100 likes | 220 Views
Kritik af Advokaturet for restorative justice. Postdoc, ph.d. Jakob v. H. Holtermann, CRS, Det Juridiske Fakultet, KU, jvhh@jur.ku.dk, retsfilosofi.dk. Introduktion Fokus: restorative justice & forbrydelse Kendetegn: Skepsis mod traditionelt system, retssag og straf
E N D
Kritik af Advokaturet for restorative justice Postdoc, ph.d. Jakob v. H. Holtermann, CRS, Det Juridiske Fakultet, KU, jvhh@jur.ku.dk, retsfilosofi.dk
Introduktion • Fokus: restorative justice & forbrydelse • Kendetegn: • Skepsis mod traditionelt system, retssag og straf • Forbrydelse primært krænkelse af person, ikke abstrakt lovovertrædelse • Ikke straf proportional med skyld • Frivillig konsensusbaseret proces • Forståelse og ansvar for genopretning af skade i enighed • Diverse varianter…
Paradigmeskiftet • Radikalt nybrud • “Changing Lenses” (Zehr) • Giver (bl.a.) nye regler…
De ustillede spørgsmål • Slående subtekst: betydningen af moralsk habitus • RJ som “the good guys” • Tegn: • Indignationen • “Undskyld!” • Resultat: • Intimidering • “Lukket klub” • Ustillede spørgsmål/utestede præmisser (Zehr i DK. & “Everything you always wanted to know…”) • Derfor: fokus på upåagtede centrale antagelser
Antagelsen om “den arbitrære kasse-fetichisme” • Loven som system af arbitrære skel mellem unikke begivenheder • Skyldes retssystemets forpligtelse på abstrakte idealer. • Motiv: jo større “idioti”, jo større behov for reorientering • Men voldsomt karikeret • Lov i kontekst, en retsfilosofisk evergreen • § 244, Thomas Aquinas, “forholdets natur”, “materiel atypocitet” • Dvs. stråmand
Antagelsen om “den kriminalpræventive fiasko” • Kategorisk afvisning af præventiv effekt • Motiv (igen): jo større “idioti”, jo større behov for reorientering • Men (igen): utestet dogme • Straf som sådan har præventiv effekt, jf. Boston 1919 og Danmark i 2. verdenskrig • Men effekten af hårdere (og mildere) straffe ukendt • Dvs. (igen) stråmand.
“Need to know … more!” (1/2) • Hvad er egentlig forslaget?!? • Et skel i advokaturet: • Purister: konsensusbaseret proces som sine qua non • Men begrænset “rækkevidde” • Derfor maksimalister: restorativt resultat (helst gennem RJ-proces) • Maksimalisme! fordi forbrydelse er problemet
“Need to know … more!” (2/2) • Men hvad med de ikke-konsensusbaserede? • (Modstræbende) svar: traditionel sanktion (dvs. straf) • Til hvilke sager? • (Modstræbende) svar: • Forhærdede vaneforbrydere • Usamarbejdsvillig gerningsmand • Gerningsmand der hævder sin uskyld • Gerningsmand der med offer når enighed om “drakonisk” straf • Gerningsmand der ikke bliver enig med offer • Dvs. omfattende kontakt med helt “traditionelt system”
Antagelsen om “det nye paradigme” • Paradigmepåstanden strategisk vigtig, jf. jo større idioti… • Men undermineres når traditionelt paradigme smugles ind ad bagdøren • Dvs.: et valg: • Tilbage til purismen; eller • Opgivelse af paradigmepåstanden?
Nogle perspektiver • Kampagnen bør modereres • Restorative justice alligevel ikke Columbus-ægget • Substantielt overlap i st. f. paradigmeskift • Med restorative justice som “mellemniveau-sanktion”, fx ved ungdomsforbrydere og førstegangsforbrydere • Ikke så langt fra aktuelle programmer • Nyt fokus: reformere og humanisere eksisterende system • At foretrække frem for at fortabe os i yderligere “restorative day dreaming”…?