TEMAEFTERMIDDAG FOR PRAKTIKVEJLEDERE NOVEMBER 2013

1. TEMAEFTERMIDDAG FOR PRAKTIKVEJLEDERE NOVEMBER 2013

2. Sang: Hvor du sætter din fod Vil du vugge dit skød, Går du med i en dans som fra skabelsen lød. Vores fremtid bli´r farvet Af den klang du har arvet . Det er slægternes rytme der rører dit kød, Sød musik i dit skød. Hvor du sætter din fod, Drysser frø af de drømme du driver imod. Ved de veje du finder, Vil man snart plukke minder. Om du flyver omkring eller står og slår rod, Bli´r der spor af din fod Når du åbner din hånd, Ser du synlige spor af usynlige bånd. Du har fat i et stykke Af dit medmen´skes lykke. Det kan føles som fnug eller veje et ton: Det er lagt i din hånd Når du husker at le Lukker ho´det sig op og gi´r lyset entré. Vi begriber med latter Hvad fornuft ikke fatter. Det er li´som et kærtegn fra livets idé Når du vover at le.

3. Sang: Hvor du sætter din fod Du er del af et os. Der skal mere end én til at elske og slås. Vil du yde dit bedste For dig selv og din næste, Må du vælge hver dag mellem tillid og trods: Er det mig eller os? Fra din tå til din top Er du skabt i et stykke der ikke går op. Hvad du gi´r til det fælles Bli´r til me´r end der tælles. Det la´r tro, håb og kærlighed vokse og nå Fra din top til din tå.

4. Temaeftermiddag for praktikvejledere • Ny uddannelsesbekendtgørelse og ny uddannelsesordning SOSU uddannelsen • Oplæg ‘koblingspunkter’ v. Charlotte Wegener • Lokal undervisningsplan

5. Ny uddannelsesbekendtgørelse • Strukturen forbliver uændret, men kompetencemål, fag og praktikmål præciseres for at sikre, at de kommende social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter lever op til fremtidens krav på arbejdspladserne.

6. Ny uddannelsesordning Baggrund for ændringerne: • Nye sygehusplaner/strukturer, øget specialisering, kortere indlæggelsestider og akkreditering stiller krav om nye kompetencer og præcisering af uddannelsens mål. • Patientforløb går i stigende grad på tværs af sektorer og kræver kompetencer i forhold til at understøtte en koordineret og sammenhængende pleje og behandling af borgere og patienter, herunder at kunne indgå i faglig dialog om patientforløbet og sikre den nødvendige dokumentation.

7. I den kommunale sektor er der et øget behov for kompetencer i den rehabiliterende tilgang for i øget omfang at inddrage borgernes egne ressourcer • Tendensen med specialisering af sygehusstrukturen gælder også for det psykiatriske område. Det betyder, at medarbejderne i kommunerne i stigende omfang må varetage opfølgende pleje af borgere med sindslidelser, misbrug og svære demensproblematikker. Det kræver kompetencer i forhold til såvel kommunikation som sygdomsforståelse.

8. Endelig er der en klar forventning om, at velfærdteknologien i stigende omfang bliver en integreret del af plejen. Det stiller øgede krav om kompetencer i at håndtere og medtænke nye teknologier.

9. Uddannelsesordning Bekendtgørelsen og uddannelsesordningen er præciseret: • Der er sket en præcisering af de særlige kompetencemål for grundforløbet. • Alle kompetencemål, praktikmål og faglige mål er blevet præciseret og gjort mere målbare. • Der er udviklet nye områdefag, der flugter de nye opgaver • Der er foretaget tilpasninger i forhold til den afsluttende prøve for at sikre mere ensartede rammer på landsplan.

