Refleksion over it

1. Refleksion over it it i historisk perspektiv

2. Dagens Agenda • Praktisk • Opsamling på sidst • Et historiske perspektiv på it • Summemøde • Fra kunstig intelligens til cyborgs og robotter 1/25/2010 · 1

3. Gruppedannelse og eksamen • Spørgsmål, kommentarer? • Gruppedannelse: I holder møde efter forelæsningen den 18.2 og melder ind til mig den 25.2, hvordan de ser ud.  • Grupper af 3 eventuelt 2 personer. I skal holde oplæg 18.3 og 6.5: 10 minutter per person. 10 min er også den tid I får til individuel eksamen. Men husk at I derfor til eksamen skal lave jeres fælles oplæg om til  et max 10 minutters individuelt oplæg • Øvelsestimer fra d. 11.3 og frem, skal I bruge på at forberede jeres oplæg. D. 11.3 og d. 29.4 kan I få vejledning hos mig, dvs. ugen før oplægget. • I skal holde oplæg i to forskellige emner, med mindre andet aftales med mig. Det bliver så valgfrit, hvilket et af de to i vil benytte til eksamen. • Det er valgfrit om man vil bruge powerpoint eller andre præsentationsformer - Vi skal dog inden eksamen have ordnet det sådan at pp ikke skaber problemer fx at i skal sende oplæg til mig senest aftenen før jeres eksamen, så vi har det hele klar på dagen. 1/25/2010 · 1

4. Gæsteobservatører • Adjunktuddannelse:  • Jacob fra CBS learning lab kommer forbi 15.4, 6.5 og til nogle af jeres eksamener • Pernille Bjørn kommer på et endu ikke bestemt tidspunkt. • De skal observere min undervisning. 1/25/2010 · 1

5. Opsamling og afrunding på sidste uge

6. Duseks eksempler på teknologidefinitioner • Teknologi som hardware: (den mest almindelig forståelse (problem får teknologi til at fremstå som neutral) • Teknologi som regler: bestemte handlingsmønstre er indskrevet i teknologier, fx en opskriftsbog er en teknologi som afstikker handling.  • Teknologi som appliceret videnskab: bygger måske på en lidt for simpel forståelse af hvad videnskab er. • Konsensus forstålse af teknologi/Teknologi som system og/eller social konstruktion: Teknologier er kun teknologier i brug, hvis folk ikke kender et objekt som teknologi er det ikke en teknologi for dem.   • Teknologi er ikke blot redskaber, som mennesker kontrollerer, men det teknologier er bliver de til i et samspil mellem menneske og teknologi. • Tager afstand fra Teknologisk determinisme  1/25/2010 · 1

7. Teknologisk determinisme • En tankefigur som genfindes i debatter omkring teknologier og deres effekter • (Hardcore) Determinisme: Ideen om at alting er forudsaget af en årsag, og derfor har mennesket ikke noget frit valg (det er også forudsaget af årsager) • Teknologisk determinisme: Ideen om, at samfundssituation og menneskets vilkår er bestemt af den teknologiske udvikling • Teknologi betragtes som makroagent for forandring • Vi finder teknologisk determinisme mange steder, blandt andet når historien beskrives udfra de nye opfindelser der har influeret på den. (stenøksen-ploven-dampmaskinen) osv.

8. Determinisme hvorfor er det vigtigt? • Understøtter både dystopiske og utopiske forestillinger om fremtiden, som igen fx indvirker på, hvordan samfundet vælger at investere sine midler i teknologiudvikling, og hvordan vi kan tænke om teknologisk kapacitet. • Har vi nogen indflydelse på fremtiden eller ej? eller er spørgsmålet om fremtidig udvikling måske mere kompliceret? 1/25/2010 · 1

9. Historisk perspektiv på it

10. Teksterne Finn Olesen: computerens historiske baggrund i blandt andet i matematisk, logisk og formel cognitiv tænkning - og en bestemt forestilling om menneskelig intelligens - kommer vi tilbage til i næste tema. Nedslag i apsekter af it's historie: Bush og Wiener - Klassiske tekster, der har været vigtige for hvordan man har kunnet forestille sig teknologiudvikling og på hvilke præmisser. Kuriøse fordi de foregriber visse ting, men it har formet sig anderledes i dag Kline: Begrebet om informationsteknologi har en historie - det har ikke altid betydet det det gør for os i dag, navnlig ting, artefakter, objekter med en digital komponent

11. Relevans af et historisk perspektiv • Hvis vi ser på de former teknologi vi har i dag, så har de en tilblivelseshistorie • De er ikke resultat af en naturlig udvikling, men af en række forhandlinger og processer fx konkurence, militære investeringer, politik.  • Fx: nogle geniale opfindelser bliver ikke til noget, fordi ingen vil bruge dem, brugere samles ikke altid om den mest optimale teknologi. • Et historisk perspektiv gør os opmærksom på, hvordan ting er blevet til  det de er, og giver os dermed mulighed for at forestille os, at de kunne blive anderledes • DVS - vi falder ikke i faldgruppen med teknologisk determinisme • SCOT perspektivet er et eksempel på en sådan tilgang: (Social Construction of Technology) går i mod den almindelige lineære historieforståelse 

12. Den sorte gryde En almindelig forestilling om udvikling i den vestlige verden Den sorte gryde:  Antikken Det moderne Middelalderen

