670 likes | 796 Views
Vejrettigheder. Kursusoversigt. Stiftelse af vejret aftale planlægning, ekspropriation, kendelse, dom hævd utilstrækkelig vejadgang Vejrettens beskyttelse Vejes brug færdsel andet Forandring af veje.
E N D
Vejrettigheder Kursusoversigt • Stiftelse af vejret • aftale • planlægning, ekspropriation, kendelse, dom • hævd • utilstrækkelig vejadgang • Vejrettens beskyttelse • Vejes brug • færdsel • andet • Forandring af veje Litteratur: Vejrettigheder - private vejs retsforhold, se: http://www.plan.aau.dk/~lr/Undervisning/Kompendier/Vejrettigheder.doc Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Begreber • private veje, der ikke tjener som adgangsvej for anden ejendom (markveje) Privat vej • færdselsarealer, der tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger, og som ikke er offentlige veje PVL § 2 Ved private fælles-veje forstås i denne lov de veje, gader, broer og plad-ser, der uden at være offent-lige, jf. § 1, tjener som færd-selsareal for anden ejen-dom end den ejendom, hvor-på vejen er beliggende, når ejendommene er i særlig eje. Privat fællesvej • private veje, der tjener som adgangs-vej for anden ejendom end den, hvor-på vejen ligger, når ejendommene er i ”særlig” eje Enkeltmandsvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Begreber • enten udskiftningsveje, som omfatter de veje, der er udlagt i forbindelse med udskiftningen, eller • udstykningsveje, som er veje, der er optaget i forbindelse med matrikulære forandringer. Private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet er Dokumentation for vej-ret kan ikke forventes Dokumentation for vejret indeholdt i den matriku-lære sag Vejretten til sådanne veje er normalt ikke tinglyst. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Ejerforhold Private fællesveje tilhører ejeren af den ejendom, hvorpå de ligger (vejeje-ren)- det normale: vejen anført stiplet på matrikelkortet- restejendommen: vejen udgør én ejen- dom Ejeren kan også være of-fentlige myndigheder (ejes vejen af kommunen,bliver vejen ikke offentlig) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Begreber • privat fællesvej, der fysisk eksisterer i marken Udlagt privat fællesvej • areal, der er bestemt til fremtidig anvendelse som privat fællesvej i h.t. planer eller beslutning. Formålet er at fastlægge vejens placering og udformning. Vejudlægget stifter formentlig kun vejret, hvis det sker i h.t. PVL § 23, stk. 2 eller 3 Anlagt privat fællesvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Udlagt privat fællesvej PVL § 3 Ved udlagte private fællesveje forstås arealer, som er bestemt til fremtidig anvendelse som private fællesveje efter §§ 14 og 23-24, ved retningsplan efter byggeloven, er fastlagt ved reguleringsplan eller udred-ningsplan efter byggeloven, er fastlagt endeligt ved byplan eller lokalplan eller fastlagt ved beslutning af en ekspropriationskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, eller som vedkommende kommunale myndighed før lovens ikrafttræden har god-kendt til anvendelse som private fællesveje. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Lov om private fællesveje • udgangspunktet er, at private veje reguleres privatretligt • kommunen har indseende med vejes stiftelse • og vejes stand (evt. efter vejsyn) • skal varetage offentlige interesser (færdselsformål) • men kan ikke afgøre privatretlige tvister • to regelsæt (afsnit II og III) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Gruppeopgave g o d s e t s j o r d e r markvej 3.77 m sti i marken Over flere marker under et gods fører et vejspor - nærmest en sti - fra en privat fællesvej til en på godset beliggende skov. Vejen er optaget på matrikelkortet, men der er ikke tinglyst vejrettigheder til vejen, der i umindelige tider har været benyttet af beboerne i et nærliggende villaområde som ad-gangsvej til skoven. Af hensyn til markarbejdet har godsejeren ladet sporet oppløje, hvilket har givet an-ledning til klage til kommunen, der er blevet anmodet om at tage affære overfor gods-ejeren således, at det igen bliver muligt at gå til skoven. I kommunen ved man ikke rigtigt, hvad man skal gøre i den anledning, hvorfor man har anmodet landinspektøren om at klarlægge retsgrundlaget. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Lov om private fællesveje Afsnit II - landzone • udlæg af andre veje end til brug for LSF kræver godkendelse • nedlæggelse af (alle slags) veje forudsætter ikke godkendelse • nedlæggelses kan ske efter kap. 9 Afsnit III - byzone • udlæg af veje kræver godkendelse • nedlæggelse af veje kræver godkendelse • nedlæggelses skal (i princippet) ske efter kap. 9 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse • udskiftningsveje • hævd • mundtligt Ingen skriftlige oplysninger om vejretten Skriftlig form aftale • servitutter og deklarationer • udstykningssager • skøder • dom/kendelse • vejudlæg i h.t. PVL • ekspropriation Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Hvad er problemet med aftaler, der stiftes på den-ne måde? Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • Skriftligt • servitut (tinglyst dokument) • erklæring (matrikulær sag - lyses ikke) • skøde • Mundtligt • opfylder ikke vejadgangskravet • typisk en midlertidig rettighed Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Tinglysning af vejret • den påtaleberettigede (og den herskende ejendom jf. TL. forslag) skal anføres (TL § 10, stk. 6 - er normalt den vejberettigede) • kommunen skal påtegne i h.t. PL § 42 • rids vedhæftes (hvis vejen ikke findes på matrikelkortet) • ingen kontrol med lovlighed i h.t. PVL/PL • fordel, at vejen optages på matrikelkortet: • beskytter efter VRL • informerer om vejrettens eksistens • vejarealet er fritaget for beskatning Vejretten beskrives i et dokument Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • vejret når • der gives ret til færdsel • for (ejeren) af en specifik ejendom • ad en vej eller på en an-given lokalitet • over en anden ejendom • typisk ved erklæring i den matrikulære sag • evt. i form af en deklaration (sekundær adgangsvej) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • tinglysningspåtegninger • om indførelse i dagbog • om lysning/aflysning/af-visning • om evt. anmærkninger Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stedfæstelse af vejret VRL § 3 …. Stk. 2. Såfremt der i et servitutdokument om en stedbestemt vejret ikke henvises til matrikulskortets angivelse af vejens beliggenhed, skal der ved dokumentets anmeldelse til tinglysning medfølge en matrikulskort-kopi, på hvilken vejen er indtegnet af en landinspektør, samt en gen-part af kortet til opbevaring i akten for den tjenende ejendom. osse kaldet et tinglysningsrids = kortbilag Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse af vejret - aftale • enten henvise til vejen som anført på matrikel-kortet • eller til et kortbilag • der skal opfylde visse formkrav • endnu analoge Stedfæstelse OBS Fremover skal vejrettigheder (som alle andre servitutter) stedfæstes i matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse af vejret - hævd Vejrettens indhold • vindes begrænset, hvis den udøvede råden har været begrænset (f.eks. kun gående færdsel eller kun færdsel til fiskeri) • men ellers som en ordinær vejret • indenfor det faktiske vejareal (U 1951.171 VLD) • også færdselsret for en afgrænset kreds, hvis alderstidsråden (U 1987.845 VLD) • man kan sige, at der erhverves en ret svarende til en rettighed, man ville have formuleret skriftligt Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Stiftelse af begrænset ret ved hævd Hvis den udøvede råden betjener sig af enindretning er synlig vindes hævd efter ja