sikringer

1. sikringer Kenneth Torsdag den 24.02.11 Lektion 11-12

2. Målsætning: • have kendskab til opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel, herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel

3. Bog 8 kapitel 5 • Kap 5.1: Princip • Kap 5.2: Sikringsbetegnelser og definitioner • Kap 5.3: Udførelse, sikringssystemer • Kap 5.4: Sikringsbetegnelser, data • Kap 5.5: Sikringers virkemåde • Kap 5.6: Smeltekurver • Kap 5.7: Smelteintegraler • Kap 5.8: Smelteenergi kurver • Kap 5.9: Sikringer strømbegrænsende virkning • Kap 5.10:parallelkobling af sikringer

4. Bog 6 kap udvalgte emner fra :1.7-1.13

5. Velkommen til lidt sikringer 

6. Dagens oversigt

7. Målsætninger for læring: • have kendskab til opbygning og virkemåde af el-installationsmateriel herunder sikringer og afbrydere, med henblik på at kunne foretage korrekt valg og dimensionering af materiel

8. Opgave fra sidst

9. Kortslutningsberegning • 1) Et højspændingsnet med SKN = 100 MVA og R/X forholdet 0,2, • forsyner en transformer der har følgende data,:630 KVA, 10/0,4 KV, ek = 4,5 %, PCu = 7 KW. • Transformeren er tilsluttet et forsyningsanlæg der består af en hovedledning på 10 m længde 2x4x240 mm2 NOBH kabel • For enden af forsyningsanlægget er tilsluttet en 50 m lang stikledning med følgende data, 4x120 NOBH kabel • Beregn: • Maksimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte på transformerens lavspændings horn. • Minimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte på transformerens lavspændings horn. • Maksimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte efter stikledningen. • Minimal kortslutningsstrøm ved kortslutning direkte efter stikledningen.

10. Kortslutningsberegning 50m 4x120 NOBH kabel r = 0,155 Ω/km x = 0,077 Ω/km. RL2= XL2= ZL2 = 10 m 2x4x240 mm2NOBH kabel r = 0,0787 Ω/km x = 0,077 Ω/km. RL1 = XL1 = ZL1= 630 KVA, 10/0,4 KV ek = 4,5 %, PCu = 7 KW RT= XT = ZT= SKN = 100 MVA R/X =0,2 RN = XN = ZN=

11. Kap 5.1: princip

12. kap 5.2 sikringsbetegnelser og definitioner Mærkespænding, nominel spænding Un Den spænding, som en sikring er mærket med. En sikring kan anven­des i en installation med mindre, men ikke højere spænding end sikringens mærkeværdi. Mærkestrøm, nominel strøm In En sikrings mærkestrøm er effektivværdien af den strøm, som den under nærmere bestemte forhold kan føre vedvarende uden at opnå en temperatur, der påvirker dens evne til at fungere korrekt. Nedre grænsestrøm Den nedre grænsestrøm er effektivværdien af den største strøm, som sikringen vedvarende kan føre uden at smelte. Øvre grænsestrøm Den øvre grænsestrøm er effektivværdien af den mindste strøm, der vil få sikringstråden til at smelte.

13. kap 5.2 sikringsbetegnelser og definitioner Prospektiv kortslutningsstrøm Icp Den prospektive kortslutningsstrøm er effektivværdien af den strøm, som ved kortslutning vil gennemløbe sikringen, hvis denne tænkes erstattet af en direkte forbindelse med en impedans på nul ohm. Gennemgangsstrøm Ic For en strømbegrænsende sikring er gennemgangsstrømmen Icden største øjebliksværdi af strømmen, som kan forekomme under sikrin­gens smelteforløb.

14. kap 5.2 sikringsbetegnelser og definitioner Smeltetid ts Smeltetiden er den tid, der forløber fra strømmen er steget til en værdi, der får sikringstråden til at begynde at smelte og indtil lys­buen tændes. Lysbuetid tL Lysbuetiden er den tid, der forløber fra lysbuen tændes og indtil afbrydning har fundet sted. Total brydetid ta Den totale brydetid er summen af smeltetid og lysbuetid Smelteintegrale I2ts Smelteintegralet er integralet over smeltetiden tsaf kvadratet på strømkurven. Lysbueintegrale I2tL Lysbueintegralet er integralet over lysbuetiden tLaf kvadratet på strømkurven. BrydeintegraleI2ta Brydeintegralet er summen af smelteintegrale og lysbueintegrale. Brydeintegralet er dermed den termiske energi, som den sikrede belastning udsættes for.

15. kap 5.2 sikringsbetegnelser og definitioner Virtuel smeltetid tv Den virkelige strøm udvikler en vis energi ved smeltning af sik­ringstråden. Den virtuelle smeltetid er en værdi, der beregnes som den tid, som den prospektive strøm som jævnstrøm er om at udvikle samme energi. Virtuel lysbuetid bestemmes på samme måde ud fra den energi, der afsættes i lysbuen Virtuel smeltetid er summen af virtuel smeltetid og virtuel lysbuetid. Brydeevne En sikrings brydeevne er effektivværdien af den strøm, som den under nærmere angivne betingelser (bl.a. spænding og cosφ sikkert kan afbryde.

16. kap 5.3 udførelse, sikringssystemer • NH-sikringer • Propsikringer • Åbne sikringer • Cylindriske sikringer

17. NH-sikringer

18. NH-sikringer - størrelser

19. Propsikringer: Diazed og Neozed

20. Propsikringer: Diazed og Neozedtyper og størrelser:

21. Åbne sikringer

22. Dagens oversigt

23. kap 5.4 sikringsbetegnelser, data - driftsklasser: • 2 bogstaver: Træge og flinke sikringer

24. Kap 5.5 sikringers virkemåde

25. Kap 5.5 sikringers virkemåde

26. Kap 5.5 sikringers virkemåde

27. Kap 5.5 sikringers virkemåde • Smeltetidskurver:

28. Kap 5.5 sikringers virkemåde • Smeltetråd:

29. Kap 5.5 sikringers virkemåde • Smeltetråd:

30. Kap 5.5 sikringers virkemåde • Omgivelses temperatur:

31. Kap 5.6 smelte kurver

32. Spørgsmål:

33. Spørgsmål til stoffet ?

34. Tillæg