Jordskælv

1. Jordskælv Klip fra Japan 2011.

2. Hvorfor får vi jordskælv? Sideværts forkastning Bevægelser i jordskorpen Oftest langs pladegrænser Hvilke pladegrænser svarer de tre forkastningstyper til? Normalforkastning Revers forkastning + overskydning

3. Hvor findes jordskælvene?

4. Hvor mange jordskælv er der? Ca. 8000 mikroskælv om dagen. Ét større skælv (Richter 8+) om året.

5. Epicenter og hypocenter Hypocenter eller fokus

6. Øvelse 1- Jordens opbygning • Læs s. 189-190 (til ”Geologisk tid”) alene. • Svar på følgende spørgsmål undervejs: • Hvilke dele af Jorden er helt faste (altså ikke flydende eller halvflydende)? • Se på fig. 11.29, s. 203. Hvad sker der med P- og S-bølgerne (to af de tre typer jordskælvsbølger), når de rammer den ydre kerne? • Hvorfor sker dette? • Hvad medfører mødet med den ydre kerne for P- og S-bølgernes udbredelse? • BONUS: Se på fig. 11.3, s. 189 igen. Hvad er konvektionsstrømme – og hvad gør de?

7. P, S og L-bølger P-bølger 103° S-bølger 143° 143° 103° Overfladebølger (L-bølger)

8. Hvor starter P- og S-bølgerne? Hvorfor bliver afstanden mellem bølgetoppene større? JordskælvsbølgerP og S-bølger

9. Se på kortet Hvor findes hovedparten af de store jordskælv i verden? Find et atlas. Find 5 store byer (over 5 millioner indbygger), der ligger i jordskælvszoner. Hvorfor er der jordskælv ved Hawaii? Gule og røde pletter er jordskælv med dyb fokus/hypocenter. Hvor findes de dybe jordskælv? Øvelse 2 – Lav med sidemanden (m/k)

10. Orange: Overfladenære jordskælv. Gul + Grøn: Middeldybe jordskælv. Blå + Rød: Dybe jordskælv. Her er det tydeligt, at jordskælvenes hypocenter/fokus bliver dybere, efterhånden som pladen dykker nedad i subduktionszonen. Et sådant område med dybe jordskælv kaldes en Wadati-Benioff-zone.

11. Danske jordskælv Langs Tornqvistzonen, kontinentsokler, og ved forkastninger (f.eks. Centralgraven).

12. Jordskælv - størrelse • Hvad måler man jordskælvets størrelse i? • Mercalli-skalaen (ødelæggelsernes omfang) • Fra I (ingen mærker noget) til XII (total ødelæggelse). • Richter-skalaen (aflæst fra seismografens udsving) • Logaritmisk skala • 3 = kan mærkes • 6 = Lette bygninger kollapser. Svarer til 1 megaton bombe. • 8 = Store skader over flere hundrede km • 9 = Store skader over flere tusinde km • 10 = Apokalyptisk jordskælv, svarer til et 2x2 km meteor rammer Jorden med 90.000 km/t

13. Jordskælv – størrelse og skader 4,7: Største jordskælv i Danmark siden 1985 16/12 2008 (Skåne, Bornholm og Nordsjælland) 7,0: Jordskælvet på Haiti, 12/1 2010 8,8: Jordskælvet i Chile, 27/2 2010 9,5: Største registrerede jordskælv, 22/5 1960 (Chile)

14. Øvelse 3:Danske jordskælv 16. december 2008 blev Danmark ramt af et jordskælv på Richter 4,7. • Brug den udleverede beskrivelse af jordskælvet og Mercalli-skalaen til at vurdere jordskælvets intensitet. • Markér P og S-bølgernes start på seimogrammerne (se også i Vores Verden). • Brug seimogrammerne og et atlas til at vurdere, hvor epicenteret lå.

15. Jordskælvsskader (udover sammenstyrtede huse)- brande San Francisco, 1906

16. Jordskælvsskader - jordskred

17. Jordskælvsskader - tsunami Indonesien, 2004.

18. Tsunamier – en afledt effekt af jordskælv Klip fra tsunamien 2011 i Japan.