Bekymringsmærker og kontaktvejleder

1. Bekymringsmærker og kontaktvejleder

2. Program 23-09-2014 • Bekymringsmærker • Kontaktvejleder • Samarbejde UU/SKT • Det omvendte bekymringsmærke • Eksempler på problemstillinger • Vidensdeling • Opsamling

3. Bekymringsmærker Tiltaget omkring bekymringsmærker indgår som en del af kommissoriet for det tværkommunale samarbejde om 15-17 åriges overgang til ungdomsuddannelse.

4. 15+ organisering Bydækkende kommunalt fastholdelsesberedskab Lokalt beredskab Årgangsmøde på 8./9. årgang Uddannelsesinstitutioner Ordinære uddannelser samt afklarende og opkvalificerende forløb I det lokale beredskab aftales støtte i overgang til ungdomsuddannelse eller forberedende/afklarende forløb UU Kontaktvejleder Det bydækkende kommunale beredskab kan vende tilbage til det lokale beredskab, hvis det skønnes relevant Kommunalt beredskab Fritids- og Ungdomsskoleområdet og Socialforvaltningen Undervisningspligtige Uddannelsespligtige • - Uddannelse • - Forberedende/afklarende forløb

5. Bydækkende fastholdelsesberedskab Uddannelsesinstitutioner EUD Uddannelsesinstitutioner Gymnasiale Uddannelsesinstitutioner Afklarende- og opkvalificerende forløb Bekymring Bekymring UU kontaktvejleder UU vejleder Kommunalt fastholdelsesberedskab UU, FU, Familiecentret og Handicapcentret for Børn Koordinerende indsatsgruppe UU kontaktvejleder Bydækkende FU projektleder 3 områdekoordinatorer Familie-kontor Syd Familie-kontor Vest Familie-kontor Nord FU 1 FU 2 FU 3 Afklarende- og opkvalificerende forløb, produktionsskoler, Jobcenter, m.m. Handicapcenter for Børn FU 4 FU 5 FU 6 Ungdomscenteret, Hotspotcentret FU 7 FU 8 FU 9

6. Bekymringsmærker Elektronisk meddelelse til UU fra en uddannelsesinstitution om, at en elev er frafaldstruet.

7. Bekymringsmærker • Vurderingen, af om en elev er frafaldstruet, ligger hos ungdomsuddannelsen og tager udgangspunkt i • fravær, • studieaktivitet • andre forhold

8. Hvornår sættes bekymringsmærke? • Når ungdomsuddannelsen har udtømt sine muligheder for yderligere fastholdelsestiltag • Eller hvor yderligere tiltag vurderes at være uden den ønskede effekt • Eller når ungdomsuddannelsen i øvrigt finder det relevant at etablere et forebyggende samarbejde med UU omkring frafaldstruede unge.

9. Bekymringsmærker, procedure • Ved modtagelse af et bekymringsmærke tager UU-vejlederen inden for tre dage kontakt til ungdomsuddannelsen for aftaler om etablering af et samarbejde.

10. Succeskriterier • Fastholdelse i nuværende uddannelse • Fastholdelse på indgangen • Hurtig overgang til anden uddannelse • Hurtig overgang til opkvalificerende / afklarende forløb eller anden aktivitet med uddannelsesfremmende sigte.

11. Kontaktvejleder • Kontaktvejlederordningen bygger på erfaringer fra pilotprojekter gennemført på Aarhus Købmandsskole og Social og Sundhedsskolen samt interviews med ungdomsuddannelserne i Aarhus.

12. Kontaktvejleder • Hver erhvervsuddannelsesinstitution har tilknyttet en kontaktvejleder fra UU. • På de gymnasiale uddannelser er eleverne tildelt forskellige vejledere.

13. Kontaktvejleder • Kontaktvejlederen er den unges UU-vejleder, så længe den unge er • i gang på den pågældende uddannelse.

14. Kontaktvejleder • Kontaktvejlederne fungerer som ungdomsuddannelsernes indgang til det kommunale støtte- og vejledningssystem.

15. Samarbejde, procedure • Kontaktvejlederen / UU-vejlederen modtager bekymringsmærket og har herefter tre arbejdsdage til at kontakte uddannelsen. • Der tages aldrig kontakt til den unge, medmindre det er aftalt med ungdomsuddannelsen.

16. Kontaktvejleders opgaver • Afklare problemstillingen • Aftale det videre forløb i samarbejde med uddannelsesinstitutionen • Sparre med vejlederne på uddannelsesinstitutionen • Deltage i møder med den unge på uddannelsesinstitutionen • Være indgangen til det kommunale system • Tage initiativ til netværksmøder.

17. Pilotprojekt på HG, Sønderhøj • Fra afbrudsrapporten 2012-13: • ”I projektperioden har HG Sønderhøj angivet ”frafaldstruet”, når det har været vurderet, at institutionens interne muligheder for fastholdelse har været udtømte. I den forbindelse må det anses som et tilfredsstillende resultat at 14 ud af 38 elever, der sandsynligvis alle ville have afbrudt, såfremt der ikke havde været indledt et samarbejde om fastholdelse, fortsat er i gang på Aarhus Købmandsskole. Ligeledes må det anses som et tilfredsstillende resultat, at yderligere 7erfortsat i anden uddannelse.”

18. Samarbejde • Med udgangspunkt i vores erfaringerne fra samarbejdet mellem kontaktvejlederen fra UU Aarhus-Samsø og studie- og erhvervsvejlederen Klinikassistentuddannelsen i Aarhus • Eksempler på, hvordan arbejdet med bekymringsmærker kan angribes.

19. Elevplan

20. Skema/ procedure • Vi har udarbejdet et skema, hvor vi har beskrevet skolens procedure, herunder brugen af bekymringsmærker og UU’s opfølgning på disse. • Samt lavet en beskrivelse af, hvordan bekymringsmærkerne fungerer i systemet, og hvordan det rent teknisk sikres, at UU rent faktisk kan se bekymringsmærkerne

21. Retningslinjer for fravær 1. Advarselsbrev: - 5 dage + risikomærke i elevplan 2. Advarselsbrev - 5 dage + risikomærke i elevplan og samtale med studievejleder 3. Advarselsbrev - 5 dage + risikomærke i elevplan, udmeldelse , samtale med UU-vejleder og studievejleder

22. Omvendt bekymringsmærke • UU kan afgive et ”omvendt” bekymringsmærke ved at kontakte uddannelsen, hvis UU-vejlederen vurderer, at en ung vil få vanskeligt ved at gennemføre sit forløb på uddannelsen.

23. Eksempler på problemstillinger

24. Videndeling Case: ”Thomas”  Thomas starter på tandtekniker uddannelsen i august 2013. 4 uger efter start opsøger han Lillian for at fortælle, at han ikke er sikker på uddannelsen, han synes ikke han er ikke så boglig og han har svært ved dansktimerne.. Efter 4 uger, kommer han igen og har stadig svært ved uddannelsen - nu vil han gerne være professionel fodboldspiller…. Lillian sætter et bekymringsmærke, hvilket fører til …..? Hvordan kan vi opkvalificere arbejdet med afbrudstruede unge/Thomas? Hvordan kan bliver vi bedre til at fastholde de frafaldstruede unge? Hvordan kan vi styrke det fremtidige samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og UU, så det bliver til gavn for de unge?