10. Erhvervsfaglige kompetencer • Erhvervsfaglige kompetence opnås gennem den kombination af viden, færdigheder, faglig vurdering og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt indenfor det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod • Eleven opnår erhvervsfaglige kompetence gennem en aktiv deltagelse i praktisk og teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfrie specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen. • Eleven skal gennem uddannelsen udvikle erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner indenfor sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat læring er et vilkår

11. Charlotte Wegener

12. Ny uddannelsesstruktur • Tanker om TEMATISEREDE KOBLINGSPUNKTER GENKENDELIGHED MELLEM TEORI OG PRAKTIK Tematiserede koblingspunkter Skole/ teori praktik LUU

13. Ny uddannelsesstruktur

14. Lokal undervisningsplan • Den lokale undervisningsplan herunder den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisning og praktikuddannelse fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg • Skolen og det lokale uddannelsesudvalg fastsætter i samarbejde temaer og lokale læringsaktiviteter, så progressionen og sammenhæng mellem skole og praktik er gennemskuelig for eleven, og således at der er mulighed for fleksibilitet i forhold til individuelle uddannelsesplaner. • Skolen udarbejder i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg den lokale undervisningsplan, så den afspejler lokale behov i kommuner og regionen.

15. Koblingspunkter og temaer - trin 1 Del 1 – 1. skoleperiode + 1. praktikperiode Koblingspunkt: Relation og samarbejde • At være under uddannelse • Mødet med sektoren • Fag og myndighedsperson • Arbejdsmiljø og ergonomi • Anerkendende kommunikation og samarbejde

16. Koblingspunkter og temaer - trin 1 Del 2 – 2. skoleperiode + 2. praktikperiode Koblingspunkt: motivation, refleksion og fagidentitet • Rehabilitering og sygepleje • Mødet med sektoren • Fag og myndighedsperson Del – 3. skoleperiode Afsluttende prøve

17. Koblingspunkter og temaer – trin 2 Del 4 – 1. skoleperiode – 1. praktikperiode Koblingspunkter: Kvalitetssikring og dokumentation og tværsektorielt samarbejde • Under uddannelse til SOSU-assistent • Fag- og myndighedsperson i somatikken • Mødet med den somatiske sektor

18. Koblingspunkter og temaer – trin 2 Del 5 – 2. skoleperiode – 2. praktikperiode Koblingspunkter: Sundhedspædagogik, kommunikation og relationer • Fag- og myndighedsperson i psykiatrien • Mødet med den psykiatriske sektor • samspil

19. Koblingspunkter og temaer – trin 2 Del 6 – 3. skoleperiode – 3. praktikperiode Koblingspunkter: Rehabilitering, organisationskultur/ledelse, Velfærdsteknologi • Fag- og myndighedsperson i primær sektor • Mødet med primær sektor Del 7 – afsluttende skoleperiode

20. Tilrettelæggelse af undervisning • Skoleundervisningen skal styrke elevernes forståelse af sammenhænge og helheder samt bidrage til udviklingen af en professionel tilgang til det kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod. • Undervisningen tilrettelægges praksisnært med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Praksisnærhed skal styrke elevernes evne til at koble teori og praksis og til at reflektere over egen praksis i udøvelsen af kommende erhverv • I tilrettelæggelsen af undervisnings fag og temaer integreres informationsteknologi, dels som redskab for den enkelte elevs læring, dels som kundskabsområde

21. Uddannelsesordning Revision af social- og sundhedsuddannelsen vil medføre, at der kommer nye områdefag på både trin 1 og trin 2 i uddannelsen.

22. Trin 1 - fag

23. Trin 2 - fag

24. Valgfrie specialefag

26. Bedømmelse • 6.1.2. Ved den afsluttende prøve, på trin 1 trækker eleven en case, som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. • 6.1.3. Ved den afsluttende prøve på trin 2 udarbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever en projektopgave, som danner grundlag for den mundtlige eksamination ved den afsluttende prøve. Prøven varer 30 minutter, inkl. votering. Bedømmelse sker alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven. • Projektopgaven stilles af den enkelte institution og besvares efter institutionens bestemmelse i en skriftlig, mundtlig eller praktisk form eller i en kombination heraf

