bemærkninger til hinanden. Imens er der en af dem som sørger for, at få bolden ned fra halvtaget. Han hopper ned fra halvtaget med et triumferende smil, og siger ” er I så tilfredse?! Pigerne griber taknemmeligt bolden, og leger videre et andet sted. Gårdvagten går sammen med dem… Spørgsmål: 1.     Hvis man vender et diskursanalytisk perspektiv på denne case, hvad vil man da lægge mærke til? 2. Hvordan kan en case analyseres forskelligt afhængigt af hvilket perspektiv på diskurs og subjektivering man anvender?