ja 20 årsråden ja nej alderstidsråden nej ja alderstidsråden nej nej ikke synbar, når den udøvede råden (1) giver sig til kende ved (2) en særlig indretning (Illum) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang • I en lokalplan for et • sommerhusområde • byområde • er anført en vej bl.a. som adgangsvej til en ejendom, der nu ønskes udstykket. • Vejen findes ikke i marken, og ejeren af den ejendom, hvorpå vejen er udlagt er ikke interesseret i, at vejen anlægges. • Hvilke muligheder er der for at få vejen anlagt? • Hvem skal i givet fald forestå vejanlægget? • Kan kommunen stifte vejrettigheder til vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejudlæg i lokalplan PVL § 43 Reglerne i §§ 23-29, jf. §§ 31-34, finder ikke anvendelse, når pri-vate fællesveje:1) fastlægges endeligt ved lokalplan eller2) fastlægges ved beslut-ning af en ekspropria-tionskommission efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-de fast ejendom.Stk. 2. I de tilfælde, der er omtalt i stk. 1, skal vejudlægget optages i vejfortegnelsen. • vejens status er uafklaret • lokalplaner indebærer almindeligvis alene en arealreservation (jf. NKN 8.8.2001 i MAD 2001.1041) • substituerer udlæg efter PVL • stifter kun rettigheder, hvis vejen udlægges efter § 23, stk. 2 eller 3 eller • hvis vejen kræves anlagt • hvilket sker mod erstatning Vej endeligt fastlagt som adgangsvej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejanlæg • sker normalt på vejers foranledning • evt. efter aftale med vejberettigede • kommunen kan kræve veje i byzone anlagt • mod erstatning for arealafståelse, hvis vejen er udlagt i lokalplan • gennemførelse efter lovens kap. 10 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder PVL § 39 Af hensyn til udbygning af det samlede vejnet inden for et område bestemmer vejmyndigheden, i hvilket omfang og til hvilket tidspunkt en udlagt privat fællesvej, der er optaget på vejfortegnelsen, skal anlægges som privat fællesvej.. § 40 Arealer, der er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 1, eller ved retningsplan efter den hidtidige bygningslovgivning eller i henhold til en med kommunens godkendelse derom pålagt deklaration, kan kræves stillet til rådighed for vejanlægget uden erstatning.Stk. 2. ...Stk. 3. Arealer, der: 1)af vejmyndigheden er udlagt som privat fællesvej efter § 23, stk. 2 og 3,2)alene ved byplan eller lokalplan er fastlagt som vej,kan kun kræves afgivet til vejanlægget mod erstatning, herunder for bygninger, andre anlæg af blivende art, hegn, beplantning, afgrøder samt ulemper mv. af den i stk. 2 angivne art. aftale - frivilligt OBS - gælder kun, hvor afsnit III-reglerne gælder Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
OBS Vejrettigheder Hvem agerer, når vej skal anlægges? • vejejeren, men vil han ikke • kan kommunen påbyde veje i byzone anlagt • hvorfor ejeren må afstå (evt. mod erstatning, der afholdes af kommunen) • og de(n) vejberettigede må betale • fordeling kan ske mellem vejberettigede ejendomme PVL § 42 Med hensyn til fordelingen af udgifterne ved anlægget af en pri-vat fællesvej og betalingen af grund-ejernes andele heraf samt til adgan-gen til at opnå lån af kommunen eller lån mod kommunegaranti til sådanne arbejder finder reglerne i § 57, stk. 4, § 59 og § 62 anvendelse. Anmod-ning om fordeling af udgifterne skal fremsættes over for vejmyndighe-den, før arbejdet påbegyndes, og arbejdet må herefter først påbegyn-des, når endelig beslutning forelig-ger. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettens indhold Spørgsmålet er, i hvilken udstrækning vejretten kan • forandres (f.eks. svarende til ejendommens forudsatte og naturlige udnyttelse), eller • udvides (f.eks, til også at omfatte fraskilte parceller) Udgangspunkt: vejretten uindskrænket (vejretten er begrænset i det omfang, det fremgår af stiftelsesgrundlaget)Uspecificeret vejret generel vejret Det afgørende er da • vejrettens forudsatte indhold • idet kvalitative ”spring” ikke kan accepteres, mens • den konkrete genevirkning er væsentlig ved udvidelser Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis • U 1946.1320 ØLD (vejret til parcelhusgrund kunne ikke udstræk-kes til færdsel til et tilkøbt grundstykke m.h.p. etablering af indu-strivirksomhed) • U 1981.362 ØLD (ikke pligt til at tåle den forøgelse af færdslen og den ændring af færdslens karakter, som forventedes at følge af udlejning af en del af den vejberettigedes ejendom til en model-flyveklub) Kvalitativ udvidelse Snævre grænser for udvideligheden, når færdslens art ændres i mere intensiv retning Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Udvidelse af vejret - retspraksis • U 1966.663 ØLD (ret til badebro kunne ikke udstrækkes til ud-stykkede parceller, idet man ikke med rimelighed har kunnet for-udse en sådan udvidelse ved stiftelsen) • U 1970.246 ØLD (hvor en vejret til en vej, der tjente som adgangs-vej for ca. 20 sommerhusgrunde kunne udstrækkes til yderligere 13 sommerhusgrunde, der blev udstykket fra den vejberettigedes ejendom). Kvantitativ udvidelse Udvidelser i færdslens omfang er også muligt - og kan efter omstæn-dighederne være ganske betydelige (den forøgede belastning vurde-res på grundlag af de faktiske forhold og hvad, der kunne forudses ved stiftelsen) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Udvidelse af vejret • det er aftalt • eller kunne forudses ved stiftelsen/(købet?) • færdslen bliver mindre belastende eller • hvis færdslen kun indebærer en mindre forøgelse af (den aktuelle) servitutbyrde (princippet om servitutters udelelighed) Ændret færdsel berettiget hvis Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 1 og § 5 Tinglysning forhindrer ek-stinktion af retsforfølgende kreditorer og omsætnings erhververe i god tro § 1, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning. § 5, stk. 1. Ved god tro forstås i denne lov, at erhververen ikke kender den utinglyste ret og ej heller ved grov uagtsomhed er skyld i sit ukendskab til den. God tro må være til stede på det tidspunkt, da aftalen anmeldes til tinglysning, og ved overdragelse af pantebreve på overdragelsens tid. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 52 Rettigheder stiftet før 1. april 1926 ved hævd, ekspropria-tion, landvæsenskommis-sionskendelse og udskift-ning er gyldige uden tinglys-ning § 52, stk. 1. Rettigheder over fast ejendom, om hvilke det må anta-ges, at de er gyldig stiftet med rets-virkning for tredjemand uden ting-lysning før 1. april 1927, bevarer også fremtidig deres gyldighed u-den tinglysning. Rettigheder, der i-følge denne bestemmelse ikke be-høver tinglysning, kan dog kræves tinglyst uanset reglen i § 15, stk. 2. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • TL § 26, stk. 1Omsætningserhververe i god tro kan fortrænge vejrettigheder stiftet ved hævd inden 2 år efter erhvervelsen § 26, stk. 1. Dersom en hævd ikke er tinglyst og derfor ville bortfalde over for en senere erhverver i medfør af § 1, skal denne dog gøre sin ret gæl-dende inden 2 år efter, at hans ret er tinglyst. I modsat fald får hævden også gyldighed mod ham. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettigheders retsbeskyttelse • VRL (L 38): Udstykningsveje er på visse betingelser beskyttet i h.t. § 1, stk. 1 (svarende til tinglysning) og kan ikke fortrænges af relakseren-de kreditorer (§ 4), men nok af andre kreditorer § 1, stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og vejen er angivet på matrikelkortet, hvis udvisende i det væsentlige stemmer med forholdene i marken, kan retten til denne vej, selvom den ikke er tinglyst, ikke fortrænges af senere erhververe af rettigheder over den tjenende ejendom ifølge aftale eller retsforføl-gning.Stk. 2. Den, der vil bestride, at der foreligger en ret til vejen, når de i stk. 1 nævnte betingelser er til stede, har bevisbyrden. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) • vejen er den eneste eller den væsentligste adgangsvej • lige vigtige: ingen beskyttet • sekundær vej bør lyses • optaget på matrikelkortet • med en beliggenhed, der i det væsentligste svarer til forholdene i marken • i hvert fald i det væsentlige (der må ikke være tvivl om, at vejen i marken svarer til vejen på kortet) VRL stifter ikke vejrettigheder, men giver under visse betingelser vej-rettigheder en retsbeskyttelse, der svarer til tinglysning Betingelserne er: Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Retsbeskyttelsen i VRL (L 38 § 1, stk. 1) Hvis betingelserne er opfyldt er • vejretten sandsynliggjort i et sådant omfang, at • den der vil anfægte vejrettens eksistens, har bevisbyrden (§ 1, stk. 2 – omvendt bevisbyrde) og • forholdene er da af en sådan art, at det let fører til ond tro OBS! Beskyttelsen gælder bortfald (der skal have været en vejret) og omfatter ikke uberettiget anvendelse af en vej Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Alternativt opråb • kan begæres af en foranstående panthaver - som jo ikke skal respektere servitutten - såfremt auktionsbudet ikke yder pantet fuld dækning • i så fald værdisættes servitutten (såfremt den ikke allerede er lyst pantstiftende, hvilket ikke er det normale) • ejendommen opråbes på ny, og rettigheden bortfalder herefter mod det provenu, der måtte fremkomme • bortfalder vejrettigheder, bliver ejendommen vejløs Servitutter, der er placeret i prioritetsrækken risikerer - i sjældne tilfælde - at bortfalde ved tvangsauktion (RPL § 573, stk. 2) Alternativt opråb ! Ny vejret kan skaffes gennem VRL § 2 Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejrettighedslovens retsbeskyttelse kommunevej 4.00 m br. pr. fl.vej C B A Byvej7.53 m B udstykket fra AVej over A findes ikke i marken Har B vejadgang?Er vejretten beskyttet? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Gruppeopgave Vejadgang Matr.nr. 3 b er udstykket for over 50 år siden, bebygget med et mindre fritidshus og henligger i naturtilstand (hede- og lyngarealer).I forbindelse med udstykningen blev der etableret vejadgang ad en 3.77 m br. vej over matr.nr. 7 f til offentlig vej. Vejen blev benyttet i en kortere årrække, men findes ikke mere i marken. Vejretten er ikke tinglyst. I stedet benyttedes en skovvej over matr.nr. 5 m som adgangsvej. Vejretten er ikke tinglyst og vejen er ikke optaget på matrikelkortet. Der foreligger i øvrigt ikke oplysning om grundlaget for denne færdselsudøvelse ud over, at en nabo oplyser, at den i hvert fald har været anvendt som adgangsvej for matr.nr. 3 b i en periode på 30 - 40 år. Ejeren af matr.nr. 3 b oplyser, at han for ca. 5 år siden forsøgte at en aftale med den tidligere ejer af matr.nr. 5 m om udvidelse af vejen. Da dette mislykkedes, blev der med ejeren af matr.nr. 15 a indgået aftale om etablering af en midlertidig vejadgang over denne ejendom.Matr.nr. 5 m blev erhvervet med henblik på etablering af en rådyrfarm, og der er for ca. 1 år siden opsat et vildthegn, der bl.a. går tværs over skovvejen, der findes i marken som et delvist tilgroet hjulspor, som er ufarbar p.g.a. en del væltede træer. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejadgang Ejeren af matr.nr. 15 a har opsagt den midlertidige aftale om færdsel. I den anledning ønsker ejeren at blive rådgivet om ejendommens vejadgangsfor-hold. Hvad kan man på grundlag af ovenstående oplysninger udlede om: - vejretsforholdene?- disses retsbeskyttelse/gyldighed Vil der i givet fald være mulighed for at skaffe ejendommen den fornødne vejadgang? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Byvej Vejadgang - kortskitse 7 f 3.77 m. br. vej 15 a Kommunevej 5 m 3 b Kommunevej Vejrettigheder ingen vej i marken vildthegn vejspor i marken ikke vej på matrikelkortet 4 m br. vej i markenikke på matrikelkortet Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejløse ejendomme • ad en eksisterende vej (hvis den tidligere vej-ret er bortfaldet/ekstingveret i h.t. TL) eller • ad en ny vej såfremt • vejbyrden ikke er til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom • aftale ikke er mulig • og ikke skyldes ejerens ”vilkårlige handling” (egen skyld - jf. KFE 1993.201 og 1991.112) f.eks. hvis man har fraskrevet sig vejret. Hvis en eksisterende ejendom mangler vejadgang, er der mulighed for - mod erstatning - ved dom at få tilkendt vejadgang i h.t. VRL § 2, stk. 1 og 2 NB! Den, der øn-sker sig tilkendt vejret må stævne ejeren af den ejendom, hvorover vej-retten ønskes Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder VRL § 2 Stk. 1. Når en vej er eneste eller væsentligste adgang til en ejendom eller til nogen af dennes lodder, og brugen af vejen ikke er retsbeskyttet, kan det ved dom bestem-mes, at brugen skal vedvare mod udbetaling af erstatning efter dommerens skøn til den, der kan kræve brugens bortfald i henhold til lov om tinglysning nr. 111 af 31. marts 1926. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes i tilfælde, hvor retten skønnes at ville blive til uforholdsmæssig skade for den tjenende ejendom, men bør i øvrigt meddeles, hvor ikke særlige omstændigheder taler herimod. Til fremskaffelse af den fastsatte erstatning, der i mangel af frivillig overenskomst skal erlægges kontant, kan det efter påstand i dommen bestemmes, at der skal kunne gives pant i den herskende ejendom forud for andre hæftelser. Sagen anlægges ved den tjenende ejendoms værneting. Stk. 2. De i stk. 1 indeholdte bestemmelser kommer ligeledes til anvendelse, hvor en ejendom mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, og det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Adgang til vej over fremmed ejendom kan ikke tilkendes den ejer, som ved en vilkårlig handling har afbrudt ejendommens hidtidige forbindelse med offentlig vej. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Gruppeopgave Hvilken ret vindes? Som det fremgår af matrikelkortet er der på matr.nr. 13 bm udlagt en sti, der fører over matr.nr. 59, som er en tidligere jernbane (nedlagt i 60’erne). På arealet ligger der nu en off. sti, der er etableret en gang i 70’erne. Ejeren af matr..nr. 13 bm har udvidet sin have ved at bortgrave en del af skråningen. Det kommer herefter til skelforretning, fordi der er uenighed om skellets beliggenhed. Stien på matr.nr. 13 bm findes i marken, men forholdene er som vist nedenfor. Hvad kan der siges om matr. nr. 13 bm’s eventuelle rettighedserhvervelse? 59 13 bm Grænse i marken 59 Sti i marken Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje • skal godkende vejens beliggenhed og udformning • kan meddele vejret • kan normalt ikke foretage afspærring p.g.a. vejrettighederne Tjenende ejendom- er vejejeren, der kan udøve dispositionsretten i respekt af PVL Herskende ejendom- er de(n) vejberettigede • har påtaleret, hvis vejens fysiske tilstand ikke tillader færdsel som meddelt • kan normalt ikke modsætte sig øget/ændret færdsel Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Beføjelser vedrørende private veje • har vedligeholdelsespligt (i byer) • men har kun medbestemmelse vedr. vejen, hvis det fremgår af stiftelsesgrundlaget • kan kun modsætte sig øget/ændret færdsel på et naboretligt grundlag (væsentlig gene) Facadeejendomme- er ejendomme, der grænser til vejen (men som ikke ejer vejen) Andre- der bruger vejen i h.t. legal ret eller til lovlig færdsel • har ingen beføjelser bortset fra dem, der fremgår af lovgivningen Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Færdsel på privat vej Hvilken betydning har dette skilt for almen-hedens færdsel på vejen? Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Må jeg færdes på privat vej? • Veje, der henligger til almindelig færdsel: OK • En ejer kan ved skiltning/afspærring forbyde/forhindre uvedkom-mende færdsel på priv. vej (mark- og vejfredslovens § 17) • Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er (normalt) åbne for færdsel til fods og på cykel (NBL § 26, stk. 1) • Færdsel kan i øvrigt udøves på andet hjemmelsgrundlag (f.eks. til skove eller strand i h.t. NBL kap. 4) • I afsnit III-områder (byzone m.v.) kan kommunen med politiets samtykke gennemføre foranstaltninger og begrænsninger af færdslen og foretage hel- eller delvis afspærring (PVL § 44, stk. 1 og færdselslovens § 92 og 100) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder MVL § 17 Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat vej, hvor det ved færd-selstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er forbudt, straffes med bøde. NBL § 26 Adgangen til færdsel ad veje og stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter be-stemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendom-men, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. NBL § 26a Nedlæggelse af gennemgående veje og stier, nedlæggelse af veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25, og nedlæggelse af veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kultur-minder og lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til amtsrådet. Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Forandring vedr. private veje • Istandsættelse og vedligeholdelse • nedlæggelse og omlægning • ikke forandringer vedrørende vejprofilet eller vejens udformning det følgende angår alene Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Hvem skal, hvem kan gøre hvad? • Udgangspunktet: istandsættelse og vedligeholdelse af private fællesveje er et privat anliggende • private veje er (typisk) stiftet ved aftale • og det er denne aftale, der er grundlaget for vejens drift • ingen (færre) problemer, hvis der ved stiftelsen er taget stilling til driften (kan være lyst), eller der er et vejlaug • men også uden sådanne, er udgangspunktet klart: • vedligeholdes og istandsættelse påhviler brugerne*) af vejen • PVL (kommunen) først på banen, hvis tvivl eller tvist Enkelt i princippet - kompliceret i detaljen *) principi elt kredsen af færdsels- berettigede Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Vejsyn – når privat ordning ikke er mulig møde ”on location” - konkret kendskab til forholdene • skal afholdes på begæring af en vejberettiget (inkl. vejejeren) • eller på kommunens egen foranledning • besigtigelse • drøftelse • evt. beslutning (kendelse) Stk. 2. I stedet for at foretage indkaldelse som nævnt i stk. 1 kan vejmyndigheden gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af den-ne. … Få formelle regler (om f.eks. afvikling) • obligatorisk på landet (PVLcirk. pkt. 8) • men ikke i byen (§ 59, stk. 2) Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj
Vejrettigheder Pligt til vejsyn ? PVL § 15, stk. 1: Stk. 1. Såfremt en vejberettiget gør gældende, at vejen ikke holdes i en stand, der er god og forsvarlig i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige til dette formål, kan den vejberettigede forlange, at vejmyndigheden afholder vejsyn. PVLcirk. pkt. 8: Vejmyndigheden skal efter § 15, stk. 1, afholde vejsyn, såfremt en vejberet-tiget gør gældende, at vejen ikke holdes i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og at eventuelle eksisterende bestemmelser, tid-ligere aftaler eller kendelser om vejens vedligeholdelse m.v. er utilstrække-lige. Kommunen skal derfor kun vurdere retsgrundlaget Lektor, landinspektør, lic.geom. Lars Ramhøj