430 likes | 684 Views
Sygdomslære. Cellulære forandringer. Normale cellers tilpasning. Skiftende krav Æ ndringer i miljø Let/tungt fysisk arbejde Forurening (smog/tobaksrøg/opløsningsmidler) Forbrænding/forfrysning Stor indtagelse af alkohol (fruktose) Fysisk/psykisk stress. Normale cellers tilpasning.
E N D
Sygdomslære Cellulære forandringer
Normale cellers tilpasning Skiftende krav Ændringer i miljø Let/tungt fysisk arbejde Forurening (smog/tobaksrøg/opløsningsmidler) Forbrænding/forfrysning Stor indtagelse af alkohol (fruktose) Fysisk/psykisk stress
Normale cellers tilpasning Let/normal belastning, altid reversibel. • Tilpasning indenfor fysiske begrænsninger • Øget behov: hypertrofi,hyperplasi og induktion • Reduceret behov: atrofi • Metaplasi
Hypertrofi Væv eller organ forstørres som følge af: - de enkeltes cellers øgede størrelse.
Hyperplasi Væv eller organ forstørres som følge af: - et øget antal celler med normal størrelse. Ved normal hyperplasi, er der tale om opfyldelse af et forbigående behov.
Hyperplasi + hypertrofi Hypertrofi Øget behov Hyperplasi
Induktion Udbud og efterspørgsel: Øget antal af organeller i den enkelte celle. Alkoholisme: øget mængde glat ER i leveren Muskeltræning: øget mængde mitokondrier
Metaplasi Ændring af celletype, grundet vedvarende belastning. Den nye celletype er dog af samme slags som den gamle, men har ikke samme funktion. Formålet er at beskytte kroppen.
Normale cellers tilpasning Fortsat belastning eller voldsom engangsbelastning. • Retrograd forandring (celleskade) Reversibel – irreversibel, alt efter sværhedsgrad • Degeneration Ikke dødelig skade. Cellen vil forsøge at redde sig selv. Akkumulering af: Vand, sukker, protein eller fedt
Cellens valgmuligheder Fx kræft
Frivillig celledød eller ej? Autolyse: medfører nekrotisk væv. Celle gør brug af egne lysosomer. Skaber masser af inflammation. Fjernes ved: Resorption: Fagocytose + lymfedrænage Deskvamation: afskalning Mumifikation: indtørring Regeneration: dannelse af bindevæv (arvæv)
Nekrose med bakterier Mulighed for udvikling af koldbrand (gangræn)
Inflammations- og helingsprocesser Definition af inflammation: De processer, der opstartes i karførende bindevæv som reaktion på cellebeskadigelse.
Årsager til inflammation Slag og stød Bestråling (solskoldning, radioaktiv) Allergisk reaktion Autoimmunitet Forbrænding og forfrysning Kemisk påvirkning Mikroorganismer
Hvad sker der allerførst? • Nervesignaler medfører udvidelse af små arterioler • Histamin frigives fra mastceller i det løse bindevæv • Cellerne i kapillarvæggen trækker sig sammen
Hvad sker der allerførst? • Hvide blodlegemer (granulocytter) trænger ud i vævet, tiltrukket af signalstoffer fra det inflammerede område • Granulocytter frigiver vesikler, der kan nedbryde nekrotisk væv • Kommer let til selv at dø i kampens hede. • Oprydning via lymfesystemet
Helingsprocessen Resolution fuldstændig heling, ingen døde celler. • Makrofager og andre hvide blodlegemer fjerner patogene, røde blodlegemer samt skadet væv. • Ved mangelfuld fjernelse, gendannes inflammationen.
Helingsprocessen Arvæv Udbredt vævsdød samt ødelæggelse af støttevæv. Findes både som fokal samt diffus. Komplikationer ved arvæv: sammenvoksning af organoverflader i fx bughulen, tarmen, ledkapsler.
Selve inflammationen Symptomer: Træthed, almen utilpashed, evt. feber. Varighed: Akut, subakut og kronisk. Navngives efter lokalitet + endelsen –itis.
Behandling af inflammation Fjernelse af så meget skadet væv som muligt. Ved bakteriel inflammation: Antibiotika, sulfapræparater. Uden bakterier: Antihistamin, dæmper reaktionen fra mastcellerne. NSAID, smertestillende med acitylsalicylsyre. Kortison, hæmmer immunreaktionen.
4 immunologiske reaktioner Type 1 IgE knytter sig til mastceller med et antigen. Danner basis for fx: Høfeber, nældefeber, bronkial astma og børneeksem. Reaktion: inflammation. Udvidelse af blodkar, øget karpermabilitet og udsivning af væske, dannelse af ødem. Udgør ca. 50% af alle allergiske reaktioner.
Type 1 reaktion Lunger: astmaanfald Anafylaktisk chok: bistik, peanuts, skaldyr. Reaktion: vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, smerter i maven, blodtryksfald, kløe i øjne og næse, besvimelse og evt. død. Symptomerne udvikler sig efter få minutter efter kontakt.
Aktivering af immunsystemet Aktiv immunisering: vaccination med dele af virus/antigen (svækket/dræbt) Formål: aktivering af antistofdannelse Passiv immunisering: injektion af antistof Formål: tilintetgørelse/inaktivering af antigen Naturlig måde: mødet med mikroorganismen Formål: naturlig stimulering af immunforsvaret.