Den gode opgavebesvarelse v/Peter Nedergaard

1. Den gode opgavebesvarelse v/Peter Nedergaard Øvelsesopgave i ASS i foråret 2010

2. Obligatorisk øvelsesopgave – foråret 2010 • Redegør for indholdet af bilag A, herunder den analysens teori og metode. • Diskutér med udgangspunkt i A og relevante teorier og analysemodeller styrker og svagheder ved de foretagne sammenligninger. • Diskutér med inddragelse af relevante tekster fra pensum, hvor anvendelig ”politisk forbrug” er som form for deltagelse i den politiske proces i forhold til andre deltagelsesformer. • Spørgsmål 1 og 2 vægter 25 pct.; spørgsmål 3 vægter 50 pct. • Vægten siger også noget om, hvor mange sider der skal ofres på hvert spørgsmål.

3. Opgaven har som mange skriftlige opgaver på statskundskab tre dele: • En redegørelse. • En diskussion af tilgangen i teksten med inddragelse af teorier fra pensum. • Besvarelse af et bredt formuleret spørgsmål inden for statskundskaben

4. Redegørelsen – hvordan skal den gode redegørelse være? • Man skal demonstrere, at man kan placere en tekst i en faglig kontekst. • Man skal vise, at man kan identificere og gengive en teksts selvstændige bidrag og hovedpointer. • Man skal vise, at man kan forholde sig til tekstens hovedspørgsmål og dens anvendelse af teori, metode og empiri. • Man skal sætte sit personlige aftryk uden, at det det går ud over læserens forståelse af, hvad teksten handler om.

5. Hvordan er den dårlige redegørelse? • Man refererer teksten med dens egne ord og selvforståelse uden inddragelse af statskundskabens øvrige begreber og teorier. • Man laver en personlig og kritisk evaluering af, om teksten holder vand eller ej. • Man udbreder sig i form af selvfølgeligheder a la ”Teksten behandler emnet systematisk og inddrager forskellige teorier”.

6. Placering af teksten i en faglig kontekst • En redegørelse, der placerer en tekst i en faglig kontekst, indebærer følgende: • Man påpeger, hvilke faglige spørgsmål, der behandles i teksten og ved hjælp af hvilke teorier og metoder, de besvares. • Man laver en selvstændig strukturering, som ikke blot følger tekstens egen strukturering. • Man gengiver tekstens ”momenter”, dvs. hvilke hovedspørgsmål, der søges besvaret, hvad der er hovedargumenterne i den forbindelse, hvilke konklusioner der drages, og på hvilket grundlag det sker. • Man lægger endelig op til den kritiske diskussion ved at gøre opmærksom på, hvad teksten bidrager med, og hvad der kan kritiseres.

7. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Redegørelsen kan opdeles i en behandling af tekstens problemstillinger, antagelser, variable, forskningsdesign, konklusioner og analyseniveau. • Problemstillinger. Artiklen forsøger at besvare følgende problemstillinger: • 1) Er politisk forbrug et nyt og selvstændigt fænomen? • 2) Hvor udbredt er politisk forbrug? • 3) Hvordan har politisk forbrug udviklet sig over tid? • 4) Hvem benytter sig af politisk forbrug og hvorfor? • 5) Har politisk forbrug nogen betydning?

8. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Antagelser. • Artiklen bygger på en række antagelser: • 1) Politisk forbrug er et fundamentalt brud mellem den traditionelle arbejdsdeling mellem økonomi og politik. • 2) Der er en tæt forbindelse mellem politisk forbrug og græsrodsaktiviteter, men det er forskelligt herfra pga. den mere kortvarige karakter af politiske forbrugeraktioner. • 3) Politisk forbrug kan forstås både som et til- og fravalg både som positivt og negativt politisk forbrug. • 4) Politisk forbrug indeholder både politiske og ikke-politiske aspekter.

9. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Variable • Hvordan forklares politisk forbrug m.v.? Politisk forbrug er den afhængige variabel. • Uafhængige variable, som undersøges med henblik at forklare politisk forbrug: politisk interesse, indkomst, politisk placering på højre-venstreskalaen, uddannelsesniveau og tillid til forskellige politiske institutioner.

10. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Forskningsdesign • Udgangspunktet for besvarelsen af problemstillingerne er en række spørgeskemaundersøgelser fra forskellige tidspunkter. • Der stilles heri en række spørgsmål om deltagelse/ikke-deltagelse i forskellige forbrugerpolitiske initiativer fx boykot af varer og tilvalg af bestemte varer af politiske grunde. • I gennemgangen sammenholdes udviklingen over tid med en række baggrundsvariable: uddannelse, indkomst, politisk interesse, tillid til politiske institutioner, partifarve mv.

11. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Konklusioner • Der er én faktor, som særligt påvirker det politiske forbrug: politisk interesse. • Uddannelse er også en vigtig faktor, men især fordi højere uddannelse fører til øget politisk interesse. • Politisk forbrug er ikke udtryk for mistillid til de etablerede politiske kanaler, men for konstruktiv kritik. • Politisk forbrug ER en politisk aktivitet. En ny form for politik under individualiserede former a la underskriftsindsamling og økonomiske bidrag.

12. Redegørelsen i forbindelse med Jørgen Goul Andersens artikel • Analyseniveau: • Politisk forbrug på makroplan på baggrund af data indsamlet fra spørgsmål til enkeltindivider (mikroplan). • Politisk forbrug og dets udvikling i Danmark. Enkelte sammenligninger med andre lande. • Der konkluderes også på makroplan med hensyn til, hvad der forklarer politisk forbrug.

13. Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum • Placering af teksten i litteraturen • Vigtige hovedspørgsmål: • Hvor ligger teksten teoretisk og metodisk? • Hvilke teoretiske og metodiske værktøjer, gør teksten brug af? • Hvilke teorier/forfattere er den enig/uenig med? • Hvad vil den svare på af teoretisk og empirisk interessante spørgsmål?

14. Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum • Eventuelle underspørgsmål: • Er den centrale problemstilling, som behandles i teksten, vigtig og relevant (i forhold til anden politologisk forskning og almen interesse)? • Er de begreber, der anvendes problematiske, er de centrale i litteraturen, er der mulige alternativer? • Hvad afgrænser teksten sig bevidst/ubevidst fra, og betyder afgrænsningen, at noget væsentligt mangler?

15. Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum • Diskussion af teksten på dens egne præmisser: • Teoretisk: Er fremstillingen/anvendelsen af teorier, begreber og definitioner klar og konsistent, og er argumentationen holdbar? JGA’s definition af politisk forbrug? • Metodisk-empirisk: Konkluderes der på et solidt grundlag? Hvorledes måles begreber – er der problemer her? • Er der evt. noget at udsætte på udvælgelsen spørgeskemadata og de sammenligninger, der foretages? • Ved kausalanalyser: Kan andre faktorer end dem, der er inddraget, påvise den relation, som vises.

16. Diskussion af tilgang i teksten. Inddrag teorier og analysemodeller fra pensum • Besvarelse af opgavespørgsmål: • Det kan være en god idé at supplere med andre spørgsmål end de givne – fx uddybende underspørgsmål, som præciserer og dermed afgrænser. • Selvvalgte spørgsmål: Hvad er et godt spørgsmål? • Svar: • Relevante spørgsmål, der berører emner og teorier, som er centrale for faget og/eller vigtige for individer og samfund. • Frugtbare spørgsmål, der giver mulighed for at inddrage teori og empiri. • Realistiske spørgsmål, dvs. spørgsmål, som der faktisk er mulighed for at besvare i opgaven. • Vær sikker på, at du kan besvare spørgsmålene – både dine egne og de givne!

17. Den konkrete opgavebesvarelse vedr. politisk forbrug • Metodisk vigtige spørgsmål: • Kan Danmark stå alene som case (Lijphart 1971)? Hvilke former for sammenligning med andre lande foretages?.Fordele eller ulemper herved. • Er politiske forbrugeres præferencer båret af rationalitet (nyttemaksimering) eller normer for rigtig adfærd? • Ang. Spørgeskemaspørgsmål: Er spørgsmålene kumulative: Alle, der boykotter, vælger også varer til. Er der stillet kontrolspørgsmål? • Hvorfor ser investorer på politiske og etiske hensyn, når der er tale om pensionskassers midler og ikke, når der er tale om egne midler?

