250 likes | 335 Views
Nationalregnskabets pålidelighed. - afspejles virkeligheden?. Afspejles virkeligheden?. Dette spørgsmål underopdeler vi i 2 spørgsmål: Hvor godt afspejler de ”endelige” nationalregnskaber virkeligheden? Hvor godt rammer de første, foreløbige opgørelser de ”endelige” opgørelser?.
E N D
Nationalregnskabets pålidelighed - afspejles virkeligheden?
Afspejles virkeligheden? Dette spørgsmål underopdeler vi i 2 spørgsmål: • Hvor godt afspejler de ”endelige” nationalregnskaber virkeligheden? • Hvor godt rammer de første, foreløbige opgørelser de ”endelige” opgørelser?
”Endelige” tal og virkeligheden • Hvor godt de ”endelige” regnskaber afspejler den økonomiske virkelighed er vanskeligt at besvare. • Man kan dog få en idé om det ved at se på hvor store ændringer i niveauerne de med mellemrum gennemførte hovedrevisioner har resulteret i. • Ved hovedrevisioner indgår normalt flere forhold: • Revision af metoder • Nye kilder • Ændrede definitioner • Ændrede klassifikationer Kun de to første indebær reelle revisioner af opfattelsen af den økonomiske virkelighed
”Endelige” tal og virkeligheden Reelle revisioner som følge af hovedrevisioner (Niveauændring i løb. priser) BNP-revision (pct.) 1958 (1962) -0,70 1970 (1978) 1,12 1992 (1997) 1,56 2000 (2005) -0,03
”Endelige” tal og virkeligheden Reelle virkninger af hovedrevisioner på forsyningsbalancen
Revisionsanalyser • Hvor godt rammer de første, foreløbige opgørelser de ”endelige” opgørelser? • Belyses ved revisionsanalyser • Fokusering på vækstrater • Ofte første opgørelse vurderet i forhold til ”endelige” tal – men det kan også være andet
Hvorfor revisionsanalyser Revisionsanalyser tjener flere formål: • Information til brugerne om pålideligheden af opgørelserne. • Et vigtigt aspekt ved vurderingen af resultaterne. • Information til statistikproducenterne om • Systematiske skævheder i de foreløbige opgørelse • Hvornår er opgørelserne for usikre – Trade off mellem hurtighed og pålidelighed
Revisionsanalyser Hvilke revisionsmål beregnes: • Gennemsnitlig afvigelse: Gennemsnit af revisionernes numeriske værdier • information om afvigelsernes gennemsnitlige størrelse • Gennemsnitlig bias: Gennemsnit af revisionernes faktiske værdier • information om systematiske over- eller undervurderinger
Revisioner af årlige BNP-vækstrater 1980-1998 for udvalgte lande
Kvartalsvise opgørelser Danmarks Statistiks ”Strategi 2010” indeholder følgende målsætning om pålideligheden af KNR: Pålideligheden af det danske KNR skal ligge i den bedste halvdel blandt OECD-landene. (herudover konkret målsætning) Disse målsætninger afspejles i de årlige resultat-kontrakter der indgås mellem DST og ØEM Pålideligheden af KNR giver indirekte et generelt billede af konjunkturstatistikkernes pålidelighed
Hvad måles? • Hovedmål: • Sæsonkorrigeret vækstrate i BNP i faste priser (den økonomiske vækst) fra at kvartal til det følgende kvartal • Revision af første offentliggørelse i forhold til offentliggørelsen ét år senere. • Gennemsnit for den seneste 3-års-periode • Andre mål • Vækstrate i forhold til samme kvt. året før • Revision i forhold til mere endelige tal
International sammenligning OECD • revisionsdatabase • baseret på Monthly Economic Indicators • fokus på BNP-vækst • delvise data fra ca. 1995 • 18 af 30 medlemslande deltager • forskelle i produktions- og revisionsmetode • forskelle i produktions- og revisionsrytme
Tankevækkende forhold • Det må konstateres at pålideligheden af det danske kvartalsvise nationalregnskab ikke ligger i den bedste halvdel af OECD-landene • Når der sammenlignes med mere endelige tal forbedres vor placering lidt.
Revisioner af kvartalsvise BNP-vækstrater(Ikke-sæsonkorr., årsvækst)
Årsager til usikkerhed • Kildedata: a) endelig kilde kommer først senere (ex. off. forbrug, varestatistik for industrien) b) revisioner i kildedata (ex. betalingsbalance og udenrigshandel) • begrænset kildedækning (ex. råstofanvendelse, investeringer) • summariske produktionsmetoder (ex. afstemning, fejlsøgning) • efterbehandling (sæsonkorrektion)