Sagprosa – 7 årgang

1. Sagprosa – 7 årgang En introduktion…….Nogle dias er information, andre er opgaver. Opgaverne er markeret med en stjerne skal løses individuelt, og alle andre opgaver er gruppearbejde.

2. Sagprosa er: ALT fra den virkelige verden. Det er ikke opdigtet. Findes i både tekst, lyd og billeder

3. 1. Forskellige avistyper

4. Omnibusavis 1. Forskellige avistyper • Omnibus betyder ”for alle” • En fed avis • Har flere sektioner • Artiklerne er skrevet af avisens egne journalister • Udkommer dagligt • Ved abonnement uddeles den tidligt om morgenen • Kan købes de fleste steder

5. Trafikavisen1. forskellige avistyper • Udkommer ugens fem hverdage • Avisen er gratis • Udgifter dækkes af annonceindtægter • Artiklerne er ofte korte og købt af nyhedsbureauer • Nogle trafikaviser dækker kun lokale nyheder, • mens andre dækker begivenheder fra hele verden

6. Husstandsomdelt gratisavis1. forskellige avistyper • Omdeles gratis til hver enkelt husstand • En slags reklametrygsag med nyheder • En mellemting mellem omnibus avisen og trafikavisen • Artiklerne er korte og oftest købt af nyhedsbureauer

7. Tabloidavisen/Formiddagsavisen 1. Forskellige avistyper • Udkommer hver dag • Købes i løssalg • Dækker især begivenheder i • Danmark • Foretrukne emner er sport, • kriminalsager og kendte • menneskers liv – gerne med • udgangspunkt i afsløring og • skandale

8. Regionalavisen 1. Forskellige avistyper • Udkommer for det meste fra mandag til lørdag (enkelte også søndag) • Nyhederne dækker hovedsagelig én region (en landsdel) • Købes i abonnement, men kan også købes i løssalg i regionen. • Artiklerne skrives af avisens egne journalister

9. Lokalavisen1. Forskellige avistyper • Gratis • Udkommer en gang om ugen • Handler om helt lokale begivenheder / forhold • Annoncørerne er lokale forretningsdrivende

10. Opgave: Find så mange forskellige aviser som muligt i bunken i klassen. Hæng forsiden på opslagstavlen. Sæt et stykke karton på hver forside med angivelse af avis-type. Klik tilbage for at finde oplysninger hvis I har brug for det.

11. 2. Avisens opbygning/Lay-out

12. Blikfang og typografi2. opbygning og layout Man læser en avisside diagonalt med start i øverste venstre hjørne. Man bruger ofte et billede eller en spændende tekst til at fange læserens opmærksomhed (blikfang). Teksten er ofte placeret omkring billedet på en af følgende måder: U-form L-form C-form

13. Blikfang og typografi2. opbygning og layout Man anvender ofte store tykke og læsevenlige bogstaver i rubrikker (overskrifter). Rubrikker kan ligeledes være farvet. I brødteksten er ofte anvendt en typografi med fødder. f.eks. Cambriasom er meget læsevenlig. Arialer et eks. på tekst uden fødder. Denne type kan anvendes til rubrikker. Billedtekst, by-line og fotooplysninger kan skrives i kursiv. Det kan man også vælge ved ”direkte tale”

14. Sektion/redaktion Citatboks Rubrik Underrubrik Brødtekst Brødtekst • Siden kan også indeholde: • Faktabox • og • Grafiske fremstillinger Mellemrubrik By-line Billedtekst

15. Opgave: Vælg tre artikler fra forskellige aviser. Påfør betegnelserne for de forskellige elementer på artiklerne. Brug en farvet tusch. Hæng dem op på opslagstavlen.

16. Opgave: Vælg fem artikler fra forskellige aviser og klip dem ud. Klip dernæst rubrikken af. Læg alle artiklerne og rubrikkerne i en bunke på bordet. Byt bord med en anden gruppe og forsøg at parre den rigtige rubrik med den tilhørende artikel.

17. 3. Avisens indhold Kan opdeles i fire områder: • Oplysning (herunder nyheder) • Debat • Underholdning • annoncer og servicestof

18. Nyhedsartiklen3. Avisens indhold • Skal oplyse læseren om, hvad der er sket, hvad • der sker, hvad der vil ske i verden. • Skrevet af uddannede journalister, som har • lært at indsamle stof og lave interviews med • almindelige mennesker, eksperter og politikere.

19. Nyhedsartiklen3. Avisens indhold

20. Artikeltyper3. Avisens indhold • En note er en ultrakort nyhedsartikel. Giver kun svar på • hvem, hvad, hvor og hvornår. • En reportage er en nyhedsartikel med gengivelse af • journalistens oplevelser i form af hvad hun ser og • tænker, samt citater fra øjenvidner. • En case er en delhistorie, som fortæller en af de • implicerede personers historie. Hvem, hvorfor og hvad • nu?

21. Artikeltyper3. Avisens indhold • I en baggrundsartikel benytter journalisten parts- og • ekspertkilder, og den går bag om forhistorien til • nyheden. Den giver svar på hvorfor og hvad så. • I faktaboxe kan journalisten samle de vigtigste data, så • læseren hurtigt kan danne sig et overblik.