18. Den konkrete opgavebesvarelse vedr. politisk forbrug • 5. Er artiklen baseret på en hypotetisk-deduktiv metode eller på en induktiv metode? • 6. Uddannelseskapitalen bestemmer deltagelsen i politisk forbrug – ikke den økonomiske kapital. Ligner det andre former for politisk deltagelse? • 7. Hvorfor er politiske forbrugere politisk bredere end deltagere i græsrodsbevægelselser? • 8. Hvorfor giver megen social kapital (tillid) flere politiske forbrugere?

19. Den konkrete opgavebesvarelse vedr. politisk forbrug • Teoretisk vigtige spørgsmål: • 1. Hvilke former for demokratiteori opererer forfatteren med (pluralisme, elitisme)? Er politisk forbrug individualistisk elitisme? • 2. Er politisk forbrug en helt ny form for politisk deltagelse – eller er det græsrodsaktivitet med andre midler (ligheder og forskelle i f.t. græsrodsaktivitet)? • 3. Hvad er forskellen mellem forbrugertilvalg og forbrugerfravalg (boykot) i statskundskabstermer? Svar: Det første kræver kun en individuel handling – mens det andet kræver organiseret forbrugerboykot. • 4. Er politisk forbrug baseret på rationelle præferencer eller normbundne præferencer? • 5. Hvordan er politisk forbrug sammenlignet med and reformer for politisk adfærd – fx stemmeafgivning, interesseorganisationsaktivitet

20. Besvarelsen af det brede spørgsmål om betydningen af politisk forbrug som en form for deltagelse i den politiske proces i forhold til andre deltagelsesformer • Man bør i den forbindelse overveje en bevidst afgrænsning, som skal begrundes kort. • En afgrænsning betyder, at man afgrænser sig på en eller flere af følgende dimensioner: • at man udelader potentielt interessante aspekter for at få større fokus og dermed større skarphed i analysen, • at man afgrænser problemstillingen, dvs. kun behandler et enkelt spørgsmål, som man så belyser ud fra forskellige teorier og cases, • at man afgrænser sig teoretisk, dvs., at man afgrænser sig til én enkelt teori, hvorved man eventuelt kan vise noget om, hvad teorien kan/ikke kan for at belyse problemstillinger og empiriske forhold, • at man empirisk vælger en enkelt case, som man så diskuterer flere spørgsmål i forhold til og bruger flere teorier for at belyse.

21. Besvarelsen af det brede spørgsmål om betydningen af politisk forbrug som en form for deltagelse i den politiske proces i forhold til andre deltagelsesformer • En del tekster kan inddrages: • Pluralisme/elitisme: Dahl, Schumpeter osv. • Kollektiv organisering: Downs. • Nye deltagelsesformer: Norris, Bang. • Præferencernes beskaffenhed hos de politiske forbrugere: Weingast, Downs, March & Olsen. • Er politisk forbrug politik: Schmitt, Foucault, Dahl.

22. Ti ”staldtips” til skriftlig eksamen • Indledningen på opgaven skal altid først skrives til sidst, når hele opgaven ER færdig. • Kom godt rundt i pensum – vis at du mestrer det – det gør indtryk! • Undgå referater af teoretiske positioner. Gå ud fra, at læserne kender dem! • Fjer al sproglig tomgangssnak og alle selvfølgeligheder. Betragt antallet af ord som en begrænset ressource, man skal økonomisere med. • Adskil teoretiske, metodiske, empiriske og normative betragtninger, som alle er der, men skal holdes hver for sig. Analysen består også i denne adskillelsesproces.

23. Ti ”staldtips” til skriftlig eksamen 6. Tænk kildekritisk. Hvem har en interesse i at sige hvad og hvorfor? 7. Undgå at fremlægge personlige holdninger. Du er ikke interessant. Forfatteren er. 8. Undgå ensidige besvarelser - vej faglige argumenter for og imod hinanden. 9. Undgå bedrevidenhed – hav en vis tilpasset ydmyghed overfor emne og pensum. 10. Skriv et klart og grammatisk korrekt dansk.