13. Lineær udvikling Den lineære udviklingsmodel findes også i vores forståelse af teknologiske udvikling • Innovationsprocessen er lineær med basis i videnskabelig forskning • Implicit teleologi (teknologiudvikling kan forklares ved teknologiers formål) • Leder til ‘falsk’ linearitet Forskning -> Udvikling -> Forsøgsanlæg -> Opskalering -> Produktion -> Produktudvikling Denne model gik igen i mange teknologistudier før SCOT

14. SCOT • Kritik af teknologideterminisme og lineær udvikling: • – Cyklens udvikling er ikke baseret på en teknisk rationalitet og uundgåelig forbedring • Kritik af lineære udviklingsmodeller i teknologihistorien: • – Cyklens udviklingshistorie er ikke lineær • – Cyklens udvikler sig multidirektionelt • Teknologiudvikling opfattes som forhandlinger mellem forskellige sociale grupper. Forhandlinger fører med tiden til closure, dvs. en stabilisering af en given artefakt. • Pointen her: Teknologien determinerer ikke udvikling, men udvikling er en open-ended og forgrenet soicoteknisk process • Det er først retrospektivt at vi kan konstruere en lineær fortælling, hvis vi kun beskriver "sejrherrens" historie

15. Relevans

16. Computerens historie • På samme måde er computerens historie forgrenet , • Har rødder i blandt andet engelsk, tysk og særligt amerikansk miltitærhistorie,  • Bureaukrati og markedsøkonomi - control revolution (Beninger).  • Demokratisk bevægelser og hacker movements. • I skandinavien også fagbevægelsen user- bevægelsen 

17. Kybernetik • En vigtig foreløber for informationsteknologi • Kybernetik af græsk for kontrol eller styrmand • Norbert Wiener (1894-1964) arbejdede under krigen med automatisk målsøgning (antiluftskyts) • Hvordan kan man forudse et flys bane og affyre projektiler foran det, iden det er fløjet forbi • Det må foregå som et samspil mellem menneske (sigter) og maskine (udregner projektilbanen) • Eksempel på hvordan militære midler styrede forskningen i USA • Men Wiener gjorde dog oprør herimod, et ideal om fri forskning som ikke var præget af militært hemmelighedskræmmeri • At forstå maskinen skal gøre os i stand til ikke at tilbede "the gadget" som en gud, men at bruge teknologi til at gøre livet bedre for mennesket

18. Kybernetik • Menneske og teknologi kan ses som et kybernetisk system  • Kontrol distribueret mellem maskine og menneske  • Den anden industrielle revolution  • 1) muskelkraft bliver erstattet af maskinkraft • 2) diskrimination (adskille ting fra hinanden) og tage beslutninger -> kontrol • Kommunikation: feedback loops mellem menneske og teknologi

19. Kybernetik • Negativ feedback - en del af et system reagerer på en anden indtil der er opnås equilibrium, en ligevægtstilstand • En termostat slukker når temperaturen i rummet er for høj, den tænder for varmen, når den falder igen • Man samler blyanten op, ikke ved på forhånd at beregne distancen, men ved at starte bevægelsen indtil man har udført den (nyt equilibrium) (indtil der ikke længere er negativt feedback) • (positiv feedback er en forøgelse af input, fx en forstærker i et stereoanlæg)  • Det militær kritiske - vi skal ikke bygge maskiner der kun kan en ting men maskiner der er i stand til at blive omprogrammeret eller enddog lære - • ideen om den universelle computer

20. Kybernetik Clynes og Kline også i 60erne: • Ide om vi ved hjælp af teknologi kan forbedre menneskekroppen, så det bedre kan klare sig i rummet - altså at gøre teknologi til en usynlig integreret del af vores omgang med virkeligheden. • Istedet for at have kæmpe ilttanke på ryggen kan man så gøre lungerne i stand til selv at producere ilt -  • Nemmere og mindre skrøbeligt at opretholde ligevægttilstanden i forhold til omgivelserne 

21. Begrebet om informationsteknologi • Kline (en anden kline): begrebet om informationsteknologi har også en historie • Både begrebet om teknologi og om information er omdiskuterede  • keyword   dets udbredelse og anvendelse er helt central  • Hvad gør kline - historisk analyse af diskurser - ordets mening i specifikke tekster på bestemte tidspunkter  • Informationsteknologi refererede indtil 1970 ikke kun oprindeligt til artefakter men til en management-teknik • Informations teknologi var altså en ide om en teknik hvormed topledelsen kunne styre mellemlederne, på samme måde som Taylorisme (videnskabelige ledelse) lod mellemlederne styre arbejderne. • Informationsteknologi får fra 1960erne og frem betydningen af at være en industriel kunnen og de artefakter den producerer.  • Husk Dusecs definitioner af teknologi - teknologi som teknik og teknologi som objekt. Disse forestillinger styrer vores måder at snakke om teknologi på, identifikationen af dem, er vigtige - kun herved kan man forestille sig alternative forståelser, fx socioteknisk forståelse som eksemplificeret med SCOT ovenfor

22. Summespørgsmål Diskuter med sidemanden i 10 min  Hvilke 2-3 pointer synes I er de mest interessante i dagens tekster, diskuter hvorfor Opsamling