22. Opgave: Vælg en eller to nyhedsartikler fra aviserne. Undersøg om der er anvendt de tre typer af kilder. Notér dine opdagelser med en farvet tusch på artiklen. Hæng dem op på opslagstavlen.

23. Opgave: Vælg en nyhedsartikel fra en af aviserne. Omskriv nyhedsartiklen til en note (på PC) og hæng den op på opslagstavlen. Du må gerne ændre rubrikken.

24. 4. Vinkling og rubrik • Efter interview med de forskellige typer kilder skal journalisten beslutte, hvordan nyheden skal ”sælges” til læseren. Hvad skal der fremhæves / lægges vægt på? • Rubrikken er med til at understrege vinklingen og sælge nyheden.

25. Vinkling og rubrik Eksempler: ”Vi træder vel nærmest ind i ungdommen” Drømme: De unge regner ikke længere konfirmationen som en adgangsbillet til den voksne verden - tværtimod Vinkling fra erfaringskilden Curling-børnene vil have det hele FREMTID: Verden ligger åben for konfirmanderne, men de unge skal selv træde drømmenes stier Vinkling fra ekspertkilden Thulesen skoser Thorning for dobbeltliv Den virkelige person, Helle Thorning-Schmidt, og så den person, hun forsøger at tegne i medierne er to forskellige. Det mener DF's Kristian Thulesen Dahl. Vinkling fra parts-kilden

26. Opgave: Vælg en eller to nyhedsartikler fra aviserne. Undersøg hvilken vinkling der er valgt i rubrikken. Notér jeres opdagelser med en farvet tusch på artiklen. Hæng dem op på opslagstavlen.

27. 5. Nyhedsartiklens opbygning • Det vigtigste / konklusionen – budskabet Hvem, hvad, hvor og hvornår? • Kilder og • faktabokse. • Er der tidligere sket noget? Konsekvenser i fremtiden. • Hvorfor, hvordan, hvad så?

28. Brug sangen af Sys Bjerre som inspiration til en nyhedsartikel. Du skal opbygge den som en nyhedsartikel og bruge alle tre typer kilder. Husk vinkling. Du må gerne selv opdigte personer til interview osv. Du skal skrive i Publisher, hvis du har det, eller i word og lay-oute artiklen. Sæt gerne foto ind. Anbringes i PORTFOLIO-mappen i intra Opgave: Malene Sys Bjerre Du var lidt fuld den dag du så på mig og sa' det sku' vær' dig og mig for altid Jeg tog din hånd og vi var nærmest lykkelig'sommerkærlighed på halv tidMen nu sidder jeg her helt alene for du er i Marielyst med MaleneOg din lejlighed er lidt brændt ned din Fiat er solgt til skrotOg dit tøj er spredt udover Vesterbro men din kat den har det godtOg din X-box er måske lidt våd og står et sted på EnghavevejHva' så? Er vi så enig' om at det er sidste gang du fucker med migNu kommer du og vil forsøge en gang til og lover guld og grønne skoveOg hend' Malene var bar' en veninde der manglede et sted at soveMen nej nu' det din tur til at være alenefor jeg ved da godt at du har knaldet Malene Din lejlighed er lidt brændt ned og din Fiat er solgt til skrotOg dit tøj er spredt udover Vesterbro men din kat den har det godtDin X-box er måske lidt våd den står et sted på EnghavevejHva' så? Er vi så enig' om at det var sidste gang du fucked' med mig - jaDet' sidste gang jeg er til grin for dig jeg sku' ha' vidst du var et svin...Og de billeder som jeg tog af den er på internettet nuSå hvis du googler "funnydick" kan du se dem på Yahoo Og din lejlighed er lidt brændt ned og din Fiat er solgt til skrotOg dit tøj er spredt udover Vesterbro men din kat den har det godtOg visne blomster og rådne ting er på vej med posten til digHva' så? Er vi så enig' om at detHva' så? Er vi så enig' om at detHva' så? Er vi så enig' om at detvar sidste gang du fucked' med mig

29. 5. Debat-artikler • Skrives af: • avisens egne redaktører og journalister • avisens læsere

30. Debat-artikler Indeholder påstande og et eller flere argumenter. Påstand:Jeg mener, at elever skal have flere timer i skolen Argument:Fordi de skal lære noget mere

31. Debat-artikler Argumenter kan / bør underbygges af eksempler, statistikker og bereg-ninger. Eksempel:Eleverne på By-skolen har flere timer og viser bedre resultater. Statistik:Viser at elever med flere timer i skolen klarer sig bedre i ungdomsuddannel-serne.

32. Typer af debat-artikler

33. Opgave: Find et debatindlæg i en af aviserne. Skriv et læserbrev, hvor du diskuterer med debatindlægget, og aflever det på papir sammen med debatindlægget. Brug alt hvad du ved om computerorden. (se dokument på intra) Læserbrevet tæller som en aflevering i skriftlig fremstilling. Hvis du ikke bliver færdig i skolen, skal læserbrevet afleveres fredag før efterårsferien.

34. 6. Underholdning og servicestof