27. Praktikmål – SOSU uddannelsen Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglige kompetencer i fagligt funderet praksisfællesskaber gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver indenfor området (jf. afsnit 4.3) Praktikmålene er slutmål

28. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil lægges vægt på, at tilrettelæggelsen og vejledningen støtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af målene for den praktiske og teoretiske undervisning i områdefagene, grundfagene, valgfrie specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige arbejdsopgaver i praktikuddannelsen

29. Det involverede praktiksted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen, den lokale undervisningsplan og ud fra de lokale muligheder I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil integreres informationsteknologi som kommunikations- og dokumentationsredskab

30. praktikmål • 19 praktikmål til uddannelsens trin 1 • 16 praktikmål til trin 2 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene kan ses i skemaer i uddannelsesordningen

31. Praktikuddannelsen • For at styrke helheden og sammenhængen i elevens uddannelsesforløb formulerer eleven i begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb sammen med henholdsvis skole og praktiksted elevens faglige og personlige mål for den efterfølgende periode.

32. Praktikuddannelsen • Uddannelsesbogen og uddannelsesplanen skal sikre, at eleven har overblik over hele sit uddannelsesforløb, og skal fungere som et samarbejdsredskab mellem elev, lærer og praktikvejleder. Det er skolen, der sammen med eleven og praktikvirksomheden ved begyndelsen af uddannelsesforløbet udarbejder elevens personlige uddannelsesplan. Det er skolen, der har den overordnede initiativ- og opfølgningspligt i forhold til den personlige uddannelsesplan Det er endvidere skolen der forsyner eleven med en uddannelsesbog.

33. Hvordan se LUP’en ud

34. LUP - lovkrav Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af: • Den nærmere struktur for skoleundervisningen og for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen. • De pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser ved undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer. • Indholdet i de læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten.

35. Krav til beskrivelse af læringsaktiviteter Beskrivelsen af læringsaktiviteterne er det centrale i den lokale undervisningsplan, da det er her, skolen skal beskrive den lokale didaktiske praksis. Omfatter følgende: • Elevrettet beskrivelse • Varighed • Elevens arbejdstid • Læringselementer • Læringsmiljø • Evaluering • Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr

36. Del 1 – tema 2 anerkendende kommunikation Formål: Formålet med dette tema er, at du skal have viden om • kommunikationens betydning i relationer og samarbejde med kolleger og borgere • normer, holdninger og fordomme, og hvilken påvirkning disse har i dit samarbejde med borgere, pårørende og kolleger. • refleksionens betydning for at arbejde professionelt. Varighed: 6,5 dage

37. Indhold i temaet: • Arbejde med forskellige kommunikationsformer og -strategier, bl.a. anerkendende kommunikation, da du skal blive bevidst om sprogets betydning, og dermed få fokus på din egen andel i kommunikationen. • Hvorledes du med en anerkendende tilgang og en bevidsthed om din egen kommunikationsstrategi, bliver i stand til at kommunikere professionelt både mundtligt og skriftligt. • Teorier om etik og moral, identitet, holdninger, normer og fordomme, så du kan inddrage disse i dit arbejde borgere, pårørende og kolleger.

38. Evaluering af temaet: Når temaet er afsluttet skal du: • kunne redegøre for begreber i forhold til identitet, normer og egne holdningers betydning • redegør for en anerkendende tilgang, forskellige kommunikationsmetoder og kommunikations-strategier i forskellige kontekster (borgere, pårørende og kolleger).

39. Fagmål i temaet: Psykologi og kommunikation: • Eleven kan forklare, hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som social- og sundhedshjælper, og kan reflektere over egne holdninger i forhold til en professionel praksis. Psykologi og kommunikation: • Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper kommunikerer med borgere og patienter, og kan forklare betydningen af verbal og nonverbal kommunikation som redskab i plejen og i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger Psykologi og kommunikation: • Eleven kan forklare, hvordan man som social- og sundhedshjælper anvender en anerkendende tilgang i samarbejdet med borgere, pårørende og kolleger.